• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Boller & brød / Bagvrks 7 bedste påskeopskrifter! Hvad skal du bage?

Bagvrks 7 bedste påskeopskrifter! Hvad skal du bage?

23. februar 2018 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej

Mine 7 bedste påskeopskrifter. Der er kun lidt over en måned, til det er påske. Hvad skal du bage inden da? Langt de færreste har samme traditioner og familieopskrifter som til jul. (Eller bare fastelavn, som kun varer én dag!?) Jeg havde fx. overhovedet ikke nogen, da jeg begyndte at tænke over det. Det gjorde jeg noget ved sidste år.

Påskeopskrifter?

Da det var jul, skrev jeg et blogindlæg om mine 7 julefavoritter. Og hvorfor lige 7? Jo, det er mit lykketal (min fødselsdato) – og alle kan jo finde på 10 ting, ikke?

Begrænsningens kunst er den sværeste. Måske skulle jeg have lavet listen efter, hvor tit opskriften er blevet vist. Men det siger intet om, hvor gode de er. Det her er derfor min helt personlige Top 7 over påskeopskrifter. 

Bare klik på billederne eller den farvede tekst i indlægget, så kommer du direkte over til den rigtige opskrift. Hvis du vil have min samlede liste over påskeopskrifter, finder du den her.

Nummer 1: Opstandelseskager – det tomme gravkammer

Påskeopskrifter

Opstandelseskagerne er den ultimative påskeopskrift, som samler al påskens religiøse symbolik i en kage. Når du bider bollen over, er den tom indeni. Ligesom da stenen blev væltet fra graven. 

Kagen er ikke svær at lave og minder smagsmæssigt meget om en kanelsnegl, men den er helt hul indeni.

Det er et lidt sejt trick, som sker ved, at en skumfidus smelter i ovnen, når dejen er bagt nok til, at den kan bære sin egen vægt og danne en kuppel. Dem skal jeg helt sikkert bage igen.

Nummer 2: Påskeharer af marengs

Påskeharer

Disse nuttede påskeharer af marengs er tilsat lidt kakao for at få den rigtige lysebrune farve. Jeg lavede en skabelon på et stykke madpapir, som jeg lagde under bagepapiret, indtil jeg havde øvet mig så meget, at jeg kunne lave påskeharer i fri hånd.

Nummer 3: Forårslagkagen

Forårslagkage

En klar favorit! Forårslagkagen er pyntet som en grøftekant med græs af marengs og friske påskeliljer (som selvfølgelig er pakket forsvarligt ind, så de ikke kommer i kontakt med kagen).

Indeni finder du en lagkage med lime- og hvid chokolademousse. Fin og feminin.

Nummer 4: Påskekyllinger som Bedstes falske makroner

Påskeopskrifter

Jeg har spist så mange af Bedstes “falske makroner” som barn, at jeg både kan dufte og smage dem, hvis jeg lukker øjnene. Falske makroner er bagt med æggeblommer, så når du har lavet marengs, kan du passende bage påskekyllinger bagefter.

Nummer 5: Den prikkede påskekage

Påskekage

Denne påskekage blev bare så fin. Jeg havde den med til en kursusafslutning, hvor jeg havde spurgt, om der var nogen, der ikke kunne li’ kokos – så alle forventede en drømmekage:-D

Bundene og cremen er med kokosmælk, mens pynten er små kokosmakronfuglereder med chokoladepåskeæg. Hvis du vil bage noget ud over det sædvanlige, skal du bage den her!

Nummer 6: Spejlæg aka ferskencupcakes

Ferskencupcakes

Jeg bagte spejlæggene til en påskefrokost med naboerne, men kagerne kan lige så vel serveres til en brunch. Der er tale om en ferskencupcake med frosting med siruppen fra de henkogte ferskner og en fersken”blomme” på toppen. Ret simple, men rigtig fine.

Nummer 7: Marengskyllinger

Marengskyllinger

Hvis jeg kun må vælge én opskrift mere, skal det være de her marengskyllinger. De blev lidt buttede og nuttede – og de var svære at stå for, når de kom på bordet. Der er en udførlig forklaring, hvordan du gør i opskriften.

Hvilke er dine yndlings påskeopskrifter? Hvad skal der på bordet til påskefrokosten? Du må gerne låne en af mine favoritter;-)

Tags: Bagvrks bedste, Cupcakes, Forår, Gærkage, Lagkage, Marengs, Muffins, Påske, Rørekage, Småkager

Previous Post: « Rugchips – supernemme, meget lækre og næsten kunst
Next Post: En bogstavkage er bare en anden form for talkage!? »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Softkernerugbrød med gær – nemt rugbrød så du…
  • Æg i cocotte med tomat og chorizo – til tapas…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Muldvarpeskud – en helt klassisk dessert
  • Stempelsmåkager med julesmag – krydrede og knivskarpe
  • Boller i karry – nem hverdagsmad og en klassiker!

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme