• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Regnbuemuffins – guld for enden af regnbuen?

Regnbuemuffins – guld for enden af regnbuen?

17. marts 2017 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Der er noget ganske særligt ved at servere en muffin som de her regnbuemuffins. Først forundres man over udseendet udenpå. Derefter opdager man, at farverne er gennemgående indeni.

Regnbuemuffins udvalgt billede Bagvrk.dk

Når du så bider i kagen, vælter det ud med små stykker guldkrymmel. Jo, der er i sandhed guld for enden af regnbuen:-)

Indlægget kunne også have heddet: Regnbuemuffins, den mest besværlige måde at lave vanillemuffins på. Indrømmet, der er et par arbejdsgange ekstra i denne opskrift. Men når familien spiser dem og overraskes over fundet af guld i midten af kagen, er det alle anstrengelserne værd:-)

Regnbuemuffins med guldstykker Bagvrk.dk

St. Patricks Day

Det er St. Patrick’s Day i dag. Irske folkeeventyr fortæller om en lille mand, en Leprechaun, som har en krukke med guld for enden af regnbuen. – Det omtalte jeg også forleden, da jeg lavede regnbuekrymmel. Det kan du lave i en kage. Hvor sejt er det lige?

Vil du bage andre kager til St. Patricks Day, vil jeg anbefale dig min Guinnesskage, whiskey cupcakes eller green velvet cupcakes.

Ideen fik jeg fra Elise Strachan, som har bloggen My Cupcake Addiction. Mage til glad og sprudlende kvinde skal man lede længe efter. Hun har hundredevis af opskrifter på alle slags kager, som man næsten ikke kan forestille sig. Også en del, som er besværlige at lave, men husk nu: 1. Elise lever af det her. 2. Det skal være lidt spektakulært for at tiltrække seere. 3. Man behøver ikke bage alle kagerne, man kan bare nøjes med at kigge og beundre;-)

De færdigbagte regnbuemuffins Bagvrk.dk

Regnbuemuffins

Dejen er en ganske almindelig vanilledej til muffins. Ikke noget spektakulært over det. Man kan bare ikke lade være med at blive i godt humør, når man står og arbejder med en kage, som er så farverig som den her.

Normalt tilstræber jeg, at der kommer lige top på muffins og cupcakes, for så er det nemmere at lægge en frosting eller glasur på. Med regnbuemuffins er det derimod vigtigt, at der kommer “vulkaner” på. Så former dejen sig nemlig som regnbuer indeni kagerne.

Der kommer top på muffins, når man skruer op for varmen i ovnen – og omvendt kan du undgå dem ved at bage ved lavere varme. Det er nyttig viden, hvis du skal have frosting på dine kager.

Udhul kagerne og læg guldkrymmel i Bagvrk.dk

Tricket med at udhule kagen kan bruges ved mange andre lejligheder. Forestil dig at invitere familien på eftermiddagskaffe med almindelige lyse muffins med hvid smørcreme på toppen, men når man så spiser af den, vælter det ud med lyserøde eller lyseblå smarties? (Og alle de andre farver, vil du være nødt til at spise i køkkenet;-)) En kage med wow-effekt!

Regnbuemuffins udvalgt billede Bagvrk.dk

Regnbuemuffins

Farvestrålende muffins, der er regnbuefarvede indeni og fyldt med små guldstykker.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet tid 40 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 100 g blødt smør, stuetemperatur
  • 125 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 200 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1½ tsk bagepulver
  • ½ dl mælk
  • Pastafarve i regnbuens farver: Lilla, blå, grøn, gul, orange, rød

Pynt

  • Glasur af æggehvide, flormelis og lidt blå pastafarve
  • Guldkrymmel
  • Regnbuekrymmel
  • 12 chokoladeguldmønter

Sådan gør du
 

  • Varm ovnen op til 200°. (Alm. ovn, ikke varmluft.) Læg papirmuffinforme i en fast muffinform med 12 huller.
  • Rør smør lyst og luftigt med sukker og vanillesukker. Tilsæt æggene ét ad gangen og rør godt imellem hvert æg, så dejen er ensartet. Bland mel og bagepulver og tilsæt det ad et par gange, skiftevis med mælken.
  • Vend det i med lange tag med en dejskraber. Du skal ikke røre for kraftigt, for så får du kompakte kager.
  • Del dejen i seks små skåle og indfarv hver portion med pastafarve i regnbuens farver: Lilla, blå, grøn, gul, orange og rød.
    Dej farvet i regnbuens farver Bagvrk.dk
  • Start med den lilla dej. Fordel dejen i de 12 forme, ca. en teskefuld i hver. Bred den herefter ud i bunden af formen. Fortsæt med den blå og læg en skefuld dej ovenpå den lilla. Bred dejen ud, så den dækker den lilla.
    Start med lilla, blå, grøn Bagvrk.dk
  • Fortsæt herefter med de andre farver i rigtig rækkefølge: Grøn, gul, orange og rød. Alle skal bredes ud, så de dækker den foregående farve med et tyndt lag. Når dejen hæver, giver det regnbueeffekten.
    Afslut med gul, orange, rød Bagvrk.dk
  • Bag kagerne i 18-20 minutter, til de er gennembagte. Lad kagerne køle helt af.
  • Skær et lille låg af toppen. Jeg brugte en metaltylle til at skære efter, og så skar jeg bare rundt om den med en spids kniv. Skær toppen af låget og gem den.
  • Udhul din muffin lidt mere, så du har plads til at fylde noget i. Jeg brugte krymmel, som ligner små guldstykker. Det kan også være konfettikrymmel eller mini-smarties, som du laver guldfarvede med guldstøv.
  • Fyld hulrummet op næsten til kanten og læg låget på igen. Pil papirformen af din muffin, så man kan se udenpå den, at den er regnbuefarvet.
  • Top dine muffins med en tyk glasur og drys med regnbuekrymmel. Lav en slidse med en kniv i toppen af kagen og sæt guldmønten fast.
  • Når man nu ser de færdige kager, ligner det bare, at det er regnbuemuffins. Med guldmønten forstår man det med guld for enden af regnbuen, så det er først, når man spiser den, at man finder ud af, at der er noget indeni.

Noter

Regnbuemuffins kan fryses ned uden fyld og pynt. Holdbarheden er op til tre måneder.
Tags Cupcakes, Med børn, Muffins, St. Patricks Day
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Billig, Børnevenlig, Cupcakes, Fødselsdag, Krymmel, Muffins, Nem opskrift, Regnbue, Rørekage, St. Patricks Day

Previous Post: « Guinnesskage – en mørk, svampet chokoladekage
Next Post: Vandbakkelseskagemand til fødselsdag – sådan gør du! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Martha Rasmussen

    27. august 2017 kl. 16:03

    Hej.
    Hvad kan jeg bruge istedet for den frosting, fra din påskekage, noget nemt.
    Tak for dine lækre opskrifter som altid er nemme at lave efter

    Besvar
    • LT

      27. august 2017 kl. 16:07

      Hej Martha:-)
      Tak for din søde besked:-) Du kan altid putte glasur på, hvis det skal være rigtig nemt. Jeg kan bedst li’ glasur af æggehvide og flormelis, fordi jeg synes, den bliver flottere. Så kan du sætte chokoladeknapper i regnbuefarver på eller krymmel?
      Endelig kan glasuren farves og lægges på i cirkler, hvis du har lyst?
      Ha’ en dejlig aften.
      Kh Lene

      Besvar
  2. Birthe

    14. april 2018 kl. 14:58

    Jeg synes ikke det er ret meget mælk der skal i. Jeg havde nok forestillet mig at der skulle 1 1/2 dl i.

    Besvar
    • Lene

      14. april 2018 kl. 15:06

      Hej Birthe:-)
      Nej, det er rigtig nok, der skal kun 1/2 dl. i:-)
      Ha’ en dejlig weekend.
      Kh Lene

      Besvar
  3. Lisa

    15. februar 2022 kl. 15:15

    Hej Lene

    Hvilket mærke pastafarve bruger du?
    Min datter ønsker sig regnbuetema til sin fødselsdag, og så er disse kager jo helt oplagte. Vi lavede en testbagning i weekenden, og de blev rigtigt fine. Jeg synes dog ikke farverne var helt så gode som på dine billeder, så måske der skal nogle andre pastafarver til.
    Tak for mange gode opskrifter. Jeg er ny følger, men er allerede fan.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      16. februar 2022 kl. 20:35

      Hej Lisa:-)
      Tak for din søde besked:-)
      Mine pstafarver er mest fra Wilton, men Progel farver også kraftigt. Jeg har købt nogle af dem her: https://kagerogsager.dk/collections/pastafarver

      God bagelyst og tillykke med datteren:-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Fyldte champignons med Serranoskinke. Tapas igen.
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre
  • Amerikanske pandekager – Nem opskrift på tykke…
  • Store marengs med tyggegummi og chokoladestriber

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme