• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Juleaften uden stress – planlæg en afslappet jul med familien med ro i maven

Juleaften uden stress – planlæg en afslappet jul med familien med ro i maven

10. december 2025 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej

Få en juleaften uden stress. Jo, det kan godt lade sig gøre. Her får du alle mine bedste værktøjer og skemaer, så du kan få en lige så vidunderlig jul, som du forestiller dig.

Du behøver ikke lave alting selv. Uddelegér rødkålen eller kirsebærsaucen – eller køb en færdig, hvis det giver dig mere ro. Det er vigtigt for mig, at DU får mere overblik og overskud med det her indlæg.

Selvom det måske er første gang, du skal holde juleaften, holdes du i hånden, så du kan slappe af og smile til familien, velvidende at maden er præcis, som den skal være.

Juleaften uden stress

I dette indlæg får du hjælp til følgende:

Overblik og system

Julens menu

Planlægning af juleaften uden stress

Indkøbslisten til julemiddagen

Tjeklisten til julefrokosten

Hold styr på julegaverne

Julen er fuld af traditioner. Du skal gøre dem til dine egne og ikke blot blindt følge traditioner, som du ikke bryder dig om. Slå dig løs. Brug mine tips, tilføj dine egne og få den skønneste jul.

Få styr på julen med lange lister

Kodeordet til en stressfri december er overblik og system. Ved at skrive lister og krydse dem af efterhånden, kan du holde styr på julens og decembers mange gøremål. (Der er ikke noget at sige til, at julemanden også skriver lange lister med hhv. søde og uartige børn for at holde styr på gaverne, vel?)

Med listerne kan du være i god tid og købe ind, når der er tilbud på det, du skal bruge. Det er nemt og overskueligt. På hjemmesiden eTilbudsavis kan du fx finde de bedste tilbud i nærheden af dig.

Find listen, som kan hjælpe dig med at planlægge juleaften, så du ved, hvornår du skal sætte anden over. Print listen, hvor du kan notere de julegaver, du skal købe.

Få styr på julefrokosten, så du ikke glemmer en vigtig detalje eller tilbehør. Listen er også god, hvis I laver julefrokosten som sammenskudsgilde, så du ved, hvem der medbringer den lune leverpostej.

TIP: Print listerne i dette blogindlæg, så du har styr på menuen, indkøbene, julefrokosten og gaveønskerne.

Skriv små notater på listerne, hvordan din jul gik og læg dem øverst i kassen med julepynt, så du kan genlæse dem næste år og gentage alt det gode:-)

Man må gerne gentage en juleaften uden stress.

Langtidsstegt flæskesteg med sprød svær Bagvrk.dk

Julens menu

Print listen, som du kan hente via det her link. Herunder er listen gentaget med alle links til de relevante opskrifter.

Velkomst

  • Hvid gløgg
  • Brændte mandler
  • Krydrede cashewnødder

Julemiddag

  • Langtidsstegt and med svesker og æbler
  • Langtidsstegt flæskesteg
  • Rødkål
  • Hvide kartofler
  • Brunede kartofler
  • Brun sauce (se hhv. andesauce og flæskestegssauce)
  • Franske kartofler
  • Asier eller andet surt
  • Risalamande med kirsebærsauce

Planlægning af juleaften uden stress

Print din liste, så du kan krydse af, efterhånden som du er nået igennem – og så du kan gemme listen til næste år med dine egne tilføjelser.

I løbet af december

  • Rødkålen kan koges i god tid og blot fryses ned. Du kan også lave rødkålen nogle dage før juleaften og lade den stå i køleskabet.

21. december

  • Tø and og flæskesteg op i køleskabet.
  • Tjek, at du har købt alt det, du har brug for. Ellers gør det.

22. december

  • Ryd op og gør rent.
  • Hæng rene håndklæder i badeværelset og fyld op med toiletpapir.
  • Pynt juletræet.

23. december

  • Kog risengrøden til risalamanden.
  • Smut mandlerne. Husk at lægge to til side, hvis der er mandelgave. (To, fordi det er rart med en ekstra, hvis den første flækker.) Hak resten groft.
  • Steg ænderne og skær dem ud.
  • Skræl de hvide kartofler og læg dem i koldt vand.
  • Kog og pil kartoflerne til de brunede kartofler.
  • Forbered den hvide gløgg til velkomstdrinken.

24. december

Formiddag:

  • Lav risalamanden færdig og hæld den i en serveringsskål. Husk at putte mandlen i. Sæt den i køleskabet.
  • Lav kirsebærsaucen.
  • Dæk julebordet og find serveringsskåle og -fade frem.

Eftermiddag:

  • Sæt flæskestegen i ovnen.
  • Lav andesaucen.
  • Åbn rødvinen.

En time før middagen:

  • Tag de pillede kartofler ud af køleskabet.
  • Sæt de hvide kartofler over at koge.
  • Lav flæskestegssaucen.

En halv time før julemiddagen:

  • Varm rødkålen og smag den til.
  • Brun kartoflerne.
  • Varm anden for at få sprødt skind, mens flæskestegen hviler.
  • Varm saucerne ved lav varme.
  • Hæld de franske kartofler i en skål.
  • Hæld syltede asier op i en skål.
  • Tag risalamanden ud af køleskabet, så den kan temperere lidt.

Lige før middagen:

  • Skær flæskestegen ud.
  • Øs alt op i skåle.

Indkøbslisterne til julemiddagen

Når du printer indkøbslisten, kan du nemt tilføje ekstra og strege ud, efterhånden som du får indkøbt det hele. Listen er delt op i kategori, så det er nemt at få et overblik og huske det hele. Hent listen som PDF her.

Listen er beregnet efter fire personer.

Husk endelig mandelgaven. Den er vigtig og står selvfølgelig på listen;-)

Få styr på juleaften med lister og overblik

Tjeklisten til julefrokosten

Print listen, så du kan krydse af, efterhånden som opgaverne er løst. Hent listen her.

Du kan skrive ud for retten, hvem der tager hvad med, hvis I holder sammenskudsjulefrokost.

Mangler der noget på listen, er der plads til, at du selv kan tilføje det.

Styr på julegaverne

Det kan være en opgave i sig selv at holde styr på, hvem der skal have hvilken julegave. Med listen, som du kan hente her, kan du bevare overblikket og roen, så du ved, at alles ønsker bliver opfyldt.

Hent listen her.

Har du andre tips til en juleaften uden stress, er du velkommen til at dele dem i en kommentar herunder.

Juleaften uden stress

Tags: Børnevenlig, Jul, Juleaften, Julefrokost, Julegave, Julemad, Julemiddag, Juleopskrift, Juleopskrifter, Madplan, Overblik, Planlægning, Stress, Tidsplan

Previous Post: « En småkagemand med hjerte – julens sødeste småkage
Next Post: Hjemmebagte saltkiks á la Tuc kiks – lækkert til ostebordet. Kun 5 ingredienser. »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Softkernerugbrød med gær – nemt rugbrød så du…
  • Deep pan pizza – Pizza Hut go home;-)
  • Æggefri lagkage med jordbær og mascarpone –…
  • Fløderand – Lær at lave den lækreste dessert…
  • Verdens bedste pizzasnegle – Nem opskrift med…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme