• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Kagemand som walesstang – en festlig luksuskagemand til dine fødselsdage

Kagemand som walesstang – en festlig luksuskagemand til dine fødselsdage

26. september 2024 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

I dag er det Bagvrks fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaa. Det er 8 år siden, den første opskrift kom på bloggen. Det var naturligvis de allerbedste boller af dem alle: Gulerodsboller med chiafrø og kærnemælk. Det skal fejres med en luksuskagemand: En kagemand som walesstang. – Eller kagekone i dette tilfælde.

Færdigpyntet kagemand som walesstang opskrift vandbakkelser Bagvrk

Alle kan bage vandbakkelser

Alle kan bage. Og alle kan bage vandbakkelser! (Jo, du kan. Hvis du er mislykkedes med vandbakkelser, er det blot, fordi du ikke har prøvet min opskrift endnu.) Du finder grundopskriften på vandbakkelser her.

Opskriften på vandbakkelser tager udgangspunkt i æggenes vægt. De øvrige ingredienser beregnes ud fra æggene, så dejen altid får den rigtige konsistens, og du slipper for at gætte dig frem til, hvor mange æg der skal i, for at dejen er “passende”.

Vandbakkelser er nemlig lidt kræsne og vil ikke hæve, medmindre alt går op i en højere enhed. Med formlen her, vil du altid kunne bage perfekte, hule vandbakkelser.

Du skal bruge lige så meget vand, som æggene vejer uden skal. Du skal bruge halvt så meget smør og 2/3 så meget mel. Så simpelt er det med den perfekte opskrift.

Hvis du vil lære alle mine tips og tricks om vandbakkelser, skal du læse det her indlæg om eclairs. Der står alt, som er værd at vide.

Vandbakkelse kagemand som walesstang før bagning Bagvrk.dk

6 tips til kagemand som walesstang

Du får her de 6 vigtigste regler, når det gælder vandbakkelser:

  1. Formlen på den perfekte vandbakkelsesdej tager udgangspunkt i æggenes vægt. Når du kender vægten på dem, kan du beregne mængden af de øvrige indgredienser:
    Lad os gå ud fra, at dine æg udslået i en skål vejer 150 g. Det svarer til ca. tre æg, str. M/L. Formlen hedder: 1 – ½ – ⅔ – 1.
    Det vil sige, at du skal bruge lige så meget vand, altså 150 g svarende til 1½ dl. Du skal bruge halvt så meget smør (75 g), ⅔ mel (100 g) og 150 g æg.
    Dejen bliver altid helt perfekt i konsistensen og holder sin form, når den er sprøjtet ud.
  2. Dejen skal afbages godt i gryden. Når du har hældt melet i, skal du varme den op under omrøring, til den bliver blank, glat og 75° varm i midten. Har du ikke et termometer, kan du gå ud fra den tommelfingerregel, at dejen skal afsætte tynde skorper i bunden af gryden – og altså blive glat og blank.
  3. Lad dejen køle af i røreskålen, før du pisker æggene i ét ad gangen. Den afkølede dej må max. være 60° varm, men det gør ikke noget, hvis den er koldere.
  4. Sæt dejen på bagepapiret i en mindre størrelse, end du vil have den endelige kagemand. Når du har lavet dejen rigtigt, hæver den godt op og bliver stor og hul.
  5. Du kan undgå at vandbakkelserne revner ved at bage dem med damp, så skorpedannelsen forsinkes. Fordel en spiseskefuld vand rundt om dejen, lige før du sætter den i ovnen.

6. Lad ovnen være lukket!

Den allerstørste faldgrube ligger i ovnen. Eller rettere i ovnlågen. Du må UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER åbne ovnlågen, før vandbakkelserne er færdigbagte. Det kan simpelthen ikke understreges nok! Hvis du åbner lågen for tidligt, falder dine vandbakkelser sammen.

Det gør de også, hvis du tager dem for tidligt ud. Selvfølgelig skal du holde øje med dem, men du har lys i ovnen og glas i lågen. Du må IKKE åbne lågen for at kigge til dem!

Jeg bager altid med over- og undervarme, og kun én plade ad gangen. Det giver den bedste karamellisering af dejen og den flotteste afbagning.

Den perfekte afbagning på kagemanden er, når hele kagemanden er gyldenbrun, også de steder, hvor dejen er hævet og let revnet. Er samlingerne ikke gyldenbrune, men blot lysebrune eller gule, er dejen ikke bagt nok.

Kagemand som walesstang udvalgt vandbakkelse Bagvrk.dk

Kagemand som walesstang

Det er et genialt kompromis.

Min mand, Morten og jeg er lidt uenige om, hvilken der er den rigtige kagemand. Han er fra Fyn, så der er kun en mulighed: Brunsviger.

Jeg er fra Vestjylland, hvor der kun er én kagemand, som er den rigtige: Vandbakkelseskagemanden, som min mor bagte til alle fødselsdagene (og juleaftensdag, pyntet som en julemand).

Til gengæld er Morten nem at lokke, hvis der er creme, syltetøj og flødeskum i en kage. En af favoritterne er walesstang, så i dag kombineredes vores ønsker i et brag af en fødselsdagskage.

Kagemand som walesstang Bagvrk.dk bagt vandbakkelse

8 år – allerede?

Tiden flyver i godt selskab, og der er sket en del på 8 år. Billederne er blevet bedre, og mine formuleringer er det også. Bagvrk startede nemlig som genoptræning af mit sprog efter svær stress. Øvelse gør også mester indenfor fotografering, ikke kun bagning;-)

Du finder knap 500 opskrifter på Bagvrk.dk, som jeg allesammen kan stå inde for. De er testet i mit eget køkken og min egen ovn. Ingen opskrifter kommer på bloggen, før de virker.

Min mission har været at gøre alting så nemt som muligt. Alle kan bage! Hvis der findes en nemmere genvej til at lykkes, er det den, jeg finder, så du også kan gøre det.

Det eneste, du skal bruge for at lære at bage er øvelse, (lidt tålmodighed) og skudsikre opskrifter. Det sidste sørger jeg for. Øvelsen får du hen ad vejen.

Kagemand som walesstang udvalgt vandbakkelse Bagvrk.dk

Kagemand som walesstang

Luksuskagemand med vandbakkelse, syltetøj, vaniljecreme og flødeskum.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 40 minutter min
Tilb. tid 40 minutter min
Samlet tid 1 time t 20 minutter min
Ret Kage, Lagkage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 12 personer

Ingredienser
  

Vanillecreme

  • 2½ dl mælk
  • 3 æggeblommer
  • 1 tsk vanillesukker
  • 75 g sukker
  • 20 g Maizena majsstivelse

Vandbakkelsesdej

  • 1½ dl vand
  • 75 g smør
  • 100 g hvedemel, gerne med glutenindhold på 12%
  • 150 g æg (3 æg, str. M/L)

Derudover

  • Hindbærsyltetøj
  • Al vanillecremen
  • 5 dl piskefløde 38%
  • 1½ spsk flormelis
  • 1½ tsk vanillesukker
  • Frisk frugt i mundrette stykker
  • Chokoladepynt og/eller slik

Sådan gør du
 

Start med vanillecremen

  • Varm mælken op til kogepunktet i en lille gryde. Imens piskes æg, sukker og vanillesukker godt sammen i en skål. Sigt Maizenaen i æggemassen, og rør det godt ind.
  • Hæld den varme mælk i æggemassen i en tynd stråle. Rør godt, så det hele er blandet, før det hældes tilbage i gryden.
  • Sæt gryden over medium varme, og pisk hele tiden i cremen, så den ikke brænder på. Først bruser det op, men når skummet lægger sig, tykner cremen og er klar.
  • Hæld vanillecremen over i en lav skål. Dæk den til med husholdningsfilm helt ned på overfladen af cremen, så der ikke dannes kondens. Stil cremen i køleskabet, så den køler af.

Vandbakkelse

  • Varm ovnen op til 180° (alm ovn, ikke varmluft). Klargør en bageplade med bagepapir. Tegn en skabelon op på bagsiden af bagepapiret. Kroppen skal være ca 11 cm bred, armene 7×7 cm, hovedet 11×13 cm og kjolen skal skråne udad. Husk, at vandbakkelserne hæver godt op i ovnen, så lav figuren ret slank, men ikke så smal, at flødeskum og creme ikke kan blive liggende.
  • Slå æggene ud i en skål, og vej dem. Ret opskriften til efter vægten af dine æg, så du bruger (vægtmæssigt) lige så meget vand som vægten af æggene. Brug halvdelen af vægten i smør og to tredjedele mel i forhold til æggenes vægt.
  • Varm vand og smør op i en gryde, til det koger. Tag gryden af varmen. Hæld melet i på én gang, og rør dejen glat. Sæt nu gryden tilbage på kogepladen og bag dejen godt igennem, til den er blank, glat og har en kernetemperatur på 75°.
  • Hæld dejen over i en røreskål og lad den køle af til max. 60°. Med en håndmixer eller piskeren på røremaskinen røres ét æg i den afkølede dej ad gangen. Rør godt mellem hvert æg, og skrab skålens sider ned, så dejen bliver samlet og glat, før det næste æg røres i.
  • Fyld dejen i en engangssprøjtepose klargjort med en åben stjernetyl, ca. 11 mm i diameter. Smør en lille klat dej under hvert hjørne af papiret, så det ikke rutscher rundt. Sprøjt vandbakkelsesdejen ud i det ønskede mønster på bagepapiret. Fødder og hænder er en rund kugle.
  • Fordel en spsk vand rundt om kagemanden, og sæt bagepladen med dej ind i nederste tredjedel af ovnen.
  • Bag kagemanden i ca. 40 minutter, indtil den er gyldenbrun. Lad den køle helt af på en bagerist.

Samling og pynt

  • Skyl og klargør frugten og øvrig pynt. Lad frugten tørre på et stykke køkkenrulle.
  • Pisk den afkølede vanillecreme igennem og fyld den i en engangssprøjtepose, hvor spidsen klippes af.
  • Pisk fløden stiv med flormelis og vanillesukker. Fyld flødeskummet i en sprøjtepose, klargjort med en stjernetyl.
  • Læg kagemanden på et fad. Smør marmelade på, men ikke helt ud til kanten. Fyld vanillecremen ovenpå, igen ikke helt ud til kanterne. Prik et hul i hænder og fødder og fyld vanillecreme deri.
  • Pynt kagemanden med flødeskum, før der pyntes med frugt, bær, chokolade og evt. slik.

Noter

Vandbakkelser skal spises, kort efter de er samlet og pyntet. De bliver bløde af at stå. 
 
 
Vil du forberede dig i god tid, kan du sprøjte dejen ud på bagepapir og fryse den ned. Dejen behøver ikke blive tøet op før bagning, men du skal bage den et par minutter længere.
 
Det er også en mulighed at sprøjte dejen ud og sætte i køleskabet – eller blot lade dejen ligge i sprøjteposen. Den kan fint holde sig et døgns tid i køleskabet.
Tags Flødeskum, Fødselsdag, Vandbakkelser, Vanille

Tags: Dansk klassiker, Familiefavorit, Flødekage, Fødselsdag, Gæster, Vandbakkelser

Previous Post: « Rosmarinciabatta – flutes med rosmarin er lækkert til din grillmad
Next Post: Halloweenopskrifter – Bagvrks 13 bedste opskrifter på uhygge »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk profilbillede Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - 🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - og her hos mig betyder det flagkage, selvfølgelig!
For når man ikke har en flagstang, må man bage det selv😉

Den her klassiker med jordbær og hyldeblomstmousse går man aldrig galt i byen med - og du finder opskriftslink i min story (eller på bloggen, hvis du ser med senere: Søg på flagkage på Bagvrk.dk).

🎂 Pro tip: Hyldeblomstmoussen skal være stiv - ligesom nationalfølelsen i dag🇩🇰🇩🇰

#flagkage #valdemarsdag #dannebrogskage #bagvrk #søndagskage #allekanbage #hjemmebag #hjemmebagt #lagkage #lækkersulten #lækkerier
🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot 🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot bolle?
De her fibersnegle er grove, men med masser af bid, saft og smag🤎
Perfekte til madpakken, brunchbordet eller som et lækkert mellemmåltid. 

👩🏼‍🍳Vil du bage med? Opskriften finder du i første kommentar👇🏻
🎥 Næste gang viser jeg forskellen på at skære med kniv vs. sytråd - det gør faktisk en verden til forskel!

👉🏻 Gem opskriften til næste bagedag. 
📲 Send reelen til én, der elsker snegle med god samvittighed. 
❤️ Synes godt om, hvis du vil se flere nemme og lækre hverdagssnacks!

#fibersnegle #sundeboller #hjemmebag #bageglæde #bagværk #bollerderdur #madpakkeinspiration #bagvrk #bagedag #nemmeopskrifter #hverdagsmad #brunchideer #snackinspiration #allekanbage #hjemmebagteboller #hjemmebagt #nemopskrift
Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af de Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af dem.
Det er simpelt, smagfuldt og ret svært ikke at elske:
Supernem dej, tynd, sprød skorpe, luftig krumme - og den magiske kombination af olivenolie, flagesalt og rosmarin.

Det passer til alt fra suppe og salat til tapas og grill - og det kræver hverken langtidshævning eller avanceret teknik.

Swipe for opskriften, gem den - og bag et brød, der stjæler opmærksomheden ved bordet.

Hvad ville du servere det til?

#allekanbage #bageglæde #focaccia #madbrød #hjemmebag #brødbagning #gærbrød #gærdej #bagværk #bagvrk #hjemmebagt #italienskbrød #lækkersulten #nemopskrift #nemmeopskrifter
Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte glasset for det sidste af en ny, lækker dessert - og så sprang der nærmest et stykke kage af skeen og ned på gulvet🤷🏼‍♀️😂

Ingen kom til skade under optagelsen af denne film😉😅

Ha’ en skøn onsdag😃

#allekanbage #bagvrk #fraklip #ups #dessertiglas #lækkersulten #lækkerier #grinlidtafdigselv #grinlidtmere #værglad #smil
🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎨🍞
I dag får du begge dele på én gang!
Mens Mozart spiller, danser mine fingre blidt hen over dejen, for focaccia skal prikkes med kærlighed 💛

Det her er verdens nemmeste og bedste madbrød - og ALLE kan være med! 🙌🏻

Om et par dage deler jeg opskriften i en karrusel, så du også kan trylle en luftig, sprød og lækker focaccia frem i dit eget køkken 🫒🥰

Indtil da: Læn dig tilbage, nyd musikken – og glæd dig til at bage med 🎵
Ha’ en skøn weekend☺️

#allekanbage #bagvrk #hjemmebag #focaccia #madbrød #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #nemmeopskrifter #nemopskrift #italienskbrød
Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i d Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i dag🤩🍕
Derfor er det deep pan pizza-aften hos os i dag🍕🎉 (Og så endda på en fredag😉)

Hvorfor? Fordi du simpelthen ikke får bedre pizza end den her! (Har du smagt den, ved du, jeg har ret😉)

Deep pan pizzaen har en ultratynd, sprød skorpe, et luftigt indre, og det lækreste fyld på toppen: Blød, frisk mozzarella, en supernem tomatsauce, pepperoni, jalapenos og oregano.

En simpel, seriøst lækker, smovsende, saftig, sprød, sanselig, spektakulær, sørens god pizza!

Behøver du (virkelig?) flere gode argumenter, kan du gemme opslaget her, så du har opskriften til en anden dag. 

Det var bare det. Dejlig pizzadag til dig😃🍕

#pizzafredag #deeppanpizza #bagvrkspizza #allekanbage #verdensbedstepizza #pizzaaften #pizzapizzapizza #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #hjemmebagtpizza #bagvrk
Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponer Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponere! 😍
Her viser jeg, hvordan du samler den - trin for trin. Det er faktisk meget lettere, end du tror 💪🏻

💬 Har du prøvet at bage den? Eller tør du godt kaste dig ud i det? Skriv “JA” i kommentaren, hvis du er klar! 🙌🏻

👉🏻 Selve opskriften finder du i min karrusel fra den 17. maj - scroll tilbage og gem den, hvis du ikke allerede har gjort det 💾 (Eller søg den frem på Bagvrk.dk)

🎥 Gem videoen her, så du kan finde den igen, når dejen er klar!

Rigtig god bagelyst☺️

#bagværk #kanelsnegl #kæmpekanelsnegl #bageglæde #bagvrk #hjemmebag #kageinspiration  #reelopskrift #allekanbage #hjemmebagt #lækkersulten #lækkerier #nemmeopskrifter #nemopskrift
Tør du lade være? Hvis du også følger mig, få Tør du lade være?
Hvis du også følger mig, får du alle mine tips og tricks til at lykkes med bagværk i køkkenet - direkte i dit feed😊

#bagvrk #allekanbage #hjemmebag #bageglæde #bagværk #hjemmebagt #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad m 🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad med dig?

Det får ikke problemerne til at forsvinde, men måske hjælper det lidt😁😂

#godtråd #bagvrk #allekanbage #bageglæde #kageterapi #bageterapi
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Vandbakkelseskagemand til fødselsdag – sådan gør du!
  • Grundopskrift på marengs – den perfekte oversigt

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme