• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Boller & brød / Græske fladbrød – pitabrød på stegepande

Græske fladbrød – pitabrød på stegepande

16. juli 2020 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Pita betyder fladbrød. Det græske fladbrød stammer (naturligvis) fra Grækenland og Middelhavslandene, hvor det bruges til at dyppe i tzatziki, hummus etc. På dansk er pitabrød et brød, som er hult indeni, så man kan fylde det op med alskens fyld.

Græsk fladbrød udvalgt billede Bagvrk.dk
Græske fladbrød serveret til græsk salat.

Jeg har den mest fantastiske opskrift på traditionelle, hule pitabrød. Den er godt forklaret, der er en instruktionsvideo til, så du kan bage pitabrød, som er mange gange bedre, end dem man køber.

De gange, jeg har været i Grækenland, er det ikke de hule pitabrød, jeg har fået serveret til tzatzikien. (Vil du lave en lækker tzatziki, skal du lave den her.) Det har været græske fladbrød, som er bagt på panden i stedet.

Græsk fladbrød på panden Bagvrk.dk
Græske fladbrød bages i lidt olie på panden.

Når fladbrødet bages på en pande i lidt olie, får det en anden smag, end når det bages i ovnen. (Ligesom hvis du forestiller dig forskellen på en hakkebøf, som er stegt på en pande, sammenlignet med en, som er stegt i ovnen uden fedtstof.)

En varm stegepande kan godt gøre det ud for et bagestål. Især hvis du har en støbejernspande. Den holder godt på varmen, så du skal ikke knalde den op på fuld varme på komfuret.

Græske fladbrød hule som pitabrød Bagvrk.dk
Brødene er smidige, og kan bruges som pitabrød, når de svulmer helt op.

Det tilfældige pitabrød

En god del af mine græske fladbrød pustede sig op under bagningen på panden. Det havde jeg ikke regnet med, og jeg kalder dem derfor “tilfældige pitabrød”.

Når først panden er godt og jævnt varm, og dejen lægges på, puster fladbrødet sig op, så det bliver til et hult brød. Det var dog ikke alle brødene, som blev hule. De første svulmede ikke op, men blev dog tykke og luftige, men med mere uregelmæssige hulrum.

Hult fladbrød som pita Bagvrk.dk
Fladbrødene blev hule som pitabrød.

Da vi ikke skulle bruge dem til at putte fyld i, men blot til at dyppe i tzatzikien og spise til vores souvlaki grillspyd, gjorde det ikke noget.

Græske fladbrød

Det tager kortere tid at lave græske fladbrød, fordi de ikke skal rulles ud så mange gange og hvile som mine traditionelle “danske” pitabrød.

Udrullet dej græsk fladbrød Bagvrk.dk
Det udrullede fladbrød klar til bagning.

Du skal dog stramme dejen op til en bolle og trille den rund under en hul hånd. Hvis du ikke ved, hvordan du gør det, kan du se videoen ved pitabrødene.

Dej til fladbrød formet til bolle klar til udrulning Bagvrk.dk
Bollen klar til udrulning. Du behøver ikke et tykt lag mel på bordet.

Hvis du vil, kan du stege dem sammen med krydderurter på panden, men du kan også tilsætte lidt tørret timian, rosmarin eller oregano til dejen, så du kan lege med smagen.

Græske fladbrød er et smagfuldt brød, som holder sig friskt flere dage i en frysepose, men som også kan fryses ned. Du kan derfor godt bage en stor portion, så du hurtigt kan tage dem ud af fryseren, når det bliver grillvejr igen.

Græsk måltid med fladbrød, tzatziki, souvlaki og græsk salat Bagvrk.dk
Tzatziki, græsk salat, souvlaki og græske fladbrød.

Server fladbrødene til al slags grillmad, men især grillspyd, en lækker salat (som fx den her græske salat) eller til en god suppe.

Græsk fladbrød udvalgt billede Bagvrk.dk

Græske fladbrød eller græsk pita

Smagfulde fladbrød bagt på pande. Ideelt tilbehør til grill eller græsk mad.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 4 minutter min
Hævetid 1 time t 10 minutter min
Samlet tid 1 time t 34 minutter min
Ret Aftensmad, Brød
Køkken Græsk
Antal 10 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 130 g yoghurt naturel
  • 2½ dl varmt vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk olivenolie
  • 550 g Valsemøllen Tipo 00 mel
  • 1½ tsk groft salt
  • 1 tsk sukker

Sådan gør du
 

  • Bland yoghurt og det varme vand. Tjek, at det ikke er varmere end lillefingervarmt, før du smuldrer gæren ud i det, og rører det glat sammen med olivenolien.
  • Bland mel, salt og sukker. Ælt ⅔ af melet ind i de våde ingredienser. Brug gerne K-spaden i din røremaskine. Så bliver det hurtigere blandet.
  • Skift til dejkrogen, og ælt resten af melet ind i dejen. Ælt dejen i 12-15 minutter, til den er blank og smidig. Brug ikke mere mel, for så bliver dejen tør, og har ikke så nemt ved at hæve op.
  • Dæk skålen til med fx en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik, og stil dejen til hævning et lunt sted i en times tid, til den har nået dobbelt størrelse.
  • Skrab dejen ud på et let meldrysset bord, og ælt den kort igennem. Del dejen i 10 lige store stykker, stram dejen op, og tril dem runde under en hul hånd. Dæk bollerne til med et tørt viskestykke, og lad dem hvile på køkkenbordet i 10 minutter.
  • Imens varmer du stegepanden op over medium varme. Den skal være godt og jævnt varm.
  • Rul dejbollerne ud til en diameter på ca. 20 cm, en ad gangen. Dejen må ikke hænge i bordet, så sørg for at drysse med mel, hvis dejen klistrer fast. Flyt rundt på dejen, når du ruller den ud.
  • Hæld en lille smule olivenolie på panden. Læg dit fladbrød på, og lad det bage i ca. 30 sekunder, før du vender det om. Bag fladbrødet 1-2 minutter på hver side, indtil der er gyldne pletter på det, og det er tykt og luftigt.
  • Læg de græske fladbrød på en bagerist, og dæk dem til med et rent viskestykke, så de holder sig bløde og lune, mens du bager resten.

Noter

Græske fladbrød er fryseegnede i op til tre måneder.
Tags Fladbrød, Grill, Madbrød, Sommer
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Græske fladbrød Bagvrk.dk

Tags: Gær, Gærbrød, Gærdej, Græsk mad, Madbrød, Nem opskrift

Previous Post: « Hovedgærde af genbrugstræ – DIY med alle detaljer
Next Post: Pirogger med kødfyld og cajunkrydderi – virkelig lækre! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Annette Bonde

    27. august 2020 kl. 23:46

    Jeg har tilmeldt mig på mail, men der kommer ikke nogen, heller ikke i spam, tror i glemmer at min mail ender på it. a@bonde.it og ikke dk

    Besvar
    • Lene Tranberg

      28. august 2020 kl. 6:44

      Hej Annette:-)
      Du står i systemet med din .it mail, og jeg kan se, at det seneste nyhedsbrev er sendt til dig den 25.7., men det er ikke åbnet.
      Den seneste mail, du har åbnet, var den med Store Bededag i maj.
      Jeg skal undersøge, om der er noget, jeg kan gøre herfra:-)

      Kh Lene

      Besvar
  2. Pia

    24. oktober 2020 kl. 19:16

    Jeg har bagt/stegt disse fladbrød for første gang i dag. De smager godt og jeg kan kun anbefale dem.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      24. oktober 2020 kl. 20:20

      Kære Pia:-)
      Tusind tak, det var dejligt at høre:-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme