• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Koteletter i fad med cremet flødesauce – nem aftensmad

Koteletter i fad med cremet flødesauce – nem aftensmad

29. september 2020 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Koteletter i fad med cremet flødesauce og løse ris er en klassiker i det danske køkken. Når det er lavet rigtigt, er det en himmerigsmundfuld. Derfor får du min opskrift her.

Koteletter i fad med løse ris Bagvrk.dk
Koteletter i fad med løse ris.

[Reklame – Le Creuset] Jeg har modtaget støbejernsfadet, som jeg har brugt i denne opskrift som gave. Læs mere sidst i indlægget.

Hvis du var barn i 80’erne eller 90’erne, har du helt sikkert fået serveret koteletter i fad. Med champignons og flødesauce. Måske er du slet ikke klar over, hvor nemt det er at lave?

Nogle bruger tomater i flødesaucen, ligesom jeg gør i min mørbradgryde. Det kan du frit vælge, om du vil.

Før vi kommer til den væsentlige del, nemlig opskriften, får du lige et par tips til risene:

Løse ris med koteletter i fad Bagvrk.dk

Sådan koger du løse ris

Junior stillede spørgsmålet: “Hvordan får du risene til at lade være med at klistre sammen?”

Svaret er: Ved at bruge den rigtige slags ris, nemlig parboiled ris. Til indisk mad bruger vi jasmin eller basmatiris. De skal klistre sammen.

Når det er tilbehør til danske retter som boller i karry, mørbradgryde eller som her koteletter i fad, bruger jeg altid de løskogte ris.

Det er ikke svært at koge ris, og der er ingen grund til at købe ris i kogeposer. Risene i kogeposer er nemlig ofte hvide ris, hvor hinden er poleret af. Det betyder, at de vitaminer og næringsstoffer, som sidder i risets hinde også er fjernet.

Koteletter i fad på tallerken Bagvrk.dk

Parboiled ris er også hvide ris, hvor hinderne er poleret af. Men inden de poleres gennemgår risene en inddampningsproces (parboiling), så vitaminer og jern presses ind i riskornet.

Hvis du vil bruge ris i kogeposer, så kig efter nogle, hvor der står, de er parboiled. Så går du nemlig ikke glip af næringsstofferne.

Min metode til at koge løse ris slår aldrig fejl: Brug 1 deciliter ris pr. person. Brug dobbelt så meget vand som ris og lidt salt. Bring det i kog. Lad det simre i 12 minutter under låg, og derefter trække i 10 minutter. Så er risene møre, og alt vandet er dampet væk/ind i risene.

Koteletter i fad udvalgt billede Bagvrk.dk

Mit støbejernsfad til koteletter i fad

Støbejernsfadet på billedet er i virkeligheden et Tarte tatin-fad fra Le Creuset, til at lave den klassiske, franske æblekage i. Det egner sig fortrinligt til koteletter i fad, fordi fadet kan bruges på kogepladen, gå i ovnen og er pænt nok til at komme med på bordet også.

Jeg har i lang tid sukket efter fadet, fordi det er så smukt og harmonisk i formen. Da muligheden bød sig for at indgå et samarbejde med Le Creuset om grej til mine opskrifter, sagde jeg ja med det samme.

Koteletter i fad i ovnen Bagvrk.dk

Det vil dog ikke være alle opskrifter med Le Creuset produkter på billederne, som markeres som reklame. Jeg havde nemlig en del af dem i forvejen:-)

Koteletter i fad udvalgt billede Bagvrk.dk

Koteletter i fad med cremet flødesauce.

Den danske klassiker serveret med løse ris.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 45 minutter min
Samlet tid 1 time t
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 1 mellemstort løg
  • 4 svinekoteletter (4-500 g)
  • 500 g champignons
  • 2½ dl piskefløde
  • Salt og peber
  • Lidt smør til stegning

Løse ris

  • 4 dl parboiled ris
  • 8 dl vand
  • 1 tsk groft salt

Sådan gør du
 

  • Varm ovnen op til 200° (alm. ovn, ikke varmluft). 
  • Hak løget fint. Steg løgternene klare i lidt smør, uden at de tager farve. Tag dem af panden.
  • Steg koteletterne et par minutter på begge sider, så de får lidt farve. Krydr med salt og peber. Tag dem af panden, og læg dem i et ildfast fad. Læg løgene ovenpå.
  • Rens champignonerne og skær dem i skiver. Svits dem i stegefedtet i panden, indtil de er gyldne, og al væden er dampet væk. Læg champignonerne i fadet til koteletter og løg.
  • Hæld fløden i panden og kog panden af, så al den gode smag kommer med. Smag flødesaucen til med salt og peber. Hæld saucen over koteletterne, og sæt fadet i ovnen i 20 minutter til overfladen er gylden.

Løskogte ris

  • Hæld ris, vand og salt i en tykbundet gryde og bring det i kog under låg.
  • Lad risene simre for svag varme under låg i 12 minutter. Sluk under gryden, og lad risene trække i 10 minutter (stadig under låg), til de er møre, og vandet er dampet væk.
  • Rør rundt med en gaffel, og server risene varme sammen med koteletterne.

Noter

Får du lavet for stor en portion, kan både ris og koteletter i fad fryses ned. Det kan varmes i mikroovn, eller i et fad i ovnen med risene nederst og saucen ovenpå.
 
Server en grøn salat til koteletter i fad.
Tags Dansk Klassiker, Flødesauce, Koteletter, Svinekød
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Koteletter i fad med cremet flødesauce Bagvrk.dk

PS: Jeg har modtaget støbejernsfadet som gave fra LeCreuset. Jeg har ikke tjent en krone på at skrive dette indlæg og bruge fadet, men Forbrugerombudsmanden kræver, at alle opslag med omtale af gaver tydeligt markeres, så du ved, at jeg har fået det gratis. Du finder linket til Le Creusets produktsortiment her.

Tags: Aftensmad, Billig, Børnevenlig, Champignons, Dansk klassiker, Familiefavorit, Fløde, Hverdagsmad, Nem opskrift, Ris, Svinekød

Previous Post: « Othellolagkage – udførlig opskrift på den klassiske lagkage
Next Post: Pull apart brød med pesto – brydebrød med tapenade »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Anette Brammer

    1. oktober 2020 kl. 16:34

    5 stars
    En klassiker, som faktisk også kan laves med kylling.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      1. oktober 2020 kl. 16:56

      Hej Anette:-)
      Mmmmm, ja, kylling ville heller ikke være dårligt;-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Yvonne sørensen

    15. marts 2026 kl. 18:43

    Smager dejligt , let at lave , men men alt for lidt sovs og vi brugte enda 4 dl fløde til 2 personer

    Besvar
    • Lene Tranberg

      30. marts 2026 kl. 16:39

      Hej Yvonne:-)
      Præferencen for mængden af sovs er jo individuel. Dejligt, I kunne li’ retten.
      Ha’ en dejlig påske.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Softkernerugbrød med gær – nemt rugbrød så du…
  • Muldvarpeskud – en helt klassisk dessert
  • Stempelsmåkager med julesmag – krydrede og knivskarpe
  • Boller i karry – nem hverdagsmad og en klassiker!
  • Vandbakkelseskagemand til fødselsdag – sådan gør du!
  • Verdens bedste blommemarmelade med rosmarin og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme