• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Krakelerede vandbakkelser med blåbærskum

Krakelerede vandbakkelser med blåbærskum

20. marts 2018 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Krakelerede vandbakkelser. Choux au craquelin. Jeg er fan! Min mand havde fødselsdag og ville gerne have krakelerede vandbakkelser med til sine kolleger.

Krakelerede vandbakkelser med blåbærskum. En opskrift fra Bagvrk.dk

Krakelerede vandbakkelser

Sidste år gav han walesstænger, så i år skulle der noget nyt til. Jeg lavede tre varianter: Dem med te-creme, nogle med en konditorcreme og så de her med blåbærskum.

Jeg bagte vandbakkelserne dagen før og lavede cremerne klar. Vandbakkelserne blev dækket til med et tørt viskestykke og sat i et køligt rum. Cremerne lå i køleskabet.

Derfor tog det mig ikke mange minutter om morgenen, før de var klar til at sende med på job. Der skulle kun sprøjtes creme ind gennem et hul i bunden.

Du kan fylde alt muligt fyld i de hule vandbakkelser. Prøv fx de her med te-creme og de her med lemon curd creme.

Krakelerede vandbakkelser med blåbærskum. En opskrift fra Bagvrk.dk

Blåbærskum er bare blåbærmarmelade med en smule husblas og flødeskum. Det er der ikke mange ben i. Derfor er opskriften også ret simpel. Jeg blendede ikke marmeladen, men moste bare de hele bær med en gaffel, så de blev lidt mindre.

Jeg bagte i alt 36 krakelerede vandbakkelser med 3 forskellige slags top. Jeg fordoblede opskriften på småkagedejen nedenfor, delte den i tre og tilsatte pastafarve, før jeg rullede dem ud i fryseposer og lagde dem i fryseren. Det er langt nemmere at udstikke cirklerne af småkagedej, når dejen er frossen, og de tør lynhurtigt op i ovnen og lægger sig fint ned over vandbakkelserne.

Krakelerede vandbakkelser med blåbærskum. En opskrift fra Bagvrk.dk

Den lilla dej ændrede farve i ovnen og blev nærmest samme farve som en tordensky. Men stadig meget smuk sammen med den lilla blåbærskum.

Tips og tricks til vandbakkelser

Når du først har bagt vandbakkelser et par gange, bliver du hurtigt fortrolig med dejen og kan bage dem uden at ryste i bukserne for at de falder sammen.

Vil du have en skudsikker opskrift med en formel, der tager udgangspunkt i æggenes vægt, skal du læse den her om eclairs og den perfekte opskrift.

Der står ALT, hvad der er værd at vide om vandbakkelser:-)

Krakelerede vandbakkelser med blåbærskum. En opskrift fra Bagvrk.dk

Krakelerede vandbakkelser med blåbærskum.

Små choux au craquelin med fyld af blåbær og flødeskum.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 1 minut min
Tilb. tid 30 minutter min
Samlet tid 31 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk, Fransk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Småkagedej – craquelin

  • 70 g blødt smør
  • 80 g sukker
  • 80 g mel
  • Lidt lilla pastafarve

Vandbakkelser

  • 1,2 dl vand
  • 50 g smør
  • 75 g mel
  • 2 æg, str. M/L

Blåbærskum

  • 2 blade husblas
  • 130 g blåbærmarmelade
  • 2½ dl piskefløde
  • 2 spsk. sukker

Sådan gør du
 

Småkagedej

  • Rør det bløde smør godt med sukkeret og pastafarven. Sigt melet i og rør til en samlet dej. Fyld dejen i en frysepose og rul den ud til 2 mm tykkelse inde i posen. Buk enden af posen om og læg dejen i fryseren, mens du laver vandbakkelsesdejen.

Vandbakkelser

  • Varm ovnen op til 190° (alm. ovn, ikke varmluft). Klargør en bageplade med bagepapir.
  • Varm vand og smør op i en lille gryde, indtil smørret er smeltet og blandingen koger. Tag gryden af varmen. Sigt melet i på én gang og rør dejen jævn. Sæt gryden over varmen igen. Der røres grundigt, til dejen er glat og blank – og gennemvarm. Det tager et par minutter.
  • Æggene piskes sammen med en gaffel. Dejen hældes over i en skål. Lad den køle et par minutter, før æggene tilsættes lidt ad gangen, mens der piskes godt mellem hvert æg. – Brug håndmixer eller røremaskine. Når du tilsætter æggene (jeg hældte æg i ad to omgange), skiller dejen lidt, og så skal du røre, indtil den er helt samlet igen, før du hælder mere æg i.
  • Måske skal du ikke bruge al ægget. Når dejen er klar, skal du kunne køre en finger igennem den og løfte fingeren op, uden at dejen flyder sammen i rillen, eller at toppen falder sammen, hvor du trak fingeren op. Hvis dejen er for blød, falder vandbakkelserne sammen i ovnen.
  • Fyld dejen i en engangssprøjtepose, klip spidsen af og afsæt 12 runde kager med en diameter på ca. 5 cm. på bagepapiret.
  • Tag småkagedejen ud af fryseren. Udstik 12 cirkler med en diameter på 4 cm og læg en skive dej ovenpå hver vandbakkelse.
    Krakelerede vandbakkelser med blåbærskum. En opskrift fra Bagvrk.dk
  • Sæt straks vandbakkelserne i ovnen og bag dem i 30-35 minutter, til de er gyldne, og den krakelerede top er sprød. Åbn endelig ikke ovnen undervejs. Glæd dig over, at dine vandbakkelser (forhåbentlig) er store, flotte og runde:-)
  • Lad dine krakelerede vandbakkelser afkøle på en rist.

Blåbærskum

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i 20 minutter. Sæt en lille gryde med vand over. Tryk husblassen fri for vand og læg den i en skål sammen med tre spsk. fløde. Smelt husblassen over vandbad. Bland det godt og tag det af varmen. Lad husblassen afkøle til højest lillefingervarmt.
  • Pisk resten af fløden sammen med sukkeret, til den danner bløde toppe. Den må ikke piskes helt stiv.
  • Pisk blåbærmarmeladen godt igennem og mos hele bær med en gaffel, så den er mere jævn. Når husblassen er afkølet lidt, tager du en spiseskefuld flødeskum og rører ud i husblassen. Det sænker temperaturen, så du undgår trævler i cremen. Tjek, at blandingen ikke er varmere end håndvarm. Ellers kan du røre lidt blåbærmarmelade ud i husblasblandingen.
  • Hæld husblassen i marmeladen i en stråle, mens du pisker, til det er blandet godt. Vend nu ¼ af flødeskummet i din marmelade, til cremen er jævn. Fortsæt med at vende resten af flødeskummet i ad et par omgange. Vend det nænsomt i med en dejskraber, så du ikke presser luften ud af flødeskummet.
  • Fyld din blåbærskum i en sprøjtepose, som du har klargjort med en sprøjtetyl, fx en med et rundt hul på 5 mm i diameter og læg den på køl, indtil du skal bruge den, så skummet får lov at sætte sig.
  • Skær et hul med en spids kniv i bunden af hver vandbakkelse og fyld cremen i. Fyld bollerne helt op. Du kan mærke, når de bliver fyldte, fordi vandbakkelserne bliver tunge og nærmest spiler lidt ud fra presset af cremen.

Noter

Vandbakkelser med fyld skal ikke stå og vente for længe, før du serverer dem, for så bliver de bløde.
Tags Blåbær, Fastelavn, Vandbakkelser
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.

Tags: Bageskole, Blåbær, Creme, Fastelavn, Fastelavnsboller, Flødeskum, Fransk, Vandbakkelser

Previous Post: « Green velvet cupcakes – Slytherin eller St. Patrick?
Next Post: Souvlaki til grillen og en anmeldelse af ‘Webers største hits’ »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Kirsten kunz

    26. januar 2019 kl. 10:20

    Kan de stå en 3 timer med fyldet i ?

    Besvar
    • Lene

      26. januar 2019 kl. 10:24

      Hej Kirsten
      Det er i hvert fald på maxgrænsen. Mest fordi vandbakkelsen vil suge væden fra fyldet, så dejen bliver blød.
      Kh Lene

      Besvar
  2. Hanne

    17. februar 2020 kl. 10:12

    Kan man fryse dem inden de bliver bagt.
    Hilsen Hanne

    Besvar
    • Lene Tranberg

      17. februar 2020 kl. 10:14

      Hej Hanne:-)
      Ja, det kan du sagtens. Du behøver ikke tø dem op, før du bager dem. De skal måske have 1-2 minutter længere i ovnen, hvis de kommer direkte fra frost.
      God fornøjelse:-)
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme