• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Sommerlig melonsalat, der kan nydes hele året og får solen frem

Sommerlig melonsalat, der kan nydes hele året og får solen frem

25. maj 2023 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Opdag en uimodståelig kombination af sødme og salt i den sprøde melonsalat med feta og rucola. Den saftige melon, den cremede feta og den pebrede rucola skaber en harmonisk symfoni af smag i hver eneste bid.

Melonsalat med feta og rucola udvalgt højt Bagvrk.dk.JPG

Skal man gøre min mand glad, skal man servere salat til hvert eneste måltid. Som tilbehør ganske vist, men han foretrækker salat frem for kartofler og sauce.

Melonsalat er nem gæstemad

Melonsalaten her fik hurtigt ben at gå på og blev bedømt som den bedste og friskeste salat i mands minde. Det siger ikke så lidt;-)

Den farverige og forfriskende salat er den perfekte ledsager til sommerens frokoster eller som let og lækkert tilbehør. Lad dig forføre af den sprudlende smagseksplosion og nyd et kulinarisk eventyr, der får dine smagsløg til at danse af glæde!

Melonsalat med rucola og feta blå tallerken Bagvrk.dk

Det er nemt at lave melonsalaten, og det er nemt at lave en stor portion. Derfor er opskriften her særdeles velegnet til sommerens fester og sammenkomster. Stil salaten frem på en buffet med lækkert focacciabrød og en kartoffelsalat eller broccolisalat. Det er nem gæstemad.

Du kan sagtens lave salaten i god tid, men vent med at drysse de ristede pinjekerner henover, så de bevarer sprødheden.

Varier salaten med de meloner, som er i sæson. Brug mozzarella i stedet for feta. Brug babyspinat, små sprøde salatblade eller lige det, du har lyst til og kan få fat i. Opskriften er taknemmelig, for det er den nemme dressing, der gør hele forskellen.

Melonsalat på Le Creuset tallerken Bagvrk.dk
Melonsalat med feta og rucola udvalgt Bagvrk.dk

Melonsalat med feta og rucola

En supernem sommersalat, som får solen frem hele året.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Samlet tid 15 minutter min
Ret Salat
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 125 g Rucolasalat
  • 1 spsk balsamico eddike
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 melon fx, galia melon
  • 125 g feta, skåret i tern fx Puck feta
  • ½ rødløg i tynde skiver
  • 40 g pinjekerner
  • 1 spsk olivenolie
  • Friskkværnet peber
  • 1 nip flagesalt

Sådan gør du
 

  • Skyl rucolasalaten godt og lad den tørre på et viskestykke. Fordel salaten på et stort fad. Dryp balsamico og olivenolie over og vend det rundt, så det er godt fordelt.
  • Skræl melonen, halver den og skrab kernerne ud. Skær melonen i tern. Fordel dem over salaten.
  • Fordel fetaen, de tynde skiver rødløg og pinjekernerne henover melonen. Dryp med den sidste spiseskefuld olivenolie og drys med friskkværnet peber og flagesalt. Stil salaten køligt indtil servering.

Noter

Brug den slags melon, du bedst kan li’, eller som er i sæson. Udskift fetaen med mozzarella og rucolaen med den salattype, du kan få fat i.
Tags Buffet, Gæstemad, Grill, Salat
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram

Tags: Billig, Børnevenlig, Buffet, Familiefavorit, Feta, Gæster, Grill, Melon, Nem opskrift, Salat, Sommer, Tilbehør aftensmad

Previous Post: « Græsk gyros – gør klar til at danse Zorba med dine smagsløg!
Next Post: Kammerjunkere til koldskål. Nemme at bage selv! »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme