• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Personligt / Bagning mod stress – en personlig historie

Bagning mod stress – en personlig historie

11. maj 2018 af Lene Tranberg

Det er tid til et personligt indlæg om stress. Det er med en sugen i maven og hjertebanken, jeg skriver dette indlæg til jer, for det er ikke ofte, jeg taler om min stress, og jeg bliver stadig dybt berørt, når jeg gør det. Her er historien om Bagning mod stress.

I november sidste år blev jeg kontaktet af Magasinet Sundhed, om jeg havde lyst til at dele en opskrift i magasinet og kort fortælle et par ord om bloggen og mig selv? Det blev til nogle mails frem og tilbage, før de besluttede, at min historie om, at bagning med nærvær er min form for mindfulness, var for vigtig til, at den kun skulle være en lille boks sammen med en opskrift.

I stedet blev min lille historie om supercomputeren, der knækkede et kabel, så der ikke længere var kontakt til harddisken, en del af et tema i bladet, bl.a. sammen med et interview med balletmester på Det Kongelige Teater, Nikolaj Hübbe. – Jeg er endda nævnt i lederen sammen med Nikolaj:-)

Har du lyst til at læse magasinet, og hvad de i øvrigt skriver om mindfulness, kan du læse mere via dette link: Magasinet Sundhed, maj 2018.

Opskriften

Der blev også plads til en opskrift fra bloggen i Magasinet Sundhed. – Det der skulle have været “hovedhistorien” om mig, blev en sidebemærkning. Hvilken opskrift valgte jeg? Der er mange gode og populære opskrifter på bloggen, men der var ingen tvivl for mig: Gulerodsbollerne med kærnemælk og chiafrø var min allerførste opskrift. Det var også den, der satte gang i min process med genoptræning. Derfor skulle det være den. (Derudover er det stadig den allermest læste opskrift på bloggen…)

Bagning mod stress, fra Magasinet Sundhed
Portrættet er taget af min mand, Morten Rosford Tranberg. Teksten er er et screenshot fra den elektroniske udgave af Magasinet Sundhed.

Bagning mod stress – min tekst

Det knækkede kabel

Har du hørt om supercomputeren, som en dag slukkede af sig selv? På harddisken lå al den information, som var samlet gennem 45 år: GPS koordinater, ansigter parret med navne, Lademanns leksikon, ordbøger med engelsk og tysk. En gigantisk hukommelse med millioner af oplysninger.

De havde været tilgængelige med en lynhurtig kabelforbindelse, men kablet var knækket. Der var ingen kontakt til harddisken overhovedet, og på skærmen stod cursoren og blinkede tomt. Den supercomputer var mig, og harddisken var min hjerne, der var sat ud af spil pga. svær stress forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø. De fysiske symptomer var mange og overvældende. En sej kamp tilbage mod livet skulle begynde.

Jeg havde mistet mange kognitive funktioner: Evnen til at finde vej, at genkende andre mennesker, mit sprog og evnen til at formulere mig. Jeg holdt op med at tale med andre end min nærmeste familie. Jeg kunne ikke finde ordene og var følsom overfor støj.

Jeg blev tilbudt kurser i mindfulness og stresshåndtering. Åndedrætsøvelser, yoga, fysisk træning, samtaler med psykolog. Flere timers tortur hver uge, fordi jeg fór vild på vej derhen, og fordi jeg kunne ikke rumme at være sammen med andre mennesker. Jeg stortudede, hver gang jeg skulle åbne munden.

Mindfulness

Det eneste sted, jeg følte mig rigtig tryg, var hjemme. ‘Bevidst nærvær’ er en af kerneøvelserne i mindfulness sammen med vejrtrækningsøvelser. Jeg fandt ud af, at når jeg stod ved mit køkkenbord med fingrene i en dej, kunne jeg koncentrere mig om netop det, som jeg var i færd med og lukke alt det andet ‘rod’ ude af min bevidsthed. At fodre en surdej blev pludselig meditativt og en øvelse i at være til stede.

Men for at jeg kunne huske, hvad jeg puttede i dejen, var jeg nødt til at skrive alt ned i den rigtige rækkefølge og mængde. Ellers kunne jeg ikke gentage opskriften eller forbedre den næste gang. Så snart jeg havde æltet dejen, vidste jeg ikke længere, hvad jeg havde puttet i, medmindre det var skrevet ned.

Bloggen

For at genoptræne min formuleringsevne og mit sprog, lavede jeg en blog, Bagvrk.dk. Dermed fik jeg et sted, hvor jeg kunne omsætte mine små papirlapper til opskrifter og skrive fremgangsmåden ned, så jeg kunne bage det igen. Den allerførste opskrift var disse gulerodsboller, som blev til på en heldig dag.

Bagvrk er bagværk bagt med nærvær. Jeg er omhyggelig med at notere mine opskrifter og fremgangsmåder i processen og er til stede i nuet, mens jeg bager. Jeg har aldrig bagt ret meget tidligere, men fandt ud af, at bagning gav ro i krop og hoved. Bagning mod stress er godt.

Jeg deler mine opskrifter på Bagvrk.dk for at inspirere andre til at bage selv og vise, at bagning ikke er magi, men kun et spørgsmål om at øve sig. Sundhed er ikke kun at spise sundt eller motionere. Sundhed er også den psykiske sundhed, hvor bagning kan bruges meditativt – og samtidig nydes, når bagværket har været i ovnen.

P.S.

Tak, fordi du læste med. Og tak, fordi du er her<3

Brunsvigersovs-IG

Tags: Mindfulness, Nærvær, Personligt, Stress

Previous Post: « Marcipansnittetærte – sød og feminin til kaffen
Next Post: Eclairs og den perfekte guide til vandbakkelser »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lise Melgaard

    11. maj 2018 kl. 10:46

    ❤️

    Svar
    • Lene

      11. maj 2018 kl. 10:53

      Tak, Lise<3
      Kh Lene

      Svar
  2. Hanne Camilla Dyrnes

    11. maj 2018 kl. 10:56

    Hei Lene, det er sterkt å lese din historie. Stress er så mangt, og det er viktig at noen sier at det ikke bare er at man har for mye å gjøre som fremskaper stress. Det er desto mer hyggelig å høre at du fant din egen mindfulness som også kan glede andre! Jeg ønsker deg lykke til videre.
    Klem fra Hanne

    Svar
    • Lene

      11. maj 2018 kl. 11:00

      Kære Hanne:-)
      Tusind tak for din søde kommentar<3
      Jeg synes stadig, stress er svært at tale om, især når den ikke kun er kommet af for mange opgaver.
      Ha’ en dejlig weekend:-)
      Knus Lene

      Svar
  3. Nicoline

    11. maj 2018 kl. 10:58

    Du er simpelthen så sej Lene! Det er virkelig godt skrevet, kæmpe klapsalve og kram fra mig til dig 🙂

    Svar
    • Lene

      11. maj 2018 kl. 11:01

      Årh, hvor er du sød, Nicoline:-) Tusind tak<3
      Kh Lene

      Svar
  4. Nidde

    11. maj 2018 kl. 14:06

    Der har du lige ramt plet. Så flot du tør sige det højt, og at du bliver hørt. Ikke alle er så heldige… desværre. Kæmper selv en daglig kamp. Her er det så også gået meget ud over fysikken med to kroniske sygdomme oveni. Flere af din slags

    Svar
    • Lene

      11. maj 2018 kl. 16:03

      Tusind tak for din søde kommentar, Nidde❤️ Jeg tør heller ikke sige det højt, men nu blev jeg heldigvis spurgt og fik mulighed for at svare
      Jeg håber alt det bedst for dig❤️
      Kh Lene

      Svar
  5. Helle

    11. maj 2018 kl. 16:51

    Hej Lene,
    Kan kun sige at Du er en sej Q ❤️

    Tak for at Du deler så meget af Dig selv,tror det er godt for Dig og andre,som desværre også har oplevet stress, der er jo grænser for hvor meget man kan have i sin rygsæk,at få talt om det, og sat ord på hvordan man har det ❤️ En leder burde tage ansvar, og gå på noget kursus,hvordan man håndterer medarbejderes stress tærskel, så man får nogen værktøjer i værktøjskassen,som man kan tage frem og bruge ❤️

    Dejligt at Du har fundet din vej,ønsker Dig alt godt fremover ❤️
    Og tak for at lærer Dig at kende ❤️

    Kram fra mig ❤️

    Svar
    • Lene

      11. maj 2018 kl. 16:57

      Hej Helle:-)
      Tusind tak for dine søde ord:-) Det har været meget grænseoverskridende for mig at fortælle om, men kan det hjælpe bare én, som når at komme væk i tide, vil det glæde mig meget;-)
      Kh Lene

      Svar
  6. Katrine Raselli

    11. maj 2018 kl. 20:08

    Kæreste Lene
    Jeg ved hvad du bokser med, jeg har jo desværre selv været der for et par år siden, og jeg ved jo godt at jeg aldrig bliver den samme som før stressen ramte mig, men forhåbentlig er jeg blevet en bedre udgave af mig selv. Jeg føler at jeg mærker mig selv bedre nu, og mærker hvad jeg har brug for. Mange vil nok tænke at jeg bager ALT for meget pt, men vi er i en situation herhjemme( vores lille søn er blevet udredt med ADHD og er nede i hul nu, hvor man skal kæmpe for at blive hørt/forstået bla. i skolen) hvor jeg har brug for et frirum, og mit frirum er når jeg bager!!!!
    Jeg føler med dig, syntes du er sej at du kæmper dig tilbage på din egen måde. Det er vigtigt at føle efter, hvad der føles rigtigt, og så følge det.
    Sejt at du er åben om det, det er svært at snakke om

    Svar
    • Lene

      11. maj 2018 kl. 20:17

      Kære Katrine:-)
      Åh, jeg krydser fingre for, at I og jeres søn får den hjælp, som I har behov for❤️ Godt, at du er ude på den anden side af stress og kan mærke dig selv. Det er der INGEN andre, der kan, uanset hvor “velmenende” de er:-)
      Du får en kæmpe krammer fra mig og en highfive for at bage dig til ro i dit frirum.
      Kh Lene

      Svar
  7. Susanne Kristensen

    14. maj 2018 kl. 6:34

    Du er fortsat en stor inspiration for os alle, Lene! Især fordi det lykkes dig at formidle din personlige strategi på en måde, så det bliver en præsentation af, hvad der har virket for dig og ikke en opskrift til, hvordan vi alle kan bekæmpe stress. Lige præcis en inspiration og ikke instruktion. Det gør en verden til forskel.

    Svar
    • Lene

      14. maj 2018 kl. 6:47

      Årh, tak, Susanne:-) Du ved jo i hvert fald, hvilken tilstand jeg kom i, da vi mødtes første gang. (Og de næste mange gange…)
      Nej, jeg kan skrive en instruktion i, hvordan man laver marengs eller vandbakkelser, men når det kommer til stress, ved jeg kun, hvad der har virket for mig. “Man finder jo sin egen dybde”, som Frits Helmuth siger i Blinkende Lygter. – Også i overført betydning<3
      Du har virkelig reddet min mandag. TAK<3

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk profilbillede Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot 🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot bolle?
De her fibersnegle er grove, men med masser af bid, saft og smag🤎
Perfekte til madpakken, brunchbordet eller som et lækkert mellemmåltid. 

👩🏼‍🍳Vil du bage med? Opskriften finder du i første kommentar👇🏻
🎥 Næste gang viser jeg forskellen på at skære med kniv vs. sytråd - det gør faktisk en verden til forskel!

👉🏻 Gem opskriften til næste bagedag. 
📲 Send reelen til én, der elsker snegle med god samvittighed. 
❤️ Synes godt om, hvis du vil se flere nemme og lækre hverdagssnacks!

#fibersnegle #sundeboller #hjemmebag #bageglæde #bagværk #bollerderdur #madpakkeinspiration #bagvrk #bagedag #nemmeopskrifter #hverdagsmad #brunchideer #snackinspiration #allekanbage #hjemmebagteboller #hjemmebagt #nemopskrift
Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af de Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af dem.
Det er simpelt, smagfuldt og ret svært ikke at elske:
Supernem dej, tynd, sprød skorpe, luftig krumme - og den magiske kombination af olivenolie, flagesalt og rosmarin.

Det passer til alt fra suppe og salat til tapas og grill - og det kræver hverken langtidshævning eller avanceret teknik.

Swipe for opskriften, gem den - og bag et brød, der stjæler opmærksomheden ved bordet.

Hvad ville du servere det til?

#allekanbage #bageglæde #focaccia #madbrød #hjemmebag #brødbagning #gærbrød #gærdej #bagværk #bagvrk #hjemmebagt #italienskbrød #lækkersulten #nemopskrift #nemmeopskrifter
Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte glasset for det sidste af en ny, lækker dessert - og så sprang der nærmest et stykke kage af skeen og ned på gulvet🤷🏼‍♀️😂

Ingen kom til skade under optagelsen af denne film😉😅

Ha’ en skøn onsdag😃

#allekanbage #bagvrk #fraklip #ups #dessertiglas #lækkersulten #lækkerier #grinlidtafdigselv #grinlidtmere #værglad #smil
🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎨🍞
I dag får du begge dele på én gang!
Mens Mozart spiller, danser mine fingre blidt hen over dejen, for focaccia skal prikkes med kærlighed 💛

Det her er verdens nemmeste og bedste madbrød - og ALLE kan være med! 🙌🏻

Om et par dage deler jeg opskriften i en karrusel, så du også kan trylle en luftig, sprød og lækker focaccia frem i dit eget køkken 🫒🥰

Indtil da: Læn dig tilbage, nyd musikken – og glæd dig til at bage med 🎵
Ha’ en skøn weekend☺️

#allekanbage #bagvrk #hjemmebag #focaccia #madbrød #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #nemmeopskrifter #nemopskrift #italienskbrød
Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i d Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i dag🤩🍕
Derfor er det deep pan pizza-aften hos os i dag🍕🎉 (Og så endda på en fredag😉)

Hvorfor? Fordi du simpelthen ikke får bedre pizza end den her! (Har du smagt den, ved du, jeg har ret😉)

Deep pan pizzaen har en ultratynd, sprød skorpe, et luftigt indre, og det lækreste fyld på toppen: Blød, frisk mozzarella, en supernem tomatsauce, pepperoni, jalapenos og oregano.

En simpel, seriøst lækker, smovsende, saftig, sprød, sanselig, spektakulær, sørens god pizza!

Behøver du (virkelig?) flere gode argumenter, kan du gemme opslaget her, så du har opskriften til en anden dag. 

Det var bare det. Dejlig pizzadag til dig😃🍕

#pizzafredag #deeppanpizza #bagvrkspizza #allekanbage #verdensbedstepizza #pizzaaften #pizzapizzapizza #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #hjemmebagtpizza #bagvrk
Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponer Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponere! 😍
Her viser jeg, hvordan du samler den - trin for trin. Det er faktisk meget lettere, end du tror 💪🏻

💬 Har du prøvet at bage den? Eller tør du godt kaste dig ud i det? Skriv “JA” i kommentaren, hvis du er klar! 🙌🏻

👉🏻 Selve opskriften finder du i min karrusel fra den 17. maj - scroll tilbage og gem den, hvis du ikke allerede har gjort det 💾 (Eller søg den frem på Bagvrk.dk)

🎥 Gem videoen her, så du kan finde den igen, når dejen er klar!

Rigtig god bagelyst☺️

#bagværk #kanelsnegl #kæmpekanelsnegl #bageglæde #bagvrk #hjemmebag #kageinspiration  #reelopskrift #allekanbage #hjemmebagt #lækkersulten #lækkerier #nemmeopskrifter #nemopskrift
Tør du lade være? Hvis du også følger mig, få Tør du lade være?
Hvis du også følger mig, får du alle mine tips og tricks til at lykkes med bagværk i køkkenet - direkte i dit feed😊

#bagvrk #allekanbage #hjemmebag #bageglæde #bagværk #hjemmebagt #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad m 🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad med dig?

Det får ikke problemerne til at forsvinde, men måske hjælper det lidt😁😂

#godtråd #bagvrk #allekanbage #bageglæde #kageterapi #bageterapi
Skal du bruge dejspade eller dejkrog til gærdej? Skal du bruge dejspade eller dejkrog til gærdej?
Svaret er: Dem begge! 🙌

Først samler jeg dejen - og ælter smørret i - med dejspaden.

Så tilsætter jeg resten af melet og skifter til dejkrogen.

Nu skal der æltes, til dejen er blank, slipper skålen og kan trækkes ud i et flot glutenvindue - det er dér, magien sker! ✨🥰

En lille ting, der gør en kæmpe forskel for din gærdej!

#bagvrk #allekanbage #bagetip #bageglæde #bagvrkssmåtipsstorforskel #bagvrksbageskole #bagvrkssmåtips #hjemmebag #hjemmebagt #bagværk #gærdej #gærbrød #røremaskine
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Fibersnegle – Sunde boller og et smart trick
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme