• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke i din mund og mave

Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke i din mund og mave

7. juli 2023 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

En romkugle, der smelter i munden. Som knaser af krymlen udenpå. Du kan helt sikkert spise mindst to. Her får du opskriften på de allerbedste romkugler, du nogensinde har smagt.

Romkugler på et fad Bagvrk.dk

Romkugler er en hurtig måde at få brugt kagerester på, men har du ingen rester i fryseren, kan du nemt købe dig til ingredienserne.

Mit forhold til romkugler…

Mit forhold til romkugler har været meget anstrengt i mange år. Det skyldes to episoder:

Da jeg var barn lavede min farfar altid romtoppe til jul. Et år havde han ikke mere Hansen rom, men tænkte, at 80% Stroh rom sikkert var lige så godt. Eller måske endda dobbelt så godt? Efter den jul spiste jeg aldrig min farfars romtoppe igen.

På min polterabend for 20 år siden(!) fik jeg serveret en romkugle på 800 g. Den blev taget frem, hver gang vi havde pause, så jeg kunne få sat det hele til livs i løbet af dagen. Siden dengang har jeg heller ikke spist romkugler.

Romkugler med øjne Bagvrk.dk

Hvis Morten og August vælger en kage hos bageren, er det 9 ud af 10 gange et studenterbrød, en træstamme eller en trøffel, som de hed, da jeg var barn i Jylland.

Dog har jeg selvfølgelig skullet smage de prisvindende romkugler fra Nr. Aaby bageri. Dem kunne jeg faktisk godt li’.

Derfor har jeg skelet lidt til deres opskrift. Bl.a. indeholder den Nutella, som vi havde en del tilovers af, da jeg skulle i gang.

Og romkuglerne her i opskriften? De smager virkelig vidunderligt, og jeg er igen romkuglefan:-)

Nuttet romkugle med øjne Susuwatari kage Bagvrk.dk

Romkugler til studentergildet

“Mor, kan du ikke lave nogle romkugler med øjne lige som “Sxdnkjvnhaklghih” fra Totoro til mit studentergilde?” Øhm, hvem?

Det viste sig at være en nullermand, der hed Susuwatari, som Junior havde set på Pinterest, hvor det lignede en romkugle med krymmel og øjne. (Google var min ven, for jeg fik virkelig ikke fat i navnet.)

Så langt så godt.

Det lille dilemma med, at jeg ikke selv spiser romkugler, var en lille udfordring, men heldigvis stiller Morten altid sine smagsløg til rådighed, så efter en del smagninger, blev de godkendt.

De små træspyd og studenterhuer er købt i Bilka.

Romkugler med studenterhuer Bagvrk.dk

Krymmel og øjne

Chokoladekrymlet og øjnene købte jeg hos Kager og Sager. Det var en lille smuttur at hente det i butikken her i Odense, og det lykkedes mig at holde mig selv for øjnene, da jeg kom ind på lageret, for der var MANGE ting, der kunne friste en bageglad type som mig;-)

Hvor meget krymmel skal du bruge til romkugler? Mere end du regner med.

200 g krymmel rækker til ca. 30 kugler á ca. 35 g kagemasse. Køb hellere for meget end for lidt.

Sukkerøjnene blev sat fast med lidt smeltet, mørk chokolade.

Romkugler med øjne oppefra Bagvrk.dk

Brug den kage, du har

I opskriften fra Nr. Aaby bageri er der 2/3 wienerbrød og 1/3 mazarinkage (vægtmæssigt). Jeg havde ikke noget wienerbrød, men brugte to færdigkageblandinger og de billige mazarinkager og hindbærroulader fra Netto.

Mazarinkagen giver en lækker smag henad marcipan, som blev yderligere understreget med nogle knuste makroner. Der skal mørk bagekakao i, og så brugte jeg rigtig rom. Ikke den bedste rom, huset kunne byde på, men en almindelig, mørk slave-rom.

Du kan godt bruge romessens, men smag dig frem, indtil du rammer den smag, du allerbedst kan li’.

Romkugler Bagvrk.dk chokoladekrymmel

Verdens bedste romkugler

Romkugler med chokoladekrymmel lavet af kagerester.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Frysetid 2 timer t
Samlet tid 2 timer t 20 minutter min
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 17 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 450 g kagerester (fx mazarin, hindbærroulade, brownie)
  • 25 g mørk kakao
  • 50 g Nutella
  • 25 g makroner
  • ½-¾ dl mørk rom

Til drys

  • 120 g chokoladekrymmel
  • 34 sukkerøjne
  • Lidt smeltet, mørk chokolade

Sådan gør du
 

  • Knæk kagerne i kvarte, tilsæt kakao, Nutella, makroner og halvdelen af rommen og rør massen i en røremaskine med K-spade i 5 minutter, til massen er ensartet. Smag til med yderligere rom, hvis det behøves.
  • Bruger du romessens, skal der ca. 1 spiseskefuld i.
  • Fyld den bløde masse i en engangssprøjtepose, klip et ret stort hul af spidsen og sæt toppe på et stykke bagepapir. Hver top skal være på ca. 35 g.
    Romkuglemasse sprøjtet ud på bagepapir Bagvrk.dk
  • Sæt massen i fryseren et par timer, indtil du kan trille runde kugler.
  • Hæld krymmel i en dyb tallerken og tril hver kugle i krymlen, så den er dækket på alle sider.
    Romkugle klar til at blive trillet i chokoladekrymmel Bagvrk.dk
  • Smelt lidt mørk chokolade og sæt sukkerøjnene fast på romkuglerne.
  • Romkugler opbevares i lufttætte kasser i køleskabet i op til en uges tid.

Noter

Romkugler er allerbedst dagen efter, når de har fået lov at sætte sig. Vil du fryse romkugler, så gør det gerne, inden du kommer krymmel på, så krymlen ikke smelter.
Har du ingen røremaskine, så brug en håndmixer ved lav hastighed til at blande dejen.
Tags Kagerester, Krymmel, Makroner, Nutella, Rom
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Billig, Børnevenlig, Dansk klassiker, Familiefavorit, Fest, Fødselsdag, Gæster, Kagerester, Krymmel, Nem opskrift, Stop madspild, Student

Previous Post: « Chokoladescones – de bedste scones, som holder sig friske længe
Next Post: Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-) »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Kasper

    12. august 2024 kl. 18:06

    Skal de trække i en uge eller er to dage okay?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      4. september 2024 kl. 14:04

      Hej Kasper:-)
      To dage er rigeligt fint.

      Kh Lene

      Besvar
  2. Anni Rodino Halling villumsen

    3. april 2025 kl. 11:23

    5 stars
    Jeg er helt vild med dine opskrifter
    Jeg har lavet dine rom kugler
    Og meget andet ❤️💐

    Besvar
    • Lene Tranberg

      4. april 2025 kl. 13:17

      Hej Anni:-)
      Tusind tak for din søde kommentar. Det glæder mig meget.
      Ha’ en skøn weekend.

      Kh Lene

      Besvar
  3. Jette morell nielsen

    23. oktober 2025 kl. 9:11

    Hej 😀 er ved at lave dine romkugler og vil spørge om man kan undvære Nutella, det har jeg selfølgelig glemt at købe 🙂

    Besvar
    • Lene Tranberg

      23. oktober 2025 kl. 10:37

      Hej Jette😊
      Det kan du godt, hvis du justerer fugtigheden i dejen med fx hindbærmarmelade.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar
  4. Susanne

    20. november 2025 kl. 7:51

    Har du et forslag til hvad man kan erstatte Rom med?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      22. november 2025 kl. 13:42

      Hej Susanne:-)
      Du kan bruge vanilleessens, romessens, mandelessens eller hvad du helst vil have, det smager af.
      Vil du ikke have smag i romkuglerne, kan du bruge kakao eller appelsinjuice.

      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Fyldte champignons med Serranoskinke. Tapas igen.
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre
  • Amerikanske pandekager – Nem opskrift på tykke…
  • Store marengs med tyggegummi og chokoladestriber

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme