• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Sæt gang i fastelavnsfesten med gammeldags fastelavnsboller – hvor alt fyldet bliver indeni

Sæt gang i fastelavnsfesten med gammeldags fastelavnsboller – hvor alt fyldet bliver indeni

11. januar 2026 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Gammeldags fastelavnsboller, hvor alt fyldet bliver indeni i stedet for at løbe ud over pladen. Det er lige præcis den opskrift, du får her. Nem opskrift med en udførlig vejledning, så du lykkes med dem. Hver gang.

Fastelavn i “gamle dage”

Da jeg var lille, gjorde man meget ud af fastelavn. Vi var altid klædt ud, gerne med masker i noget sprødt plastmateriale, så man skulle være lidt forsigtig. Fastelavnsmandag gik vi rundt til naboerne sammen med alle nabobørnene (vi kunne hurtigt samle en 8-10 stykker) for at synge ”Fastelavn er mit navn”, og så var det meningen, at naboen skulle gætte, hvem der var hvem.

Jeg har overhovedet ingen erindring om, hvad vi fik ud af at rasle fastelavn, om det var fastelavnsboller, penge eller slik. Det var nemlig ikke det, der var vigtigt. Det vigtige var at få et godt grin sammen med vennerne, især hvis den, vi sang for, ikke kunne gætte, hvem vi var:-D (Og hos Magda fik vi sikkert vanillekranse.)

Der var fastelavnsfest i forsamlingshuset, hvor det ALTID var de store drenge, der blev kattekonger (dødirriterende), men min lillesøster og jeg slog også katten af tønden derhjemme, bare os to.

Vores forældre hængte en papkasse, som var godt lukket med tape, op i træet på gårdspladsen, og så kunne vi ellers forlyste os med at slå den i stykker. Jeg husker det, som om det tog lang tid at få hul på den.

En gammeldags fastelavnsbolle med masser af fyld.

Inde i kassen var der slik og Anders And blade. Kongekronen havde vi også selv lavet. Jeg kan i hvert fald huske én, som var lavet af sølvfarvet dampspærre. For nutidens børn lyder det sikkert, som om vi var fattige. Det var vi overhovedet ikke:-) Det var bare en anden tid, hvor vi havde tid til selv at lave de ting, vi skulle bruge…

Gammeldags fastelavnsboller

Min opskrift på fastelavnsboller er min mors. Jeg har den i min håndskrevne Kina-bog, lige ved siden af opskriften på Drømmekage, hvor størrelsen på portionen er angivet til at være til to kyllingebakker. Altså, som i Lørdagskylling.

Fastelavnsboller

Vigtige råd om en elastisk gærdej

Jeg har lært en del om dej, mens jeg har bagt hen over de sidste par år. Jeg har knækket koden til at få rigtig lækkert gærbrød, og i al beskedenhed vil jeg mene, at disse er de bedste fastelavnsboller, jeg nogensinde har bagt. Og om lidt kender du også trickene:

  1. Spar på melet. Jo mere mel, jo tørrere dej, jo nemmere sprækker de, så fyldet løber ud. Der er en grund til, at det er angivet i en opskrift, hvor meget mel, der skal til.
    Nogle gange suger melet mere væske end andre gange, derfor står der også gerne et ca. foran tallet. Men hvis der står 950 g mel, skal der altså ikke 1.100 g i!
    Hellere sætte en lidt blød dej til hævning end en tør. Du kan tilsætte mere mel efter første hævning, hvis den klistrer for meget fast til bordet.
  2. Længere æltetid gør, at melet kan suge mere væske og danne længere glutenstrenge. Det giver en mere elastisk dej. Da dejen er meget elastisk, er det nemmere at få lukket den omkring fyldet.
  3. Hvis du bruger en bagefast marmelade, så det løber heller ingen steder.

Mit yndlingsfyld har altid været hindbærmarmelade og Dr. Oetkers mandelbudding, men den udgik desværre i 2017. Budding er bagefast, og mandelbudding har altid været min yndlingsbudding. (Hvis du vil have mandelbudding, har Dr. Oetker en løsning på det her.) Hvis du har lyst, kan du putte remonce med farin, smør og kanel i – eller chokolade sammen med vanillebudding.

De sidste par år har jeg brugt en hjemmelavet vanillecreme i stedet for buddingen. Det tager ikke længere tid at lave den end mandelbuddingen, som jo også skal koge.

Men fastelavnsbollerne blev bare endnu bedre, end de plejer. Derfor får du også opskrift på vanillecremen. I den originale opskrift står der sødmælk. Jeg brugte bare minimælk, for det er det, vi drikker her i huset…

Bagefast marmelade du kan lave selv

Den bagefaste marmelade, du ser i videoen, produceres af Fynbo Foods. Den har ikke været til at opdrive i et par år.

I år fandt jeg ikke den hindbærmarmelade, jeg ledte efter. I stedet købte jeg et glas almindelig hindbærmarmelade, kogte det op og tilsatte noget geleringspulver til marmelade. (Du ved, det man bruger, når man selv laver marmelade eller syltetøj.) 

Til et glas med 400 g marmelade, brugte jeg 3 tsk geleringspulver og 2 spsk sukker. Det gjorde marmeladen tyk efter afkøling, så den var nem at dosere og få til at blive inde i dejen.

Som alternativ vil jeg anbefale dig at bruge Cremet marmelade fra Den Gamle Fabrik. Den er tyktflydende og rigtig god til fastelavnsboller. Den marmelade kan du få mange steder hele året. Jeg brugte den selv sidste år og kan sige god for den.

Samlevejledning på video

Hvis du trykker på billedet herunder, kan du se en video af, hvordan jeg samler fastelavnsbollerne (åbner i et nyt vindue) og pynter dem med marmoreret glasur.

Video med samling af fastelavnsboller.

Marmoreret glasur

Det er nemt at gøre lidt ekstra ud af glasuren som fx den marmorerede glasur, som du ser på nogle af billederne.

Når du har rørt en god, hvid glasur (enten på kogende vand eller æggehvide sammen med flormelis), hælder du glasuren ned i en tallerken.

Dryp lidt pastafarve ned i glasuren, kør lidt rundt med en tandstikker, så glasuren marmoreres og dyp så fastelavnsbollerne i glasuren.

Løft dem op og lad dem dryppe lidt af, før du vender dem rigtig igen. – Ligesom hvis man skulle dyppe flødeboller i chokolade.

Andre opskrifter på fastelavnsboller

Jeg har andre virkelig lækre opskrifter på fastelavnsboller, som du også burde prøve:

Den ene er en klassisk wienerfastelavnsbolle med konditorcreme, syltetøj og en lille skive marcipan. De er virkelig, virkelig gode, men man kan kun spise én, fordi de er så store.

Vil du selv bage fastelavnsboller af wienerdej, skal du bruge den her opskrift. Det er slet ikke så svært, som du tror.

Den anden fastelavnsbolle er en åben bolle, hvor jeg har fyldt marcipanremonce og nutella i. De kan naturligvis fyldes med alt muligt andet også.

Derudover skal du kaste et blik på de fyldte vandbakkelser, choux au craquelin, fx de her fyldt med earl grey tecreme.

Fastelavnsboller

Fastelavnsboller

Gammeldags, bløde fastelavnsboller med vanillecreme og hindbærsyltetøj.
4.89 fra 26 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 45 minutter min
Tilb. tid 12 minutter min
Hævetid 1 time t 15 minutter min
Samlet tid 2 timer t 12 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 36 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Vanillecreme

  • 1 tsk vanillepasta (eller en hel vanillestang)
  • 3½ dl mælk
  • 4 æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 30 g Maizena

Bagefast marmelade

  • 400 g hindbærmarmelade
  • 1 spsk Dr. Oetker geleringspulver til marmelade
  • 2 spsk sukker

Dej

  • 5 dl mælk
  • 75 g gær
  • 75 g sukker
  • ½ tsk groft salt
  • 1 æg, str. M/L
  • 250 g blødt smør eller bagemargarine
  • 950 g hvedemel, gerne med glutenindhold på 12%

Derudover

  • Glasur af flormelis og kogende vand
  • Frysetørrede hindbær til pynt

Sådan gør du
 

Start med vanillecremen

  • Bring mælken i kog med vanillepastaen. Kom æggeblommerne i en skål og pisk dem godt sammen med sukkeret. Sigt maizenaen i æggene, og bland det uden at piske. (Hvis du bruger vanillestang, skal den flækkes og kornene skrabes ud, før den koges med mælken.)
  • Hæld den kogende mælk i æggeblandingen under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden og bring det i kog under stadig omrøring. Lad cremen koge sagte i et par minutter under kraftig piskning. Pas på, det ikke brænder på. 
  • Først bruser cremen op, og så lægger den sig og bliver til en tyk, gul creme. Hæld cremen over i en skål, og dæk cremen til med husholdningsfilm helt ned på overfladen og sæt den i køleskabet. Lad vanillecremen afkøle helt.

Bagefast marmelade

  • Varm marmeladen op i en lille gryde. Bland sukker og geleringspulver til marmelade. Rør det i marmeladen og lad det simre et minut under omrøring. Hæld marmeladen i en flad skål og sæt den til afkøling i køleskabet.

Dejen

  • Lun mælken, så den er lillefingervarm og smuldr gæren ud i det. Tilsæt sukker, salt og æg og derefter halvdelen af melet. Bland det godt. 
  • Tilsæt det bløde smør og ælt det grundigt ind i dejen, før du tilsætter resten af melet.
  • Lad røremaskinen gøre arbejdet, og ælt dejen i mindst 10 minutter, så den er elastisk, blød og slipper siden af skålen. Dejen er lidt klistret. Det skal den være. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i en halv time.
  • Del dejen i to, og rul den ud til 3-4 millimeters tykkelse. Skær dejen ud i kvadrater på ca. 12×12 cm. Rør vanillecremen igennem, så den bliver blød igen. Læg en teskefuld marmelade og en barneskefuld creme på midten af hvert kvadrat.

Sådan samles fastelavnsbollerne

  • Saml hjørnerne, træk midten af hver side op sammen med, og “nulr” samlingen lidt, så den bliver helt tæt. (Her er det supervigtigt, at du ikke har brugt for meget mel i dejen, for den skal være så elastisk, at den kan give sig og lukke tæt.) 
  • Vend fastelavnsbollen om, og tril den et par omgange under håndfladen, som når du triller almindelige boller. Det skal KUN være 1-3 omgange, for ellers bliver overfladen så tynd og stram, at fyldet flyder ud.
  • Nu er dejen godt spændt ud, og fastelavnsbollen er fint rund. Sæt fastelavnsbollerne på en bageplade med bagepapir med lidt afstand. – Der bliver ca. to plader á 18 fastelavnsboller.
  • For at undgå, at fyldet flyder ud, laves en blød fordybning midt på hver bolle med en finger. Lad fastelavnsbollerne hæve et lunt sted under et fugtigt viskestykke i 45 minutter. 
  • Imens varmes ovnen op til 240°. (Alm. ovn, ikke varmluft.)
  • Fastelavnsbollerne pensles med mælk og bages i ca. 12 minutter (én plade ad gangen) i den nederste tredjedel af ovnen og køler derfter af på en bagerist under et fugtigt viskestykke.
  • Når de er kølet af, pyntes de med en lidt tyk glasur og lidt frysetørret hindbær.

Noter

Fastelavnsboller kan fryses i op til tre måneder uden glasur. Når de er tøet op, kan du lune dem i en 200° varm ovn. Fugt overfladen med lidt vand, før du varmer dem. Så bliver de som nybagte.
Tags Creme, Dansk Klassiker, Fastelavn, Hindbær
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Bageskole, Bagværk, Bagvrks bedste, Børnevenlig, Creme, Dansk klassiker, Familiefavorit, Fastelavn, Fastelavnsboller, Gær, Gærdej, Gærkage, Hindbær, Nem

Previous Post: « Fibersnegle – Sunde boller og et smart trick
Next Post: Bliv klar til fastelavn: Fastelavnsboller af wienerdej – wienerbrød, du selv kan bage trin for trin »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Bente Christensen

    27. januar 2018 kl. 14:10

    Fantastisk gode fastelavnsboller Dejen er rigtig nem at arbejde med, den fik nogle “tæsk” i røremaskinen, og hævede derefter, så den fyldte hele røreskålen. Der skulle næsten ingen ekstra mel på bordet, da jeg rullede dejen ud, og der var små lufthuller i dejen, det har jeg ikke prøvet før.

    Besvar
    • LT

      27. januar 2018 kl. 14:19

      Hej Bente:-)
      Tak for din dejlige tilbagemelding:-)
      Ja, det er en dejlig dej at arbejde med. Jeg bagte dem også i går og puttede hjemmelavet vanillecreme i sammen med syltetøjet. De er vildt lækre:-)
      God weekend!
      Kh Lene

      Besvar
    • Maria Gjellerup Møller

      23. januar 2023 kl. 21:12

      Simpelthen de bedste boller jeg endnu har bagt. Lækker dej og stadig svampede dagen efter. Tak for en virkelig god opskrift.

      Besvar
      • Lene Tranberg

        23. januar 2023 kl. 22:03

        Hej Maria:-)
        Tusind tak for din søde besked:-)
        Det glæder mig, at opskriften også lykkes så fint i dit køkken.
        Ha’ en dejlig aften.

        Kh Lene

        Besvar
      • Anne Marie Larsen

        13. februar 2024 kl. 10:41

        Så kom fastelavn 2024 og da jeg er kommet ud i sommerhuset uden min gamle opskrift på fastelavnsboller, så måtte jeg Google en til mig, det var din jeg faldt over. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg bruger den. Dejen er helt fantastisk at arbejde med og bollerne bliver helt vildt gode. Jeg tror også min gamle opskrift på kagecreme bliver erstattet med denne her, som er fast, glat og lækker.😊

        Besvar
        • Lene Tranberg

          15. marts 2024 kl. 13:34

          Hej Anne Marie:-)
          Det glæder mig så meget, at du også lykkes så fint med min opskrift:-)
          Ha’ en dejlig weekend.

          Kh Lene

          Besvar
    • Bernt Nielsen

      19. februar 2023 kl. 15:16

      5 stars
      De er simpelthen himmelske. Lavede dem til Fastelavn i børnehaven og de var de første der røg.. Er nu i gang med omgang 2. 5 stjerner og en klar anbefaling herfra.

      Besvar
  2. Louise

    6. februar 2018 kl. 11:54

    Vil du mene de kan bages idag og stadig serveres gode i morgen? 🙂

    Besvar
    • LT

      6. februar 2018 kl. 12:00

      Hej Louise:-)
      Ork ja. Vent med glasuren til i morgen og læg dem i en frysepose på køkkenbordet. Hvis der går flere dage, ville jeg fryse dem ned og lade dem tø op ved stuetemperatur.
      Kh Lene

      Besvar
      • Louise

        6. februar 2018 kl. 12:04

        Tak for svar. Du vil ikke komme dem i fryseren natten over og tage dem op i morgen tidlig?

        Besvar
        • LT

          6. februar 2018 kl. 12:06

          Det er bestemt også en mulighed. Så er de endnu bedre i morgen:-)

          Besvar
    • Bernt Nielsen

      19. februar 2023 kl. 15:11

      5 stars
      De er simpelthen himmelske. Lavede dem til Fastelavn i børnehaven og de var de første der røg.. Er nu i gang med omgang 2. 5 stjerner og en klar anbefaling herfra.

      Besvar
      • Lene Tranberg

        19. februar 2023 kl. 16:39

        Hej Bernt:-)
        Tusind tak for de rosende ord og stjernerne. Dem kan man aldrig få for mange af;-)

        Ha’ en dejlig søndag.

        Kh Lene

        Besvar
    • Lotte

      1. marts 2025 kl. 18:52

      Hvor mange bliver der? Det forvirrer mig at der står 36 stk. men i videoen ruller du en klump dej ud til 9 stk. og der står del dejen i 2. bliver der så ikke kun 18?

      Besvar
      • Lene Tranberg

        29. marts 2025 kl. 18:16

        Hej Lotte:-)
        Beklager det sene svar.
        Der bliver ca 36 boller af opskriften. I videoen har jeg ikke delt dejen lige over i to dele.

        God bagelyst.

        Kh Lene

        Besvar
  3. Anet

    9. februar 2018 kl. 15:24

    Hvordan kan det være, at de skal dækkes med et fugtigt viskestykke efter bagning, det bliver de da bløde af, eller hvad ? Har nemlig ikke hørt om det før…

    Besvar
    • LT

      9. februar 2018 kl. 15:29

      Hej Anet.
      Det er præcis for at gøre dem bløde:-) Viskestykket holder på fugtigheden i fastelavnsbollen, så den holder sig frisk i længere tid og ikke tørrer ud.
      Al den damp, som normalt forsvinder, når gærdej køler af, bliver holdt inde i dejen i stedet.
      Håber, det giver mening? 🙂 God weekend!
      Kh Lene

      Besvar
    • Maria

      14. februar 2018 kl. 13:22

      Hej
      Jeg har kun tørgær liggende herhjemme. Kan dette bruges?
      På posen står der: indhold for 500 g hvedemel,
      svarer til 25 g frisk gær.

      Vil du så mene, at jeg skal bruge 3 poser? Så passer det nemlig med de 75 g 🙂

      Besvar
      • LT

        14. februar 2018 kl. 13:30

        Hej Maria:-) Normalt plejer en pose (11-12 g) tørgær at svare til en pakke gær? Du kan godt nøjes med mindre, så skal de bare hæve længere
        Kh Lene

        Besvar
    • Louise

      1. februar 2021 kl. 14:26

      4 stars
      Rigtig god opskrift. Dog alt alt alt for meget maizena i cremen. Det blev en meget fast klump der kunne skæres med kniv og gaffel.

      Besvar
      • Lene Tranberg

        1. februar 2021 kl. 14:28

        Hej Louise:-)
        Cremen fungerer fint, hvis man lige rører den igennem, når den er kølet af. Det præciserer jeg lige i opskriften. Tak:-)

        Kh Lene

        Besvar
    • Per F.

      12. februar 2022 kl. 13:32

      Tak for turen ned ad memory lane! Herligt beskrevet og jeg tænker, at der skal bages nu…

      Besvar
      • Lene Tranberg

        12. februar 2022 kl. 14:50

        Hej Per:-)
        Rigtig god bagelyst og fornøjelse:-)

        Kh Lene

        Besvar
  4. Anne

    10. januar 2019 kl. 10:15

    Årrhhh ja. Min yndlinsbudding var også DR Oetkers mandelbudding. SÅÅ ærgeligt at den udgik. Forstår det ikke

    Besvar
    • Lene

      10. januar 2019 kl. 10:34

      Hej Anne:-)
      Ja, det er så trist:-( Men heldigvis kan man peppe en vanillebudding op med hakkede mandler og måske lidt mandelessens, så vi kan overleve tabet;-)
      Kh Lene

      Besvar
  5. Birgitte

    12. januar 2019 kl. 14:05

    5 stars
    Hej Lene.
    Mon jeg kan få opskriften på din hjemmelavede vanille creme?mvh Birgitte

    Besvar
    • Lene

      12. januar 2019 kl. 14:06

      Hej Birgitte
      Den står i opskriften
      Kh Lene

      Besvar
  6. Didde

    17. februar 2019 kl. 13:19

    Vores ovn har damp, men er det bedst med alm ovn??

    Besvar
    • Lene

      17. februar 2019 kl. 13:21

      Jeg ville bare bage dem ved almindelig ovn

      Besvar
  7. Naja

    19. februar 2019 kl. 10:35

    Man kan vel godt bruge mindre gær, og så bare lade dejen hæve længere, ikke?

    Besvar
    • Lene

      19. februar 2019 kl. 11:00

      Hej Naja:-)
      Jo, det kan du sagtens. Som tommelfingerregel skal du fordoble hævetiden, hvis du halverer gæren.
      Kh Lene

      Besvar
      • Mette

        10. februar 2021 kl. 10:23

        Bager du dem inden de fryses..? Eller kan man fryse dem rå, tage dem op om aftenen, lade dem tø i køleskab natten over, lade dem hæve en times tid om morgen og så bage dem..?
        Tænker bare for at få dem så frisk som muligt – ville tilføre lidt bageenzym i dejen.
        Håber mit spørgsmål giver mening.

        Besvar
        • Lene Tranberg

          10. februar 2021 kl. 10:32

          Hej Mette:-)
          Jeg bager dem altid, før jeg fryser dem, men du kan godt gøre, som du beskriver.
          Min erfaring er dog, at de bagte fastelavnsbollerne er lige så gode efter en tur i fryseren.
          Jeg lader dem tø op i fryseposen på køkkenbordet, hvorefter jeg pakker posen ind i et viskestykke og lægger dem på en lun radiator. Du kan også lune dem i ovnen, inden du lægger glasur på, men jeg foretrækker den skånsomme radiatormetode:-)

          Du kan godt putte lidt enzym i, men det er ikke nødvendigt, hvis man holder lidt igen med melet:-)

          Rigtig god bagelyst!

          Kh Lene

          Besvar
          • Mette

            10. februar 2021 kl. 10:51

            Fedt – tak for mega hurtig svar!
            Prøver din metode, selv om vi ikke har radiator, må lune dem forsigtig i ovnen fredag morgen, så
            Ungerne kan få “friske” fastelavnsboller med i skole.

          • Lene Tranberg

            10. februar 2021 kl. 10:51

            Det lyder dejligt:-)
            Kh Lene

          • Mette

            10. februar 2021 kl. 16:46

            Uhh lige et spørgsmål mere- havde lavet en anden vanilje creme og frosset ned sammen med resterne af syltetøj og remonce sidst. Det er grynet nu- bliver cremen ikke det i bollerne når de har været frosset..?

          • Lene Tranberg

            10. februar 2021 kl. 17:52

            Hej Mette:-)
            Nej, når bollerne er bagt og frosset ned, bliver cremen ikke grynet, når de tør op igen;-)
            Kh Lene

    • Kirsten Johansen

      18. februar 2022 kl. 13:43

      Jeg synes, at de bliver meget mørke under bunden.
      Er der andre, der oplever det??

      Besvar
      • Lene Tranberg

        18. februar 2022 kl. 13:46

        Hej Kirsten:-)
        Det lyder som om, din ovn varmer anderledes end min.
        Prøv at sætte pladen en tak længere oppe i ovnen, så fastelavnsbollerne kommer længere væk fra bundvarmen.
        Du kan også prøve at skrue ned for temperaturen i ovnen. En af delene eller begge i kombination kan løse dit problem.
        God bagelyst!

        Kh Lene

        Besvar
  8. Malene

    20. februar 2019 kl. 12:55

    Hvad nu hvis man ikke har en røremaskine?

    Besvar
    • Lene

      20. februar 2019 kl. 12:58

      Hej Malene:-)
      Du kan sagtens bage dem alligevel, bare du ikke putter for meget mel i for at kunne håndtere dejen. Jeg bagte dem også, før jeg fik røremaskine. Du skal bare ælte, indtil dejen er smidig og glat.
      God fornøjelse:-)
      Kh Lene

      Besvar
  9. Christina

    24. februar 2020 kl. 8:10

    5 stars
    Fantastisk opskrift Lene!
    Dejen er smidig, virkelig skøn at arbejde med, og kombinationen af både creme og syltetøj er lækker.
    Jeg bagte til Yngstens klasse i fredags, og de forsvandt i en ruf. Nu er jeg dog blevet indlagt til at være officiel Fastelavnsbollebager til hele årgangen næste år.. Sådan kan det gå, når man kommer med de gode sager 😉
    Jeg tænker at dele opskriften på min side, selvfølgelig med to direkte links til dig som ophavskvinde – det håber jeg er ok?
    Mange hilsner fra Christina

    Besvar
    • Lene Tranberg

      24. februar 2020 kl. 8:16

      Hej Christina:-)
      Ih, hvor er det fedt at høre! Tillykke med din nye titel af officiel Fastelavnsbollebager:-D
      Du er velkommen til at dele og linke. Tak:-)
      Ha’ en skøn dag;-)
      Kh Lene

      Besvar
  10. Ruth

    28. januar 2021 kl. 3:03

    Hej Lene
    Hvilken type hvedemel / proteinindhold bruger du til denne type dej ?
    Kh Ruth

    Besvar
    • Lene Tranberg

      28. januar 2021 kl. 8:41

      Hej Ruth:-)
      Til fastelavnsbollerne bruger jeg hvedemel med 12 g protein pr. 100 g mel. Det kan fx være den grønne Dansk Hvedemel fra Valsemøllen, men alle mærker kan bruges:-)
      Rigtig god bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  11. Christina

    31. januar 2021 kl. 12:57

    Hej Lene,

    har du prøvet at lave dem med surdej i stedet for gær?

    Kh
    Christina

    Besvar
    • Lene Tranberg

      31. januar 2021 kl. 13:01

      Hej Christina:-)
      Nej, det har jeg ikke. Hvis du gerne vil bage dem med surdej, ville jeg skele til den her opskrift på kanelsnegle bagt med surdej;-)

      https://bagvrk.dk/kanelsnegle-med-surdej/

      Den kan du sagtens bruge i stedet for.
      Rigtig god bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  12. Birte Bruhn

    31. januar 2021 kl. 15:55

    Den bagebog med forskellige boller er guld værd, havreboller med chiafrø er fantastiske og gulerodsbollerne ligeså

    Besvar
    • Lene Tranberg

      31. januar 2021 kl. 16:04

      Kære Birte:-)
      Tusind tak for din søde besked<3
      Det glæder mig så meget, at du kan bruge den:-)

      Rigtig god bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
    • Anne

      17. februar 2021 kl. 21:15

      Virkeligt lækre fastelavnsboller. Cremen er nu skrevet ind i min bog, som den bedste kagecreme. Jeg tilsatte revet citronskal og smuttede, hakkede mandler til cremen, det er bare godt synes jeg. Dog var der for lidt creme til de 30 boller jeg fik. Næste gang laver jeg 1,5 x creme . Tak for super opskrift og den fine demo til at samle dem. Mvh. Anne

      Besvar
      • Lene Tranberg

        17. februar 2021 kl. 21:18

        Hej Anne:-)
        Det glæder mig, du kunne li’ dem:-)
        Ja, mængden af creme afhænger naturligvis af, hvor meget man synes er passende. Min mand ville være enig med dig;-)

        Ha’ en dejlig aften!

        Kh Lene

        Besvar
  13. Elisabeth Hansen

    9. februar 2021 kl. 16:34

    5 stars
    Hej,
    jeg lavede disse i dag og de blev fantastiske. Jeg har delt din side med mine bage venner på Facebook, jeg håber det er ok.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      9. februar 2021 kl. 16:48

      Hej Elisabeth:-)
      Det er jeg superglad for. Tak for din ros:-)
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  14. Tanja Pedersen

    10. februar 2021 kl. 17:44

    Hej
    Mums hvor de smager godt dog er nogle af mine blevet helt vildt store og fyldet er faldet ud af nogle 🙁 hvad gør jeg forkert ?
    Kh Tanja

    Besvar
    • Lene Tranberg

      10. februar 2021 kl. 17:49

      Hej Tanja:-)
      Det lyder dejligt:-)
      Forskellen i størrelse skyldes sandsynligvis enten, at der er forskel på størrelsen på dejfirkanterne eller mængden af fyld i bollerne.
      Måske er din dej en lille smule for tør, eller du har ikke nulret samlingen under bunden nok. Det hjælper også med til at holde sammen på bollerne, at jeg triller dem under en hul hånd et par omgange (endelig ikke for meget, for så bliver dejen så tynd, at fastelavnsbollerne “eksploderer”.
      Hvis din marmelade og creme er tyk nok og bagefast, skulle den gerne blive i bollerne, når de er lukket godt;-)
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
      • Tanja

        14. februar 2021 kl. 11:05

        Hej Lene
        Jeg tror mine boller er eksploderet i ovnen, selvom jeg har trykket dem lidt ned, for fyldet kommer ud ved drejen ovenpå? :/

        Kh Tanja

        Besvar
        • Lene Tranberg

          14. februar 2021 kl. 11:08

          Hej Tanja:-)
          Det sker, hvis man kommer til at stramme dejen lidt for meget op eller rulle den for tyndt ud.
          Jeg gjorde det samme, da jeg optog videoen til samling af fastelavnsbollerne. Der ville jeg være “pædagogisk” og trille bollen fin og rund – hvorefter den “eksploderede” i hånden på mig. De skal kun lige trilles 1-2 gange.

          Kh Lene

          Besvar
  15. louise therkildsen

    13. februar 2021 kl. 8:48

    Hvis man kun har vanille sukker kan man komme det i og hvor meget hvis man laver dobbeltcreame

    Besvar
    • Lene Tranberg

      13. februar 2021 kl. 9:43

      Hej Louise:-)
      Du kan godt bruge vanillesukker i stedet for. Jeg vil mene, at 2-3 teskefulde vanillesukker svarer til en vanillestang. Hvis du laver dobbelt portion creme, skal du selvfølgelig bruge 4-6 teskefulde.
      God bagelyst:-)

      Kh Lene

      Besvar
  16. Anne

    17. februar 2021 kl. 21:15

    5 stars
    Virkeligt lækre fastelavnsboller. Cremen er nu skrevet ind i min bog, som den bedste kagecreme. Jeg tilsatte revet citronskal og smuttede, hakkede mandler til cremen, det er bare godt synes jeg. Dog var der for lidt creme til de 30 boller jeg fik. Næste gang laver jeg 1,5 x creme . Tak for super opskrift og den fine demo til at samle dem. Mvh. Anne

    Besvar
  17. Maria

    20. februar 2021 kl. 14:54

    Skal de virkelig bages ved 12 minutter ved 240grader (alm ovn)?
    Mine blevet meget mørke….
    Rigtig god opskrift
    Pft Maria

    Besvar
    • Lene Tranberg

      20. februar 2021 kl. 15:15

      Hej Maria:-)
      Ja, jeg bager dem altid i andennederste rille, 240 grader almindelig over- og undervarme.
      Du kan enten rykke dem en rille længere ned eller skrue ned for temperaturen, så de ikke bliver så mørke:-)
      Tak for din ros:-)

      Kh Lene

      Besvar
      • Maria

        20. februar 2021 kl. 15:18

        Jeg gik på varmluft 200grader til de 2 sidste plader – det hjalp på farven og ‘blødheden’ i bollerne.
        Hvad er fidusen ved varmluft vs alm. ovn?
        Dbh Maria

        Besvar
        • Lene Tranberg

          20. februar 2021 kl. 15:22

          Hej igen.
          Min ovn bager meget ujævnt ved varmluft. Der er steder i kanten, der får meget mere varme end på midten. Derfor bruger jeg altid almindelig ovnvarme.
          Sart bagværk kan blive blæst skævt af varmluften.
          Hvis du bager med varmluft, skal du gå ca 20 grader ned i forhold til temperaturen ved alm. ovn, så det forklarer, hvorfor din første portion blev så mørk:-)

          Kh Lene

          Besvar
  18. Sidsel

    13. januar 2022 kl. 16:25

    Til dato den bedste opskrift på fastelavnsboller jeg nogensinde har bagt. Har bagt en halv portion i dag og bliver nok nødt til at bage endnu en portion igen i morgen Tusind tak for en fabelagtig bageblog!!

    Besvar
    • Lene Tranberg

      13. januar 2022 kl. 17:49

      Hej Sidsel:-)
      Tusind tak for din søde besked<3
      Man kan aldrig bage for mange fastelavnsboller;-)
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
    • Jenny

      1. februar 2022 kl. 11:01

      Så lykkedes det med din fantastiske opskrift på fastelavnsboller. Har for første gang nogen sinde fået lige så mange vellykkede boller ud af ovnen som jeg satte ind og det er aldrig sket før. Tusind tak for alle tips til processen Lene og for en skøn blog med masser af gennem arbejdet inspiration

      Besvar
      • Lene Tranberg

        1. februar 2022 kl. 13:53

        Kære Jenny:-)
        Ej, hvor er du god! Godt gået og godt bagt:-)
        Tusind tak og velbekomme:-)

        Kh Lene

        Besvar
  19. Marlene

    12. februar 2022 kl. 11:21

    Er ved, at afprøve din opskrift og så din video. Hvor har du købt det smarte skæreværktøj ? Og hvad kaldes sådan en fætter ?
    Vh Marlene

    Besvar
    • Lene Tranberg

      12. februar 2022 kl. 15:00

      Hej Marlene:-)
      Det smarte værktøj kaldes et sporejern.
      Jeg købte mit hos Det Glade Køkken, da hun havde webshop, men du kan bl.a. få et lignende her: https://bagebixen.dk/product/sporejern-5-klinger
      Mit sporejern har bølgeskær i den ene ende, men det bruger jeg aldrig, så du kan fint nøjes med et med skær i den ene ende;-)

      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  20. Sanne

    27. februar 2022 kl. 9:47

    5 stars
    Vildt gode boller. Jeg brugte dog olie som fedtstof, det gør dejen fantastisk blød.
    Jeg har allerede brugt opskrift 3 gange denne vinter.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      27. februar 2022 kl. 11:26

      Hej Sanne:-)
      Tusind tak:-)
      Ja, det er virkelig en lækker og blød dej, som er nem at arbejde med.

      Ha’ en dejlig søndag.

      Kh Lene

      Besvar
  21. Lisbeth Bardenfleth Bruun

    27. februar 2022 kl. 18:44

    5 stars
    Kære Lene. Jeg har bagt en del forskellige fastelavnsboller gennem tiderne, men det er så åbenlyst slut nu. Hold da op, hvor er de lækre, fyldet blev hvor fyldet skulle være, smagen er fantastisk, konsistensen er fantastisk. Jeg fyldte dem med hyben/æble marmelade. Den syrlighed stod så fint til den bløde bolle og den lækre vanillecreme.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      27. februar 2022 kl. 18:48

      Kære Lisbeth:-)
      Tusind tak for din søde besked og tak, fordi din søgen endte her hos mig<3

      Din kombination med æble/hyben/vanillecreme lyder uimodståeligt lækker:-)

      Kh Lene

      Besvar
  22. Karina Jensen

    5. januar 2023 kl. 12:54

    5 stars
    De lækreste luftige og smagsfulde fastelavnsboller , virkelig med en smag af varme , hygge og barndom . Lette at bage . Bager dem selv flere gange om året og ikke kun i forhold til fastelavn , fyldet kan man varierer efter årstiden hvis man lyster .Så tak for en fantastisk opskrift og en tur tilbage til barndomme <3

    Besvar
    • Lene Tranberg

      8. januar 2023 kl. 11:42

      Hej Karina:-)
      Tusind tak for din søde kommentar og alle stjernerne:-)
      Det glæder mig, at du bruger opskriften hele året. Udenfor fastelavnssæsonen kan vi jo bare kalde dem cremeboller;-)

      Ha’ en dejlig søndag.

      Kh Lene

      Besvar
    • Anja

      16. februar 2023 kl. 8:08

      jeg skal fredag bage bollerne til en børnehave-fastelavnsfest på lørdag, og er meget i tvivl om, hvad der er bedst: bage og fryse dem, og dernæst lune dem lørdag ( synes de godt kan blive lidt tørre på toppen ved opvarmning ) eller bare opbevare i frysepose til lørdag??? Hvad er din bedste oplevelse?
      Tak for en fantastisk opskrift.
      Anja

      Besvar
      • Lene Tranberg

        16. februar 2023 kl. 8:54

        Hej Anja:-)
        Når det kun er fra fredag til lørdag, er der ingen grund til at fryse dem ned:-) De holder sig fint i en frysepose ved stuetemperatur. Jeg luner dem ikke dagen efter, før jeg kommer glasur på, men det kan du gøre, som du vil.

        Rigtig god bagelyst.

        Kh Lene

        Besvar
  23. Randi

    18. januar 2023 kl. 10:55

    Hej Lene

    Hvis jeg laver fastelavnsbollerne sent om aftenen er de så ikke stadig friske til at jeg kan have dem med på job næste morgen ….. hvis jeg venter med glasuren til om morgenen ??

    De bedste fastelavnsboller jeg nogensinde har smagt og bagt
    Mvh
    Randi

    Besvar
    • Lene Tranberg

      18. januar 2023 kl. 11:32

      Hej Randi:-)
      Tusind tak for din søde besked:-)
      Jo, du kan sagtens bage fastelavnsbollerne aftenen før og så lægge glasur på om morgenen.
      Jeg ville putte dem i fryseposer natten over.

      God fornøjelse.

      Kh Lene

      Besvar
  24. Maria Esbjerg

    23. januar 2023 kl. 19:44

    5 stars
    Jeg har efterhånden lært, at hvis jeg skal bage noget der skal lykkes og bliver super lækkert, så skal jeg finde det hos Lene ❤️
    Dejen er simpelthen så lækker – klistret, uden at sidde fast i bordet og smidig, så den er nem at arbejde med. En af mine boller lækkede, men det var vist mest bare fordi jeg puttede for meget creme i – den er jeg pænt fan af
    Så klart en anbefaling herfra, hvis man er fan af den bedste bageformidler, lækre vamsede fastelavnsboller MED alt fyldet i og som ikke bliver tørre ❤️

    Besvar
    • Lene Tranberg

      23. januar 2023 kl. 19:53

      Hej Maria:-)
      Tusind, tusind tak for din søde besked og alle roserne<3
      Det gjorde min aften 100 gange bedre:-)

      Ha’ en skøn aften.

      Kh Lene

      Besvar
      • Dina Hansen

        18. februar 2023 kl. 14:44

        5 stars
        Super gode fastelavnsboller. Pga. mælkeallergi, har jeg erstattet mælk med havredrik og smør med olie. De blev rigtigt lækre.

        Mvh

        Dina

        Besvar
        • Lene Tranberg

          18. februar 2023 kl. 15:35

          Hej Dina:-)
          Tak for din besked med input til, hvad man kan gøre, når man ikke tåler mælk:-)
          Godt, du kunne lykkes med dem til trods for allergien.

          Ha’ en skøn weekend.

          Kh Lene

          Besvar
  25. Helle

    24. januar 2023 kl. 22:15

    5 stars
    Fantastiske

    Besvar
    • Lene Tranberg

      25. januar 2023 kl. 19:48

      Hej Helle:-)
      Tusind tak skal du have. God aften.

      Kh Lene

      Besvar
  26. Jette

    3. februar 2023 kl. 22:41

    Hej Lene
    Jeg skal til at lave dine fasterlavnsboller. Tænkte om de kunne fryses inden de bliver bagt? Hvis ja – hvordan skal jeg så gøre?
    Hilsen
    Jette

    Besvar
    • Lene Tranberg

      4. februar 2023 kl. 9:23

      Hej Jette:-)
      Jeg har aldrig prøvet at fryse dem før bagning, så jeg må være dig svar skyldig.
      Jeg synes, fastelavnsbollerne er lige så gode efter en tur i fryseren, hvis de lige får et par minutter i ovnen efter optøning, så jeg har aldrig overvejet det.

      Rigtig god bagelyst og god lørdag:-)

      Kh Lene

      Besvar
  27. Jeanette Francker Witt

    5. februar 2023 kl. 14:03

    5 stars
    Virkelig lækre fastelavnsboller. Nem dej at lave og ikke mindst arbejde med – og den hjemmelavede creme smager også bare godt . ☺️

    Besvar
    • Lene Tranberg

      6. februar 2023 kl. 15:35

      Hej Jeanette:-)
      Tusind tak for din søde besked og alle stjernerne.
      Ha’ en skøn dag.

      Kh Lene

      Besvar
  28. Heidi Ullrich

    11. februar 2023 kl. 12:47

    lækre fastelavnsboller, jeg er usikre på om de skal være klæse indeni?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      11. februar 2023 kl. 15:35

      Hej Heidi:-)
      Nej, hvis de færdigbagte fastelavnsboller er klæge indeni, skulle de have bagt lidt længere.
      Der er forskel på ovne og dermed også på de endelige bagetider.

      Kh Lene

      Besvar
  29. Jørgen

    11. februar 2023 kl. 17:02

    Hej Lene

    Jeg skulle selvfølgelig prøve denne opskrift, men jeg synes jo nok, at 36 fastelavnsboller er lige rigeligt til en husstand med to pensionister, så jeg reducerede til 1/3, altså 12 boller. Det kan IKKE anbefales. De små mængder, der skal bruges, er vanskelig at håndtere, så mit råd er, bag fuld portion og spis dig ud af problemet.
    Bollerne blev rigtig gode, jeg lagde også en skive marcipan ind i dem. Jeg skal nok øve mig lidt i lukningen, da jeg fik samlet for meget dej i bunden, så det ved jeg så til næste gang.

    Hilsen Jørgen

    Besvar
    • Lene Tranberg

      15. februar 2023 kl. 11:35

      Hej Jørgen:-)
      Tak for tilbagemeldingen. Jeg har ikke prøvet at formindske opskriften, men det er godt at vide, at det så er sværere end med en hel opskrift.
      Ha’ en dejlig dag og god bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  30. Christel Liv Høpfner

    18. februar 2023 kl. 16:27

    5 stars
    Super lækre! Vidunderlig dej og skøn kagecreme. Jeg tilføjede remonce lavet af sukker, smør og marcipan i stedet for syltetøj, da det er min tre drenges favorit. Men har aldrig før bagt sådan en lækker fastelavnsbolledej – og jeg har prøvet MANGE opskrifter. Så det her er min nye favorit 🙂

    Besvar
    • Lene Tranberg

      19. februar 2023 kl. 16:37

      Hej Christel:-)
      Tusind tak for din søde kommentar:-)
      Det lyder lækkert med remonce i stedet for syltetøj.
      Ha’ en dejlig søndag:-)

      Kh Lene

      Besvar
  31. Marianne Larsen

    19. august 2023 kl. 16:48

    Hej Lene 😊
    Tusinde tak for alle dine mega lækre opskrifter ♥️
    Jeg er ved at bage dine fastelavnsboller 😅 Ja ved godt at det ikke er fastelavn 😁
    men kunne ikke lade være 👏🏻👏🏻👏🏻
    Kh
    Marianne.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      22. august 2023 kl. 14:56

      Hej Marianne:-)
      Tak for din søde besked:-)
      Udenfor fastelavnsbollesæsonen kalder vi dem bare cremeboller;-)

      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  32. Mette Korn Pedersen

    23. januar 2024 kl. 23:18

    5 stars
    Hej Lene.
    Hvad er det du har kommet i glasuren til sidst? Jeg ville nemlig bage disse boller i morgen for de ser så lækre ud.
    Med venlig hilsen

    Mette Korn Pedersen

    Besvar
  33. Line Mikkelsen

    29. januar 2024 kl. 22:19

    5 stars
    Meget lækre! Dejen var meget nem at arbejde med, ikke en eneste af mine cremer flød ud!

    Besvar
    • Lene Tranberg

      31. januar 2024 kl. 18:05

      Hej Line:-)
      Hvor er det fantastisk at høre! Godt bagt:-)

      Kh Lene

      Besvar
      • Astrid

        13. februar 2024 kl. 20:19

        5 stars
        Lækre boller som beholder al fyldet i sig.

        Besvar
        • Lene Tranberg

          15. marts 2024 kl. 13:34

          Hej Astrid:-)
          Tusind tak for tilbagemeldingen.
          Godt bagt:-)

          Kh Lene

          Besvar
  34. Sanne

    3. februar 2024 kl. 13:21

    5 stars
    Sikker vinder hvert år. Fantastisk opskrift.
    Jeg laver dog lidt andet fyld men det kan man jo gøre efter smag og behag

    Besvar
    • Lene Tranberg

      15. marts 2024 kl. 13:39

      Hej Sanne:-)
      Tusind tak for tilbagemeldingen og alle stjernerne:-)
      Ha’ en dejlig dag.

      Kh Lene

      Besvar
  35. Freya

    4. februar 2024 kl. 16:09

    5 stars
    Eneste opskrift der virker – hvor fyldet bliver indeni!!

    Besvar
    • Lene Tranberg

      15. marts 2024 kl. 13:38

      Hej Freya:-)
      Tusind tak for din tilbagemelding og alle stjernerne:-)
      Ha’ en skøn weekend.

      Kh Lene

      Besvar
  36. Jacob M

    6. februar 2024 kl. 23:30

    Hej Lene,
    Hvis jeg gerne vil bruge mandelbuddingen skal det så være direkte efter oplægning eller efter den har været i køleskabet?
    Bliver den geleagtig når man bager den ?
    Mvh Jacob M

    Besvar
  37. Jacob

    7. februar 2024 kl. 18:33

    Hej Lene,
    Når du bruger mandelbuddingen er det så efter afkøling i 4 timer eller direkte efter oplægning ?
    Mvh Jacob

    Besvar
    • Lene Tranberg

      16. april 2025 kl. 14:10

      Hej Jacob:-)
      Det skal være efter afkøling.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  38. Charlotte Ewald

    24. marts 2024 kl. 18:13

    Hej Lene,
    Kan dejen bruges til kanelsnegle, da det er en blød dej?
    Hvis ja kan de så fryses rå og tøes op på dagen og bages?
    Har lavet opskriften som fastelavnsboller til mit arbejde og de syntes de var bedre end lagkagehusets – så ros herfra for opskriften 🙂

    Besvar
    • Lene Tranberg

      3. april 2024 kl. 13:02

      Hej Charlotte:-)
      Du kan sagtens bruge den samme dej til kanelsnegle.
      Jeg har ikke prøvet at fryse de ubagte snegle ned, men jeg ved, at du kan tage dem ud af ovnen et par minutter før, du ellers ville, og så fryse dem ned. På den måde kan du bage dem færdig på dagen.

      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  39. Rie Danielsen

    24. februar 2025 kl. 16:42

    Hvor længe skal de have hvis de har været frosset ned?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      16. april 2025 kl. 14:10

      Hej Rie:-)
      Jeg lader dem tø op ved stuetemperatur og luner dem ca. 5 minutter ved 200 grader.
      Kh Lene

      Besvar
  40. Sidsel

    14. januar 2026 kl. 17:39

    Hej:)
    Jeg skal bage opskriften i morgen! Men jeg tænkte på hvilken mælk skal jeg bruge? bliver det bedst med sødmælk eller letmælk eller en helt anden mælk?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      19. januar 2026 kl. 11:47

      Hej Sidsel:-)
      Beklager det sene svar.
      Jeg plejer faktisk bare at bruge minimælk, fordi det er det, vi har i køleskabet.
      De vil blive lidt bedre med sødmælk, fordi fedtindholdet er højere, men brug bare det, du har.
      God bagelyst:-)

      Kh Lene

      Besvar
  41. Annette Thrysøe

    26. januar 2026 kl. 3:40

    Hej

    Hvis man vil have remonce i , hvilken opskrift vil du så anbefale?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      26. januar 2026 kl. 16:15

      Hej Annette:-)
      Jeg vil anbefale dig en remonce med lige dele smør, sukker og marcipan, vægtmæssigt.
      Det kaldes også borgmestermasse.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  42. Johanne

    27. januar 2026 kl. 17:43

    5 stars
    Det er min Go to opskrift på fastelavnsboller og har brugt den i mange år nu😋👌

    Besvar
    • Lene Tranberg

      27. januar 2026 kl. 19:31

      Hej Johanne:-)
      Tusind tak for din glade tilbagemelding og alle stjernerne.
      Det glæder mig meget:-)

      Ha’ en skøn dag!

      Kh Lene

      Besvar
  43. Emily

    29. januar 2026 kl. 1:22

    3 stars
    Hej, jeg bagte dem i aftes, men de blev slet ikke bløde og flotte, men endte med at ligne små hårde scones. De hævede slet ikke, og jeg fulgte opskriften præcis, som der stod. Hvad kunne mon have gået galt?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      29. januar 2026 kl. 15:37

      Hej Emily:-)
      Når en gærdej ikke hæver, er det oftest, fordi gæren er død. Det sker, når dejen bliver for varm under æltningen, eller hvis væsken har været for varm fra starten.
      Når man ælter i røremaskine, skal man være opmærksom på, at dejtemperaturen i den færdigæltede dej er max 28 grader for at den får de bedste betingelser.

      Du kan også have overæltet dejen, så den falder fra hinanden og ikke kan holde på den luft, som gæren udvikler. Det tror jeg dog ikke er tilfældet her, for så var alle dine fastelavnsboller også revnet.

      Jeg hepper på, det lykkes næste gang:-)

      Kh Lene

      Besvar
  44. Birgit

    31. januar 2026 kl. 18:51

    5 stars
    Hej Lene
    Tak for mange gode opskrifter og rigtig fine forklaringer / video.
    Da jeg var barn brugte man , i stedet for glasur, at smøre de lune boller med smør og vende dem i sukker. Det var også lækkert og ikke så sødt som glasur.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      3. februar 2026 kl. 19:06

      Hej Birgit:-)
      Det lyder også dejligt. Tak for tippet, som hermed er givet videre.

      Kh Lene

      Besvar
  45. Marianne frederiksen

    6. februar 2026 kl. 10:34

    Hold nu op en fantastisk opskrift❤️
    Aldrig har jeg lavet så gode fastelavnsboller.
    Den dej er så nem at arbejde med. Og kun i 3 af bollerne flød der ganske lidt ud. Resten var super perfekte🥰
    Tak for at dele opskriften🙏
    Knus Marianne

    Besvar
    • Lene Tranberg

      6. februar 2026 kl. 15:10

      Hej Marianne:-)
      Tusind tak for din søde kommentar:-)
      Det glæder mig meget.

      Ha’ en dejlig weekend!

      Kh Lene

      Besvar
  46. Anne Marie

    6. februar 2026 kl. 22:33

    5 stars
    Fantastisk opskrift! For første gang lykkedes jeg med fastelavnsboller hvor alt fyldet blev hvor det skulle 😊. Jeg lavede dem med remonce, creme og chokolade, og de blev virkelig gode

    Besvar
    • Lene Tranberg

      6. februar 2026 kl. 23:38

      Hej Anne Marie:-)
      Hvor dejligt, at du også lykkes med fastelavnsbollerne:-)
      Ha’ en dejlig weekend!

      Kh Lene

      Besvar
  47. Jane Sztuk

    10. februar 2026 kl. 20:17

    Hej Lene, nu ejer jeg ikke en røremaskine. Og det er virkelig lang tid at stå med en håndmixer eller ælte i hånden. Bliver den ikke ligeså god hvis man ikke ælter/ røre i 10 min?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      11. februar 2026 kl. 9:16

      Hej Jane:-)
      Jeg bagte også fastelavnsbollerne, før jeg fik røremaskine, så det kan godt lade sig gøre:-)

      Grunden til, at dejen æltes så længe, er for at sikre en god glutenudvikling, så dejen kan give sig og holde på fyldet uden at revne.

      Ælt i hvert fald dejen i fem minutter (uden at tilsætte mere mel) og accepter, hvis der er et par stykker, hvor det løber ud:-)

      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  48. Gitte Hansen

    13. februar 2026 kl. 10:41

    5 stars
    Hej Lene.
    Tak for skøn opskrift👌
    Jeg skal i morgen igang med at lave en større portion fastelavnsboller.
    Sidste år erfarede jeg, at en del børn ikke var så glade for fyld i bollerne🙈
    Jeg har tænkt mig at lave nogle uden fyld og kun med glasur.
    Vil jeg kunne bruge dejen til almindelige boller?
    Bedste hilsener
    Gitte

    Besvar
    • Lene Tranberg

      13. februar 2026 kl. 11:28

      Hej Gitte:-)
      Ja, det kan du tro, du kan.
      Rigtig god bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
      • Gitte Hansen

        13. februar 2026 kl. 16:00

        Tak, Lene – det gør arbejdet lidt nemmere tak🫶🏼

        Besvar
  49. Jeppe

    15. februar 2026 kl. 9:43

    Hej Lene
    Jeg har bagt dem to gange, nu km jeg til at tænke på, om det har nogen. betydning hvis man smelter smører ?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      26. februar 2026 kl. 13:33

      Hej Jeppe:-)
      Du kan godt smelte smørret, hvis du hellere vil det.
      Lad det afkøle lidt, før du ælter det ind i dejen.

      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  50. Elisabeth J

    15. februar 2026 kl. 16:04

    5 stars
    Wow, nogle lækre fastelavnsboller! Jeg har helt sikkert fundet mine signatur-fastelavnsboller! En luftig og blød bolle, som smagte fantastisk sammen med den gode creme og syltetøjet – MUMS! Tak for det!
    Eneste undren er, hvorfor mængden af mælk er angivet på to forskellige måder? Jeg bagte kun halv portion og var lige ved at gå i panik, da jeg troede at jeg havde puttet forkert mængde i, da jeg blev forvirret over at mælken i cremen er angivet med dl og til dejen er i liter 😀

    Besvar
    • Lene Tranberg

      17. februar 2026 kl. 12:36

      Hej Elisabeth:-)
      Tusind tak for din begejstring og alle stjernerne:-)
      Du har ret i, at mælken er angivet på to forskellige måder. Det er ikke tilsigtet, og jeg vil straks rette det.
      Grunden er, at dejen er min mors gamle opskrift, mens cremen er tilføjet senere, og så har jeg ikke været opmærksom på det.
      Tak for tippet:-)

      Kh Lene

      Besvar
  51. Maja Maria Naef Elmholdt

    16. februar 2026 kl. 7:35

    Hej. Jeg må tilstå, at jeg ikke har læst hele tråden på disse fastelavnsboller, så derfor har
    du måske allerede svaret på samme spørgsmål tidligere… 🙈
    Er det muligt at fryse IKKE bagte, men ellers bgeklare boller, så de kan tages ubagte fra fryseren og bages?
    Det ville være en nem måde at lave friskbagt i en hurtig vending.. 😁
    Vh Maja

    Besvar
    • Lene Tranberg

      17. februar 2026 kl. 12:33

      Hej Maja:-)
      Jeg har ikke prøvet det, så jeg ved det ikke.
      Jeg synes, at det giver et lige så godt resultat, når de færdigbagte, frosne boller tøes op og evt lunes.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • En skøn duft af efterår: En bagt æblekage er…
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fynsk brunsviger – Find den bedste opskrift på…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme