• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Få foråret til at boble i dit glas med syrensaft – en nem saft med smag af forår og lovning på sol

Få foråret til at boble i dit glas med syrensaft – en nem saft med smag af forår og lovning på sol

1. juni 2022 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Syrenerne synger på sidste vers i haver og hegn, men du kan stadig nå at lave den smukke syrensaft med smag af forår og blomster.

Syrensaft udvalgt Bagvrk.dk

Sidste år lavede jeg verdens smukkeste saft, lavendelsaften, som med vores lavendler blev lysende pink. Lavendelsaften smager ikke parfumeret, som man skulle tro, men blot dejligt krydret af blomsterne. Det samme gør sig gældende med syrensaften.

Selvom du plukker de mørkeste syrener, bliver saften ikke rigtig lilla, men blot rødlig. Derfor har jeg brugt lidt lilla pastafarve for at fremhæve og understrege farven på blomsterne.

Snyd? Jovist. Eller måske ikke mere snyd, end at vi bruger makeup til at understrege vores egen skønhed. Vi spiser og drikker også med øjnene, ikke?

Lilla syrensaft er bare mere fortryllende end en blegrød en;-)

Syrensaft Bagvrk.dk
Den mørklilla saft fortyndes med vand eller danskvand.

Syrensaft med lunken sukkerlage

Min gamle opskrift på syrensaft var lavet, ligesom man laver hyldeblomstsaft og rosensaft: Med kogende vand hældt over sukkeret og blomsterne.

Den svenske blogger og fotograf Linda Lomelino bruger en anden metode til syrenerne. Hun lader sukkerlagen køle af til lunken, før den hældes over blomsterne, fordi det bedre bevarer den fine blomsterduft. (Und dig selv at tage et kik på Lindas meget smukke billeder på hendes blog og ved syrensaftopskriften i særdeleshed.) – Derudover tilsætter hun et par blåbær for at give farve til saften.

Lad saften trække i køleskabet i mindst to døgn, før du sier den. Du kan godt lade den trække op til fire dage, men så skal den heller ikke stå længere.

Syrensaft med is Bagvrk.dk

Pluk syrenerne væk fra vejen

Når du skal bruge syrener eller andre blomster i saft, er det altid vigtigt, at du ikke plukker syrenerne i nærheden af befærdede veje.

Ryst blomsterklaserne, før du tager dem med hjem. Så undgår du både de visne blomster og evt. insekter, der måtte være i blomsterne. Du får nemlig mest smag i saften, hvis du ikke skyller syrenblomsterne.

Pluk helt udsprungne syrener. – Og pluk alle blomsterne af, når du kommer hjem, så der ikke kommer hverken stilk eller blade med i din saft. Sæt dig fx i en solstråle på græsplænen eller terrassen, og pluk blomsterne af over en bakke, før du lægger dem i en skål. Dermed kan du også sortere evt. visne blomster fra.

Alle syrenblomster er spiselige. De kan også bruges til at pynte en dessert med som på denne rabarbertrifli med mascarponecreme.

Pynt din saft med syrenblomster og isterninger ved servering.

Syrensaft tæt på Bagvrk.dk

Syrensaft

En smagfuld saft af syrener.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Trækketid 2 dage d
Samlet tid 2 dage d 30 minutter min
Ret Drikke
Køkken Dansk
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1½ liter udsprungne syrenblomster (løse hoveder, ikke sammenpresset)
  • 1 kg sukker
  • 1 liter vand
  • 2 tsk citronsyre
  • Evt lidt lilla pastafarve
  • 1½ tsk flydende Atamon

Sådan gør du
 

  • Kog vand og sukker op, til sukkeret er smeltet. Lad det afkøle, til det er lunkent.
  • Bland blomster og citronsyre i en stor skål eller gryde (ikke aluminium) og hæld det lunkne sukkervand over. Bland evt lidt lilla pastafarve i saften, så den bliver flottere i farven. Tilsæt Atamon.
    Syrenblomster i kande Bagvrk.dk
  • Skålen dækkes godt til med husholdningsfilm eller et tætsluttende låg og trækker i køleskabet i mindst to døgn.
  • Hæld saften gennem en finmasket si. Tryk let med en ske, så du får al saften med. Hæld saften på Atamon-skyllede flasker. Opbevar flaskerne på køl.
  • Fortynd din saft med isvand efter behov eller gå all-in på sommerdrinks og fortynd med Asti eller andet med bobler i – eller brug saften som base for en longdrink med saft, gin/vodka og danskvand.

Noter

Syrensaften er fryseegnet i fx fryseposer.
 
Hvis du ikke bruger Atamon, kan saften holde sig en uges tid i køleskabet. Den kan også fryses ned i passende portioner.
Tags Dansk Klassiker, Saft, Sommer, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Billig, Børnevenlig, Budgetvenlig, Drinks, Forår, Nem opskrift, Saft, Syren

Previous Post: « Få den bedste start på dagen med disse grovboller med kerner – de bedste boller til morgenmad og brunch
Next Post: Gør din morgen til en fest: Chokoladecroissant – nem opskrift på Pain au chocolat – en himmelsk start på dagen! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Jeanett Krohn Rasmussen

    20. juli 2023 kl. 0:13

    5 stars
    Hej Lene:0)
    Tusind tak for en skøn hjemmeside med masser af skønne opskrifter og et hav af inspiration!
    Jeg har bare lige et par spm. mht. hvor meget der bli’r ud af denne portion, og opbevarer man den på køl hele tiden, efter den er lavet?
    Mange venlige hilsner
    Jeanett Krohn Rasmussen

    Besvar
    • Lene Tranberg

      9. august 2023 kl. 14:26

      Hej Jeanett:-)
      Beklager det sene svar.
      Opskriften på syrensaft giver ca. to liter saft.
      Når flaskerne skylles i atamon og der er er atamon i saften, er det ikke nødvendigt at opbevare saften på køl, før flasken er åben.
      Saften kan fryses ned i fryseposer, og du kan også henkoge saften i flaskerne så den holder længere.

      God fornøjelse.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Fynsk brunsviger – Find den bedste opskrift på…
  • Den perfekte Waldorfsalat: En klassisk favorit med…
  • Langtidsstegt flæskesteg – sådan får du…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme