I en lille gryde bringes jasminris, vand og salt i kog. Lad det simre under låg i 12 minutter ved svag varme. Sluk under gryden og lad det stå under låg i yderligere 12 minutter.
I en stor gryde varmes olivenolien op. Krydderierne drysses i og svitses, til du kan dufte de varme krydderier.
Tilsæt løg og hvidløg og svits dem ved medium varme, indtil de er klare, men ikke bruner. Svits kyllingen med, til den skifter farve.
Skyl linserne godt i koldt vand. Lad dem dryppe af i en sigte. Gentag om nødvendigt.
Hæld hønsebouillonen ved sammen med de røde linser og peberfrugten. Bring det i kog og lad det simre ved svag varme i 12-15 minutter.
Riv det skrællede æble groft på et rivejern og vend det med citronsaften, så det ikke bliver brunt.
Bland de kogte ris, fløden, tomaterne og det revne æble i suppen. Spæd evt. op med mere vand, hvis du synes, den er for tyk.
Varm suppen igennem og smag den til med salt.
Noter
Mulligatawny kan fryses ned, hvis du får lavet for meget. Serveres med brød, fx naan.
Tags Indisk, Suppe
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!