• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Chili con carne med oksespidsbryst – lækker simremad

Chili con carne med oksespidsbryst – lækker simremad

15. oktober 2017 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Når du har lyst til texmex og har god tid, skal du absolut lave den her chili con carne. Det bliver ikke bedre! Du bestemmer styrken på chilien, så du kan altid tilpasse den din egen smag.

Chili con carne højformat Bagvrk.dk

Chili con carne har altid været Nikolais hofret. Når han har skullet være alene hjemme, har han bedt om 2 kilo oksespidsbryst, og så har han levet af chili i en uge:-)

Chilien skal koge i ca. tre timer, men til gengæld får du det møreste kød, som falder fra hinanden. Simremad så det synger og ventetiden værd.

De hjemmedyrkede chilier

Vi havde fået en pose forskellige chilier af en af Mortens kolleger. Der var fem forskellige: En stor, rød Hungarian Hot Wax med en styrke på 3-4. En lysegul Toftegaards Citronchili, styrke 6. En Orange Jamy, styrke 7-8. En brun Chocolate Scotch Bonnet, styrke 10 og endelig en lille, rynket, rød djævel: Carolina Reaper med en styrke på 14!

Chili con carne

Chiliers styrke måles i Scoville. Den gennemsnitlige Carolina Reaper har en styrke på Scoville scalaen på 1.569.300, men er målt op til 2.200.000 Scoville.

Da Scoville-skalaen blev udviklet i 1912, brugte man menneskelige forsøgskaniner for at teste, hvor stærk en chili eller peber var. Modellen var enkel: Man blendede en chili med sukkervand og blev ved med at fortynde den, til den ikke længere var stærk.

Hvis en chili skulle opløses med 1 del chili til 5.000 dele sukkervand, før den ikke længere var stærk, havde den en styrke på 5.000 Scoville. Peberfrugt fx har en Scoville-værdi på 0. I dag måles chiliers styrke med en cromatograf, som er mere nøjagtig end et menneskeligt smagspanel med fem personer, men skalaen er den samme.

Chili con carne

Carolina Reaper når ikke helt så højt op på skalaen, når den er dyrket i Danmark, men det er stadig en usædvanligt stærk fætter, så jeg vil anbefale dig at være forsigtig og bruge både gummihandsker og sikkerhedsbriller.

Og lidt unyttig, omend kuriøs baggrundsviden: Verdensrekorden i at spise tre Carolina Reaper chilier på kortest mulige tid ligger på 10,95 sekunder! Jeg tænker, han bare har slugt dem…

Chili con carne

Den mørkebrune Chocolate Scotch Bonnet ligger mellem 200.000 og 300.000 Scoville. Den er derfor nærmest mild i sammenligning med den røde Carolina Reaper, men dog stærkere end både jalapeños og cayennepeber.

Man skal bestemt ikke spøge med styrken i disse chilier – og lad nu være med at spise dem hele og rå. Det er uforsvarligt;-) Chili Claus kan nærmest sammenlignes med en trapez-kunstner. Han har øvet sig. Don’t try this at home!

Chili con carne Bagvrk.dk

Chili con carne er en gudespise

Du behøver ikke bruge de chilier, jeg brugte. Det var bare dem, jeg havde til rådighed. Vi bruger ofte en chilipasta, Sambal Oelek i stedet. Den kan købes i alle supermarkeder og står sikkert sammen med hvedetortillas og de syltede jalapenos.

Bare lov mig at være forsigtig og ikke overdrive chilismagen:-)

Opskriften er stor. Der er mad til 8-10 personer. Men du er så heldig, at man sagtens kan spise chili con carne dagen efter også. Og det kan fryses ned, så lav bare den store portion.

Server en klat creme fraiche, godt brød og tortillachips til.

Har du mere lyst til en vegansk chili sin carne, skal du prøve min opskrift. Er du i humør til endnu mere texmex, er quesedillas med kylling et godt bud – eller de hjemmelavede hvedetortillas. Guacamole er uundværligt til det hele.

Chili con carne udvalgt Bagvrk.dk

Chili con carne

Langtidskogt chili con carne med oksespidsbryst. Simremad i topklasse.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 3 timer t 20 minutter min
Samlet tid 3 timer t 50 minutter min
Ret Aftensmad
Køkken Mexikansk, Texmex
Antal 8 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 2 kg oksespidsbryst
  • Olivenolie til stegning
  • 2 rødløg, mellemstore
  • 1 spsk stødt spidskommen
  • 1 spsk paprika
  • 2 tsk oregano
  • 2-3 laurbærblade
  • 1 Chocolate Scotch Bonnet chili
  • ½ Carolina Reaper chili
  • (Eller 1½ spsk sambal oelek)
  • 10 fed hvidløg
  • 5 dl kaffe
  • 2 hele kanelstænger
  • 4 ds hakkede tomater
  • 3 spsk brun farin (eller rørsukker)
  • Salt og friskkværnet peber
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 ds kidneybønner
  • 30 g mørk chokolade
  • Tilbehør: Creme fraiche, tortillachips og godt brød.

Sådan gør du
 

  • Puds kødet af og fjern alle sener og fedt. Skær kødet i 2 cm tykke skiver på tværs af muskelfibrene.
  • Hak rødløgene groft. Varm olivenolien op i en stor, tykbundet gryde. Svits løg, spidskommen, paprika, oregano og laurbærblade ved lav varme i 10 minutter, til løgene er bløde, men ikke har taget farve.
  • Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver. Skyl chilierne, fjern stilk og frø, og hak chilierne fint. (Brug handsker og sikkerhedsbriller, når du håndterer chilierne. Bare for en sikkerheds skyld.)
  • Hæld halvdelen af de finthakkede chilier, hvidløgene, kødskiverne, kaffen, kanelstængerne, de hakkede tomater, farinen og et godt drys salt og peber i gryden. Rør det hele godt igennem, og lad det simre under låg i ca. tre timer. Rør af og til.
  • Efter en time smager du på din chili con carne, om der skal mere chili i. Det er langt nemmere at tilsætte mere chili end at kompensere for en for stærk chilismag.
  • Efter to timer tilsætter du de røde peberfrugter, som du har udkernet og skåret i små stykker. Tag låget af gryden, så din chili con carne kan koge lidt ind.
  • Efter 2½ time trækker du kødet i stykker med to gafler. Jeg tog kødet op af gryden og rev det i stykker på en tallerken, men det kan du gøre, som du vil. Hæld bønnerne i chilien og lad det simre i den sidste halve time.
  • Smag din chili con carne til med salt, peber og mørk chokolade, som du lader smelte i chilien i gryden.
  • Du har mulighed for at regulere på konsistensen af chilien undervejs, men vent med at tage beslutningen, til du har findelt kødet, for det gør meget ved konsistensen. Hvis chilien er for tyk eller ved at koge tør, kan du tilsætte flere tomater eller mere kaffe. (Eller bare vand.) Hvis din chili con carne er for tynd, kan du hælde væden fra bønnerne, før du tilsætter dem i gryden.
  • Server chilien rygende varm med en klat creme fraiche til at køle lidt og tage toppen af chilismagen – og et godt stykke brød til.

Noter

Chili con carne er fryseegnet i op til 3 måneder.
Tags Chili, Simremad
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Aftensmad, Bønner, Chili, Familiefavorit, Gæster, Gryderet, Hverdagsmad, Nem opskrift, Oksekød, Simremad, Texmex, Tomat

Previous Post: « Ampelmannkage – der er han! Eller en anden figurkage…
Next Post: Bagebælte vs. våde viskestykker – sådan gør du »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Koteletter i fad med cremet flødesauce – nem aftensmad
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Fyldte champignons med Serranoskinke. Tapas igen.
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre
  • Amerikanske pandekager – Nem opskrift på tykke…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme