• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Makronmuffins, som ikke falder sammen – et mysterium?

Makronmuffins, som ikke falder sammen – et mysterium?

24. januar 2022 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Virkelig mange har problemer, når de bager makronmuffins. En ret stor andel af opskrifter giver muffins, der faldet sammen eller ikke hæver op. Bagt rigtigt er makronmuffins en lækkerbisken: Sprød top, saftigt, luftigt indre og en god smag af makroner og marcipan. Du får hemmeligheden bag min opskrift her.

Billederne i min opskrift havde levet i over fire år på bloggen. Der sker meget med billeder og fotografevner på den tid, så hermed har du opskriften opdateret og nyfotograferet, så du får endnu mere lyst til at bage med makroner.

Mysteriet om makronmuffins

Min søster har en tidligere kollega, som hedder Sten. Mens de fortravlede sad ved computerskærmene og sukkede efter noget sødt om eftermiddagen, faldt snakken tit på kage og opskrifter. Sten havde lidt problemer med sine makronmuffins. De faldt altid sammen, men han ville så gerne bage dem, fordi de smagte så godt. Jeg har derfor længe haft et hængeparti med at finde en god opskrift til Sten. (Ikke fordi det er en ønskebrønd det her, men et godt mysterium er altid spændende.)

Makronmuffins udvalgt Bagvrk.dk

Jeg havde skrevet et indlæg om fejlfinding ved kagebagning, og i min research fandt jeg løsningen på Stens problemer. Jeg er helt sikker på, at han rører for meget i dejen og/eller bager dem ved for høj temperatur. Jeg har derfor løst makronmuffinmysteriet og kan hænge min Sherlock Holmes hat over på stumtjeneren for i dag;-)

Der er forskel på forskellige typer mandelessens og mandelekstrakt. Derfor vil jeg råde dig til at smage dig lidt frem, hvad du synes om smagen i den rå dej. Det er nemmere at tilføre lidt ekstra end at fjerne det igen, så prøv med en teskefuld ad gangen. Jeg brugte den fra Tørsleff, fordi det var den, jeg havde i skabet.

Makronmuffins før bagning Bagvrk.dk

Der er yoghurt naturel i opskriften. Det kunne lige så godt have været creme fraiche eller kærnemælk, hvis det var det, vi havde haft i køleskabet.

Jeg har en basisopskrift på muffins, som jeg går ud fra, når jeg skal prøve noget nyt, fordi jeg ved, at den virker. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, vel? Jeg kan bedst li’, når mine muffins og cupcakes er flade på toppen, fordi det så er nemt at få glasur eller anden topping til at ligge pænt. Derfor bager jeg gerne ved 180° i stedet for de 200°, der står i mange opskrifter.

Der behøver ikke komme noget ovenpå makronmuffins, men vil du gerne pynte dem på toppen, kunne det være med en smule smeltet, lys chokolade.

Makronmuffins Pinterest Bagvrk.dk

Er du på jagt efter flere, nemme muffins, er jeg sikker på, at bananmuffins eller drømmekagemuffins er noget for dig.

Makronmuffins udvalgt Bagvrk.dk

Makronmuffins

Luftige makronmuffins med sprød top og saftigt indre.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 21 minutter min
Samlet tid 36 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 12 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 125 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 2 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 2 tsk mandelekstrakt
  • 60 g yoghurt naturel (eller creme fraiche)
  • 125 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk bagepulver
  • 125 g makroner

Sådan gør du
 

  • Varm ovnen op til 180° (alm. ovn, ikke varmluft.) og læg 12 papirforme i en fast muffinform med 12 huller.
  • Pisk smør og sukker godt sammen, så det bliver lyst og lidt luftigt. (Med røremaskine eller håndmixer.) Rør æggene sammen med mandelekstrakt og yoghurt. Tilsæt blandingen ad to omgange og rør godt mellem hver gang. Nu skal du ikke bruge røremaskinen mere!
  • Bland mel og bagepulver i en skål. Knus makronerne ned i skålen med melet med hænderne. Det skal ikke blive til småkrummer, der må gerne være større stykker i. Bland dem godt med melet.
  • Vend mel og makroner i den våde blanding med en dejskraber. Rør ikke for meget, for så bliver kagerne kompakte. Det skal kun lige blandes godt.
  • Fordel dejen i muffinformene og bag kagerne midt i ovnen i ca. 21 minutter. Mærk efter med en tandstikker, om de er gennembagte, eller der følger dej med op. Åbn ikke ovnlågen før tid. Du har lys i ovnen og glas i lågen, for at du kan følge med;-)
  • Lad kagerne stå fem minutter i metalformen, før du lader dine makronmuffins afkøle helt på en bagerist.

Noter

Makronmuffins kan godt fryses i op til tre måneder, hvis du når det, inden du har spist dem alle.
Tags Dansk Klassiker, Muffins, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Bageskole, Bagværk, Bagvrks bedste, Billig, Børnevenlig, Cupcakes, Dansk klassiker, Hurtig, Makroner, Muffins, Nem opskrift, Rørekage

Previous Post: « Nytår 2022 – successer, tanker og en top 10
Next Post: Choux au craquelin med Earl grey creme – den perfekte guide til vandbakkelser »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Rikke

    13. december 2020 kl. 10:48

    Alle andre opskrifter på makron muffins jeg kender og jeg har set er der ikke yoghurt ell creme fraiche i. Kan man skifte det ud med noget andet. Jeg er laktose allergiker, men vil gerne finde en idiot sikker opskrift, for mine falder også altid sammen.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      13. december 2020 kl. 11:27

      Hej Rikke:-)
      Jeg har desværre ikke nogen erfaring med laktose allergi. Kan du tåle de “laktosefrie” produkter eller er det helt no-go?
      Noget af det vigtigste, når man bager muffins og andre rørekager, er, at æggene ikke er køleskabskolde, og at man ikke rører/pisker dejen, efter melet er kommet i. Det skal kun lige vendes i med lange tag med en dejskraber, til der ikke er mere synligt mel. Du kan også finde flere fejlmuligheder i dette indlæg: https://bagvrk.dk/fejlfinding
      Måske er det bare en lille justering i fremgangsmådeb, der skal til;-)

      Rigtig god bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  2. Sisse

    7. maj 2021 kl. 13:39

    Har du erfaring med at komme f.eks. rabarber stykker i dejen, tænkte at drysse dem med sukker og vende dem i, tror det det gør noget for muffinen?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      7. maj 2021 kl. 13:40

      Hej Sisse:-)
      Det kan du sagtens. Det vil de kun blive saftigere af.
      God bagelyst;-)

      Kh Lene

      Besvar
  3. Birgitte

    21. september 2025 kl. 14:09

    Skal de bages midt i ovnen?
    🤗

    Besvar
    • Lene Tranberg

      3. oktober 2025 kl. 10:28

      Hej Birgitte:-)
      Tak for heads up:-) Det er straks rettet. Makronmuffins skal nemlig bages midt i ovnen.
      God weekend!

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Surdej – sådan starter du en surdej og holder…
  • Langtidsstegt and – sprød andesteg uden stress
  • Makronmuffins, som ikke falder sammen – et mysterium?

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme