Den simpleste tapasret, jeg kan komme i tanker om, er brød med tomater, pan con tomates. Det minder utroligt meget om den italienske antipasti, bruschetta. Der findes regionale variationer, alt efter hvilken del af Spanien, du får pan con tomates i.
Inspiration til tapas
Der er efterhånden en lang række tapasopskrifter på bloggen. Du får en oversigt over dem her:
- Gouda oste og oliven
- Serranoskinke, mortadella og kogt skinke
- Gulerødder med baconsvøb
- Søde, røde peberfrugter marineret i olie
- Kartoffeltortilla
- Rejer i hvidløgsolie
- Grønne padronpeber med salt
- Gazpacho
- Brød med tomater (denne opskrift)
- Grillede, grønne asparges
- Ramsløgpesto
- Fyldte champignons
- Surdejsfocaccia med sorte oliven
- Grydebrød med hvidløgssmør
- Krydrede kiks med surdejsrester
Pan con tomates – brød med tomater
I princippet er det blot ristet brød med tomater, men der er nogle ting, du bør være opmærksom på.
Brug tomater, som smager af solmodne tomater! Jo mere smag, der er i dine tomater, jo bedre resultat får du. Vintermodnede drivhustomater har bare ikke den samme smag som en tomat, der er fuldmoden, når den plukkes. Brug cherrytomater, hvis de almindelige tomater er blege og uden smag.
Lad tomaterne dryppe lidt af, før du blander dem med olie og salt. Ved at hælde de hakkede tomater i et dørslag, drypper noget af den tynde saft af, og tomaternes smag forstærkes yderligere.
Brug godt brød! Til så simpel en ret som den her, har brødets kvalitet noget at sige. Et surdejsbrød eller det simpleste grydebrød, vil gøre noget godt for dine brød med tomater.
Gør dig umage. Når en ret er simpel, kan det betale sig at bruge de bedste råvarer, du kan få fat i og at anrette det pænt. Du spiser også med øjnene;-)
Forskellen på bruschetta og pan con tomates er, at en bruschetta gratineres i ovnen, efter tomaterne er lagt på, ofte under en skive mozzarella. Pan con tomates serveres uden gratineringen.
Brød med tomater – Pan con tomates
Ingredienser
- 4 skiver godt brød, fx. surdejsbrød
- 1 fed hvidløg
- 4 solmodne tomater
- Groft salt
- 1 spsk olivenolie
Sådan gør du
- Rist brødet i en 250° varm ovn, indtil det er sprødt. Vend det undervejs.
- Del hvidløgsfedet i to, og gnid det godt ind i det ristede brød. Skær brødet i mindre stykker.
- Fjern stilkansatsen i tomaterne, og hak dem fint. Lad dem dryppe af i et dørslag, før du blander dem med olivenolie, og smager til med salt.
- Fordel tomaterne på brødskiverne, og server straks.
Skriv et svar