• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Belgiske vafler med brunsvigersovs – sprøde vafler og brunsvigersauce til is

Belgiske vafler med brunsvigersovs – sprøde vafler og brunsvigersauce til is

13. oktober 2021 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Drømmer du om den allerbedste sauce til at hælde over din isdessert eller dine belgiske vafler? Så skal du lave en brunsvigersovs.

Belgiske vafler med brunsvigersauce Bagvrk udvalgt

Du kan fryse både vafler og sovsen ned, så du har en nem dessert, hvis du har travlt. Vaflerne skal en tur i ovnen, så de bliver sprøde igen, og sovsen skal serveres lun.

Brunsvigerens Dag fejres over hele landet, men selvfølgelig allermest på Fyn. Traditionen blev indført i 2016 og har de senere år ligget fast på den anden torsdag i oktober.

Brunsvigersovs og belgiske vafler Bagvrk

Variationer over brunsvigeren

Man skal altid tage udgangspunkt i den klassiske brunsviger, når man nyfortolker den. Derfor kan du her på bloggen finde opskrift på den traditionelle, fynske brunsviger, brunnerbasser, som er en krydsning mellem brunsviger og berlinere og høje brunsvigersnegle af wienerdej.

I Storms Pakhus her i Odense kan man købe belgiske vafler med brunsvigersovs, Oreodrys og vanilleis. Det er den dessert, jeg har forenklet og tilført mit eget twist.

Belgiske vafler Bagvrk
Belgiske vafler kræver næsten noget tilbehør, for de er ikke så søde som almindelige, tynde vafler.

Belgiske vafler

Belgiske vafler blev oprindeligt bagt med gær, men de fleste opskrifter, jeg kunne søge frem, var med bagepulver ligesom de almindelige, sprøde hjertevafler.

Belgiske vafler er oftest firkantede og har dybere huller end de tynde. De traditionelle, tynde vafler er mere søde end de belgiske, hvorfor de ofte ledsages af fx is, frugt eller flødeskum.

Forhåbentlig kan dit vaffeljern blive godt varmt. Min er fra en gammel toastmaskine med udskiftelige plader, men når det kniber for den at riste parisertoasten, er den altså lang tid om at bage belgiske vafler.

Belgiske vafler hældes over med brunsvigersovs Bagvrk.dk

Brunsvigersovs eller brunsvigersauce?

Der er delte meninger, om det er en sauce eller en sovs. Hvis du laver dobbelt portion, er der rigeligt, og så må det være en sovs. Laver du kun en enkelt portion, slår det lige til, og så er der tale om en sauce. Det er altså mængden, der er afgørende for navnet;-)

Jeg vil anbefale, at du laver dobbelt portion, for så godt smager den!

Sovsen er den samme, som jeg brugte til at fylde i mine brunnerbasser. Når du serverer den lun, løber den lige så fint ud af den lille kande og nedover dine vafler. Eller din is, dine pandekager, dine æbleskiver eller sågar ned over en fødselsdagskringle.

Der er vanillekagecreme i sovsen. Du bestemmer, om du vil bruge opskriften her på en hjemmelavet creme eller om du vil bruge en pulvercreme som fx Dr. Oetkers bagestabile kagecreme. Hvis du vælger det sidste, skal du lave creme af 1 dl mælk og 1/4 pose cremepulver.

Kagecremen får sovsen til at stabilisere sig, så den ikke deler sig i farin i bunden og smør på toppen. Cremen skal bare piskes ind i farin/smørblandingen, når smørret er smeltet.

Nærbillede belgiske vafler brunsvigersovs Bagvrk
Belgiske vafler med brunsvigersauce Bagvrk udvalgt

Belgiske vafler med brunsvigersovs

Sprøde, tykke vafler med en lækker brunsvigersauce og flødeskum.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 30 minutter min
Samlet tid 50 minutter min
Ret Dessert, Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Belgiske vafler

  • 4 æggehvider
  • 4 æggeblommer
  • 70 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2½ dl mælk
  • 75 g smeltet smør, let afkølet
  • 250 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 2 tsk bagepulver

Brunsvigersovs

  • 0,8 dl mælk
  • 1 æggeblomme
  • 30 g sukker
  • ½ tsk vanillesukker
  • 2 tsk Maizena majsstivelse
  • 50 g smør
  • 100 g brun farin

Topping

  • 2 dl piskefløde
  • 1 spsk flormelis
  • ½ tsk vanillesukker
  • Chokoladekrymmel og -drys

Sådan gør du
 

Belgiske vafler

  • Varm vaffeljernet op, mens du laver dejen. Når først hviderne er vendt i dejen, skal den bruges med det samme.
  • Pisk æggehviderne helt stive i en helt ren skål med et helt rent piskeris. Vend skålen på hovedet, når de er stive, så du er helt sikker.
  • Pisk æggeblommerne tykke med sukker og vanillesukker. Tilsæt smørret i en tynd stråle.
  • Sigt mel og bagepulver sammen og bland det godt. Vend melet i æggeblommerne skiftevis med mælken med lange tag med en dejskraber.
  • Vend forsigtigt æggehviderne i dejen ad 4-5 omgange, så du ikke slår luften ud af dem.
  • Smør vaffeljernet let og bag 12 vafler af dejen. Læg dem på en rist, mens du bager resten.
  • Hvis vaflerne ikke bliver helt gyldne og sprøde, kan du sætte bageristen i ovnen ved 200° (alm. ovn) i ca. 5 minutter til sidst.

Imens laver du brunsvigersovsen

  • Mens du varmer mælken op til kogepunktet i en lille gryde, pisker du æggeblommen godt med sukker og vanillesukker. (Bare med et håndpiskeris.) Sigt Maizenaen ned i æggemassen og bland det godt.
  • Når mælken koger, hælder du den i en tynd stråle ned i skålen med æggemassen, mens du pisker godt. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm den op under konstant omrøring.
  • Cremen må ikke bulderkoge, og du skal passe på, den ikke brænder på. Først bruser cremen op, og derefter bliver den tyk, mens bruset lægger sig. 
  • I en anden gryde varmer du farin og smør op under omrøring, indtil smørret er smeltet. Tag gryden af varmen og pisk vanillecremen i. Lad fyldet køle lidt af.

Kort før servering

  • Pisk fløden med flormelis og fyld flødeskummet i en sprøjtepose med stjernetyl.
  • Anret vaflerne på fire tallerkener, sprøjt en top af flødeskum på hver vaffel, drys med chokoladekrymmel og overhæld med brunsvigersovsen. Velbekomme:-)

Noter

Både brunsvigersovs og belgiske vafler kan fryses ned i op til tre måneder. Begge dele lunes før servering.
Tags Creme, Dessert, Efterår, Farin, Vafler
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Bagværk, Børnevenlig, Brunsviger, Dansk klassiker, Dessert, Efterår, Farin, Flødeskum, Mellemmåltid, Vafler

Previous Post: « Brunnerbasser – eller fynske berlinere! Kan du se det for dig?
Next Post: Græskarcookies – en er aldrig nok. Pivlækre og supernemme. »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pernille

    14. oktober 2021 kl. 19:22

    5 stars
    Super lækker sovs, som er blevet nydt sammen med lune vafler og vaniljeis 😉

    Besvar
    • Lene Tranberg

      14. oktober 2021 kl. 21:21

      Hej Pernille:-)
      Tak<3 Det var lige præcis, som den vi nød i lørdags.
      Vi må snart ses igen;-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Karina

    26. november 2021 kl. 6:55

    Kan man bruge den almindelige 3 pak kagecreme fra dr oetker?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      27. november 2021 kl. 11:38

      Hej Karina:-)
      Beklager det sene svar.
      Ja, det kan du godt.

      God fornøjelse:-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Surdejsfocaccia – blød, lækker og nem til sandwich
  • Chokoladeboller – den bedste opskrift på…
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…
  • Taquitos med kylling – når 7-Eleven snacks…
  • Høje kanelsnegle af wienerdej – nem opskrift…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme