• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Piña colada dessert – festlig og fornøjelig opskrift

Piña colada dessert – festlig og fornøjelig opskrift

11. september 2019 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Du er inviteret til en festlig aften, hvor alle skal have en ret med. Du melder ind med desserten, men er HELT blank på, hvad det skal være. Heldigvis skriver værtinden, at hvis du kan fremtrylle en dessert, som passer til en drink med ananas, vil det være lige i øjet:-) En Pina Colada dessert.

Pina colada dessert - en lækkker opskrift fra Bagvrk.dk

Pina Colada dessert

Jeg sad lidt med armene over hovedet for et par uger siden. Jeg var inviteret til sommerfest i min vinklub og skulle finde på en kreativ dessert.

Jeg plejer at tage dessert med til vores vinmøder og uden at tage munden for fuld, kan jeg med stolthed sige, at alle ser frem til mine desserter.

Jeg har haft Gateau Marcel, en blondie med lakrids og blåbær og rabarbertrifli med til tidligere vinaftener.

Pina colada dessert - en lækkker opskrift fra Bagvrk.dk

Da min yndlingsvinpusher (Vinoble i Ringe og Svendborg, hvis du vil vide det – ikke reklame, bare fantastisk kundeservice), skrev til mig, tænkte jeg straks på en Pina colada dessert. Inspireret af drinken med rom, ananas og kokos. Det er en af mine absolutte favoritter.

Jeg har tidligere bagt en Piña colada lagkage, og du skal ikke være i tvivl om, at jeg har hentet inspiration i den. Dog har jeg forenklet den, så den er nem at lave på forholdsvis kort tid. Kokosmoussen skal dog have lov at sætte sig før servering.

Pina colada dessert - nærbillede af ananasblomster - en lækkker opskrift fra Bagvrk.dk

Ananasblomster som pynt

Ananasblomsterne, som pryder min pina colada dessert, er noget af det smukkeste. Jeg er helt vild med, så meget de ligner rigtige blomster. Selve den hårde kerne i en ananas tørrer op, så den ligner midten i en solsikke. Den bliver blød og føjelig, og pludselig kan man spise hele ananasskiven.

Det er ikke svært at lave ananasblomster, men det tager selvfølgelig lidt tid at tørre blomsterne i ovnen. Tro mig, det er al tørretiden værd. Jeg tørrede skiverne lidt længere end til lagkagen, så blomsterne holdt deres facon, selvom de blev sat ned i toppen af den bløde dessert.

Pina colada dessert - nærbillede af ananasblomster - en lækkker opskrift fra Bagvrk.dk

Det er helt tynde (1,5 mm) skiver af ananas, som tørres 25 minutter i ovnen, vendes og tørres yderligere 25 minutter, før jeg lagde dem i en fast muffinform og tørrede endnu 25 minutter.

Pina colada dessert - en lækkker opskrift fra Bagvrk.dk

Piña colada dessertens komponenter

I bunden af glasset lægges et lag pureret ananas fra dåse. Helt simpelt og meget nemt.

Ovenpå er en skive kokosbund, som passer med glassets diameter, så den adskiller ananas og kokosmoussen. Jeg bagte bunden i min lille bradepande på ca. 23×33 cm, og stak den ud med en rund udstikker.

Øverst er en blød kokoscreme. I princippet er det den samme som i Piña colada lagkagen, men der er mindre husblas i, fordi den ikke skal kunne holde sig selv, når den serveres i et glas.

Pina colada dessert - nærbillede af ananasblomster - en lækkker opskrift fra Bagvrk.dk

Pynten er de smukke ananasblomster.

Hold dig ikke tilbage, når du går i gang med desserten. Gør så meget eller så lidt ud af den, som du har lyst til. Blomsterne gør den festlig og fin – og et strøg guldglimmer havde været ekstra godt. Eller rist lidt kokosmel og drys det ovenpå.

Pina colada dessert - en lækkker opskrift fra Bagvrk.dk

I det hele taget har du som altid frie hænder – især til at slikke skålen, når du har fyldt cremen i sprøjteposen;-)

Pina colada dessert - en lækkker opskrift fra Bagvrk.dk

Pina colada dessert

En smuk og delikat dessert serveret i glas, pyntet med de fineste ananasblomster.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 14 minutter min
Køletid 2 timer t
Samlet tid 2 timer t 44 minutter min
Ret Dessert
Køkken Dansk
Antal 12 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Kokosbund

  • 4 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 125 g flormelis
  • 30 g kartoffelmel
  • 50 g mandelmel (eller tilsvarende mængde blendede mandler)
  • 40 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 65 g kokosmel

Ananas

  • 1 dåse ananas i ringe

Kokoscreme

  • 3 blade husblas
  • 1 dåse kokosmælk
  • ½ dåse kondenseret mælk
  • 1½ tsk vanilla bean extract (fra Dr. Oetker)
  • 2½ dl piskefløde

Ananasblomster

  • 1 frisk og moden ananas

Sådan gør du
 

Kokosbund

  • Tænd ovnen på 190° (alm. varme, ikke varmluft), og klargør en lille bradepande (ca. 23×33 cm) med bagepapir. (Det er nemmest at få papiret helt ud i hjørnerne, hvis du gør papiret vådt og vrider det op som en klud, før du lægger det i formen.)
  • Pisk æggene lyse og lette. Det tager ca. 10 minutter ved god hastighed. Sigt flormelis i ad et par omgange og pisk det godt ind, så du har en tyk æggesnaps.
  • Rist imens kokosmelet på en varm, tør pande, så det bliver gyldent og dufter.
  • Sigt mel, kartoffelmel og mandelmel sammen, bland det med kokosmelet og vend det forsigtigt i æggemassen med lange tag med en dejskraber. Du skal ikke røre for længe, for så presser du luften ud af æggene.
  • Fordel dejen i bradepanden og bag den i nederste tredjedel af ovnen i ca. 14 minutter. Tjek, om kagen er bagt ved at stikke en tandstikker ned i kagen og se, om der følger dej med op.
  • Løft kage og bagepapir ud af bradepanden, og lad den afkøle helt på en bagerist.

Ananasblomster

  • Sænk varmen i ovnen til 120° varmluft. Beklæd to bageplader med bagepapir.
  • Skræl ananasen og fjern "øjnene" på den. Skær den i helt tynde skiver på 1½ mm med et mandolinjern. Læg skiverne på bagepapiret, så de ikke rører hinanden. Tør begge plader i ovnen på én gang i 25 minutter.
  • Vend skiverne og tør dem i yderligere 25 minutter. Løft skiverne af papiret og læg dem i hullerne i en fast muffinform, så de ligner blomster. Tør ananasblomsterne i endnu 25 minutter i ovnen.
  • Lad blomsterne afkøle.

Kokoscreme

  • Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
  • Ryst dåsen med kokosmælk og hæld indholdet i en lille gryde. Læg husblassen i kokosmælken og varm det op, indtil husblassen netop smelter. Tag gryden af varmen og tilsæt kondenseret mælk og vanilleekstrakt.
  • Lad kokosmælken afkøle, indtil den når stuetemperatur.
  • Pisk flødeskummet til bløde toppe. Bland ¼ af flødeskummet grundigt i kokosmælken. Vend derefter resten af flødeskumemt i cremen ad et par omgange med lange tag med en dejskraber. Pas på, du ikke klemmer luften ud af flødeskummet.
  • Sæt kokoscremen i køleskabet i 1-2 timer, indtil den begynder at sætte sig, men inden den bliver helt fast.

Samling af Pina colada desserten

  • Glassene til samling skal kunne rumme ca. 1,6 dl.
  • Blend ananasskiverne fra dåse uden siruppen i en foodprocessor. Fordel ananasen i glassene.
  • Den afkølede kage udstikkes med en rund udstikker, der passer med glassets diameter, så puré og mousse holdes adskilt. Læg kagecirklen ned ovenpå ananaspureen og pres let ned, så den har kontakt med pureen.
  • Fordel kokoscremen ovenpå kokosbundene med en engangssprøjtepose, hvor du klipper spidsen af. Dæk glassene til og sæt dem i køleskabet indtil kort før servering. Læg ananasblomsterne øverst i glasset.

Noter

Ananasblomsterne suger fugt fra desserten og bliver bløde, hvis de lægges på cremen for lang tid i forvejen.
Tags Ananas, Kokos, Mandler
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.

Tags: Ananas, Billig, Børnevenlig, Buffet, Dessert, Gæster, Husblas, Kagetapas, Kokos, Mousse, Moussekage, Nem opskrift, Rørekage, Vanille

Previous Post: « Rungstedtærte – en dansk klassiker med et twist!
Next Post: Koldhævet grovbrød med soltørrede tomater »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Carina

    12. september 2019 kl. 11:10

    Årh den er pæn!

    Besvar
    • Lene Tranberg

      12. september 2019 kl. 11:30

      Tak, Carina:-)
      Kh Lene

      Besvar
  2. Pia

    16. september 2019 kl. 20:46

    Mmmmm det lyder lækkert 🙂

    Besvar
    • Lene Tranberg

      17. september 2019 kl. 6:48

      Tak, Pia:-)
      Kh Lene

      Besvar
  3. Helle Rasmussen

    29. november 2019 kl. 9:24

    Kan man evt. lave dem dagen før så de bare er klar eller vil den lille runde kage blive kedelig?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      29. november 2019 kl. 9:47

      Hej Helle:-)
      Det kan du sagtens.
      Den runde kage fungere som en lagkagebund, så det gør ikke spor, hvis den skal stå fra dagen før.
      Du skal bare ikke sætte ananasblomsten på for tidligt, for så bliver den blød og sej.
      God fornøjelse og god weekend;-)
      Kh Lene

      Besvar
  4. Birgit

    27. december 2020 kl. 19:47

    Dine glas, hvor er er fra ?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      27. december 2020 kl. 20:48

      Hej Birgit:-)
      Det er små Weck henkogningsglas. Jeg købte et sæt med 12 stk i Netto for nogle år siden.
      Kh Lene

      Besvar
  5. Nina

    27. december 2021 kl. 9:44

    Kan man bage “lagkagebunden” og smide den i fryseren?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      27. december 2021 kl. 10:02

      Hej Nina:-)
      Ja, det kan du sagtens.
      God bagelyst og godt nytår!

      Kh Lene

      Besvar
  6. Bjarne

    8. oktober 2022 kl. 11:32

    Har været i Bilka, Super Brugsen, og Rema og ikke fundet vanilla bean extract. Kan det erstattes af noget andet?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      8. oktober 2022 kl. 13:54

      Hej Bjarne:-)
      Ja, du kan sagtens erstatte vanilla bean extract. En tsk svarer til en vaniljestang, så gå ud fra den dosering, når du erstatter.
      Bruger du fx vaniljesukker, skal du bruge to tsk for at få den samme mængde som en vaniljestang.

      God fornøjelse med desserten:-)

      Kh Lene

      Besvar
  7. Sille

    25. december 2024 kl. 22:29

    Kan moussen støbes i en silikone form, eller er den for fast til det?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      16. februar 2025 kl. 16:14

      Hej Sille:-)
      Ja, det kan du godt.
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme