• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Snacks & sundt / Rugchips – supernemme, meget lækre og næsten kunst

Rugchips – supernemme, meget lækre og næsten kunst

22. februar 2018 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Har du lyst til at putte noget i munden, når du skal hygge dig? Enten om fredagen til Disney Sjov, til et glas vin med gæster, eller når du sidder og nipper til en tapas- eller ostetallerken? Jeps, det tænkte jeg nok. Hvorfor skulle du være meget anderledes end mig? 🙂 Men hvad nu, hvis det fristende og (nærmest) forbudte kunne være sundt i stedet? Ligesom disse rugchips?

Rugchips

Rugchips er sunde

Chips af rugmel og æggehvider med et lille drys salt kan ikke tælle ret højt i kalorieregnskabet. I hele portionen her er der kun 396 kcal! Og selvom du spiser dem alle, kan du stadig have god samvittighed, for der er både fibre, proteiner og fuldkorn i.

Disse rugchips er fantastisk lækre sammen med en hvidløgsdip. Jeg fotograferede dem sammen med de små brødstænger af butterdej. Lidt oliven eller gulerodsstave, et par oste – eller bare helt uden noget. Kun din fantasi sætter grænser.

Suppler evt med knækbrød med masser af kerner eller de små krydrede kiks med surdej.

Rugchips
Rugchips og brødstænger til en before-dinner-snack.
Rugchips

Rugchips

Helt tynde, sprøde rugchips til tapas eller en drink.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 10 minutter min
Samlet tid 25 minutter min
Ret Snack, Tapas, Tilbehør
Køkken Bagværk
Antal 100 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 90 g æggehvider
  • 100 g fint rugmel
  • 1 spsk mørk sirup
  • Flagesalt
  • Lidt groft rugmel

Sådan gør du
 

  • Varm ovnen op til 160° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør bageplader med bagepapir. Fyld koldt vand i en skål.
  • Rør æggehvider med fint rugmel og sirup. Fyld dejen i en engangssprøjtepose eller en frysepose og klip spidsen af. Afsæt små toppe på bagepapiret, ca. en lille teskefuld pr. top.
  • Dyp en lille paletkniv i koldt vand, skrab paletkniven af mod skålens kant og smør dejen ud i et tyndt lag som på billedet. Drys med lidt flagesalt og groft rugmel. Lav en række ad gangen, så overfladen ikke tørrer ud, før der kommer drys på.
  • Bag dine rugchips i ovnen i 8-10 minutter. Chipsene skal let slippe papiret og være helt sprøde. Lad dem køle af på en bagerist. Hvis de alligevel er bløde efter afkøling, kan du sætte dem i ovnen en gang til og tørre dem yderligere.

Noter

Opbevar dine rugchips i en tætlukket kagedåse.
Tags Drinks, Rugmel, Snack, Velkomstdrink
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Rugchips
Sæt små toppe af dejen på bagepapir og glat dem ud med en knækspatel.
Rugchips

Tags: Buffet, Chips, Cocktails, Drinks, Gæster, Mellemmåltid, Nem opskrift, Rugmel, Snack, Snacks, Tapas, Vegansk

Previous Post: « Blodappelsin upside-down kage – men ikke så blodig endda
Next Post: Bagvrks 7 bedste påskeopskrifter! Hvad skal du bage? »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Randi

    15. maj 2020 kl. 15:40

    90 æggehvider

    Besvar
    • Lene Tranberg

      15. maj 2020 kl. 19:00

      Hej Randi:-)
      Havde du et spørgsmål med æggehviderne?
      Kh Lene

      Besvar
      • Randi

        15. maj 2020 kl. 19:10

        Ja, ska der virkelig 90 æggehvider i

        Besvar
  2. Randi

    15. maj 2020 kl. 19:12

    Ser NU at du HAR rettet til gram

    Besvar
    • Lene Tranberg

      15. maj 2020 kl. 19:14

      Hej Randi:-)
      Ja, der skal 90 g æggehvide i. Det har der stået hele tiden;-)
      Det andet ville blive en ret stor portion…
      Kh Lene

      Besvar
  3. Christina

    18. juni 2021 kl. 10:35

    Hejsa.
    Kan man bruge Grahamsmel i stedet for rugmel? 🙂

    Besvar
    • Lene Tranberg

      18. juni 2021 kl. 10:58

      Hej Christina:-)
      Jeg har ikke prøvet med grahamsmel, men jeg er sikker på, du sagtens kan bruge det.
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme