• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Uncategorized / Påskebrownie – en lækker brownie med påskeæg eller chokoladerester

Påskebrownie – en lækker brownie med påskeæg eller chokoladerester

27. april 2023 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Påsken er ovre, men der er stadig små dragéeæg i slikskuffen. Hvad gør du? Kaster du dig over dem, eller bager du en lækker påskebrownie med tynd, sprød top og et let snasket indre?

Påskebrownie M&Ms brownie Bagvrk.dk høj

Du skal ikke lade dig begrænse til at bage denne brownie, til når du har påskeæg i overskud. Brug fyldte chokolader, Smarties, M&Ms, skumfiduser eller de Merci-chokolader, som ingen kan li’. Har du ingen af delene, kan du bruge grofthakket chokolade og/eller nødder.

Når du bager brownie, er det vigtigt, at chokoladen er mørk, for at kagen får den dybe chokoladesmag. Den chokolade, jeg brugte i opskriften, var en 70% chokolade fra Nestlé.

Smag på din chokolade, før du bruger den. Hvis du ikke kan li’ chokoladen, kan du sikkert heller ikke li’ kagen, som er bagt med den og som smager rigtig meget af chokolade;-)

Farin kombineret med almindeligt sukker giver en dyb, karamelliseret smag, mens et lille nip flagesalt giver kontrast og fremhæver chokoladesmagen.

Påskebrownie inden bagnign Bagvrk.dk

En påskebrownie i mange størrelser

Formen her i opskriften måler 21×21 cm. Det passer med 16 små firkanter kage.

Men hvad nu, hvis din form ikke har samme mål? Du kan finde formlerne for udregning i indlægget om størrelsesforhold. Du kan også gå ud fra de lynomregninger, jeg giver dig her:

Måler din lille bradepande ca. 20×30 cm, skal du gange opskriften med 1,5.
Er din form rund med en diameter på 24 cm, er det samme mængde dej som i opskriften.

Påskebrownie side Bagvrk.dk

Hold øje med bagetiden. I bradepanden skal kagen bage lidt længere, måske 7-8 minutter. Mærk altid efter med fx en tandstikker, når du tror, kagen er færdig. Ved en brownie skal tandstikkeren stadig være fugtig og med dej på. Gennembager du din påskebrownie, til tandstikkeren kommer ren op, er din brownie blevet for tør.

Måske vil du bage en almindelig brownie i stedet for? Så finder du en lækker opskrift her.

Påskebrownie udvalgt brownie med påskeæg Bagvrk.dk

Påskebrownie – en brownie med påskeæg

En lækker, snasket brownie, hvor du kan bruge alle slags chokoladerester.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 23 minutter min
Samlet tid 43 minutter min
Ret Kage
Køkken Amerikansk, Bagværk
Antal 16 stykker
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 75 g smør
  • 170 g mørk chokolade, grofthakket
  • 3 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 50 g brun farin
  • 150 g sukker
  • 50 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1½ spsk mørk kakao
  • 125 g grofthakkede påskeæg (eller M&Ms/skumfiduser/chokolade)

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 175° (alm. ovn, ikke varmluft). Beklæd en firkantet form med målene 21×21 cm med bagepapir. Det gøres nemmest ved at gøre bagepapiret vådt, vride det op som en klud og brede det ud i formen. På den måde kan du få bagepapiret helt ud i hjørnerne.
  • Smelt smørret, tag gryden af varmen og tilsæt den hakkede mørke chokolade. Lad det stå et øjeblik, før du rører i det, indtil al chokoladen er smeltet.
  • Imens piskes æggene med farin, sukker og vanillesukker, til det bliver tykt og luftigt.
  • Sigt mel og kakao ned i æggemassen, hæld den smeltede chokolade derned og vend dejen rundt med lange tag med en dejskraber, indtil dejen er jævn.
  • Hæld dejen i formen og drys med de grofthakkede påskeæg. Bag din påskebrownie i nederste tredjedel af ovnen i ca. 23 minutter.
  • Hvis du stikker en trætandstikker ned i kagen og trækker den op igen, skal der stadig hænge dej ved. Kagen må ikke gennembages helt, for så blive den tør.
  • Lad kagen afkøle helt, før den skæres ud i 16 pæne firkanter. Det gøres nemmest ved at tage en skarp kniv med et tyndt blad (fx. en forskærerkniv), dyppe den i varmt vand, før du tørrer vandet af og lægger ét snit i kagen. Vask kniven af for kage, dyp den i varmt vand igen og skær i kagen…

Noter

En påskebrownie kan fryses i op til 3 måneder.
Tags Chokolade, Dessert, Påske, Rørekage, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.

Tags: Billig, Børnevenlig, Bradepandekage, Chokolade, Dansk klassiker, Familiefavorit, Fest, Gæster, Nem opskrift, Påske, Påskefrokost, Rørekage, Stop madspild

Previous Post: « Påskevandbakkelser, der får dig til at smile:-) Bag nuttede påskekyllinger med creme.
Next Post: Græsk gyros – gør klar til at danse Zorba med dine smagsløg! »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre
  • Amerikanske pandekager – Nem opskrift på tykke…
  • Store marengs med tyggegummi og chokoladestriber
  • Chokoladescones – de bedste scones, som holder…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme