• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Sukkerstoklagkage – En julekage til den søde afslutning

Sukkerstoklagkage – En julekage til den søde afslutning

21. december 2016 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Bedst som man troede, at risalamandelagkagen var den ultimative julelagkage, gik min hjerne i udviklings-mode. Jeg ville servere en kage for mit ‘Slip tankerne’-hold på den sidste undervisningsdag og havde egentlig besluttet mig for at lave en risalamandelagkage som den, jeg serverede for svigerfamilien i starten af december.

Sukkerstoklagkage

En sukkerstoklagkage

Men så var det, at jeg “kom til” at opfinde Bismarckshjerterne med en chokoladesmåkage og smeltede sukkerstokke. Og kunne man mon ikke lave det til en lagkage? Kagen skulle være så bolsjestribet som muligt, både indeni og udenpå. Fintænkningen endte ud i denne sukkerstoklagkage med chokoladebunde, tofarvet pebermyntemousse, smurt op med smørcreme og pyntet med sukkerstokmarengs, sukkerstokke og knuste sukkerstokke. Hvem sagde sukkerchok?

Kagen er frisk i smagen, ikke så sød som et stykke After Eight, men ligger godt (tungt) i maven. Selvom min kage blev skåret ud i 16 stykker, kunne jeg ikke få en bid mere ned efter ét stykke kage.

Der bliver minimum 14-16 stykker ud af portionen, selvom det kun er en 22 cm springform, jeg har bagt den i, for kagen er 12 cm høj. Brug kageplast i minimum 10 cm højde.

Sukkerstoklagkage

Sukkerstoklagkage

Kakaobunde og pebermyntemousse udgør det indre i kagen. Den pyntes med knuste sukkerstokke og stribet marengs.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 2 timer t
Tilb. tid 3 timer t
Køletid 3 timer t
Samlet tid 8 timer t
Ret Lagkage
Køkken Bagværk
Antal 16 stykker

Udstyr

  • 1 Kageplast 10 cm højt

Ingredienser
  

Sukkerstokmarengs

  • 2 pasteuriserede æggehvider
  • 75 g sukker
  • ½ tsk pebermynteessens (Jeg brugte Dr. Oetker, hvis du bruger en anden, så smag den til. Det må ikke blive for stærkt!)
  • 75 g flormelis
  • Rød og lyserød pastafarve

Kakaobunde

  • 270 g blødt smør, stuetemperatur
  • 475 g sukker
  • 3 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 550 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 3 tsk bagepulver
  • 1½ tsk natron
  • 1½ dl mørk kakao
  • 4½ dl kærnemælk

Pebermyntemousse

  • 8 blade husblas
  • 6 æggeblommer
  • 2 dl sukker
  • 2 dl mælk
  • 450 g hvid chokolade, finthakket
  • 6 tsk pebermynteessens (hvis du bruger andet end Dr. Oetkers, skal du starte forsigtigt ud)
  • 6 dl piskefløde
  • Rød pastafarve

Smørcreme

  • 3 æggehvider, stuetemperatur (det passer med to bægre pasteuriserede)
  • 2 spsk sukker
  • 130 g sukker
  • 1½ dl vand
  • 285 g smør, koldt

Pynt

  • Sukkerstokke, både små og knuste

Sådan gør du
 

Sukkerstokmarengs

  • Kan med fordel laves et par dage før;-) Hæld et par dråber eddike i røremaskinens helt rene skål og tør det rundt med et stykke køkkenrulle. Det fjerner den eventuelle sidste fedthinde, der måtte være i skålen. Det er umuligt at piske hviderne stive, hvis der er den mindste smule fedt på skål eller piskeris.
  • Hviderne piskes helt stive (vend skålen på hovedet, så du er sikker!) og tilsæt de 75 g sukker en teskefuld ad gangen.
  • Smag marengsen til med pebermynteessens. Den skal ikke smage stærkt af pebermynte, det skal bare kunne anes. Pisk igen, til æggehviderne er helt glatte og blanke. Flormelis sigtes i skålen og vendes forsigtigt i marengsen.
  • Tag en engangssprøjtepose og sæt den over et glas. Et trægrillspyd dyppes i pastafarverne, og der laves et par striber med hver farve indvendig i sprøjteposen fra spidsen og ca. ⅓ op i posen. Marengsen fyldes i sprøjteposen, og der klippes et hul i spidsen, ca. 5 mm i diameter.
  • På et stykke bagepapir tegnes der lange, lige streger, så du har noget at tegne efter. Der lægges et stykke bagepapir ovenpå (sæt det evt. lidt fast med lidt marengs, så det ikke rutscher rundt) og med sprøjteposen afsætter du nu lange stave af marengs.
    Sukkerstokmarengs
  • Lad “sukkerstokkene” hvile på køkkenbordet i 20 minutter, før du bager dem i 1 time ved 100° varmluft, alle tre plader på én gang. Når tiden er gået, sætter du en grydeske i klemme i ovnlågen, så den står på klem og lader marengsen stå i ovnen, til den er helt kold.

Kakaobunde

  • Smør og sukker piskes lyst. Æggene røres i ét ad gangen. De tørre ingredienser blandes og røres i, skiftevis med kærnemælken.
  • Dejen deles i tre og bages i lagkageforme (Ø22 cm) med bagepapir i bunden, ca. 40 minutter ved 180° (alm. ovn, ikke varmluft). (Der går ca. 650 g dej til hver bund.)
  • Bundene får lov at køle et øjeblik, før formen fjernes, og der gøres klar til bagning af en ny bund. Alle bunde afkøles helt og den buede top trimmes af, så de bliver helt lige.

Pebermyntemousse

  • Gå ikke i gang med moussen, før du har taget den sidste bund ud af ovnen, da mousserne stivner hurtigt. Det er lettest at lave den tofarvede mousse i to gryder og skåle, så man kan justere på den røde farve. Husblassen lægges i blød i koldt vand, minimum 20 minutter.
  • I hver gryde blandes 3 æggeblommer, 1 dl. sukker og 1 dl. mælk godt. Massen bringes forsigtigt i kog under stadig omrøring. Der skrues ned til lav varme, og æggemassen koger videre i 7-10 minutter, til den er tyknet og kan dække bagsiden af en ske. Pas på, massen ikke brænder på, og at den hele tiden røres jævnt, så den ikke gryner. Tag gryden af blusset.
  • Derefter knuges husblassen fri for vand, og der lægges fire blade i hver, som får lov at smelte. Den røde pastafarve tilsættes i den ene gryde (der skal ret meget til, for moussen bliver lysere af både den hvide chokolade og flødeskummet) og blandes godt i.
  • Cremen smages til med pebermynteessens, og husk, at også smagen bliver svagere, når der kommer flødeskum i. Cremen skal ikke være hvinende stærk af pebermynte, men smagen skal overdøve smagen af den hvide chokolade.
  • Den hvide chokolade deles i to og kommes i hver gryde, så den smelter ind i cremen, igen under omrøring, så alt bliver blandet godt. Cremen smages nu til med pebermynteessens, og husk, at smagen bliver svagere, når der kommer flødeskum i. Cremen skal ikke være hvinende stærk af pebermynte, men smagen skal overdøve smagen af den hvide chokolade.
  • Imens piskes fløden til skum, hvor halvdelen vendes forsigtigt med hver sin afkølede chokoladecreme. Du er nu klar til at samle kagen.

Samling af kagen

  • En chokoladebund lægges på et kagefad. En justerbar kagering (eller ringen fra din springform) fores med kageplast og tilpasses omkring bunden, så den slutter tæt til.
  • Halvdelen af hver pebermyntemousse lægges på kagen, en spiseskefuld ad gangen, skiftevis rød og hvid. Læg en skefuld midt på kagen. Læg den næste (i den anden farve) ovenpå og fortsæt med at stable mousse OVENPÅ hinanden.
    Sukkerstoklagkage
  • Hvis du fortsætter på denne måde, vil moussen flyde ud og danne et bolchestribet mønster. Når du således har brugt halvdelen af mousserne, skal du banke fadet lidt ned mod bordet, så moussen flyder lidt ud og evt. lufthuller forsvinder.
    Sukkerstoklagkage
  • Læg den næste chokoladebund ovenpå og tryk den godt ned, så moussen fordeler sig. Fortsæt med resten af moussen, til du har brugt det hele og afslut med endnu en chokoladebund, hvor du vender den med bunden opad, så den bliver helt glat og flad. Tryk den godt ned, så moussen fordeler sig.
  • Når kagen er samlet, får du et fantastisk to-farvet snit i kagen. Næsten som en sukkerstok;-)
  • Kagen sættes på køl, til moussen er helt kold og fast, ca. 3 timer. Imens laver du smørcremen.

Smørcreme

  • Sørg igen for at skålen og piskeriset er helt rene, gentag proceduren med eddiken. Pisk æggehviderne helt stive. Tilsæt de to spiseskefulde sukker og pisk igen, til massen er helt blank og glat.
  • Hæld vandet og de 130 g sukker i en lille gryde. Varm det op og rør indtil sukkeret er opløst. Derefter må du ikke røre mere i det!!! Lad sukker og vand koge for god varme, indtil det når en temperatur på 120°. Det tager 10-15 minutter.
  • Hæld den 120° varme sukkerlage i æggehviderne, mens maskinen pisker kraftigt. Pas på ikke at hælde sukkeret på skålens kant eller piskeriset, kun ned i æggehviderne!
  • Tilsæt det kolde smør én spiseskefuld ad gangen, mens maskinen pisker på medium hastighed. Hvis cremen skiller, pisker du kraftigere, indtil den har samlet sig igen.
  • Formålet er at køle ægge-/sukkermassen ned med det kolde smør, indtil cremen er jævn, og al smørret er pisket ind i. Fortsæt med at piske smørcremen nogle minutter, indtil den er meget blank og luftig og uden lufthuller.

Pyntning

  • Den helt kolde kage befries for kageplast og -ring og smøres med et tyndt lag smørcreme til at binde evt. løse krummer. Stil kagen i køleskabet (eller fryseren), til smørcremen er fast. Smør derefter hele kagen op med smørcreme til et glat og ensartet lag.
  • Skær marengsstavene ud i passende længder med en tung, skarp kniv og sæt dem fast i smørcremen hele vejen rundt om kagen. Knus nogle sukkerstokke og drys “krummerne” langs kanten på kagen, evt. suppleret med marengskrummer. Toppen pyntes med små sukkerstokke, en i hvert stykke.
  • Velbekomme og glædelig jul!

Noter

Hvis du vælger at lave denne kage på andre tider af året, kan du farve marengsen grøn, så det ligner græs rundt om kagen, vælge to andre farver til pebermyntemoussen (eller bare lade den være cremefarvet, som den er uden farve?) og pynte toppen med spiselige blomster. Den BEHØVER ikke signalere jul;-) Den kan lige så godt være en grøftekant, som fx forårslagkagen.
Tags Jul, Julebag, Lagkage, Pebermynte, Sukkerstok
Sukkerstoklagkage
Følg mig på Instagram Juleopskrifter

Tags: Chokolade, Jul, Julebag, Julefrokost, Juleopskrift, Lagkage, Marengs, Mousse, Moussekage, Pebermynte, Smørcreme, Sukkerstokke

Previous Post: « Gløgg med portvin og en alkoholfri version – den ultimative juleopskrift
Next Post: Blodappelsinpunch som du får den på de tyske julemarkeder »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk profilbillede Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - 🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - og her hos mig betyder det flagkage, selvfølgelig!
For når man ikke har en flagstang, må man bage det selv😉

Den her klassiker med jordbær og hyldeblomstmousse går man aldrig galt i byen med - og du finder opskriftslink i min story (eller på bloggen, hvis du ser med senere: Søg på flagkage på Bagvrk.dk).

🎂 Pro tip: Hyldeblomstmoussen skal være stiv - ligesom nationalfølelsen i dag🇩🇰🇩🇰

#flagkage #valdemarsdag #dannebrogskage #bagvrk #søndagskage #allekanbage #hjemmebag #hjemmebagt #lagkage #lækkersulten #lækkerier
🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot 🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot bolle?
De her fibersnegle er grove, men med masser af bid, saft og smag🤎
Perfekte til madpakken, brunchbordet eller som et lækkert mellemmåltid. 

👩🏼‍🍳Vil du bage med? Opskriften finder du i første kommentar👇🏻
🎥 Næste gang viser jeg forskellen på at skære med kniv vs. sytråd - det gør faktisk en verden til forskel!

👉🏻 Gem opskriften til næste bagedag. 
📲 Send reelen til én, der elsker snegle med god samvittighed. 
❤️ Synes godt om, hvis du vil se flere nemme og lækre hverdagssnacks!

#fibersnegle #sundeboller #hjemmebag #bageglæde #bagværk #bollerderdur #madpakkeinspiration #bagvrk #bagedag #nemmeopskrifter #hverdagsmad #brunchideer #snackinspiration #allekanbage #hjemmebagteboller #hjemmebagt #nemopskrift
Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af de Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af dem.
Det er simpelt, smagfuldt og ret svært ikke at elske:
Supernem dej, tynd, sprød skorpe, luftig krumme - og den magiske kombination af olivenolie, flagesalt og rosmarin.

Det passer til alt fra suppe og salat til tapas og grill - og det kræver hverken langtidshævning eller avanceret teknik.

Swipe for opskriften, gem den - og bag et brød, der stjæler opmærksomheden ved bordet.

Hvad ville du servere det til?

#allekanbage #bageglæde #focaccia #madbrød #hjemmebag #brødbagning #gærbrød #gærdej #bagværk #bagvrk #hjemmebagt #italienskbrød #lækkersulten #nemopskrift #nemmeopskrifter
Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte glasset for det sidste af en ny, lækker dessert - og så sprang der nærmest et stykke kage af skeen og ned på gulvet🤷🏼‍♀️😂

Ingen kom til skade under optagelsen af denne film😉😅

Ha’ en skøn onsdag😃

#allekanbage #bagvrk #fraklip #ups #dessertiglas #lækkersulten #lækkerier #grinlidtafdigselv #grinlidtmere #værglad #smil
🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎨🍞
I dag får du begge dele på én gang!
Mens Mozart spiller, danser mine fingre blidt hen over dejen, for focaccia skal prikkes med kærlighed 💛

Det her er verdens nemmeste og bedste madbrød - og ALLE kan være med! 🙌🏻

Om et par dage deler jeg opskriften i en karrusel, så du også kan trylle en luftig, sprød og lækker focaccia frem i dit eget køkken 🫒🥰

Indtil da: Læn dig tilbage, nyd musikken – og glæd dig til at bage med 🎵
Ha’ en skøn weekend☺️

#allekanbage #bagvrk #hjemmebag #focaccia #madbrød #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #nemmeopskrifter #nemopskrift #italienskbrød
Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i d Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i dag🤩🍕
Derfor er det deep pan pizza-aften hos os i dag🍕🎉 (Og så endda på en fredag😉)

Hvorfor? Fordi du simpelthen ikke får bedre pizza end den her! (Har du smagt den, ved du, jeg har ret😉)

Deep pan pizzaen har en ultratynd, sprød skorpe, et luftigt indre, og det lækreste fyld på toppen: Blød, frisk mozzarella, en supernem tomatsauce, pepperoni, jalapenos og oregano.

En simpel, seriøst lækker, smovsende, saftig, sprød, sanselig, spektakulær, sørens god pizza!

Behøver du (virkelig?) flere gode argumenter, kan du gemme opslaget her, så du har opskriften til en anden dag. 

Det var bare det. Dejlig pizzadag til dig😃🍕

#pizzafredag #deeppanpizza #bagvrkspizza #allekanbage #verdensbedstepizza #pizzaaften #pizzapizzapizza #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #hjemmebagtpizza #bagvrk
Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponer Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponere! 😍
Her viser jeg, hvordan du samler den - trin for trin. Det er faktisk meget lettere, end du tror 💪🏻

💬 Har du prøvet at bage den? Eller tør du godt kaste dig ud i det? Skriv “JA” i kommentaren, hvis du er klar! 🙌🏻

👉🏻 Selve opskriften finder du i min karrusel fra den 17. maj - scroll tilbage og gem den, hvis du ikke allerede har gjort det 💾 (Eller søg den frem på Bagvrk.dk)

🎥 Gem videoen her, så du kan finde den igen, når dejen er klar!

Rigtig god bagelyst☺️

#bagværk #kanelsnegl #kæmpekanelsnegl #bageglæde #bagvrk #hjemmebag #kageinspiration  #reelopskrift #allekanbage #hjemmebagt #lækkersulten #lækkerier #nemmeopskrifter #nemopskrift
Tør du lade være? Hvis du også følger mig, få Tør du lade være?
Hvis du også følger mig, får du alle mine tips og tricks til at lykkes med bagværk i køkkenet - direkte i dit feed😊

#bagvrk #allekanbage #hjemmebag #bageglæde #bagværk #hjemmebagt #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad m 🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad med dig?

Det får ikke problemerne til at forsvinde, men måske hjælper det lidt😁😂

#godtråd #bagvrk #allekanbage #bageglæde #kageterapi #bageterapi
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Fejlfinding – “hvorfor ser min kage…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Test af Cozze 17 pizzaovn – min anmeldelse og…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme