Det er tid til et personligt indlæg om stress. Det er med en sugen i maven og hjertebanken, jeg skriver dette indlæg til jer, for det er ikke ofte, jeg taler om min stress, og jeg bliver stadig dybt berørt, når jeg gør det. Her er historien om Bagning mod stress.
I november sidste år blev jeg kontaktet af Magasinet Sundhed, om jeg havde lyst til at dele en opskrift i magasinet og kort fortælle et par ord om bloggen og mig selv? Det blev til nogle mails frem og tilbage, før de besluttede, at min historie om, at bagning med nærvær er min form for mindfulness, var for vigtig til, at den kun skulle være en lille boks sammen med en opskrift.
I stedet blev min lille historie om supercomputeren, der knækkede et kabel, så der ikke længere var kontakt til harddisken, en del af et tema i bladet, bl.a. sammen med et interview med balletmester på Det Kongelige Teater, Nikolaj Hübbe. – Jeg er endda nævnt i lederen sammen med Nikolaj:-)
Har du lyst til at læse magasinet, og hvad de i øvrigt skriver om mindfulness, kan du læse mere via dette link: Magasinet Sundhed, maj 2018.
Opskriften
Der blev også plads til en opskrift fra bloggen i Magasinet Sundhed. – Det der skulle have været “hovedhistorien” om mig, blev en sidebemærkning. Hvilken opskrift valgte jeg? Der er mange gode og populære opskrifter på bloggen, men der var ingen tvivl for mig: Gulerodsbollerne med kærnemælk og chiafrø var min allerførste opskrift. Det var også den, der satte gang i min process med genoptræning. Derfor skulle det være den. (Derudover er det stadig den allermest læste opskrift på bloggen…)
Portrættet er taget af min mand, Morten Rosford Tranberg. Teksten er er et screenshot fra den elektroniske udgave af Magasinet Sundhed.
Bagning mod stress – min tekst
Det knækkede kabel
Har du hørt om supercomputeren, som en dag slukkede af sig selv? På harddisken lå al den information, som var samlet gennem 45 år: GPS koordinater, ansigter parret med navne, Lademanns leksikon, ordbøger med engelsk og tysk. En gigantisk hukommelse med millioner af oplysninger.
De havde været tilgængelige med en lynhurtig kabelforbindelse, men kablet var knækket. Der var ingen kontakt til harddisken overhovedet, og på skærmen stod cursoren og blinkede tomt. Den supercomputer var mig, og harddisken var min hjerne, der var sat ud af spil pga. svær stress forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø. De fysiske symptomer var mange og overvældende. En sej kamp tilbage mod livet skulle begynde.
Jeg havde mistet mange kognitive funktioner: Evnen til at finde vej, at genkende andre mennesker, mit sprog og evnen til at formulere mig. Jeg holdt op med at tale med andre end min nærmeste familie. Jeg kunne ikke finde ordene og var følsom overfor støj.
Jeg blev tilbudt kurser i mindfulness og stresshåndtering. Åndedrætsøvelser, yoga, fysisk træning, samtaler med psykolog. Flere timers tortur hver uge, fordi jeg fór vild på vej derhen, og fordi jeg kunne ikke rumme at være sammen med andre mennesker. Jeg stortudede, hver gang jeg skulle åbne munden.
Mindfulness
Det eneste sted, jeg følte mig rigtig tryg, var hjemme. ‘Bevidst nærvær’ er en af kerneøvelserne i mindfulness sammen med vejrtrækningsøvelser. Jeg fandt ud af, at når jeg stod ved mit køkkenbord med fingrene i en dej, kunne jeg koncentrere mig om netop det, som jeg var i færd med og lukke alt det andet ‘rod’ ude af min bevidsthed. At fodre en surdej blev pludselig meditativt og en øvelse i at være til stede.
Men for at jeg kunne huske, hvad jeg puttede i dejen, var jeg nødt til at skrive alt ned i den rigtige rækkefølge og mængde. Ellers kunne jeg ikke gentage opskriften eller forbedre den næste gang. Så snart jeg havde æltet dejen, vidste jeg ikke længere, hvad jeg havde puttet i, medmindre det var skrevet ned.
Bloggen
For at genoptræne min formuleringsevne og mit sprog, lavede jeg en blog, Bagvrk.dk. Dermed fik jeg et sted, hvor jeg kunne omsætte mine små papirlapper til opskrifter og skrive fremgangsmåden ned, så jeg kunne bage det igen. Den allerførste opskrift var disse gulerodsboller, som blev til på en heldig dag.
Bagvrk er bagværk bagt med nærvær. Jeg er omhyggelig med at notere mine opskrifter og fremgangsmåder i processen og er til stede i nuet, mens jeg bager. Jeg har aldrig bagt ret meget tidligere, men fandt ud af, at bagning gav ro i krop og hoved.
Jeg deler mine opskrifter på Bagvrk.dk for at inspirere andre til at bage selv og vise, at bagning ikke er magi, men kun et spørgsmål om at øve sig. Sundhed er ikke kun at spise sundt eller motionere. Sundhed er også den psykiske sundhed, hvor bagning kan bruges meditativt – og samtidig nydes, når bagværket har været i ovnen.
P.S.
Tak, fordi du læste med. Og tak, fordi du er her<3
Lise Melgaard
11. maj 2018 kl. 10:46❤️
Lene
11. maj 2018 kl. 10:53Tak, Lise<3
Kh Lene
Hanne Camilla Dyrnes
11. maj 2018 kl. 10:56Hei Lene, det er sterkt å lese din historie. Stress er så mangt, og det er viktig at noen sier at det ikke bare er at man har for mye å gjøre som fremskaper stress. Det er desto mer hyggelig å høre at du fant din egen mindfulness som også kan glede andre! Jeg ønsker deg lykke til videre.
Klem fra Hanne
Lene
11. maj 2018 kl. 11:00Kære Hanne:-)
Tusind tak for din søde kommentar<3
Jeg synes stadig, stress er svært at tale om, især når den ikke kun er kommet af for mange opgaver.
Ha’ en dejlig weekend:-)
Knus Lene
Nicoline
11. maj 2018 kl. 10:58Du er simpelthen så sej Lene! Det er virkelig godt skrevet, kæmpe klapsalve og kram fra mig til dig 🙂
Lene
11. maj 2018 kl. 11:01Årh, hvor er du sød, Nicoline:-) Tusind tak<3
Kh Lene
Nidde
11. maj 2018 kl. 14:06Der har du lige ramt plet. Så flot du tør sige det højt, og at du bliver hørt. Ikke alle er så heldige… desværre. Kæmper selv en daglig kamp. Her er det så også gået meget ud over fysikken med to kroniske sygdomme oveni. Flere af din slags
Lene
11. maj 2018 kl. 16:03Tusind tak for din søde kommentar, Nidde❤️ Jeg tør heller ikke sige det højt, men nu blev jeg heldigvis spurgt og fik mulighed for at svare
Jeg håber alt det bedst for dig❤️
Kh Lene
Helle
11. maj 2018 kl. 16:51Hej Lene,
Kan kun sige at Du er en sej Q ❤️
Tak for at Du deler så meget af Dig selv,tror det er godt for Dig og andre,som desværre også har oplevet stress, der er jo grænser for hvor meget man kan have i sin rygsæk,at få talt om det, og sat ord på hvordan man har det ❤️ En leder burde tage ansvar, og gå på noget kursus,hvordan man håndterer medarbejderes stress tærskel, så man får nogen værktøjer i værktøjskassen,som man kan tage frem og bruge ❤️
Dejligt at Du har fundet din vej,ønsker Dig alt godt fremover ❤️
Og tak for at lærer Dig at kende ❤️
Kram fra mig ❤️
Lene
11. maj 2018 kl. 16:57Hej Helle:-)
Tusind tak for dine søde ord:-) Det har været meget grænseoverskridende for mig at fortælle om, men kan det hjælpe bare én, som når at komme væk i tide, vil det glæde mig meget;-)
Kh Lene
Katrine Raselli
11. maj 2018 kl. 20:08Kæreste Lene
Jeg ved hvad du bokser med, jeg har jo desværre selv været der for et par år siden, og jeg ved jo godt at jeg aldrig bliver den samme som før stressen ramte mig, men forhåbentlig er jeg blevet en bedre udgave af mig selv. Jeg føler at jeg mærker mig selv bedre nu, og mærker hvad jeg har brug for. Mange vil nok tænke at jeg bager ALT for meget pt, men vi er i en situation herhjemme( vores lille søn er blevet udredt med ADHD og er nede i hul nu, hvor man skal kæmpe for at blive hørt/forstået bla. i skolen) hvor jeg har brug for et frirum, og mit frirum er når jeg bager!!!!
Jeg føler med dig, syntes du er sej at du kæmper dig tilbage på din egen måde. Det er vigtigt at føle efter, hvad der føles rigtigt, og så følge det.
Sejt at du er åben om det, det er svært at snakke om
Lene
11. maj 2018 kl. 20:17Kære Katrine:-)
Åh, jeg krydser fingre for, at I og jeres søn får den hjælp, som I har behov for❤️ Godt, at du er ude på den anden side af stress og kan mærke dig selv. Det er der INGEN andre, der kan, uanset hvor “velmenende” de er:-)
Du får en kæmpe krammer fra mig og en highfive for at bage dig til ro i dit frirum.
Kh Lene
Susanne Kristensen
14. maj 2018 kl. 6:34Du er fortsat en stor inspiration for os alle, Lene! Især fordi det lykkes dig at formidle din personlige strategi på en måde, så det bliver en præsentation af, hvad der har virket for dig og ikke en opskrift til, hvordan vi alle kan bekæmpe stress. Lige præcis en inspiration og ikke instruktion. Det gør en verden til forskel.
Lene
14. maj 2018 kl. 6:47Årh, tak, Susanne:-) Du ved jo i hvert fald, hvilken tilstand jeg kom i, da vi mødtes første gang. (Og de næste mange gange…)
Nej, jeg kan skrive en instruktion i, hvordan man laver marengs eller vandbakkelser, men når det kommer til stress, ved jeg kun, hvad der har virket for mig. “Man finder jo sin egen dybde”, som Frits Helmuth siger i Blinkende Lygter. – Også i overført betydning<3
Du har virkelig reddet min mandag. TAK<3