• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Whiskey cupcakes – whiskeyganache og flødebolleskum

Whiskey cupcakes – whiskeyganache og flødebolleskum

16. marts 2021 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Når din mand inviterer gode venner på whisk(e)ysmagning, og du er rådvild omkring desserten. Så skal du bage saftige whiskey cupcakes og fylde dem med whiskeyganache. Toppingen styrer du selv;-)

Whiskey cupcakes højformat Bagvrk.dk

Jeg har aldrig været i Irland, men som historieinteresseret kan jeg ikke lade være med at synes, at irerne har en spændende historie. Også deres folkesagn om krukker med guld og leprechauns (småfolket) har tidligere fået mig til at bage regnbuemuffins og lave regnbuekrymmel.

Jeg er vild med Guinness (som jeg brugte i Guinnesskagen), men til gengæld er jeg ikke ret vild med whiskey. Det er simpelthen for stærkt for mig. Men vi havde inviteret gæster, hvor mændene skulle smage en Highland Park whisky, så menuen bestod af svinemørbrad med whiskeymarinerede abrikoser og valnødder – og desserten fik jeg lov at bestemme: Whiskey cupcakes.

De bagte whiskeycupcakes Bagvrk.dk

Whiskey eller whisky?

Hedder det whiskey eller whisky? Og hvornår hedder det hvad? Når drikken kommer fra Irland eller USA, hedder det whiskey med ‘e’. Når flasken er fra Skotland, Canada eller Japan hedder det whisky uden ‘e’. Og det gør det bare.

Hvis jeg skal give dig en huskeregel, om det er det ene eller det andet, skal du huske på følgende: Når der er et ‘e’ i landets navn: IrEland eller UnitEd StatEs, er der også et ‘e’ i whiskey. Hvis landets navn er uden ‘e’ som Scotland, Canada og Japan (og Danmark) er whisky uden ‘e’. (Så lærte du også lidt i dag;-))

Whiskey cupcakes

En irsk whiskey cupcake er der selvfølgelig whiskey i. Jeg brugte en Jameson (ja, jeg sneg mig ind til hylden med whiskey og tog det, jeg skulle bruge), som er en irsk triple-destilleret whiskey og dermed rundere i smagen.

Udhulede cupcakes med whiskeyganache Bagvrk.dk

Selve kagen er en mørk chokoladekage, bagt med Guinness, som understreger chokoladesmagen. Efter bagning fjernes midten af kagen, som fyldes op med en chokoladeganache med whiskey – og endelig toppes dine whiskey cupcakes med flødebolleskum og pyntes med små grønne trekløvere, irske shamrocks. Kagerne er derfor også særdeles velegnede, til St. Patricks Day.

Inspirationen til opskriften kom ikke fra mig selv, men fra Pinterest. Jeg kan bedst li’ ret tykke muffindeje, men den her er tynd og flydende. Brown Eyed Baker har lavet en cupcake, som minder meget om min Guinnesskage, men som du nok har læst i nogle af mine andre indlæg, er min familie ikke ret vild med smørcreme, så der skulle en anden topping på end på hendes originale.

Whiskey cupcakes udvalgt Bagvrk.dk

Jeg synes, det ser fantastisk ud, når der er en høj top af pynt på cupcakes. Det skulle i hvert fald ikke være smørcreme, hvis jeg skulle have familien til at spise dem;-) Løsningen blev flødebolleskum efter Mette Blomsterbergs opskrift. Det kan sagtens tåle at stå nogle timer og stadig se flot ud.

Jeg har aldrig prøvet at lave flødebolleskum før, men det er ikke så svært, når man bare overholder temperaturen og får pisket skummet længe nok. Skummet skal være helt stift. Til gengæld bliver du belønnet med en flot formet top;-)

Er du klar? Så smøger vi ærmerne op og går i køkkenet!

Whiskey cupcakes udvalgt Bagvrk.dk

Whiskey cupcakes

Mørke chokoladekager, fyldt med whiskeyganache og toppet med flødebolleskum.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 45 minutter min
Tilb. tid 18 minutter min
Samlet tid 1 time t 3 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Kagedej

  • 1¼ dl Guinness øl
  • 115 g smør
  • 30 g mørk kakao
  • 140 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 200 g sukker
  • 1 tsk natron
  • 1 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 75 g creme fraiche eller yoghurt naturel

Whiskey ganache

  • 115 g mørk chokolade
  • 0,8 dl fløde
  • 1 spsk smør
  • 2 tsk irsk whiskey fx. Jameson

Flødebolleskum

  • 200 g sukker
  • 60 g vand
  • 90 g glukosesirup
  • 110 g pasteuriserede æggehvider
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • Pynt: Grønt trekløver-krymmel.

Sådan gør du
 

Kagedej

  • Start med kagerne. Varm ovnen op til 180° (alm. ovn, ikke varmluft) og læg 12 papirforme i en muffinform med 12 huller.
  • Hæld smør og Guinness i en lille gryde og varm det op, til smørret smelter. Tilsæt kakaoen og rør til det er jævnt og uden klumper. Sæt gryden til side.
  • Bland mel, sukker og natron i en skål med et piskeris. I en anden skål pisker du æg og creme fraiche til en glat masse. Tilsæt kakaoblandingen til æg/creme fraiche og rør igen.
  • Nu lægger du piskeriset og griber en dejskraber i stedet! Hæld melet i og vend dejen rundt med en dejskraber, indtil alt er blandet godt, og der ikke er tørre klumper af mel.
  • Fordel dejen i de 12 muffinforme og bag kagerne midt i ovnen i ca. 18 minutter. Mærk efter med en tandstikker, om de er gennembagte, eller der følger dej med op.
    Whiskey cupcakes dej Bagvrk.dk
  • Lad dine cupcakes afkøle i formen i fem minutter, før du tager dem ud og lader dem afkøle helt på en bagerist.
    De bagte whiskeycupcakes Bagvrk.dk

Imens laver du whiskey ganachen

  • Hak den mørke chokolade og læg den i en skål. Varm fløden op til kogepunktet i en lille gryde og hæld den over chokoladen. Lad det stå et par minutter, så chokoladen begynder at smelte. Rør med en dejskraber fra midten og ud, indtil det hele har samlet sig, og al chokoladen er smeltet.
  • Tilsæt smør og Jameson whiskey og bland det hele godt. Lad ganachen afkøle indtil stuetemperatur, mens kagerne køler af.
  • Når kagerne er helt kolde og ganachen er tyknet, fjerner du forsigtigt papirformen. – Den her del er ikke strengt nødvendigt, men jeg synes, det er nemmere at håndtere en så høj kage, som alligevel skal spises med kagegaffel, uden papir.
    Whiskeyganache i kagen Bagvrk.dk
  • Fjern midten af kagen og grav ca. 2/3 ned i kagen. Du kan enten spise midten eller gemme dem i fryseren til popcakes eller romkugler. Fyld ganachen i en engangssprøjtepose eller en frysepose, klip spidsen af og fyld al whiskey ganachen ned i kagernes huller.

Flødebolleskummet

  • Lav skummet i en røremaskine, så du har begge hænder fri;-) Det er klart nemmest.
  • Varm sukker, vand og glukosesirup op i en gryde og lad det koge, til det når præcis 117°. Imens pisker du æggehviderne næsten stive, før du tilsætter den sidste skefuld sukker og vanillesukkeret.
  • Når sukkeret har nået de 117°, slukker du straks under gryden og hælder siruppen i æggehviderne i en tynd stråle, mens du pisker på medium hastighed. Når du har hældt al siruppen i, skruer du op for hastigheden og pisker for fuld skrue, indtil skålen bliver koldere udvendigt, og flødebolleskummet er helt stift. Det tager 12-15 minutter.
  • Flødebolleskummet er meget tykt og samler sig om piskeriset, når det er klart.
    Flødebolleskum til pynt Bagvrk.dk
  • Fyld skummet i en engangssprøjtepose, som du har gjort klar med en åben stjernetyl. Sprøjt flotte toppe på kagerne og drys med grønne trekløvere.
    Flødebolleskum med krymmel Bagvrk.dk
  • Hvis du vil lave bølger i skummet, som jeg gjorde, holder du tyllen en cm over kagen og trykker skummet ud, mens du meget langsomt hæver spidsen af tyllen. Lad skummet nå kanterne af kagen, før du begynder at løfte den op.

Noter

Hvis du vil fryse dine whiskey cupcakes, skal det være uden topping. Holdbarheden er ca. 3 måneder.
Tags Cupcakes, Ganache, St. Patricks Day, Whiskey
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Chokolade, Cupcakes, Flødeboller, Ganache, Guinness, Krymmel, Marengs, Muffins, Øl, Rørekager, St. Patricks Day, Whiskey

Previous Post: « Verdens bedste kringle – Bedre end Søren Ryge kringle!
Next Post: Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Lene

    9. september 2019 kl. 17:27

    Hej Lene
    Kan jeg erstatte Guinness med noget andet/en andel øl, uden resultatet bliver alt for forandret? Mvh. Lene

    Besvar
    • Lene Tranberg

      9. september 2019 kl. 20:41

      Hej Lene:-)
      Du kan i hvert fald erstatte øllen med kaffe, uden det ændrer (for meget) ved smagen. Det fremhæver nemlig også chokoladesmagen.
      Glipper både kaffe og øl, kan du bruge appelsinjuice, men det bliver en anden smag.
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Koteletter i fad med cremet flødesauce – nem aftensmad
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Fyldte champignons med Serranoskinke. Tapas igen.
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre
  • Amerikanske pandekager – Nem opskrift på tykke…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme