• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Græsk gyros – gør klar til at danse Zorba med dine smagsløg!

Græsk gyros – gør klar til at danse Zorba med dine smagsløg!

24. maj 2023 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Trænger du til en bid af det solbeskinnede Grækenland? Så er du kommet til det rette sted! Her er en lækker opskrift på græsk gyros, der vil føre dig direkte til de smalle gyder i Athen eller de maleriske øer i Det Ægæiske Hav.

Græsk gyros udvalgt billede græsk mad Bagvrk.dk

Gyros fanger den græske stemning

Gyros er en af de mest ikoniske og elskede, græske retter, der kombinerer saftigt kød og smagfulde krydderier. Det er som en fest i munden, hvor hver bid bringer en eksplosion af smag og en fornemmelse af ferieglæde.

Denne opskrift vil guide dig trin for trin, så du kan lave autentisk græsk gyros i dit eget køkken. Fra marineret kød, der langsomt grilles til perfektion, til den traditionelle tzatziki, der er prikken over i’et på din gyrosoplevelse.

Så gør dig klar til at løfte stemningen og smage på Grækenland med denne uimodståelige opskrift på græsk gyros. Opa!

Græsk salat bondesalat Bagvrk.dk

Hvis du griller gyros, så brug dit bagestål

Hvis du tager dit bagestål med ud i grillen, får du den perfekte varmefordeling og risikerer ikke, at de små stykker kød falder ned mellem ribberne i grillristen. Et bagestål fungerer ligesom de jernplader, du kan købe i dyre domme til din grill. Har du allerede et stål, kan du derfor spare pengene til grilludstyr.

Vi bruger vores bagestål på grillen til fx at stege bacon (uden at hele huset dufter af det bagefter) og lave scrambled eggs. Det tager stålet ikke skade af.

Når du er færdig med at grille, skraber du fedt og stegeskorper af med en komfurskraber eller lignende, og stålet er klar til næste gang. Du skal blot ikke lade stålet ligge i grillen, for får det fugt, kan stålet ruste.

Har du ikke et bagestål, kan du sagtens lave gyros alligevel. Steg kødet i en stor alubakke på grillen, eller steg det på en godt varm pande på komfuret. Steg det evt i mindre portioner, så det får høj varme og en lækker stegeskorpe.

Græsk gyros med pommes og citron græsk mad Bagvrk.dk

Krydret kød, der smager af Grækenland

Krydderiblandingen, som kødet marinerer i, har du måske allerede ingredienserne til. Der er ingen grund til at købe en færdig krydderiblanding, hvis du har en velassorteret krydderiskuffe.

En nakkefilet er en billig udskæring, men når først du får skåret evt sener og fedt fra, står du med det møreste kød. Spiser du ikke svinekød, kan du fint bruge lam eller kylling.

Mariner kødet i krydderierne i minimum 3 timer, gerne natten over. Så får du den helt autentiske smag af ferie i Grækenland. Du mangler kun de små brolagte gader, skyggefulde pergolaer og varmen.

Når man spiser gyros på de små, hyggelige fortovsrestauranter, får man på tallerkenen både sprøde pommes frites, græsk salat, tzatziki og pitabrød eller græske fladbrød. Får du en gyros to go, er det hele tit rullet ind i et stort fladbrød som en shawarma, også fritterne.

Drys pommes fritterne med flagesalt og et drys oregano, før du serverer kødet med en citronbåd til at dryppe over det lækre kød.

Har du lyst til andre græske retter, så prøv endelig også de lækre souvlaki på spyd.

Tzatziki Bagvrk.dk
Græsk gyros udvalgt billede græsk mad Bagvrk.dk

Græsk gyros, der smager af sommerferie

Autentisk gyrosopskrift med den helt rigtige krydderiblanding.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Trækketid marinering 3 timer t
Samlet tid 3 timer t 35 minutter min
Ret Aftensmad
Køkken Græsk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 800 g svinekød fx en nakkefilet

Marinade

  • ½ dl olivenolie
  • 1 spsk tørret oregano
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk sød paprika
  • ½ tsk rosenpaprika
  • ½ tsk stødt allehånde
  • 2 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 usprøjtet citron, skyllet skal og saft
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • ½ rødløg i tynde skiver

Tilbehør

  • 500 g pommes frites
  • Tørret oregano som drys
  • 1 portion tzatziki
  • 1 portion græsk salat
  • 4 fladbrød eller pitabrød
  • 1 citron skåret i både

Sådan gør du
 

  • Opskrifterne på tzatziki, græsk salat og de græske fladbrød finder du ved at trykke på linksene.
  • Bland marinaden i en rummelig skål.
  • Afpuds nakkefileten for sener og overskydende fedt. Skær kødet i tynde strimler og læg dem i marinaden.
  • Vend det hele godt rundt, dæk skålen til og lad kødet trække i køleskabet i minimum 3 timer, men gerne til dagen efter.
  • Forbered tilbehøret. Steg pommes frites i en airfryer eller i ovnen, til de er sprøde. Drys dem med salt og oregano.
  • Varm grillen op med en stegeplade eller et bagestål. (Alternativt kan kødet steges ad et par omgange på en meget varm pande.)
  • Grill kødet ved høj varme, til kødet er gennemstegt og har fået en god stegeskorpe.
  • Server din gyros med pommes frites, tzatziki, græsk salat, fladbrød og pres citronsaft ud over kødet. Velbekomme.
Tags Aftensmad, Grækenland, Supernem, Svinekød
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.

Tags: Aftensmad, Billig, Børnevenlig, Familiefavorit, Græsk, Græsk mad, Grill, Krydderiblanding, Nem aftensmad, Nem opskrift, Svinekød

Previous Post: « Påskebrownie – en lækker brownie med påskeæg eller chokoladerester
Next Post: Sommerlig melonsalat, der kan nydes hele året og får solen frem »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme