• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Personligt / 10 gaveforslag til Fars dag – og en lille bommert

10 gaveforslag til Fars dag – og en lille bommert

27. maj 2025 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej

Om lidt over en uge er det Fars dag. Lige så vel som vi altid har fejret Mors dag i min familie, fejrer vi også Fars dag på Grundlovsdag den 5. juni. Jeg har samlet 10 gaveforslag til Fars dag, som du kan give din far (eller dine børns far), hvis du vil forkæle ham.

Nikolai, August og Morten Fars Dag Bagvrk.dk

Men allerførst får du anekdoten om min “lille” bommert til Fars dag for nogle år siden;-)

Hvad du ønsker, skal du få…

Min far døde af kræft for snart syv år siden. Denne historie foregår således for otte år siden:

Selfie med far Bagvrk.dk
Selfie med min far, det år selfiestænger var helt nye;-)

Min far ELSKEDE at få gaver til enhver anledning. Han elskede også at give gaver, og derfor fik min lillesøster sin fødselsdagsgave aftenen før, da hun var lille, så han kunne være med til at give den uden at vække hele huset alt for tidligt på hendes fødselsdag.

Adspurgt, hvad han ønskede sig, var det ikke altid så fantasifuldt, det der kom på listen. I mange år var det netundertrøjer og ternede blokke, så da far fyldte 70, fik han ternede blokke af alle børn, svigerbørn og børnebørn, ca. 20 i alt;-) Blokke nok til mange år.

For seks år siden spurgte jeg som altid min far, hvad han ønskede sig til Fars dag? “Åh, ingenting”, sagde min far beskedent.

På Fars dag ringede jeg til min far, og ønskede ham en dejlig dag, men vi skulle ikke ses før en måned senere, hvor August og jeg havde mine forældre med på en dagsudflugt.

Far Bagvrk.dk
Min far på udflugtsdagen.

Om aftenen efter turen sad vi omkring teen i mine forældres køkken. Min far sagde lidt tørt: “Jaaaah, det var jo ikke meget, man mærkede til Fars dag i år!?”

Kan du mærke både rædsel og dårlig samvittighed skylle nedover dig på én gang? Så ved du, hvordan jeg havde det. Pokkers, jeg havde fuldstændig glemt det…

Mit svar var derfor: “Jamen far, du ønskede dig jo ingenting. Og det var lige, hvad du fik.”

Behøver jeg sige, at min far blev forkælet ekstra meget med en forsinket Fars dags gave? Meget pinligt…

10 gaveforslag til Fars dag

Jeg prøver altid at gøre mig umage, når jeg køber gaver. Den skal ramme helt rigtigt. Men hvis du er i tvivl eller på bar bund, så har jeg samlet 10 gaveforslag til Fars dag.

  1. Et bagestål er tæt på at være uundværligt, hvis du spørger mig. Min mand tager det med ud på gasgrillen, når han skal grille grønsager eller stege bacon. Vi har tre forskellige: Det mest brugte er fra Bagestålet Vi har også et rundt fra Genvirk og et et fra Diablosteel.

    Bagestål
  2. Dufte eller anden forkælelse. Morten elsker at bruge forskellige dufte alt efter humør og anledning. Derfor står der tit deodoranter og aftershave lotions på hans ønskeseddel.
  3. “Hobby kan ikke gøres op i penge”, er et ordsprog, vi bruger tit. Måske går din far op i cykling, fiskeri, fuglekiggeri, puslespil, modeltog – eller noget helt andet.
    Giv din far en gave, hvor du anerkender hans hobby. Du ved, han er vild med det. Og han vil være vild med, at du ved det;-)
    Måske synes du, at en ny saddelpind til hans mountainbike er den sygeste gave, men det gør han ikke.
  4. Gaver til indvortes brug. Drikker din far whisky, cognac eller specialøl? Elsker han gode oste? Chokolade? Giv ham det<3
  5. En udflugt med en picnic. Det var en god gave til Mors dag. Det er en mindst lige så god gave til Fars dag. Find et dejligt sted med en pragtfuld udsigt. Pak en madkurv med tapas eller sandwiches og tag ud i det blå.

    Pirogger med kødfyld fra Bagvrk.dk.
  6. Godt grej er altid godt og kan anspore din far til at gå mere i køkkenet (eller grille mere). Et forklæde, en grilltang, et stegetermometer. Gadgets der virker og glæder.
  7. Hvis din far læser, så giv ham en god bog. Min mand har en del historiske bøger på natbordet, både krigshistorie og biografier. Går din far op i biler eller fodbold, så køb et magasin eller måske endda et årsabonnement.
  8. Gavekort til en times hjælp i haven, en fisketur, en filmaften, en gang aftensmad eller en gåtur sammen, kan du nemt lave selv. Print dem og klip dem ud, så din far kan indløse gavekortene hos dig, når han har lyst. Inviter din far med på en fotokonkurrence mellem jer, som vi nogle gange gør i familien.

    Far og søn fotograferer Bagvrk.dk
  9. Tøj kan alle bruge. En ny T-shirt, skjorte, sweater eller sågar underbukser, alt efter hvad du synes, han trænger til. Tjek størrelsen på skjorten i hans klædeskab, så du giver ham den rigtige størrelse fra starten.
  10. Giv det største kram, du kan! Alle har brug for kram og for at få at vide, at de er verdens bedste far. Kram din far i 30 sekunder. (Det skulle være bevist, at lange kram reducerer stress, fordi man slapper mere af.) Når du giver et kram, modtager du samtidig et<3
    Og så er det endda ganske gratis:-)
Croque madame IG

Tags: Bagegrej, Bageudstyr, Fars dag, Gaveidé, Personligt

Previous Post: « Rabarbertærte med zigzag mønster – den smukkeste tærte
Next Post: Lavendelsaft – det smager meget bedre end du tror;-) »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pia

    29. maj 2020 kl. 17:55

    Jeg har spurgt min mor til råds, og jeg er hoppet på nr. 4 🙂 Min mor sagde “billig” whiskey til irish coffee, så jeg skal lige have fat i nogle kandisstænger og så bliver det en lille kurv med lidt øl og chokolade også. Kh Pia

    Besvar
    • Lene Tranberg

      29. maj 2020 kl. 18:15

      Hej Pia:-)
      Det lyder som en hyggelig gave;-)
      Ha’ en dejlig pinse!

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Flammkuchen – Den bedste opskrift på tysk pizza
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…
  • Lagkage i sin simpleste form – supernemt
  • Bagebælte vs. våde viskestykker – sådan gør du

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme