• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Gulerodsmuffins med indbagt kagepynt

Gulerodsmuffins med indbagt kagepynt

29. oktober 2019 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Har du nogle gange lyst til at pynte din kage på en anden måde, end man plejer? Hvordan får man almindelige (men utroligt lækre) gulerodsmuffins til at blive noget særligt? Man laver kagepynt med indbagt motiv.

Jack Skellington på gulerodsmuffins Halloween Bagvrk.dk

Junior havde kage med i skole i går. Han går i 9. klasse, men alligevel ser hele klassen frem til, at netop han har kage med. Man bliver aldrig for gammel til at glæde sig til specielle kager. Og jeg bliver aldrig for gammel til at lege med og finde på noget særligt.

En klassens time kage skal kunne transporteres uden at komme til skade. Den skal være nem at bage, for der skal være kage til hele årgangen på 31 elever plus et par lærere.

For at en kage passer til mit energiniveau eller mangel på samme, skal en kage kunne laves i etaper, så jeg kan hvile mig ind imellem.

Jack Skellington som indbagt pynt på gulerodsmuffins Halloween Bagvrk.dk

Indbagt kagepynt?

Jeg ved ikke, hvad det hedder. Derfor kalder jeg det indbagt kagepynt og håber, at du finder frem til min vejledning og opskrift alligevel.

Der er tale om et motiv, som er tegnet op med dej og derefter bagt med en dej henover. Lidt ligesom et sukkerprint. Bare håndlavet.

Indbagte motiver som kagepynt Jack Skellington Halloween Bagvrk.dk

Måske synes du, det lyder helt vildt besværligt. Men hvis du vælger et enkelt motiv som mit Jack Skellington, er det til at have med at gøre. Og du får nogle helt særlige kager ud af det.

Kunne du forestille dig et indbagt motiv til et bryllup? En rund fødselsdag? Et babyshower? Der er uendelige muligheder med motivet. Det er kun din fantasi, der sætter grænser.

Du har også helt frit slag med størrelsen på motivet. Jeg stak motiverne ud med en rund udstikker på 7 cm i diameter, så jeg kunne sætte den på gulerodsmuffins. Men ville du have haft den i ét stykke på en bradepandekage, havde det også været en mulighed.

Motivet skal være spejlvendt!

Jeg kan ikke understrege dette tit nok. Dit motiv skal være spejlvendt af det endelige motiv, når du tegner det op. Når dejen hældes henover og bages sammen med motivet, bliver det endelige motiv spejlvendt af din tegning, når du vender det om og trækker bagepapiret af.

Husk det nu;-)

Jeg har leget med skrivedej før. Mit første værk var en kakaoroulade til bloggens et års fødselsdag. Dernæst fulgte en halloweenroulade, en Knæk Cancer kage og endelig en bagt kant til en lagkage, jeg lavede til bloggens tre års fødselsdag.

Jack Skellington som indbagt pynt på gulerodsmuffins Halloween Bagvrk.dk

Det er halloween

Så selvfølgelig skal der en smule uhygge til. Det var jo derfor, Junior havde valgt denne uge til at have kage med til klassens time. For at jeg kunne få lov at lege og finde på noget anderledes og måske endda spektakulært.

Valg af motivet faldt på Jack Skellington fra Nightmare Before Christmas. Han er underfundig og uhyggelig på den flinke måde. Og så er han letgenkendelig for alle, som kender ham. For alle dem, der ikke kender ham, er han stadig letgenkendelig, fordi man ikke er i tvivl om, at han har noget med halloween at gøre.

Kagerne under den bagte kagetop er gulerodsmuffins. En god, svampet én med masser af krydderier og naturligvis gulerødder. Gulerodsmuffins er nemme at bage. Dejen skal blot røres sammen med en ske, og så er de klar til ovnen. Derfor kunne jeg bruge lidt mere tid på ansigterne.

Motiver til indbagt kagepynt Jack Skellington Halloween Bagvrk.dk

Skeletter er hvide og sorte. Derfor har jeg brugt en kagedej uden æggeblommer, kun med hvider i, så dejen blev så hvid, som overhovedet muligt.

Jeg optog en lille film, da jeg tegnede Jack Skellington op. Den lægger jeg op på Bagvrks Facebookside, så der kan du finde den. Jeg viser, hvordan jeg tegner konturerne op, fylder dem ud og derefter blander kanten med dejen i midten, så der ikke er nogen lufthuller.

Ansigtstrækkene er tegnet op med sort dej, derefter er den frosset, før den hvide dej fordeles henover og motivet bages sammen. Efter afkøling kom dejen igen på frost, indtil den var så kold, at jeg uden problemer kunne stikke cirklerne ud af dejen og få knivskarpe kanter.

Cirklerne kom igen i fryseren, indtil kagerne skulle samles i går morges. Der blev lagt en klat æggehvideglasur på toppen af hver muffin, og kagetoppen blev klistret ovenpå.

Jack Skellington som indbagt pynt på gulerodsmuffins Halloween Bagvrk.dk

Prøv det nu bare

Det er ikke så svært, som du tror at lave motiver i dej;-) Jo, du skal være lidt tålmodig, men hvis du trænger til en pause undervejs, er det ikke noget problem. Du sætter blot motivet i fryseren, lægger skrivedejen i køleskabet og tager din pause. Du kan nemt gå til og fra et bagværk som det her.

Vil børnene være med? Så lad dem for Guds skyld være med;-) Hvis du farver skrivedejen i forskellige farver og putter dem i engangssprøjteposer, hvor du klipper spidsen af, kan børn sagtens være med til at tegne.

Tænk dig at få lov at tegne en tegning med et hus, et træ og en sol (eller farvet krimskrams, som i virkeligheden forestiller en traktor) og din mor eller far så bager det til en kage, som du kan tage med på besøg hos dine bedsteforældre eller i børnehaven? Ville det ikke være det sejeste?

Jack Skellington som indbagt pynt på gulerodsmuffins Halloween Bagvrk.dk
Gulerodsmuffins med bagt kagetop.

Det er måske ikke en supernem kage(pynt, for gulerodsmuffins kan alle bage), men det er i hvert fald supersjovt at lave:-D

Du skal ikke lade dig begrænse af mine sort-/hvide Jack Skellingtons. Både skrivedejen og den hvide kagedej kan indfarves i alle farver, bedst med pastafarve, da det giver de kraftigste farver.

Har du lyst til at bage andre gulerodskager, skal du bage denne, som passer i en lille bradepande, eller denne, som jeg pyntede med gulerodsroser.

Jack Skellington som indbagt pynt på gulerodsmuffins Halloween Bagvrk.dk

Gulerodsmuffins med indbagt kagemotiv

Saftige, lækre gulerodsmuffins pyntet med et indbagt kagemotiv.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 1 time t 15 minutter min
Tilb. tid 41 minutter min
Frysetid 1 time t
Samlet tid 2 timer t 56 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

Skrivedej

  • 45 g blødt smør
  • 45 g flormelis
  • 1 æggehvide, ca. 30 g
  • 1 tsk mørk kakao
  • 45 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • Sort pastafarve

Kagedej

  • 100 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2 æggehvider, ca. 60 g
  • ½ dl kærnemælk (eller fx yoghurt)
  • 100 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • ½ tsk bagepulver

Gulerodsmuffins

  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 1 dl smagsneutral olie, fx rapsolie
  • 200 g groftrevne gulerødder
  • 100 g sukker
  • 200 g brun farin
  • 140 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt ingefær
  • 2 tsk stødt nellike
  • ½ tsk stødt allehånde
  • ½ tsk revet muskatnød
  • 1 nip salt
  • Derudover lidt glasur til at samle kagerne med

Sådan gør du
 

Først tegnes motivet op

  • Rør smørret lyst med flormelis. Tilsæt æggehviden sammen med sort pastafarve. Bland kakao og hvedemel og sigt det i dejen. Rør det godt sammen.
  • Det er OK, hvis skrivedejen er mørkegrå, når du er færdig med den. Den bliver mørkere af at stå. Dejens konsistens skal være som en tyk glasur, men skal kunne trykkes ud af sprøjteposen.
  • Fyld skrivedejen i en engangssprøjtepose, klargjort med en rund tyl med en diameter på 2 mm.
  • Klargør dit motiv. (Husk, det skal være spejlvendt.) Klip et stykke bagepapir til, som passer i bunden af din form. Min er en silikone-rouladeform, der måler 25×31 cm.
  • Sæt din skabelon fast på bordet eller en plade med tape. Fastgør bagepapiret henover skabelonen, også med tape.
  • Tegn motivet op med skrivedejen ved først at tegne mønsterets kanter op og udfylde med dej. Brug en tandstikker eller kødnål til at blande dejen, så der ikke er lufthuller mellem kant og udfyldning, og så dejen har kontakt med bagepapiret.
  • Hvis din dej skal stikkes ud efter bagning, kan det hjælpe dig at sætte nogle hjælpe-prikker med farvet dej, som udstiksformen skal holde sig indenfor. Der sker ikke noget ved, at prikkerne ikke er helt væk, når du har udstukket dejen. Du kan nemt pille de små markeringer af overfladen;-)
  • Sæt motivet i fryseren i minimum en halv time, mens du laver den lyse kagedej.

Den hvide dej

  • Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Rør smør, sukker og vanillesukker lyst og luftigt. Bland æggehvider med kærnemælken. Sigt hvedemel og bagepulver sammen.
  • Skrab skålens sider ned og tilsæt hvide-/kærnemælksblandingen. Pisk igen. Dejen vil se ud, som om den skiller, men det er helt OK. Den samler sig, når melet kommes i.
  • Vend melet i med lange tag med en dejskraber. Vend det godt rundt, indtil der ikke er mere synligt mel.
  • Tag motivet ud af fryseren, læg det i bunden af din form og fordel den hvide dej henover motivet. Glat det med en dejskraber, så dejen er lige tyk over det hele.
  • Bag motivet i nederste tredjedel af ovnen i ca. 16 minutter. Hvis dejen rejser sig, når du prikker til overfladen med en finger, er den færdigbagt.
  • Når kagen er færdigbagt, drysser du overfladen af den med lidt sukker. Læg et stykke rent bagepapir henover, derefter et hårdtopvredet viskestykke og en bageplade eller et skærebræt.
  • Vend kagen om, så motivet nu er opad. Læg et hårdtopvredet viskestykke henover og lad kagen afkøle et par minutter, før du forsigtigt trækker bagepapiret af motivet. Læg et rent stykke bagepapir over motivet, vend det hele om igen og sæt motivkagen i fryseren, til den er fast.

Gulerodsmuffins

  • Varm ovnen op til 175° (alm. ovn, ikke varmluft) og klargør en fast muffinform med 12 papirforme i hullerne.
  • Bland æg og olie sammen i en kande. I en stor skål blander du hvedemel med bagepulver og krydderier. Gerne med et piskeris, så det bliver godt fordelt.
  • Bland derefter gulerødder, farin og sukker i melet, før du med en grydeske rører de våde ingredienser i de tørre.
  • Fordel dejen i de 12 muffinforme. Formene må ikke være mere end ¾ fyldt. Bag dine gulerodsmuffins i nederste tredjedel af ovnen i ca 25 minutter. Tjek med en trætandstikker, at der ikke hænger dej ved, når du stikker den ned midt i dine muffins.
  • Lad dine gulerodsmuffins afkøle i formen i 5 minutter, før du løfter dem ud af den faste form og lader dem afkøle helt på en rist.
  • Tag motivkagen ud af fryseren. Fjern bagepapiret og udstik kagerne med en rund udstikker med en diameter på 7 cm.
  • Rør en tyk glasur (helst af flormelis og æggehvide, da den holder formen), og læg en klat ovenpå hver gulerodsmuffin. Læg et låg af motivkage ovenpå.

Noter

Gulerodsmuffins er fryseegnede i op til 3 måneder, uanset om der er motivkage ovenpå eller ej. 
Gulerodsmuffins opbevares ved stuetemperatur i fx en frysepose. De holder sig fint et par dage.
Tags Gulerødder, Halloween
Følg mig på Instagram

Tags: Børnevenlig, Cupcakes, Dansk kage, Dansk klassiker, Farin, Fest, Fødselsdag, Gulerødder, Halloween, Muffins, Nem opskrift, Rørekage

Previous Post: « Græskarmænd – snit et græskarhoved til halloween!
Next Post: Rosastegt andebryst med jordskokkechips og rodfrugter »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pia

    30. oktober 2019 kl. 20:37

    Sikke en sjov ide – blir nødt til at prøve den slags pynt en dag.

    Svar
    • Lene Tranberg

      31. oktober 2019 kl. 7:04

      Hej Pia:-)
      Kast dig endelig ud i det. Det er helt sikkert arbejdstiden værd;-)
      Kh Lene

      Svar
  2. Elise Hallgreen

    11. januar 2022 kl. 13:58

    Kan man fryse “kagen/pyntet” ned et par dage, så det kan laves i god tid?
    Min søn har fødselsdag på lørdag og jeg får travlt både lørdag og fredag

    Svar
    • Lene Tranberg

      11. januar 2022 kl. 14:05

      Hej Elise:-)
      Ork ja, det kan du sagtens. Det er nemmest, hvis du også udstikker dem, før du fryser dem ned. Så er de lige til at lægge på kagerne;-)

      Tillykke med sønnen!

      Kh Lene

      Svar
      • Elise Hallgreen

        11. januar 2022 kl. 14:16

        Mange tak, jeg tænker at lave en stor skærekage med mønster på
        Og heldigvis har jeg en helt Tom skuffe i min fryser

        Svar
        • Lene Tranberg

          11. januar 2022 kl. 14:16

          Så er det jo helt perfekt:-)
          Kh Lene

          Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

Hvad er det første ord, du får øje på? ☀️⛱️😎

#sommersjov #sudoku #godsommer
Den italienske dessert, der altid imponerer 🇮🇹
Tiramisu er blød, luftig og fuld af smag - og med min udførlige opskrift får du den helt rigtige balance mellem kaffe, marsala og mascarpone.

Den er nem at lave, kan fryses og bliver kun bedre af at trække natten over.

Swipe gennem karrusellen og se, hvordan du lykkes med den klassiske dessert - uden at stå med smattede kager eller skilt creme.

♥️ Gem opslaget, så du altid har opskriften ved hånden - og del det gerne med en, der fortjener en skefuld italiensk lykke😉

#tiramisu #nemopskrift
Der findes én eneste pizzadej, hvor du må svinge Der findes én eneste pizzadej, hvor du må svinge kagerullen:
Flammkuchen! (Som jo ikke er en rigtig pizza, vel?)
(Uden hævemiddel = ingen risiko for at ødelægge lufthullerne.)

Alle andre gange?
Kagerullen bliver i skuffen, og du former pizzaerne med hænderne🙌🏻🫶🏻
Ellers kommer jeg efter dig - med min marmorkagerulle til en alvorlig snak 😅

Find opskriften i et tidligere opslag👌🏻

#flammkuchen #pizzaregler #kagerullenbliveriskuffen #allekanbage #bagvrk #hjemmebag #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #aftensmad #aftensmadinspiration #kagerullen #lækkersulten #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
Det tog kun et par tørre boller, tre sammenfaldne Det tog kun et par tørre boller, tre sammenfaldne vandbakkelser og en dej, der nægtede at hæve😅

Men nu har jeg knækket koden og deler alle mine bedste opskrifter og tips her og på Bagvrk.dk.

Så du (forhåbentlig) slipper for at begå de samme fejl👌🏻

Følg med, hvis du også elsker duften af hjemmebag - og gerne vil lykkes hver gang♥️

#allekanbage #bagvrk #succesikøkkenet #bageglæde #hjemmebag #hjemmebagt #bagværk #nemmeopskrifter
Denne pizza vil din kagerulle elske!🍕 Flammkuch Denne pizza vil din kagerulle elske!🍕
Flammkuchen er den eneste pizzadej, der skal rulles tyndt ud – og gerne helt ud over kanten.

Fyldet? Creme fraiche, løg, bacon og emmentaler. Det bliver ikke mere klassisk – eller lækkert!

Gem den, og send den til en, du gerne vil dele den med 😍

#kagerullevenlig #flammkuchenelskere #sprødpizza #flammkuchen #tarteflambée #nemaftensmad #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #allekanbage #bagvrk
God karma til alle - undtagen dig, der skriver ops God karma til alle - undtagen dig, der skriver opskrifter uden at skrive, om det er varmluft eller over-/undervarme😉

Alle mine opskrifter er testet i en almindelig ovn, og jeg skriver ALTID, hvad ovnen skal indstilles på, så du aldrig skal gætte dig frem eller være i tvivl😊

Rigtig god bagelyst🥐

#allekanbage #bagvrk #bageglæde #bagværk #bagvrkssmåtipsstorforskel
Hej og velkommen til Bagvrk.dk♥️ Her finder d Hej og velkommen til Bagvrk.dk♥️

Her finder du:
🥐 Gennemtestede opskrifter. 
💡 Små tips, der gør en stor forskel. 
😃 Masser af bageglæde. 

Følg med, hvis du også elsker duften af nybagt brød og kage i køkkenet og gerne vil have succes med dine bageprojekter. HVER gang👌🏻😉

#allekanbage #bagvrk #bagværk #hjemmebag #hjemmebagt #bageglæde #nemmeopskrifter
Sådan tænder du et godt bål🔥 Her er opslage Sådan tænder du et godt bål🔥

Her er opslaget, som du skal gemme, så du er klar til Skt. Hans i morgen og alle de andre aftener, hvor du gerne vil vise, at du er en sand bålmester💪🏻🔥

🔥 Lad være med at bruge tændvæsker til at starte bålet😉 Det er pivfarligt!

🔥 Lav dine egne optændingsblokke af vatrondeller, som du dypper i stearin (fx et fyrfadslys uden alukappe, som du lader smelte i en underkop). Riv små flænger i kanten på den størknede vatrondel og sæt ild til den. 

🔥 Mens du bygger bålet op, så husk, at du skal starte med grenkvas og pinde på tykkelse med din lillefinger. Derefter skal du bruge pinde som din tommelfinger, pinde som dit håndled og først derefter de store kævler.

🔥 Du skal lade bålet brænde så længe, at der er gløder, som du kan bage dit snobrød henover. Det duer ikke at bage snobrød i flammer.

Huskede du at gemme opslaget?

#bålihaven #bål #skthans #skthansaften #skthansbål #midsommer #midsommar #sommer #sommeraften #engangspejder #hygge #havehygge #havedrømme #bålhygge #iminhave #bagvrkshave
Lavendelsaft smager blødt, sødt og krydret👌🏻🩷 Til gengæld har det en syret, næsten selvlysende, pink farve😍

Forestil dig de endeløse, duftende lavendelmarker i Sydfrankrig. Hvis du så forestiller dig duften i de mange souvenirbutikker med sæber og cremer, tager du FULDSTÆNDIG FEJL😃

Lavendelsaft er helt sin egen, men den smager hverken parfumeret eller “sæbeagtigt”😶‍🌫️

Det er nemt at lave saften, så du kan overraske med en saft, som ingen andre har smagt☺️😉 
Swipe blot for opskriften, hvor du også får opskriften på at lave resterne til likør👉🏻🩷

Hvem ville du servere lavendelsaft for i varmen?😅🩷

#lavendelsaft #lavenderlemonade #lavendel #lavendula #hjemmelavetsaft #saft #sommerdrik #bagvrkssaft #bagvrksdrikke #sommerstemning #lavendelduft #lavendler #gemsmagenafsommer #sommerhygge #sommerdrinks #bagvrksdrinks #madblog #bageblog #madblogger #nemmeopskrifter #opskrift #bagvrkshave #havedrømme #iminhave
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme