• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Marengs & småkager / Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)

Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)

9. august 2023 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Lad mig præsentere dig for en chokoladesmåkage, som min mor kalder “hashkager”. Hun mener nemlig, at har man først smagt én, bliver man afhængig og kan ikke stoppe igen;-)

Der er selvfølgelig ikke hash i småkagerne. Men min mor har ret. Det er svært at stoppe, når man først har fået en (OK, så to) i hånden.

Nemme chokoladesmåkager udvalgt høj Bagvrk.dk

Nemme chokoladesmåkager

Chokoladesmåkager er pivnemme at bage. Dejen skal bare røres sammen og sættes som klatter med en ske. Dejen skal ikke hvile, så på en halv time er der nybagte småkager.

Kagerne er sprøde. Du kan både bruge smør og bagemargarine. Bruger du smør, bliver kagerne tyndere, fordi dejen flader mere ud.

Brug din yndlingschokolade. Smag på den. Hvis du ikke kan li’ chokoladen uden noget, er det ikke den, du skal bruge i dine nye yndlingssmåkager.

Hvad nødderne angår, har du fuldstændig frit slag. Her er brugt hasselnødder, men har du en rest mandler eller valnødder, så brug dem i stedet for. De skal bare hakkes og blandes i dejen.

Nemme chokoladesmåkager på bagepladen Bagvrk.dk
Dejen skal blot sættes i klatter på bagepladen med en ske.

Chokoladesmåkager kan bages i god tid, hvis du skal bruge dem til noget særligt. Modsat almindelige cookies, som er bløde, når de er nybagte, holder kagerne sig friske og sprøde i op til to måneder.

Er du klar til et nyt kærlighedsforhold? Til chokoladesmåkager, selvfølgelig…

PS: Vil du bage endnu flere lækre småkager, bør du også prøve de her: Tranebærcookies med hvid chokolade, Nutellacookies, chokoladecookies og de klassiske chocolate chip cookies.

Chokoladesmåkager udvalgt billede Bagvrk.dk

Sprøde chokoladesmåkager

Vanedannende chokoladesmåkager med nødder.
5 fra 7 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 10 minutter min
Samlet tid 25 minutter min
Ret Småkage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 40 stk
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 150 g margarine (eller smør) stuetemperatur
  • 200 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 300 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk fint salt
  • 200 g grofthakket, mørk chokolade
  • 100 g grofthakkede hasselnødder

Sådan gør du
 

  • Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft). Beklæd bageplader med bagepapir.
  • Pisk margarine, sukker og farin godt sammen. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt, mellem hvert æg.
  • Sigt mel, vanillesukker, natron og salt sammen. Bland chokolade og hasselnødder i, før det røres i dejen med en grydeske.
  • Sæt dejen i klatter med en stor teske og bag kagerne midt i ovnen i ca. 10 minutter.
  • Lad kagerne køle af på bagepladen i ca. 5 minutter, før de flyttes til en rist og køles helt af.
  • Opbevar småkagerne i tætlukkede kagedåser.

Noter

Chokoladesmåkager kan holde sig op til to måneder i tætlukket kagedåse.
Tags Chokolade, Dansk Klassiker, Hasselnødder, Småkager, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Billig, Børnevenlig, Chokolade, Familiefavorit, Farin, Hasselnødder, Nem opskrift, Nødder, Småkager

Previous Post: « Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke i din mund og mave
Next Post: Sprøde solsikkeboller bagt med gær – den perfekte bolle til dit morgenbord »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Allan

    9. august 2023 kl. 19:19

    5 stars
    Mums siger jeg bare, forstår godt din mor, de er fantastiske 😊

    Besvar
    • Lene Tranberg

      14. august 2023 kl. 10:34

      Hej Allan:-)
      Tusind tak for din søde kommentar. Jeg er helt enig;-)

      Ha’ en dejlig dag.

      Kh Lene

      Besvar
    • Bettina sloth

      18. april 2024 kl. 14:59

      5 stars
      De forsvandt bare såååå hurtigt. Bagt, afkølet og VÆK. De må klart bages igen snart. Tak for dejlig opskrift 🤣🤣

      Besvar
    • Manuela Hansen

      6. december 2024 kl. 17:11

      Tusind tak for den her super lækker opskrift på chokolade småkager 👌❤️ har lige bagt en portion og det bliver til flere, de holder sikkert ikke længe 🤣 ønsker dig en god jul og nu må jeg hellere følge dig og lade mig friste af alle dine gode ideer af både den ene og anden slags 👌 kh Manuela fra Randers

      Besvar
      • Lene Tranberg

        12. december 2024 kl. 15:12

        Kære Manuela:-)
        Tusind tak for din søde besked.
        God bagelyst og glædelig jul.
        Kh Lene

        Besvar
  2. Kari Hamnøy

    10. august 2023 kl. 9:08

    Hej. Hvorfor skriver du hvedemel med “lavt proteinindhold?”

    Besvar
    • Lene Tranberg

      14. august 2023 kl. 10:31

      Hej Kari:-)
      Til småkager, rørekager og tærter er det altid en fordel at bruge hvedemel med lavt proteinindhold/glutenindhold som fx Valsemøllens Kage Hvedemel.
      Det giver mere luftige rørekager og sprødere småkager og tærter.
      Bruger man derimod hvedemel med et højt gluten-/proteinindhold, får man kager der falder sammen og seje småkager, fordi glutenindholdet gør, at dejen ikke kan holde sig oppe med natron og/eller bagepulver.
      Du kan læse mere om mel i Bagvrks Bageskole her: https://bagvrk.dk/meltyper-2/

      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
      • Stinna Kristiansen

        23. september 2025 kl. 13:45

        Kan den rå dej mon fryses ?

        Besvar
        • Lene Tranberg

          3. oktober 2025 kl. 10:25

          Hej Stinna:-)
          Den rå dej kan sagtens fryses.
          God weekend!

          Kh Lene

          Besvar
    • Trine Kaldal

      16. august 2023 kl. 19:46

      5 stars
      De småkager er simpelthen fantastiske! Wauw de smager godt, og noget så nemme at lave – what’s not to like 😋

      Besvar
      • Lene Tranberg

        22. august 2023 kl. 14:58

        Hej Trine:-)
        Tak for din besked og alle stjernerne:-)
        Du har helt ret. Småkagerne er supernemme – og smager virkelig godt.

        Ha’ en dejlig dag.

        Kh Lene

        Besvar
  3. Pia Jensen

    25. august 2023 kl. 17:34

    5 stars
    De er bare SÅ lækre og nemme at lave. De gjorde stor lykke hos hele familien 😊

    Besvar
    • Lene Tranberg

      30. august 2023 kl. 12:40

      Hej Pia:-)
      Det glæder mig meget at høre:-)
      Ha’ en skøn dag.

      Kh Lene

      Besvar
  4. Annemette

    21. april 2025 kl. 15:39

    De ser lækre ud, kan man bage dem med andre nødder feks. mandler(og skal man ristet dem først) eller helt undvære nødder – hvis man undvære dem, skal man så tilføje noget mere af andet?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      25. april 2025 kl. 12:09

      Hej Annemette:-)
      Du kan sagtens bruge mandler i stedet for og behøver hverken smutte eller riste dem først. Du kan godt undvære nødderne, men jeg vil klart anbefale at putte dem i, fordi det giver et dejligt knas til kagerne.
      God bagelyst og god weekend.

      Kh Lene

      Besvar
  5. Mona Munkgaard

    23. juli 2025 kl. 6:33

    Kan jeg mon undlade natron? Eller er det vigtigt for resultatet?
    Jeg synes nemlig ofte natron smager for meget igennem, og jeg bryder mig ikke om den smag.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      5. august 2025 kl. 13:21

      Hej Mona.
      Der er nødt til at være et hævemiddel i for at du får det rigtige resultat.
      Hvis du ikke har samme smagsudfordringer med bagepulver, ville jeg vælge det i stedet.
      Kh Lene

      Besvar
  6. Ellen Brandt

    27. november 2025 kl. 14:56

    5 stars
    Har de sidste i ovnen nu, De skal serveres til Eleverne på vores Køreskole.
    De er så lækre. Jeg bruger hakkede Mandler i stedet for nødder.. Dem der her Nøde Allergi kan nemlig tåle mandlerne.. Tak for en Skøn Opskrift

    Besvar
  7. Marian Ølund

    26. januar 2026 kl. 16:08

    5 stars
    Tak for en supernem og god opskrift ❤️ Det bliver ikke sidste gang, den skal laves 🤩

    Besvar
    • Lene Tranberg

      26. januar 2026 kl. 16:12

      Hej Marian:-)
      Tusind tak for din søde besked. Det glæder mig meget, at du kan li’ dem:-)
      Ha’ en skøn dag!

      Kh Lene

      Besvar
  8. Jane Pedersen

    14. februar 2026 kl. 17:58

    5 stars
    Super lækker opskrift men synes det er enormt hårdt for mine gigtplagede hænder,kan man røre dejen sammen med en form for maskine uden det går ud over konsistensen?
    På forhånd tak🙏

    Besvar
    • Lene Tranberg

      17. februar 2026 kl. 12:38

      Hej Jane:-)
      Ja, du kan godt gøre det på maskinen, hvis du lover mig at stoppe, så snart der ikke er flere striber af melet. Hvis melet piskes for længe, bliver de mere seje.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  9. Annette Petersen

    27. april 2026 kl. 19:13

    Hej Lene
    Kan småkagerne bages uden æg (grundet allergi) og hvis hvad vil du så bruge i stedet (som bindemiddel)

    Besvar
    • Lene Tranberg

      28. april 2026 kl. 18:51

      Hej Annette:-)
      Der må jeg være dig svar skyldig. Jeg ved ikke, hvad man bruger i stedet for æg, desværre.
      Det er vist nemmere at finde en æggefri opskrift på nettet og så tilsætte det fyld, du gerne vil have i.
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  10. Karen

    17. juni 2026 kl. 10:15

    hej.
    Jeg vil spørger om du har en ide om, hvor meget sådan en stor teske kagedej vejer ?!
    – eller har du måske et tal på, hvor mange der bliver af en omgang dej.. for at give en indikation af størrelsen..

    Besvar
    • Lene Tranberg

      17. juni 2026 kl. 10:28

      Hej Karen:-)
      Der står øverst i opskriften, at der bliver ca 40 småkager af portionen. Jeg vil tro, at dejen pr. cookie vejer 25-30 g.
      God bagelyst:-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Surdej – sådan starter du en surdej og holder…
  • Langtidsstegt and – sprød andesteg uden stress
  • Makronmuffins, som ikke falder sammen – et mysterium?

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme