• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Mulligatawny – hurtig, fyldig, indisk suppe

Mulligatawny – hurtig, fyldig, indisk suppe

8. november 2018 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Mulligatawny. Smag lige på navnet. Ser du en lækker karrysuppe med kylling, grønsager og ris for dig? Så er du kommet til den rette opskrift!

Mulligatawny suppe. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Måske ser du nærmere en sketch i sort/hvid for dig, når du siger Mulligatawny? Med en overklassefrøken, Miss Sophie og den berusede tjener, James, som falder over et tigerhoved? (Jo, det er et tigerhoved. Tjek det bare med Google;-)) Mulligatawny er nemlig den første ret, suppen, som serveres til 90 års fødselsdagen. Du bestemmer selv, om du vil drikke sherry til ligesom Miss Sophie.

Mulligatawny suppe. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Der findes oceaner af forskellige opskrifter på Mulligatawny, for hver indiske landsby og hver familie har sin egen variant. Lidt ligesom vores frikadeller. Ikke alle laver dem præcis ens. Derfor har du ret vide rammer for, hvad du putter i din suppe. Bare der er kylling, ris og grønsager i, kan du slippe afsted med meget. (Og karry, men er du en karry-hader, må du selv finde på et nyt navn til suppen;-))

Mulligatawny suppe. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Min mulligatawny

Jeg har lavet suppen ud fra en gammel opskrift i min håndskrevne kogebog. Og brugt det, jeg havde i køleskabet. Der var ikke fløde i den oprindelige opskrift. Det er der her, fordi jeg godt kan li’ den måde, fløden runder suppen af på. (Og jeg havde en slat tilbage i kartonen.)

Ud over kylling, ris og løg, er der rød peber, revet æble, røde linser og friske tomater i.

Man kan sagtens lave en stor portion suppe og fryse den ned til en anden dag. Spis brød til, enten naan eller flûtes.

Mulligatawny suppe. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.
Mulligatawny suppe. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Mulligatawny suppe

En klassisk, indisk suppe, som er nem og hurtig at tilberede. 
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Samlet tid 30 minutter min
Ret Hovedret
Køkken Indisk
Antal 6 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Krydderier

  • 1 spsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk cayennepeber
  • ½ tsk kardemomme

Suppen

  • 1½ dl jasminris
  • 3 dl vand
  • 1 tsk groft salt
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 grofthakket løg
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 350 g kyllingeinderfilet, skåret i strimler
  • 1 l hønsebouillon
  • 50 g røde linser
  • 1 stor, rød peberfrugt i små tern
  • 1½ dl fløde
  • 3 store tomater i grove tern
  • 1 skrællet æble
  • 1 spsk citronsaft
  • Evt. mere vand

Sådan gør du
 

  • I en lille gryde bringes jasminris, vand og salt i kog. Lad det simre under låg i 12 minutter ved svag varme. Sluk under gryden og lad det stå under låg i yderligere 12 minutter.
  • I en stor gryde varmes olivenolien op. Krydderierne drysses i og svitses, til du kan dufte de varme krydderier. 
  • Tilsæt løg og hvidløg og svits dem ved medium varme, indtil de er klare, men ikke bruner. Svits kyllingen med, til den skifter farve.
  • Skyl linserne godt i koldt vand. Lad dem dryppe af i en sigte. Gentag om nødvendigt.
  • Hæld hønsebouillonen ved sammen med de røde linser og peberfrugten. Bring det i kog og lad det simre ved svag varme i 12-15 minutter.
  • Riv det skrællede æble groft på et rivejern og vend det med citronsaften, så det ikke bliver brunt.
  • Bland de kogte ris, fløden, tomaterne og det revne æble i suppen. Spæd evt. op med mere vand, hvis du synes, den er for tyk. 
  • Varm suppen igennem og smag den til med salt.

Noter

Mulligatawny kan fryses ned, hvis du får lavet for meget. Serveres med brød, fx naan.
Tags Indisk, Suppe
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram
Mulligatawny suppe. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Tags: Aftensmad, Billig, Familiefavorit, Gæster, Hurtig, Hverdagsmad, Indisk, Kylling, Nem, Nem aftensmad, Nem opskrift, Ris, Suppe

Previous Post: « Karamel Sarah Bernhardt på P-tærtebund – nemme, små kagehapsere
Next Post: Rundstykker – sådan bager du dem lige så godt som bagerens! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Sanne Høstgaard

    14. november 2018 kl. 14:04

    Er der en speciel grund til, du bruger jasminris? Jeg har aldrig rigtig fattet hvad forskel der er på diverse rins? 🙂

    Besvar
    • Lene

      14. november 2018 kl. 14:10

      Hej Sanne:-)
      Jeg kan godt li’ jasmin- eller basmatiris til indisk mad:-) Jasminris smager lidt anderledes end alm ris, og basmatiris klistrer lidt mere sammen, så de er gode til at suge sauce op.
      Til gengæld vil jeg kun have alm. parboiled eller brune ris til mørbradgryde og boller i karry. Der er det helt forkert med “eksotiske” ris for mig:-)
      Men du kan sagtens bruge de alm ris, du har til suppen;-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Jenny

    16. november 2018 kl. 14:48

    Min første erfaring med den var uden kylling, så for mig er den vegansk

    Besvar
    • Lene

      16. november 2018 kl. 15:27

      Jenny, det lyder nu også ret lækkert:-)
      God weekend!
      Kh Lene

      Besvar
  3. Pia

    8. november 2022 kl. 19:18

    Virkelig lækker suppe som giver sved på panden

    Besvar
    • Lene Tranberg

      8. november 2022 kl. 19:46

      Hej Pia:-)
      Ja, den luner lidt på en kold aften;-)
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme