• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Frokost & madpakker / Tunmousse i rugbrødstærter – dekorativt på frokostbordet

Tunmousse i rugbrødstærter – dekorativt på frokostbordet

11. marts 2018 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Nogle gange skal man udfordre en klassiker. Man skal vende den på hovedet. Nytænke den. Så man ikke altid gentager sig selv. Hvor tit har du ikke fået tunmousse på et frokostbord eller som forret? Med et stykke kønsløst, hvidt brød til? (Alt for tit.)

Tunmousse i små rugbrødstærter. En smuk fornyelse af en klassiker.

Kan det ikke gøres lidt smukkere? Kan man imponere sine gæster med noget så simpelt som en tunmousse? Svaret er, ja, det kan man sagtens:-)

Jeg kom forbi et billede af nogle små tærter af knækbrød hos Louise, som skriver bloggen Louiogbearnaisen. Det satte gang i min fantasi. Hvis jeg blendede rugbrød med creme fraiche og bagte dem i små tærteforme, ville det blive som et stykke rugbrød under moussen. (Hvis du ikke har små tærteforme, kan du sagtens lave en stor. Husk at holde øje med bunden i ovnen så, for den skal bage lidt længere tid end de små.)

Tunmousse i små rugbrødstærter. En smuk fornyelse af en klassiker.

Tunmousse

Der findes uendeligt mange opskrifter på tunmousse. Nogle mere fede end andre. Jeg ville gerne lave en med husblas i, så jeg kunne være sikker på, at den kunne blive stående, når jeg sprøjtede den ud med en stjernetyl. Både tunmousse og rugbrødstærter er lavet dagen før, så du behøver ikke stresse over det. Jeg sprøjtede den stive mousse på tærterne et par timer før, gæsterne kom, og så stod de bare på køl.

Junior spiser ikke “havdyr”, så hans tærte blev pyntet med et par kugler varm leverpostej og lidt bacon. Der er mange muligheder i de her – også hvis du vil nytænke andet smørrebrød.

Et godt råd: Smag på din tunmousse undervejs. Især hvis du er i tvivl, hvor meget cayennepeber du har puttet i. Jeg glemte at tælle, hvor meget jeg havde puttet i allerede… Min tunmousse blev en smule stærk for de gæster, som ikke er vant til mad, der bider på tungen;-)

Kombinationen af rugbrød og tunmousse er fantastisk. Moussen er fløjlsblød, men til gengæld er der lidt bid i rugbrødet. Du kan sagtens bruge endeskiver af rugbrød til tærterne, så måske var det en idé at fryse endeskiver ned, så de ikke går til spilde? Eller hvis der er et par skiver, som er knækket i posen?

Fik jeg sagt, at det både er nemt og smukt?

Tunmousse i små rugbrødstærter. En smuk fornyelse af en klassiker.

Mangler du inspiration til andre retter på frokostbordet, kunne det være de fine vandbakkelser med tunmousse, min mors rullepølse eller en Croque Madame.

Tunmousse i små rugbrødstærter. En smuk fornyelse af en klassiker.

Tunmousse i rugbrødstærter

Nytænkt tunmousse serveret i små tærter af rugbrød.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 40 minutter min
Tilb. tid 17 minutter min
Køletid 2 timer t
Samlet tid 2 timer t 57 minutter min
Ret Forret, Frokost
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Rugbrødstærter

  • 80 g rugbrød
  • 80 g Hvid hvede fuldkornsmel (eller alm. mel)
  • ½ tsk groft salt
  • 60 g creme fraiche 18%
  • 2 spsk neutral olie, fx rapsolie
  • 1 spsk vand

Tunmousse

  • 1 blad husblas
  • 2 spsk mælk eller fløde
  • 1 ds tun i vand (150 g drænet vægt)
  • 100 g skyr neutral
  • 25 g mayonnaise
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 lille bundt dild
  • ½ tsk groft salt
  • ½ tsk. cayennepeber
  • Friskkværnet peber

Til pynt

  • 12 små blade salat (baby leaves)
  • 4 citronbåde
  • 4 kviste dild

Sådan gør du
 

Rugbrødstærter

  • Bræk rugbrødet i mindre stykker og put det i en food processor sammen med mel, salt og creme fraiche. Purér det til en homogen masse. Hæld olie og vand i og blend igen.
  • Fyld massen i en frysepose og læg det i køleskabet i en halv time, så det får lov at samle sig.
  • Varm ovnen op til 200 grader (alm. ovn, ikke varmluft) og spray fire små tærteforme med løs bund (10 cm i diameter) med smør- eller oliespray. Sæt dem på en bageplade.
  • Når dejen har hvilet, deler du den i fire lige store dele. Pres massen godt fast i tærteformen og pres den rundt langs kanten. Prik tærtebunden med en gaffel. Bag tærterne i ca. 17 minutter, til de er gyldne i kanten.
  • Lad dine rugbrødstærter køle i formene, før du tager dem ud af formene og lader dem afkøle helt. Hvis du først skal bruge tærtebundene dagen efter, skal du pakke dem ind, så de ikke bliver tørre. (Jeg brugte en bradepande med låg til at opbevare dem i.)

Tunmousse

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i 20 minutter.
  • Hæld vandet fra tunen. Bland tun, skyr, mayonnaise, citronsaft og dild i en food processor og blend det til en homogen masse. Smag til med salt, cayennepeber og peber.
  • Knug husblassen fri for vand og læg den i en lille gryde sammen med de to spsk. mælk eller fløde. Varm det over svag varme, indtil husblassen er smeltet. Fjern gryden fra varmen og lad det køle af.
  • Tag en skefuld tunmousse og pisk det grundigt ind i husblassen. Fortsæt med endnu en skefuld tunmousse eller to, til husblassen ikke er varmere end lillefingervarmt. Hæld husblasmassen over i tunmoussen, mens food processoren kører, så det bliver blandet godt med tunmassen.
  • Hæld din tunmousse i en skål, dæk den til og sæt den i køleskabet, indtil den er stivnet.

Samling og pynt

  • Hvis rugbrødstærterne er blevet bløde af at stå, kan du lune dem i ovnen, til de er sprøde igen.
  • Skyl citronen og skær den i tynde både, og fjern evt. kerner. Skær midterstrengen af citronbådene. Skyl salaten og læg tre små blade i hver rugbrødstærte.
  • Fyld tunmoussen i en engangssprøjtepose, som du har klargjort med en stjernetyl. Det er ikke nødvendigt at piske moussen først. Start i midten af tærten og sprøjt en rose ud. Pynt med en citronbåd og en kvist dild.

Noter

Sæt dine rugbrødstærter på køl indtil servering.
Tags Forår, Påske, Rugbrød, Supernem, Tun
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram
Tunmousse i små rugbrødstærter. En smuk fornyelse af en klassiker.

Tags: Billig, Buffet, Fest, Forret, Frokost, Gæster, Julefrokost, Nem opskrift, Påskefrokost, Picnic, Rugbrød, Tun

Previous Post: « En jordbærdrøm, mens vi venter på forår
Next Post: Muldvarpeskud – en helt klassisk dessert »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Margrethe Brix

    11. marts 2018 kl. 22:28

    God ide.
    Fin til forret

    Besvar
    • LT

      12. marts 2018 kl. 6:56

      Tak, Marianne:-) Kh Lene

      Besvar
  2. Karin

    16. marts 2018 kl. 11:01

    Hej Lene
    Jeg ved ikke lige om den første kommentar kom igennem. Jeg skriver lige igen.
    Jeg vil gerne lave din tunmousse som ser hammer flot ud.
    Du skriver jeg skal bruge 1 dåse tun, hvor meget er det ca.? Mine dåser er på 80 gr. stykket, og det slår nok slet ikke til.
    God weekend.
    KH Karin

    Besvar
    • LT

      16. marts 2018 kl. 11:09

      Hej Karin:-)
      Det var da et superrelevant spørgsmål, det skal jeg lige have skrevet klarere. De dåser tun, jeg brugte var der 150 g drænet vægt i.
      God weekend:-)
      Kh Lene

      Besvar
  3. Christina

    22. marts 2018 kl. 19:09

    De ser rigtig lækre ud, er tærterne fryse egnet?

    Besvar
    • LT

      22. marts 2018 kl. 19:46

      Hej Christina:-)
      Det har jeg ikke prøvet, men det forestiller jeg mig, at de er, fordi de jo bliver bagt. Måske er de lidt bløde efter frysning, men giv dem nogle minutter i ovnen efter optøning, så de bliver frisket op igen.
      Kh Lene

      Besvar
  4. Karin

    1. januar 2020 kl. 10:56

    Jeg lavede hundene dagen i forvejen.pakkede i kage dåse i bagepapir men de var bløde,seje og kedligt. Hvad har jeg gjort galt?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      1. januar 2020 kl. 11:46

      Hej Karin:-)
      Bundene skulle nok have bagt lidt længere. En anden gang kan du give dem en tur i ovnen (og lade dem køle af), før du sprøjter moussen på. Så bliver de lige frisket op.
      Kh Lene

      Besvar
  5. Linda

    15. april 2022 kl. 13:34

    Vil jeg kunne lave moussen dagen før?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      15. april 2022 kl. 14:37

      Hej Linda:-)
      Ja, det kan du sagtens.
      God påske!

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre
  • Store marengs med tyggegummi og chokoladestriber
  • Chokoladescones – de bedste scones, som holder…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme