• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Marengs & småkager / Æggeblommemakroner – “falske” makroner forklædt som påskekyllinger

Æggeblommemakroner – “falske” makroner forklædt som påskekyllinger

6. marts 2017 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Påskekyllinger er en nem opskrift på min farmors falske makroner. “Falske” makroner kaldes også æggeblommemakroner og er en god opskrift, når man fx står med blommer tilovers fra marengs.

Påskekyllinger - Æggeblommemakroner

Bedstes falske æggeblommemakroner

Min farmor hed Dagny, men blev aldrig kaldt andet end Bedste. Hun havde ti børn og 25 børnebørn. Bedste brugte gerne en sommerformiddag på at smøre franskbrødsmadder med sirup, blande en flaske saft og gå over til baneskråningen med min lillesøster og mig for at kigge på forbipasserende tog.

Bedste lavede (selvfølgelig) alting selv. I hvert fald kogte hun altid suppe selv og lavede kød- og melboller. Også selvom det var HELE familien, der kom hjem til 1. juledag: Børn, svigerbørn, børnebørn og senere oldebørn. Vi kunne være uendeligt mange i deres lille hus.

Bedste

Bedste bagte også makroner. Eller, jeg troede, de hed makroner, indtil jeg bad min mor om opskriften. I min mors håndskrevne kogebog står disse småkager som “Dagnys falske makroner”, og jeg medgiver, at de ikke minder om franske makroner.

Til gengæld er de supernemme at bage, og jeg er helt sikker på, de lykkes hver gang.

Påskekyllinger

Jeg var nemlig løbet ind i en bageudfordring i weekenden. Jeg havde set et billede af nogle søde kyllinger på Pinterest, men da jeg klikkede på opskriften, skulle man bruge en citron-færdigkageblanding og to æg. (Igen typisk amerikansk, som da jeg bagte mine Kærestebreve… Tak for ingenting!)

Så i stedet for at skulle opfinde den dybe tallerken, dykkede jeg ned i familieopskrifterne og tænkte på Bedstes makroner. De kunne godt blive til kyllinger:-)

Påskekyllinger - Makroner

Den næste udfordring blev målene til kagen. Mængderne var angivet i kopper. Ikke amerikanske cups, men danske kopper. Hvor stor er din kaffekop? Min mors svar var, som altid: “Passende.”

Jeg har derfor målt og vejet mel og sukker i stedet for, så du slipper for at lede efter en kop i passende størrelse. Der skal margarine og ikke smør i opskriften. Sådan er det bare.

Enten kan du bage ca. 48 kyllinger som disse eller ca. 60 makroner, hvis du bare laver dem runde. Opskriften er den samme, Bedste puttede bare ikke frugtfarve i;-)

Påskekyllinger - Makroner

Påskekyllinger – Æggeblommemakroner

Makroner af æggeblommer er en supernem småkage.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 14 minutter min
Samlet tid 34 minutter min
Ret Småkage
Køkken Bagværk
Antal 48 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 225 g mel
  • 300 g sukker
  • ½ tsk hjortetaksalt
  • 125 g blød bagemargarine
  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk gul frugtfarve
  • Glasur af flormelis, æggehvide, gul, rød og sort frugtfarve/pastafarve.

Sådan gør du
 

  • Mel, hjortetaksalt og sukker blandes i en bunke på køkkenbordet. Margarinen lægges ovenpå og hakkes i småstykker med en kniv eller en bordskraber i metal. Når margarinen er blandet godt med melet, æltes de to æggeblommer i sammen med frugtfarven.
  • Dejen samles og rulles ud til to pølser. Skær pølserne i stykker á 10 og 5 gram, og tril dem til kugler. De store kugler bliver til kroppen og de små til hovederne på kyllingerne. Tryk kuglerne lidt flade (ca. 1 cm i højden) og læg dem tæt ved siden af hinanden på bagepapir, så kuglerne vil vokse sammen i ovnen.
    Påskekyllinger - Makroner
  • Sæt figurerne med god afstand (der kan være ca. 15 på en bageplade), da de vil flyde ud under bagningen.
  • Varm ovnen op til 175°. (Alm. ovn, ikke varmluft.) Bag kagerne midt i ovnen i ca. 14 minutter. Lad småkagerne køle af på en bagerist, til de er helt kolde.
  • Rør imens en lidt tyk glasur af æggehvide og flormelis. Del den i to og farv den ene portion sort til øjnene og den anden orange til næb og fødder.
  • Fyld glasuren i hver sin engangssprøjtepose og klip lidt af spidsen, så du får et lillebitte hul, som glasuren kan komme ud af. Dekorer de kolde småkager med øjne, næb og fødder.

Noter

Småkagerne skal opbevares i en tæt tillukket kagedåse.
Tags Dansk Klassiker, Påske, Småkager
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Påskekyllinger - Æggeblommemakroner
Følg mig på Instagram.

Tags: Æggeblommer, Billig, Børnevenlig, Dansk klassiker, Nem opskrift, Påske, Småkager

Previous Post: « Jordbærlagkage – med hjemmebagt lagkagebund
Next Post: Marengskyllinger. Små, søde marengs til påske. »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Brigi

    18. juli 2018 kl. 11:58

    Hej Lene.
    Tak for opskrift på falske makroner.
    Tror ikke jeg har fået dem, siden jeg var barn, så det var et glædeligt gensyn.
    Jeg husker dog barndommens smag, som om der var hjortetaksalt i kagen, hvilket jeg ikke var så vil med.
    Dine er bare super. Jeg glæder mig til at byde min mor på dem på mandag, og familien har godkendt dem.

    Besvar
    • Lene

      18. juli 2018 kl. 12:33

      Hej Brigi:-)
      Hvor er det dejligt at høre. Det er altid så dejligt, når en kage kan bringe gode minder frem<3
      Jeg håber, din mor også kan li’ dem:-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Sandra

    22. juli 2021 kl. 15:22

    Hej Lene
    Jeg har svært ved at få glasuren farvet ordentlig sort, jeg har prøvet med en pastafarve fra Bilka.
    Hvad bruger du, som kan farve den hvide glasur ordentlig sort? Jeg ender altid med noget der er meget mere grå.. 🙂

    Mvh Sandra

    Besvar
    • Lene Tranberg

      22. juli 2021 kl. 15:40

      Hej Sandra:-)
      Rigtig rød og rigtig sort er de sværeste farver, fordi der skal rigtig meget farve i, før det ligner noget.
      Hvis du fx blander mørk (bage)kakao i den sorte glasur, hjælper det farven på vej, men netop med den sorte kan det også hjælpe at lade glasuren stå og trække lidt, før du bruger den.
      Min erfaring siger, at pastafarverne fra Progel og Sugarflair er dem, der farver kraftigst.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Pastel de Nata – sprød butterdej, silkeblød…
  • Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Franskbrød – helt klassisk plus test af bageenzymer

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme