• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Pirogger med oksekød – perfekte til madpakker eller picnic

Pirogger med oksekød – perfekte til madpakker eller picnic

9. juni 2021 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Sommerferien byder igen i år på køreture med madkurv. Inden vi får set os om, er sommeren ovre, og der skal igen madpakker med i skole og på job. Pirogger er et godt bud til begge dele. De her er fyldt med krydret oksekød.

Pirogger med kødfyld fra Bagvrk.dk.

Pirogger på picnic

Pirogger er dejlige at have med i madpakken, hvad enten det er i skole, i skoven eller på bilferie. De smager fantastisk både kolde og varme, og de kan serveres til aftensmaden med en salat til.

De er nemme at spise, fordi alt fyldet bliver inde i brødet. Hvis du sørger for ikke at putte for meget mel i dejen og koger fyldet godt ind, kan dine pirogger sagtens holde sig lukkede, selvom du ikke presser kanterne med en gaffel.

Dejen er så smidig, at den nok skal udvide sig under bagningen uden at revne eller åbne sig. Bare pensl med æg langs kanten og tryk kanten let sammen, så går det fint.

Pirogger med kødfyld fra Bagvrk.dk.

Bibliotek, bare fordi man har et par bøger…

I vores hus har vi et rum, vi kalder “biblioteket”. Det er ganske vist også i det rum, hvor trappen til førstesalen står, men rummets primære funktion er opbevaring af bøger på hele den ene væg. Den hurtige måde at sortere sine bøger på, ville være efter kategori og forfatter, så alle kogebøger stod for sig.

Som tidligere indretningsarkitekt har jeg valgt den noget mere besværlige opdeling, nemlig efter farve. Vældig pænt, men hvis man ikke kan huske, hvilken farve, den bog man leder efter, har, kan det tage et stykke tid. Hvis jeg mangler opskriften på pirogger, behøver jeg dog kun lede ét sted: Ved de røde bøger.

Pirogger med kødfyld fra Bagvrk.dk.

I vores bogsamling står Det store danske madleksikon med opskrifter fra A til Å i 21 bind. Bind 15 kan næsten selv slå op på side 1363, hvor den mest brugte opskrift er: Pirog med kødfyld. Jeg har noteret mine ændringer til opskriften med blyant, så jeg ikke selv behøver huske dem. (Det har taget mig lang tid at nå dertil, at det er OK at notere i ens egne kogebøger, men det gør det meget nemmere:-))

Jeg bruger den knuste chilipasta Sambal oelek i mine pirogger. Den kan købes i almindelige dagligvareforretninger (også discountbutikker) og står sammen med de asiatiske specialiteter. Sambal oelek fås i forskellige varianter, nogle er stærkere end andre, så smag dig frem, hvor stærkt du kan li’ fyldet.

Pirogger med kødfyld fra Bagvrk.dk.

Prøv også piroggerne med det lækre cajunfyld.

Pirogger med kødfyld fra Bagvrk.dk.

Pirogger med kødfyld

Skønne pirogger med krydret kødfyld. Nem til en picnic eller madpakken.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 45 minutter min
Tilb. tid 16 minutter min
Hævetid 45 minutter min
Samlet tid 1 time t 46 minutter min
Ret Frokost, Hovedret
Køkken Dansk
Antal 16 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Fyld

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olie
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille dåse koncentreret tomatpuré
  • 1 tsk sambal oelek chilipasta
  • 1 tsk mildt chilipulver
  • 1 tsk oregano
  • Salt og friskkværnet peber

Dej

  • 2 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 1 tsk salt
  • 550 g hvedemel, gerne med glutenindhold på 12%
  • 100 g blødt smør, stuetemperatur

Til pensling

  • 1 æg, str. M/L
  • 1 spsk fløde eller mælk
  • 16 laurbærblade til pynt

Sådan gør du
 

Fyld

  • Start med at lave fyldet. Varm olien i en gryde, og svits løg og hvidløg, uden at det tager farve. Brun kødet under omrøring. Kom hakkede tomater, tomatpuré, sambal oelek og krydderier ved og lad det koge for god varme i 25-30 minutter, så det koger lidt ind. Smag fyldet til, og lad det køle af.

Dej

  • Smuldr gæren i det lunkne vand og rør gæren ud. Tilsæt salt og sammenpisket æg og bland det godt.
  • Ælt halvdelen af melet ind i dejen og derefter det bløde smør. Tilsæt resten af melet ad et par omgange og ælt dejen i 8-10 minutter, til den er smidig og slipper skålen. Lad dejen hæve tildækket og lunt i en halv time.
  • Ælt dejen igennem og del den i 16 stykker. Tril dem til runde boller og dæk dem med et viskestykke, mens du arbejder med dem en ad gangen. Så tørrer dejen ikke ud. 
  • Pisk ægget til pensling godt sammen med fløden, så der ikke er nogen klumper i.
  • Rul hver dejklump tyndt ud til en cirkel på et let meldrysset bord. (Brug så lidt mel som muligt.) Læg 1/16 af kødfyldet på midten, bred det lidt ud. Pensl kanterne med ægget og fold dejen ind over. 
  • Løft piroggen over på en plade med bagepapir (det gøres nemmest med en paletkniv eller en dejkniv/-skraber) og pensl den med æg. Læg et laurbærblad på toppen. (Laurbærbladet er kun til pynt og kan godt undværes.)
  • Gentag med de øvrige dejklumper, til du har lavet 16 pirogger, fordelt på to bageplader. 
    Varm ovnen op til 220° (almindelig ovn, ikke varmluft), mens piroggerne hviler på pladen i et kvarters tid. 
  • Piroggerne bages i 15-17 minutter midt i ovnen og køles lidt af under et tørt viskestykke, før du serverer dem. 

Noter

Pirogger er fryseegnede og kan holde sig ca. tre måneder i fryseren.
Tags Madbrød, Madpakke, Oksekød, Picnic
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Har du lyst til et alternativ til madpakken, skulle du prøve mine pølsehorn eller de grove pølsehorn.

Pirogger
Pirogger
Pirogger
Pirogger med kødfyld fra Bagvrk.dk.
Pirogger med kødfyld fra Bagvrk.dk.

Tags: Aftensmad, Billig, Børnevenlig, Chili, Familiefavorit, Gær, Gærbrød, Gærdej, Mad, Madpakker, Nem, Nem opskrift, Oksekød, Picnic

Previous Post: « Bedstefars skæg med rabarber – du MÅ bare bage den her!
Next Post: Pølsehorn lyse og bløde – en klassiker til madpakken. »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pia Christiansen

    11. februar 2017 kl. 4:53

    De ser lækre ud, men hvad er sambal oelek?? Og hvor købes det ??
    Er super glad for din skønne blog har prøvet dine gammeldags fastelavnsboller og hvor er de gode, lavede dog en lille fejl, at jeg tog dem fortidligt ud af ovnen og de faldt sammen, synes ellers de havde en flot farve men hvad så prøver jeg bare engang til meget snart 🙂

    Besvar
    • LT

      11. februar 2017 kl. 7:00

      Hej Pia:-)
      Sambal oelek er en (djævelsk stærk) chilipasta. De har det både i vores Netto, Fakta og Meny, så jeg tror, du kan få fat i det mange steder. Det er et lille glas på størrelse med et pesto-glas.
      Ærgerligt med fastelavnsbollerne, men så har du en undskyldning for at bage nye;-)
      Tusind tak for roserne. Det glæder mig meget:-) God weekend!
      Kh Lene

      Besvar
  2. Naja

    13. januar 2026 kl. 17:46

    Kan man bruge svinekød istedet?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      13. januar 2026 kl. 19:49

      Hej Naja:-)
      Ja, det kan du sagtens.
      God bagelyst!
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Taquitos med kylling – når 7-Eleven snacks…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Æltefrit grydebrød – verdens nemmeste brød

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme