• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Boller & brød / Farverigt og festligt: Bag det lækreste rødbedebrød til fest eller buffet og imponer dine gæster!

Farverigt og festligt: Bag det lækreste rødbedebrød til fest eller buffet og imponer dine gæster!

16. september 2022 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Du har inviteret til pigemiddag, eller du har inviteret gæster til en buffet, hvor du mangler en showstopper. Bag et rødt rødbedebrød. Så er du sikker på at fange deres opmærksomhed.

Rødbedebrød høj Bagvrk.dk

Rødt rødbedebrød

Opskriften her var en af de allerførste på bloggen, og billederne var derefter;-) Allernederst kan du se et af dem…

Opskriften var ikke skrevet ind i mit opskriftskema, så du nemt kan printe det, og jeg var i tvivl, om den overhovedet passede, så derfor måtte det bages igen.

Rødbedebrød før bagning Bagvrk.dk
Rødbedebrødet inden bagning.

Når man river rødbederne fint, afgiver de mere saft, så brødet får den fineste pink farve inden bagning. Både ud- og indvendig. I ovnen forvandles ydersiden til en mere rødlig farve, mens det indeni bliver gyldent med mørkerøde prikker. Nærmest som trylleri.

Rødbedebrød er et lækkert madbrød til supper, grillmad eller tapas. Hvis du bager det som boller, kan du bruge dem til sandwiches. Forestil dig de misundelige blikke, du får, hvis du hiver en rød sandwich frem fra madkassen:-)

Rødbedebrød skive krumme Bagvrk.dk

Rødbeders gode egenskaber

Hvorfor ikke spise flere rødbeder i det hele taget? Foruden at indeholde en masse vigtige vitaminer, har rødbeder mange andre gode egenskaber, som dog er nemmest at optage fra de rå rødbeder. Men lidt har også ret, ikke?

  • Rødbeder kan forebygge blodmangel, da de er jernholdige og hjælper kroppen med at optage jern bedre.
  • Rødbeder kan forebygge kræft, da de indeholder farvestoffet Betanin, som har vist sig effektivt i behandling af lever- og hudkræft.
  • Rødbeder bidrager til at sænke blodtrykket og forebygge hjerte-/karsygdomme.
  • Rødbeder stimulerer fordøjelsessystemet, har et højt fiberindhold og et lavt kalorieindhold.
  • Rødbeder kan udskyde ældningsprocessen, da de indeholder antioxidanter og phenolforbindelser.
  • Rødbedens antiinflammatoriske egenskaber bremser tegn på ældning og forsinker aldersrelaterede sygdomme.
  • Rødbeder forbedrer din udholdenhed under træning. De reducerer kroppens forbrug af ilt, og nitraten hjælper med at transportere ilt rundt i kroppen.

(Kilde: Fitnessliv)

Rødbedebrød udvalgt Bagvrk.dk

Der er mange andre gode madbrød på bloggen. Du finder den samlede oversigt her.

Rødbedebrød udvalgt Bagvrk.dk

Rødbedebrød

Et rødt madbrød med fintrevne rødbeder og timian.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 25 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Hævetid 1 time t 30 minutter min
Samlet tid 2 timer t 20 minutter min
Ret Brød
Køkken Bagværk
Antal 2 brød
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 3 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 150 g rødbeder, fintrevne
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk groft salt
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret timian
  • 600 g hvedemel, gerne med glutenindhold på 12%

Sådan gør du
 

  • Smuldr og rør gæren ud i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen ensartet.
  • Ælt dejen, til den er blank og smidig og slipper skålens kanter. Man kan tydeligt se de lange glutentråde. Det tager 10-12 minutter ved medium hastighed i røremaskinen.
  • Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik, og stil dejen til hævning et lunt sted i 45 minutter.
  • Skrab dejen ud på et let meldrysset bord og fold den ind over sig selv et par gange, før du deler den i to lige store dele. Stram dejen op til to runde brød, ligesom du strammer boller op. Drej brødene hen over bordet mellem to hænder til sidst.
  • Sæt brødene på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk dem til med et tørt viskestykke og lad dem efterhæve i 30 minutter.
    Rødbedebrød før hævning Bagvrk.dk
  • Varm ovnen op til 200° (alm. ovn, ikke varmluft) med et varmebestandigt fad i bunden. Jeg bruger en grilltallerken af støbejern, fordi den tåler den høje varme – og det kolde vand, jeg tilsætter for at give damp.
  • Sæt brødene ind i den nederste rille i ovnen. Hæld to spiseskefulde vand i fadet i bunden til at skabe damp.
  • Bag brødene i ca. 25 minutter. Åbn kort ovnlågen efter 10 minutter for at lukke dampen ud.
  • Dæk brødene til med et tørt viskestykke, mens de køler af. Lad dem afkøle helt på en bagerist.

Noter

Rødbedebrød er fryseegnede i op til 3 måneder.
Tags Madbrød, Rødbeder, Timian
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Rødbedebrød to på skærebræt Bagvrk.dk
Følg mig på Instagram.
Rødbedebrød
Det her er et billede fra det original indlæg. Jeg aner ikke, hvorfor der er solsikkekerner på billedet, for der er ikke nogen i brødet… Farverne var også meget koldere på billedet, end brødet er i virkeligheden.

Tags: Billig, Buffet, Fest, Gær, Gærbrød, Gærdej, Gæster, Grill, Madbrød, Nem opskrift, Rødbeder, Timian

Previous Post: « Test af Cozze 17 pizzaovn – min anmeldelse og anbefaling
Next Post: Salte vandbakkelser med tunmousse – choux au craquelin til enhver festlig anledning »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Pastel de Nata – sprød butterdej, silkeblød…
  • Remoncekage – din nye bedste ven –…
  • Stollen – et tysk julebrød med smagen af jul i…
  • Verdens bedste pizzasnegle – Nem opskrift med…
  • Lavendelsaft – det smager meget bedre end du tror;-)
  • Sprøde birkes – bag selv nemme smørbirkes som bagerens

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme