• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Karamel Sarah Bernhardt på P-tærtebund – nemme, små kagehapsere

Karamel Sarah Bernhardt på P-tærtebund – nemme, små kagehapsere

29. oktober 2018 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Mmmm, blød karamelcreme, chokoladeovertræk og en bund af karamel-P-tærter eller Reese’s peanutbuttercups? Kan du se det for dig og nærmest smage det på tungen? Sådan er en karamel Sarah Bernhardt.

Karamel Sarah Bernhardt

Sarah Bernhardt kager er en klassisk flødekage, som jeg har en opskrift på allerede. Men hvad stiller man op med en P-tærte, som er fyldt med karamel, når man gerne vil bruge den som grundlag til en ny kage? Man laver selvfølgelig Sarah Bernhardt med karamelcreme.

Du kan også bruge Reese’s peanutbuttercups som bund – eller en saltkiks. Saltkiks vil nemlig give en smag af lidt saltkaramel sammen med cremen.

Nogle holder sig tilbage fra at bage den klassiske Sarah Bernhardt, fordi de mener, det er svært at bage makroner selv. Det er det overhovedet ikke, og de hjemmebagte slår en købt makron med flere længder.

Karamel Sarah Bernhardt - Bagvrk.dk

I den her kage er der selvfølgelig en blød creme. Da der er karamel i bunden, har jeg valgt at lave en Sarah Bernhardt creme, som indeholder lys chokolade og dulce de leche karamel. Hele herligheden overtrækkes med mørk chokolade og pyntes med små karamelstykker, men du har frit valg med overtræk og pynt.

Karamel Sarah Bernhardt - Bagvrk.dk
Karamel Sarah Bernhardt

Karamel Sarah Bernhardt

Verdens nemmeste genvej til lækre Sarah Bernhardt kager med karamelcreme.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Hviletid i køleskab og fryser 10 timer t
Samlet tid 10 timer t 30 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 16 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 2 poser P-tærter med karamel, 16 stk.
  • 1 dl piskefløde
  • 35 g mælkechokolade, finthakket
  • 70 g Dulce de leche karamel (færdigkogt kondenseret mælk)
  • 10 g koldt smør
  • Mørk chokolade til overtræk
  • Karamelkugler eller -chunks

Sådan gør du
 

Karamel Sarah Bernhardt creme

  • Varm piskefløden op til kogepunktet. Det skal ikke koge. Tag gryden af blusset.
  • Tilsæt den finthakkede chokolade og lad det trække et øjeblik i fløden, til chokoladen begynder at smelte. Rør fra midten og ud, indtil al chokoladen er smeltet.
  • Tilsæt din dulce de leche karamel i den stadig varme fløde og rør godt, indtil karamellen er blandet med fløden. Smelt smørret i den lune blanding og rør godt igen.
  • Hæld cremen over i en skål og sæt den på køl i minimum 8 timer, til den er helt kold. Stil samtidig P-tærterne i køleskabet, så de bliver faste.

Samling af P-tærte Sarah Bernhardt

  • Pisk din Sarah Bernhardt creme op med en el-pisker, indtil den er tyk og luftig. Pas på ikke at piske for længe, så fløden gryner. 
  • Vend alle P-tærterne med undersiden opad på en tallerken, der kan gå i fryseren.
  • Fyld cremen i en sprøjtepose og sæt en top på hver P-tærte. Glat cremen ud med en kniv, som du holder skråt og fører fra toppen ned mod hver lige side på P-tærten.
  • Skrab kniven ren på kanten af en skål mellem hver udglatning.
  • Stil dine Sarah Bernhardt i fryseren, indtil cremen er helt fast. 

Overtrækning og pynt

  • Smelt chokoladen til overtræk. Temperér den gerne, så dine kager får et fint knæk.
  • Tag de kolde P-tærter ud af fryseren og dyp dem i skålen med chokolade ved at holde dem med bunden opad. Lad overskydende chokolade dryppe af og drys med karamelchunks.

Noter

Karamel Sarah Bernhardt skal opbevares i køleskabet, men kan også fryses ned.
Tags Chokolade, Ganache, Karamel
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Karamel Sarah Bernhardt - Bagvrk.dk
Følg mig på Instagram

Tags: Børnevenlig, Chokolade, Flødekage, Ganache, Gæster, Kagetapas, Karamel, Nem opskrift, P-tærter

Previous Post: « Knæk cancer kage – der er alt for mange, der rammes
Next Post: Mulligatawny – hurtig, fyldig, indisk suppe »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme