• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Fyldig, rød peberfrugtsuppe – en smagfuld og farverig oplevelse – både kold og varm!

Fyldig, rød peberfrugtsuppe – en smagfuld og farverig oplevelse – både kold og varm!

3. oktober 2022 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

En peberfrugtsuppe lavet af røde peberfrugter er nem at lave og kan spises både varm på en vinterdag og kold på en sommerdag.

Rød peberfrugtsuppe høj på bord Bagvrk.dk
De røde peberfrugter giver en smuk, rød farve til suppen.

Suppen kan serveres som en forret, til tapas, i et glas på en picnic eller som en hovedret med et godt stykke brød til.

Overskud af peberfrugter

Når Too Good to Go giver dig peberfrugter: Så lav peberfrugtsuppe. Du har sikkert resten af ingredienserne i skabet.

En af fordelene ved at redde mad er, at man får andre ideer, end man plejer, når man pludselig står med overskud af fx peberfrugter. Du kan selvfølgelig bruge almindelige peberfrugter eller snackpeber til suppen. Bare køb dem, der er billigst.

Når man griller peberfrugt, så skallen bliver helt sort, er det nemt at flå dem, når de er blevet kolde. Det yderste tynde lag bobler op og giver slip på kødet. Samtidig fremhæves den søde smag og bitterstofferne forsvinder.

Det samme gør man, når man skal sylte peberfrugter til en gang tapas.

Rød peberfrugtsuppe udvalgt Bagvrk.dk

Peberfrugtsuppe til gullasch

I en tid som her i efteråret 2022 forsøger vi alle at finde alle de sparetricks, vi kan opstøve. Too Good to Go er megapopulær, fordi man får fx Nettos overskudsgrønt til 29,- for en pose. I vores seneste pose var der udover de røde peberfrugter også vindruer, æbler, to poser kartofler og bananer.

Har du ikke allerede hentet app’en, så gør det endelig. Der er garanteret også gode tilbud i nærheden af dig. Ulempen, ved at app’en er blevet så populær, er, at der hurtigt bliver udsolgt. Se det fra den positive side: Det betyder, at der er mindre madspild i butikkerne, og at de ikke brænder inde med varer, hvor emballagen måske er gået i stykker, eller der er et trykmærke på et stykke frugt i posen.

Vi prøver selvfølgelig også at minimere madspild herhjemme. Derfor bliver resterne af suppen fra i går tryllet om til en gullasch i dag. Jeg fandt skært oksekød på tilbud, og når det først har simret 2-3 timer i den sidste portion peberfrugtsuppe sammen med en ekstra dåse tomater, bliver det serveret i aften med kartoffelmos.

Rød peberfrugtsuppe i Le Creuset mini Bagvrk.dk

Skulle der blive en rest til overs af gullaschen, bliver den frosset ned til en anden dag. Selve suppen i opskriften her er også fryseegnet i op til tre måneder.

Derfor kan du sagtens lave suppen en dag, der er snackpeber på tilbud og fryse den ned.

Er du på jagt efter andre supper, finder du min samlede oversigt her.

Rød peberfrugtsuppe udvalgt Bagvrk.dk

Rød peberfrugtsuppe

En nem peberfrugtsuppe, som kan serveres både kold og varm.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 45 minutter min
Køletid, brændte peberfrugter 1 time t
Samlet tid 2 timer t
Ret Aftensmad, Suppe
Køkken Dansk, Ungarsk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 500 g røde peberfrugter
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 stort rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 ds hakkede tomater
  • 8 dl vand
  • 2 grønsagsbouillonterninger
  • 1 nip chiliflager
  • 1½ tsk rosenpaprika
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk sukker
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
 

  • Skyl peberfrugterne, læg dem på en bageplade og sæt dem øverst i ovnen under ovnens grill. Vend dem, når peberfrugterne er sorte på den ene side.
  • Når peberfrugterne er sorte på begge sider, og skindet er boblet op, lægges de varme peberfrugter i en lukket frysepose og i køleskabet en times tid.
  • Træk skindet af peberfrugterne, del dem på langs og fjern kernerne. Skær frugterne i strimler.
  • Hak rødløg og hvidløg fint. Varm olien op i en tykbundet gryde og steg løgene i 5 minutter, uden at de tager farve. Tilsæt peberfrugter, hakkede tomater, vand, grønsagsbouillon og krydderier og bring suppen i kog.
  • Lad suppen simre i 20 minutter, før den blendes med en stavblender og smages til med hvidvinseddike, sukker, salt og peber.

Noter

Server peberfrugtsuppen med et godt brød til, fx et focaccia eller ciabatta. 
Peberfrugtsuppen er fryseegnet i op til tre måneder.
Tags Aftensmad, Hverdagsmad, Paprika, Peberfrugt, Suppe
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Aftensmad, Billig, Forret, Hverdagsmad, Hvidløg, Nem aftensmad, Nem opskrift, Peberfrugt, Suppe, Tapas, Vegansk, Vegetar

Previous Post: « Salte vandbakkelser med tunmousse – choux au craquelin til enhver festlig anledning
Next Post: Spis dig glad og mæt i pærebrød med fuldkornsmel – som bananbrød bare med pærer »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Line

    3. oktober 2022 kl. 21:28

    Hej,
    Smelter frysepose ikke når der kommer varme peberfrugter i?
    Tak for skønne opskrifter

    Besvar
    • Lene Tranberg

      3. oktober 2022 kl. 22:07

      Hej Line:-)
      Tak og selv tak;-)
      Nej, fryseposen smelter ikke. Så varme bliver peberfrugterne ikke.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Vandbakkelseskagemand til fødselsdag – sådan gør du!
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme