• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Boller & brød / Festlige græskarboller – bag madbrød til efterårets varme retter – en hyggelig opskrift!

Festlige græskarboller – bag madbrød til efterårets varme retter – en hyggelig opskrift!

17. oktober 2025 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Græskarboller er festlige og smukke boller til efterårets supper og simreretter. De kan også nemt trylles om til at være søde, krydrede boller, du kan servere til en pumpkin spice latte, som man skal have mindst én af hvert efterår.

Græskarboller Bagvrk.dk

Der er græskarmos i græskarboller. Der får de deres fine, orange farve fra. Græskarmosen her blev taget fra, før der skulle laves græskarsuppe.

Der findes mange typer græskar, som alle kan bruges til madlavning. De mest kendte er Hokkaido græskarrene, men du kan også sagtens bruge kødet fra de græskar, I udhuler og skærer ud.

Føl dig frem med melet

Crown Prince græskarret, som blev brugt i suppen og græskarbollerne her, er et blågråligt græskar med mere fast kød, som egner sig godt til græskarfritter. Det skulle have lidt længere tid i ovnen end et Hokkaido græskar, før det var mørt.

Mærk efter ved at stikke en kniv ind i græskarret i ovnen, når det har bagt den første time. Går kniven nemt igennem, er græskarret færdigbagt. Ellers skal det selvfølgelig bage i længere tid.

Til græskarsuppen skal der mere væske i Crown Princemosen end i Hokkaidomos. Derfor skal der muligvis også mere mel i dejen til dine græskarboller, hvis du bruger en anden type græskar. Pas dog som altid på med ikke at mætte dejen med mel, før den har hævet første gang;-)

Græskarboller med snor om Bagvrk.dk

Bind snor om dine græskarboller

For at græskarboller får den fine form, skal der bindes bomuldssnor om. Den snor, jeg bruger, er en kraftig snor, beregnet til køkkenbrug. (Husk selvfølgelig, at snoren ikke må være farvet, og at den skal være af ren bomuld, hvis du bruger andet end køkkensnor.)

Når bollerne har hævet halvdelen af tiden, skal snoren bindes løst og forsigtigt om bollerne. Du må endelig ikke stramme snoren, for der skal være plads til at de kan hæve yderligere, også i ovnen. Start og slut på toppen af bollen og kryds/drej snorene undervejs, som du gør med bånd på en gave.

Hvis snoren er så stram, at den bages ind i bollen, er det nemmest at fjerne den, når bollerne er helt kolde. Klip dem op både på toppen og under bunden, og træk dem ud fra bunden af bollen. På den måde undgår du at ødelægge det fine mønster.

Mandlen på toppen skal forestille stilken på græskarret. Du kan også vaske en lille gren og klippe den i passende stykker.

Græskarboller Bagvrk.dk

Hvis du vil bage krydrede, søde græskarboller

Du kan nemt tilpasse opskriften og bage søde græskarboller med græskartærtekrydderi i. De passer godt til en kop te eller en pumpkin spice latte. Med smør og måske lidt marmelade til?

Ændringerne til opskriften står allernederst under noter, hvis du hellere vil bage søde boller.

PS: Der var kun en enkelt græskarranke, som kom til skade under optagelsen af billederne;-)

Græskarboller med græskarranke Bagvrk.dk

Græskarboller

Festlige, orange græskarboller til supper og simreretter. Kan også bages som søde boller.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 25 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Hævetid 1 time t 30 minutter min
Samlet tid 2 timer t 10 minutter min
Ret Brød
Køkken Bagværk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 2 dl mælk
  • 20 g gær
  • 200 g græskarmos (se nedenfor)
  • 1 æg, str. M/L
  • 2 tsk groft salt
  • ½ dl smagsneutral olie, fx rapsolie
  • 600 g hvedemel, gerne med glutenindhold på 12% (ca. vægt)

Til pensling og pynt

  • 12 stk bomuldssnor á 80 cm
  • 1 sammenpisket æg, str. M/L
  • 12 hele mandler

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i mælken. Tilsæt græskarmos, æg, salt og olie.
  • Ælt melet ind i dejen ad et par omgange. Ælt dejen ved lav-medium hastighed, indtil dejen er glat og blank. Tilsæt evt. mere mel, hvis din græskarmos er meget blød, men hold lidt igen med melet.
  • Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik og lad dejen hæve i 45 minutter til dobbelt størrelse.
  • Skrab dejen ud på et let meldrysset bord, ælt den kort igennem og del den i 12 lige store stykker. Stram bollerne op og tril dem runde under en hul hånd.
  • Læg bollerne på det meldryssede bord og lad dem hæve tildækket under et hårdt opvredet viskestykke i 20 minutter.
  • Imens klipper du 12 stykker bomuldssnor med en længde på 80 cm.
  • Når bollerne har hævet, lægger du dem på et let meldrysset bord og binder snoren om ved at starte og slutte på toppen af bollen og krydse snoren, som du pakker en gave ind i gavebånd. Bind en knude på toppen af bollen.
    Græskarboller med snor tip Bagvrk.dk
  • Sæt græskarbollerne på en bageplade med bagepapir. Dæk bollerne til igen og lad dem hæve yderligere 20 minutter, mens du varmer ovnen op til 220° (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Pisk ægget godt sammen og pensl bollerne, før du sætter en mandel på som stilk. Græskarbollerne bages ca. 15 minutter i nederste tredjedel af ovnen.
  • Lad bollerne køle af på en rist, før du fjerner bomuldssnoren.

Noter

Græskarboller er fryseegnede i op til tre måneder, men holder sig fint friske i en frysepose et par dage ved stuetemperatur. 
 
Vil du hellere bage søde, krydrede boller, så nøjes med ½ tsk groft salt, men tilsæt 50 g sukker, 1 tsk kanel, ½ tsk nelliker, ½ tsk ingefær, ½ tsk allehånde og ½ tsk muskatnød. Fremgangsmåden er den samme.
Tags Boller, Efterår, Græskar, Halloween, Madbrød
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Græskarsuppe med Hokkaido græskar. En nem opskrift fra Bagvrk.dk.

Græskarmos

Nem mos af græskar til supper, boller og kager.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 1 time t
Samlet tid 1 time t 10 minutter min
Ret Ingrediens
Køkken Amerikansk, Dansk
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1 græskar, fx Hokkaido eller Crown Prince

Sådan gør du
 

  • Græskarret vaskes grundigt og bages i ovnen i et ildfast fad ved 200° (alm. ovn, ikke varmluft) i en time, eller til det er mørt. 
  • Græskarret deles, og kernerne fjernes sammen med stilk og blomst. Skrab kødet af skallen med en ske. Græskarkødet moses med en gaffel eller blendes, indtil konsistensen er jævn.
  • Afkøl og frys det ned i passende portioner, hvis du ikke skal bruge det med det samme.
Tags Efterår, Græskar, Halloween
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.

Tags: Bagværk, Boller, Børnevenlig, Buffet, Efterår, Gær, Gærbrød, Gæster, Græskar, Halloween, Madbrød, Nem opskrift

Previous Post: « Fynsk brunsviger – Find den bedste opskrift på brunner her!
Next Post: Jødekager – sprøde småkager med smag af barndom og jul »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme