• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Lavendelsaft – det smager meget bedre end du tror;-)

Lavendelsaft – det smager meget bedre end du tror;-)

24. juni 2025 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Du kan se de bølgende lavendelmarker for dig, når du lukker øjnene og tænker på Sydfrankrig? Vidste du, at du kan lave en særdeles velsmagende lavendelsaft af de lavendler, du har i haven?

Lavendelsaft i drinks Bagvrk.dk

Når du tænker på Provence, tænker du også på alle de små butikker, som bugner med lavendelsæbe, -creme og -duftposer. Måske tænker du, at lavendelsaft smager lige sådan.

Jeg kan berolige dig med, at lavendelsaft hverken smager parfumeret eller af sæbe. Den er sød og krydret i stedet – og nærmest selvlysende pink.

Lavendelsaft udvalgt høj Bagvrk.dk

Lavendelsaft er nemt

Det er lige så nemt at lave lavendelsaft, som det er at lave fx hyldeblomstsaft eller rosensaft. Pluk en masse lavendelblomster (kun hovederne), og lad saften stå og trække i 3-4 dage.

Dine hænder, haven og køkkenet dufter helt fantastisk af lavendler, når du arbejder med blomsterne. Den nemmeste måde at plukke så mange er blot at trække hovederne af stænglerne i haven og lægge dem i en skål.

Når du har blandet ingredienserne og hældt kogende vand over, er det blot at vente. Allerede efter 20 minutter, er saften pink, men den farve intensiveres henover de næste dage.

Lavendler og citron Bagvrk.dk

Saften fik lov at trække i 3 dage hos mig. Der syntes jeg nemlig, den var så mild og rund i smagen, at den skulle filtreres. – Og jeg var utålmodig efter at smage den sådan rigtigt.

Selv citronerne i saften havde taget farve, så de ikke længere var gule, men nærmest lidt lilla.

Lavendelsaft pink med is Bagvrk.dk

Hvad skal du bruge saften til?

Drik det som almindeligt saftevand og bland det op 1:4. (Eller smag dig frem.)

Brug siruppen i drinks fx sammen med gin, vodka eller rom – og tonic eller danskvand. Garner drinken med et par lavendelblomster. Lad dig inspirere af den her opskrift på Bramble.

Frys den ufortyndede saft ned som isterninger i silikone eller isterningposer. Så kan du nemt smide et par stykker i et glas koldt vand og vente på, de smelter og giver smag.

Brug siruppen i en mousse. Fx som i den her hyldeblomstkage, hvor du kan pynte kagen med lavendler og endda blande tørrede lavendler i kagebunden.

Hæld lavendelsirup over is eller pandekager.

Nyd den bare som en kold sommerdrik på terrassen, mens du dufter til dine lavendler i haven.

Lavendelsirup hældes i drink Bagvrk.dk
Lavendelsaft udvalgt Bagvrk.dk

Lavendelsaft

En krydret, lysende pink saft eller sirup.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Trækketid 3 dage d
Samlet tid 3 dage d 20 minutter min
Ret Drikke, Drinks, Saft
Køkken Dansk, Fransk
Antal 2 liter
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1½ liter lavendelblomster, ikke sammenpresset mængde (kun blomsterhoveder, ikke stængel)
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 kg sukker
  • 20 g citronsyre
  • 1½ liter kogende vand
  • 1 tsk flydende Atamon

Sådan gør du
 

  • Hæld lavendelblomsterne i en skål eller gryde (ikke aluminium). Skær citronen i tynde skiver.
  • Bland blomsterne med citronskiver, sukker og citronsyre, før du hælder det kogende vand over. Rør rundt og tilsæt Atamon.
  • Dæk skålen til og sæt den i køleskabet i 3-4 døgn.
  • Hæld saften igennem en finmasket sigte, så blomster og citroner sorteres fra.
  • Fyld saften på Atamon-skyllede flasker eller frys den ned i passende portioner.
Tags Cocktail, Drinks, Saft, Sommer
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Cocktails, Drinks, Fest, Gæster, Havedrømme, Haveliv, I haven, Lavendel, Nem, Nem opskrift, Saft, Sommer, Student, Syltning

Previous Post: « 10 gaveforslag til Fars dag – og en lille bommert
Next Post: Tiramisu – en nem opskrift på den klassiske, italienske dessert »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Louise

    12. juli 2021 kl. 16:04

    Måske et fjollet spørgsmål – men jeg er lidt nybegynder i haven, så bær over med mig 🙂
    Når man har plukket lavendelblomsterne, kommer der så nye blomster på, eller er det så “game over” for lavendelblomster i haven denne sommer?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      12. juli 2021 kl. 21:41

      Hej Louise:-)
      Her er plads til alle, også nybegyndere;-)
      Når lavendlerne har blomstret, kommer der tit en efterblomstring.

      Kh Lene

      Besvar
      • Louise

        13. juli 2021 kl. 7:07

        Mange tak for svaret :o) så må jeg have havehandskerne på og komme i gang med lavendelhøsten

        Besvar
    • Lilje

      18. juli 2021 kl. 16:16

      Hej, hvor lang tid kan saften holde sig?

      Besvar
      • Lene Tranberg

        19. juli 2021 kl. 9:42

        Hej Lilje:-)
        Hvis saften opbevares køligt og mørkt i helt rene flasker, kan den holde sig op til et par måneder.
        Jeg synes, det er nemmest at fryse saften ned i passende portioner i fryseposer, for så kan du tø saften op til et par ugers forbrug.

        Ha’ en dejlig sommer!

        Kh Lene

        Besvar
  2. Pia

    17. juli 2021 kl. 16:27

    5 stars
    Wow, en vild farve!
    Min blev lige så flot som din og smager dejligt.

    Mvh Pia

    Besvar
    • Lene Tranberg

      17. juli 2021 kl. 16:32

      Hej Pia:-)
      Tak for din søde besked.
      Ja, lavendelsaften er også meget bedre, end jeg troede:-)

      God sommer!

      Kh Lene

      Besvar
    • Lau

      24. juli 2022 kl. 16:09

      Kan man lave den uden citron syre?

      Besvar
      • Lene Tranberg

        24. juli 2022 kl. 16:15

        Hej Lau:-)
        Det korte svar er nej.
        Citronsyre trækker både smag og især farve ud af lavendlerne, så hverken smag eller farve bliver så intens uden.

        Hvis du ikke kan skaffe citronsyre til saften, kan du evt bruge vinsyre.

        Både Tørsleff og Dr. Oetker har citronsyre i sortimentet, som lige nu præsenteres på papdisplays i stort set alle supermarkeder.

        God fornøjelse.

        Kh Lene

        Besvar
  3. Rikke Lund Nielsen

    19. juli 2021 kl. 7:15

    Hej

    Hvor ser det smukt ud, dit saft

    Jeg vil gerne lave det, men kan ikke finde citronsyre. Kan jeg lave det uden det i?

    Smil fra Rikke

    Besvar
    • Lene Tranberg

      19. juli 2021 kl. 9:46

      Hej Rikke:-)
      Nej, desværre. Saften vil ikke blive det samme uden citronsyre.
      Citronsyren regulerer syrligheden i saften og trækker samtidig saften (og farven) ud af blomsterne.

      Både Dr. Oetker og Tørsleffs laver citronsyre i små poser, som i denne tid står i butikkerne i pap-displays sammen med geleringspulver til marmelade etc.
      God jagt:-)

      Kh Lene

      Besvar
  4. Marianne

    14. juli 2022 kl. 7:57

    Hej.
    Tak for en dejlig nem opskrift.
    Jeg kom vinsyre i, kun ikke finde citronsyre. Har smagte en tsk ren saft, det smagte ganske fint, men hvordan bliver det til sirup?
    Mvh Marianne

    Besvar
    • Lene Tranberg

      14. juli 2022 kl. 12:52

      Hej Marianne:-)
      Du kan koge saften ind for at få sirup.

      Kh Lene

      Besvar
  5. Sofie

    9. august 2022 kl. 12:18

    Hej,

    Flot sirup! Kan man lave den uden atamon?

    Mvh
    Sofie

    Besvar
    • Lene Tranberg

      9. august 2022 kl. 13:30

      Hej Sofie:-)
      Det kan du tro. Jeg laver den faktisk uden atamon og fryser saften ned i passende portioner.
      God fornøjelse.

      Kh Lene

      Besvar
      • Vibeke

        4. juli 2023 kl. 13:52

        Hejsa
        Kommer du pastafarve i for at få den flotte farve 😊

        Besvar
        • Lene Tranberg

          9. august 2023 kl. 14:21

          Hej Vibeke:-)
          Beklager det meget sene svar.
          Nej, jeg har ikke puttet farve i saften. Det får den helt fantastiske farve helt naturligt.

          Ha’ en dejlig dag.

          Kh Lene

          Besvar
  6. Birgitte Nielsen

    16. juni 2024 kl. 22:25

    Det må jeg prøve. Men har ikke så mange lavendelblomster.
    Kan man lave det af tørrede lavendel ?
    Vh Birgitte

    Besvar
    • Lene Tranberg

      24. juni 2025 kl. 14:18

      Hej Birgitte:-)
      Nej, for at få den flotte farve og dejlige smag, skal det laves af friske blomster.
      Måske har du en nabo eller veninde, som har mange lavendler, hvor du kan få lov at plukke?
      God fornøjelse.

      Kh Lene

      Besvar
    • Elise

      20. juli 2026 kl. 15:50

      5 stars
      Det er super lækkert! Og meget nemt at lave. Duften og smagen er forrygende. Det skal jeg lave hvert år fremadrettet💜💙

      Besvar
      • Lene Tranberg

        20. juli 2026 kl. 16:27

        Kære Elise:-)
        Tusind tak for din kommentar og alle stjernerne. Det glæder mig utroligt meget, at du også er vild med lavendelsaften.
        Ha’ en dejlig sommer.

        Kh Lene

        Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme