• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / En skøn duft af efterår: En bagt æblekage er supernem og helt vidunderlig

En skøn duft af efterår: En bagt æblekage er supernem og helt vidunderlig

5. september 2022 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Efteråret kommer stille snigende. Endnu er det august, men om lidt er septembers himmel så blå, og både bloggen og jeg har fødselsdag. Måske fejrer jeg min fødselsdag med den bagte æblekage, for den er nem og hurtig at bage – men smager helt vidunderligt.

Bagt æblekage. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Æbletræerne bugner af frugt i år, hvis de har fået nok vand. Solskinstimer har de i hvert fald ikke manglet. Vi fik to store poser æbler fra min svigerinde og svoger, så vi har svælget i friskpresset juice med den fineste røde farve de seneste dage.

Jeg har tidligere skrevet om syltet æblepickles som fx burgertibehør, æblecrumble cupcakes og små æbletærter med mandelcreme. Jeg kan klart anbefale dem alle, men i dag skulle der noget andet til.

Bagt æblekage. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

En bagt æblekage

En bagt æblekage som den her er en god hverdagskage. En kage, som man hurtigt kan bage en lørdag eftermiddag, hvis der kommer uventede gæster. En æblekage, som smager af varme efterårskrydderier, men uden at kanelen bliver overdøvende.

Bagt æblekage. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Du kan nemt have en bagt æblekage med på job eller i skole. Du kan bage den i en lille bradepande på 22×32 cm, hvis du fordobler opskriften. Kagen er lige så nem at bage som en kanelkage, men den ser ud af lidt mere, fordi der ligger æblebåde på toppen.

Jeg bagte kagen i en ganske almindelig, rund springform. Det ser ud som om, der er et blonde- eller flæsemønster på kanten, men det er kun, fordi jeg har lagt æblebådene tæt og regelmæssigt.

Bagt æblekage. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Når kagen hæver op mellem æblerne, kommer der bølger langs kanten af kagen, så den bliver fin at se på.

Du behøver ikke pynte en kage som den her. Jeg har hakket lidt hasselnødder og drysset med dem og groft perlesukker. Hvis du har lyst, kan du sagtens pynte med glasur og krymmel med let hånd. Men som sagt: Kagen er vidunderlig uden andet end kagen og æblerne.

Bagt æblekage. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Vil du bage en æblekage med lidt mere pynt og finesse, så bag æblekagen med marengstop.

Bagt æblekage. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Bagt æblekage – supernem og helt vidunderlig.

En supernem æblekage, hvor dejen blot skal røres sammen med en grydeske. Blød, saftig og med varme krydderier, der fremhæver æblernes sødme.
4.75 fra 4 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 1 time t 5 minutter min
Samlet tid 1 time t 15 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 8 stykker
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 60 g smør
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 200 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødte nelliker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk natron
  • 2½ dl kærnemælk
  • 4 æbler (ca. 500 g)

PYNT

  • 10 hasselnødder, grofthakkede
  • 1-2 spsk groft perlesukker

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 180° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør en springform med en diameter på 23-24 cm med bagepapir i bunden, og smør siderne med en klat smør.
  • Skræl æblerne, og del dem i 8 både. Fjern kernehuset. (Jeg bruger en æbledeler, der deler æblet i 8 og fjerner kernehuset på samme tid.)
  • Smelt smørret, og bland det med sukker og farin.
  • I en anden skål sigter du mel, krydderier og natron sammen. Bland det godt, så krydderier og natron er godt fordelt.
  • Tilsæt mel til smørblandingen, skiftevis med kærnemælken ad et par omgange. Pisk ikke i dejen, den skal kun røres og blandes godt.
  • Fordel dejen i springformen, og læg æblebådene i et dekorativt mønster ovenpå dejen.
    Bagt æblekage. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.
  • Bag kagen i nederste tredjedel af ovnen i ca. 60-65 minutter. Mærk efter med en tandstikker af træ, om kagen er bagt, eller om der følger dej med op. 
  • Lad kagen køle af i formen i fem minutter, før du fjerner ringen, og lader kagen afkøle på en rist. 
  • Drys kagen med hasselnødder og perlesukker efter ønske.

Noter

Den bagte æblekage kan fryses ned i op til tre måneder.
Tags Æble, Efterår, Kanel, Kærnemælk, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Æble, Billig, Børnevenlig, Dansk klassiker, Efterår, Familiefavorit, Farin, Kanel, Nelliker, Nem opskrift, Rørekage, Vanille

Previous Post: « Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og vanille – perfekt til morgenmad, brunch eller pandekager!
Next Post: Test af Cozze 17 pizzaovn – min anmeldelse og anbefaling »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. allan

    25. august 2018 kl. 19:01

    5 stars
    har som du ved bagt den idag , vi har lige spist kagen, den smager himmelsk .

    Besvar
    • Lene

      25. august 2018 kl. 19:25

      Tak, Allan:-) Det var dejligt at høre:-)

      Besvar
    • solvej

      11. februar 2020 kl. 11:13

      Hvor mange gange skal den dobles til en alm bradepande ?

      Besvar
      • Lene Tranberg

        11. februar 2020 kl. 12:55

        Hej Solvej:-)
        Som tommelfingerregel skal den ganges med 4 for at passe til en stor bradepande, men da du sikkert ikke har så høje sider på din bradepande, som der er på en springform, ville jeg måske nok nøjes med 3 gange;-)
        Husk også at justere bagetiden.
        Kh Lene

        Besvar
    • Kirsten

      13. september 2025 kl. 9:35

      Kan det passe at der ikke skal æg i æblekage??

      Besvar
      • Lene Tranberg

        3. oktober 2025 kl. 10:26

        Hej Kirsten:-)
        Ja, denne opskrift er uden æg. Dejen er med kærnemælk ligesom en kanelkage.
        God weekend!

        Kh Lene

        Besvar
  2. Birgitte

    29. september 2018 kl. 18:12

    Smør, farin og smør røres vel bare i dejen? Vh Birgitte

    Besvar
    • Lene

      29. september 2018 kl. 18:35

      Hej Birgitte:-)
      Smør, farin og sukker røres lysere i røremaskinen eller med håndmixer, før kærnemælk og mel tilsættes.
      God fornøjelse med den:-)
      Kh Lene

      Besvar
      • Nathasja

        1. oktober 2018 kl. 17:57

        Der står ikke æg i opskriften. Hvor mange æg skal der bruges?

        Besvar
        • Lene

          1. oktober 2018 kl. 18:00

          Hej Nathasja:-)
          Der skal slet ikke æg i dejen, så de er ikke glemt;-)
          Håber, du har lyst til at bage den alligevel.
          Kh Lene

          Besvar
          • Nathasja

            16. oktober 2018 kl. 17:56

            Hej Lene
            Jeg mente bestemt at ha læst noget om æg i beskrivelsen.
            Men det kan jeg da godt se nu.
            Det har jeg skam mod på. Har bagt den her til aften og skal serveres til vores gæster i morgen. Glæder mig til at smage den.
            Tak for opskriften.

          • Lene

            16. oktober 2018 kl. 18:23

            Velbekomme:-)
            Du må gerne sende rester i denne retning;-)
            Kh Lene

          • Frank

            2. oktober 2020 kl. 19:46

            Hvor og hvornår skal at sukker snasket i.

          • Lene Tranberg

            2. oktober 2020 kl. 20:03

            Hej Frank.
            Smør, sukker og farin blandes, og det er deri, du skiftevis skal blande mel og kærnemælk.
            God bagelyst.
            Mvh Lene

  3. Betina Scanlon

    27. oktober 2018 kl. 17:45

    4 stars
    Jeg har bagt din hyggelige æblekage idag og den bragte lige julen tidligt med både kanel og nelliker… Tak! Dejlig smag!

    Besvar
    • Lene

      27. oktober 2018 kl. 17:49

      Hej Betina:-)
      Tak:-) Det var dejligt at høre! Ha’ en hyggelig aften:-)
      Kh Lene

      Besvar
  4. Naja

    31. august 2019 kl. 12:58

    5 stars
    Yndlingsæblekagen

    Besvar
    • Lene Tranberg

      31. august 2019 kl. 16:49

      Tak, Naja:-)
      Kh Lene

      Besvar
  5. Rikke

    6. september 2019 kl. 8:27

    Hej Lene
    Kan man bage æblekagen dagen før, den skal serveres?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      6. september 2019 kl. 8:36

      Hej Rikke:-)
      Det kan du sagtens:-) Bare pak den godt ind i husholdningsfilm eller en plasticpose og lad den stå på køkkenbordet.
      God fornøjelse:-)
      Kh Lene

      Besvar
      • Sonja Larsen

        16. november 2022 kl. 14:48

        Skal der æbler både i bunden og ovenpå? Kan man servere flødeskum eller creme fraiche til? Eller er det ikke nødvendigt. På forhånd tak for et svar. Mvh Sonia

        Besvar
        • Lene Tranberg

          16. november 2022 kl. 15:01

          Hej Sonja:-)
          Der er kun æbler ovenpå kagen. De ligger helt tæt.
          Man kan sagtens servere creme fraiche eller flødeskum til, hvis man vil. Jeg gjorde det ikke, men man må gerne:-)
          God bagelyst.

          Kh Lene

          Besvar
  6. Hanne Scherrebeck

    20. september 2019 kl. 14:42

    5 stars
    Fantastisk god kage Jeg lavede en 4x portion til en stor bradepande i går aftes, og har bare haft bradepanden stående på køkkenbordet dækket med et viskestykke natten over. Den blev spist på arbejde i dag – og med stor ros. Saftig, krydret og bare mums. Tak for den gode opskrift Lene

    Besvar
    • Lene Tranberg

      20. september 2019 kl. 14:44

      Kære Hanne:-)
      Tusind tak for din søde besked:-) Det er så fedt, at opskrifterne også lykkes for andre end mig…
      Kagen er altså også virkelig lækker, så jeg kan godt forstå, at kollegerne blev glade.
      Ha’ en dejlig weekend!
      Kh Lene

      Besvar
  7. Connie Hauerslev

    21. oktober 2020 kl. 13:47

    Tak for en super lækker opskrift.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      21. oktober 2020 kl. 13:49

      Velbekomme, Connie:-)
      Det glæder mig, du kunne li’ den.

      Kh Lene

      Besvar
  8. Lene Gram Møller

    11. september 2021 kl. 14:50

    Hej Lene. Vi er ved at drukne i blommer. Kunne de bruges i stedet for æblerne. Der er 3 æbler i vores træ i år kagen ser mums ud

    Besvar
    • Lene Tranberg

      11. september 2021 kl. 14:53

      Hej Lene:-)
      Ja, det kan du godt. Du kan også bage den her blommetærte. Den er VIRKELIG lækker.
      https://bagvrk.dk/blommetaerte

      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
      • Lene Gram Møller

        11. september 2021 kl. 14:58

        Tak Lene. Både kage og tærte afprøves.

        Besvar
  9. Linda Hestbech

    27. september 2023 kl. 20:40

    Kan jeg bruge havremælk eller yoghurt
    i stedet for kærnemælk ?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      20. oktober 2023 kl. 10:39

      Hej Linda:-)
      Beklager det sene svar.
      Du kan sagtens bruge yoghurt i stedet for kærnemælken. Da der er natron i dejen, skal der være syre til stede for at kagen kan hæve.

      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  10. Maria

    13. december 2024 kl. 20:13

    Kan man mon bruge æblestykker der har været frosset? 😀

    Besvar
    • Lene Tranberg

      19. december 2024 kl. 11:13

      Hej Maria:-)
      Det kan du i princippet godt, men de vil blive blødere/mere mos-agtige end med friske, sprøde æbler.
      Rigtig god bagelyst og glædelig jul.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme