• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Om mig

Om mig

Hej, jeg hedder Lene, og jeg er hende med røremaskinen bag Bagvrk.dk. Jeg begyndte at bage som en del af min genoptræning efter en stresssygemelding, hvor jeg mistede både overblik og sprog. Bagningen hjalp mig tilbage – én dej ad gangen.

Bagvrk.dk handler ikke om perfektion, men om nærvær. Om duften af nybagt brød og glæden ved at skabe noget med hænderne. Jeg tror fuldt og fast på, at alle kan bage – med de rigtige opskrifter, lidt tålmodighed og lysten til at prøve.

Min første opskrift var gulerodsboller med kærnemælk og chiafrø. Den er stadig min favorit – og starten på et bageeventyr, jeg stadig er i gang med.

Velkommen til. Her bager vi med nærvær.

Bagværk alle kan bage

Bagvrk er bagværk alle kan bage. Både i betydningen: Bagværk, alle kan bage – og Alle kan bage. For ja, alle kan (lære at) bage:-)

Jeg er omhyggelig med at notere mine opskrifter og fremgangsmåder i processen, så du også kan bage dem.

Jeg har aldrig bagt ret meget tidligere, men opdagede, at jeg fandt ro i krop og hoved, når jeg stod med hænderne i dejen. Udfordringen var at huske, hvor langt jeg var kommet i opskriften og at få alle ingredienserne i.

Jeg deler mine opskrifter her på bloggen for at inspirere dig til at bage og for at vise, at bagning ikke er magi, men kun et spørgsmål om at øve sig.

Sundhed er ikke kun at spise sundt eller motionere. Sundhed er også den psykiske sundhed, hvor bagning kan bruges meditativt – og samtidig nydes, når brødet har været i ovnen.

Personligt om mig

Jeg har skrevet et par personlige indlæg om stress og min vej tilbage mod livet. Dem kan du læse her, hvor jeg skriver om bagning mod stress og her, hvor jeg skriver om depression og diagnoser. 

Her er indlægget om en artikel, bragt i magasinet Alderbedst om, når livet tager en drejning. Derudover har jeg skrevet Ti ting, du måske allerede ved om mig.

Jeg er gift med den dejligste mand, og tilsammen har vi fire børn, som allen er flyttet hjemmefra.

Du ser mig ikke kaste mig ud i store kreationer med fondant. Jeg har bagt to bryllupskager i mit liv (min egen og min nieces), og det var rigeligt. Jeg vil hellere bruge fem dage af mit liv på at spise kage;-)

Bagvrk skal være let, enkelt og fyldt med nydelse i hver eneste mundfuld.

Bag om Bagvrk på Facebook

Vidste du, at der findes en gruppe på Facebook for lige præcis dig? Gruppen hedder Bag om Bagvrk. 

Her finder du inspiration fra andre hjemmebagere, du får sneak peeks på nye opskrifter til bloggen, og der er mulighed for at få hjælp, hvis du er kørt fast i en opskrift – enten af mig eller andre. 

Alle er velkomne i gruppen. Der er kun to simple spørgsmål, du skal besvare, før du bliver lukket ind. Du kan blive medlem om et øjeblik, hvis du trykker her 🙂 

Kontakt

Skriv endelig kommentarer under blogindlæggene, hvis du har spørgsmål til opskrifterne – eller læs mere på min Kontaktside.

Copyright

Alle billeder og opskrifter er mine egne, medmindre andet er tydeligt angivet. Ingen af mine billeder fra min blog eller mine sociale medier må bruges uden skriftlig tilladelse. Det gælder også billeder på Instagram, Facebook eller dem, du finder via søgemaskiner.

Læs mere på siden om copyrigt og ophavsret.

Min cookie- og privatlivspolitik

Læs min Cookie- og privatlivspolitik, så du ved, hvad du går ind til ved at bruge min hjemmeside.

Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Softkernerugbrød med gær – nemt rugbrød så du…
  • Deep pan pizza – Pizza Hut go home;-)
  • Æggefri lagkage med jordbær og mascarpone –…
  • Fløderand – Lær at lave den lækreste dessert…
  • Æg i cocotte med tomat og chorizo – til tapas…
  • Diablosteel Pro bagestål – tungt, men rygende varmt

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme