• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Bløde, saftige bananmuffins med chokoladestykker. Opdag din nye favoritkage!

Bløde, saftige bananmuffins med chokoladestykker. Opdag din nye favoritkage!

30. marts 2022 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Bananmuffins er en af de allerbedste muffins, jeg kender. De er saftige og svampede, og så er det den allerbedste måde at bruge de brune bananer, som har ligget i frugtskålen lidt for længe. Jo mere modne, jo mere smag.

Chokoladeganache med smør på bananmuffins Bagvrk.dk

Opskriften på bananmuffins har fem år på bagen og trængte til nye billeder. Det kan undre, at vi ikke får bananmuffins oftere, for de er så nemme og hurtige at bage, at der ikke er noget at betænke sig på.

Modne bananer

Den eneste udfordring kan være, at finde bananer, som er modne nok. Får du en pose fra Too Good to Go med modne bananer, vil det være oplagt.

Ellers må du gøre som jeg: Læg bananerne et sted væk fra frugtskålen. Ellers risikerer du, at familien når at spise dem, før de bliver modne nok til muffins;-)

Bananmuffins i form Bagvrk.dk

Du kan fint bruge frosne bananer til opskriften. Derfor skal du ikke være bange for at få meget modne bananer i overskud, hvis du ikke lige får bagt, når de er på toppen. Skræl bananerne og læg dem i en frysepose, før du fryser dem ned. Så er de lige til at tø op og mose.

Der er så stor forskel på størrelsen af bananer, at “3 bananer” kan være et vidt begreb. Du vil oftere og oftere støde på opskrifter her på Bagvrk, hvor mængden er angivet i gram også. – For hvor store er tre bananer eller to gulerødder?

Bananmuffins eller banankage?

Banankage er lige så nemt at bage som gulerodskage eller kanelkage. (Og hvis du bager dobbelt portion af opskriften her, passer det med en lille bradepande på ca. 25×35 cm. I så fald skal kagen have ca. 45 minutter ved 190°.)

Banankage er en klassiker, som kan gøres en lille smule finere ved at blive bagt i muffinstørrelse og pyntet med chokoladeganache og en skive tørret banan eller chokoladekrymmel.

Du bestemmer, om det er mørk eller mælkechokolade, du bruger.

Bananmuffin fra siden Bagvrk.dk

Når du bager muffins med natron, er det en god idé ikke at have for høj varme i ovnen, aldrig over 175°. Ellers vokser kagerne nemlig for hurtigt og for voldsomt, så de løber ud over det hele. Ved 175° bages kagerne kontrolleret og lige op, så de får den fineste lille top, selvom der måske var lidt for meget dej i formen.

Jeg fylder aldrig formene mere end ¾ op, for så kan dejen ikke være der. Der bliver 12 bananmuffins af opskriften.

Det skal også indskydes, at jeg foretrækker høje muffinforme. Bruger du de lave, almindelige, bliver der 18-20 muffins af opskriften.

Bananmuffins væltet Bagvrk.dk

Chokolade ganache med smør

Bananerne lå i frugtskålen og var helt perfekt modne til bananmuffins. Til gengæld havde jeg ingen fløde til ganachen. Jeg vovede det ene øje og brugte en teskefuld smør i stedet. Det resulterede i den fineste, bløde, blanke chokoladeganache.

Du skal derfor ikke betænke dig på at bage muffins med chokoladeganache, selvom du ikke har alt det rigtige til opskriften.

Du kan fint bruge yoghurt, skyr eller et andet surmælksprodukt i dejen, hvis du ikke har creme fraiche eller kærnemælk.

Bananmuffins med chokoladeganache Bagvrk.dk
Bananmuffins udvalgt Bagvrk.dk

Bananmuffins

De lækreste, saftige bananmuffins med masser af smag og chokolade.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 22 minutter min
Samlet tid 37 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 60 g blødt smør, stuetemperatur
  • 125 g sukker
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 æg str. M/L, stuetemperatur
  • 3 modne bananer, ca. 275 g skrællet vægt
  • ½ dl creme fraiche eller kærnemælk
  • 225 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 75 g grofthakket, mørk chokolade

Chokoladeganache

  • 100 g chokolade
  • 1 tsk smør

Pynt

  • Chokoladekrymmel eller
  • Tørrede bananskiver/bananchips

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 175° (alm. ovn, ikke varmluft) og læg 12 papirforme i en muffinform med 12 huller.
  • Rør smør, sukker og vanillesukker lyst og cremet. Tilsæt ægget og rør igen. Mos bananerne med en gaffel, bland mosen med kærnemælken og rør det i dejen.
  • I en skål blandes mel, bagepulver og natron. Chokoladen hakkes og blandes med melet. Vend de tørre ingredienser i dejen med lange tag med en dejskraber. Du skal ikke piske, så får du kompakte muffins.
  • Fordel dejen i de 12 muffinforme. Put ikke mere dej i, end at formene ikke fyldes højere op end ¾.
  • Bag dine bananmuffins i nederste tredjedel af ovnen i ca. 22 minutter. Mærk efter med en tandstikker af træ, om kagerne er gennembagte, eller om der følger dej med op.
  • Lad dine bananmuffins afkøle 5 minutter i metalformen, før du tager dem ud og lader dem afkøle helt på en bagerist.

Chokoladeganache

  • Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad. Tilsæt smørret og lad det smelte, mens du rører i ganachen.
  • Overtræk de afkølede bananmuffins med chokoladeganachen og drys med chokoladekrymmel.

Noter

Bananmuffins er fryseegnede i op til 3 måneder.
 
Hvis du laver ganachen med fløde, skal du gøre således:
Varm fløden op til kogepunktet i en kasserolle. Tag gryden af varmen og tilsæt den finthakkede chokolade. Lad det stå et øjeblik og rør med en dejskraber, indtil massen er blank og glat.
Tags Banan, Chokolade, Cupcakes, Muffins, Supernem
IG Bananmuffins

Tags: Bagværk, Banan, Billig, Børnevenlig, Bradepandekage, Chokolade, Cupcakes, Dansk klassiker, Familiefavorit, Hurtig, Muffins, Nem opskrift, Rørekage

Previous Post: « Hjerteformede vafler og søde sager: Fejr Vaffeldagen den 25. marts og få historien
Next Post: Glade smil garanteres: Nemme cookies med chokolade og nødder gør din hverdag sødere! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Karen

    27. februar 2020 kl. 18:53

    Jeg har bagt banan/chokolademuffins idag, skal bruge dem på lørdag. Hvornår må jeg putte ganachen på?

    Svar
    • Lene Tranberg

      27. februar 2020 kl. 21:17

      Hej Karen:-)
      Har du frosset dem ned? Eller er de i en frysepose? Hvis jeg var dig, ville jeg lægge dem i fryseren, tage dem op lørdag morgen og lægge ganachen på, når de er tøet op.
      Når det så er sagt, har jeg selv frosset dem ned med ganache og tørrede bananskiver på, så det kan sagtens lade sig gøre også:-)
      God fornøjelse med dem.
      Kh Lene

      Svar
  2. Karen

    27. februar 2020 kl. 18:53

    Jeg har bagt banan/chokolademuffins idag, skal bruge dem på lørdag. Hvornår må jeg putte ganachen på?

    Svar
  3. Marianne

    1. november 2020 kl. 11:24

    Hej Lene. Kan jeg bruge frosne bananer? Hilsen Marianne

    Svar
    • Lene Tranberg

      1. november 2020 kl. 11:47

      Hej Marianne:-)
      Ja, det kan du sagtens.
      God bagelyst:-)

      Kh Lene

      Svar
      • Marianne

        1. november 2020 kl. 13:39

        Tak for hurtigt svar

        Svar
  4. Marianne

    25. marts 2022 kl. 14:37

    Hej Lene
    Kan jeg lave disse bananmuffins uden sukker? Det er til en børnehave hvor der ikke må være sukker i.
    Og tusind tak for nogle rigtig gode opskrifter

    Svar
    • Lene Tranberg

      25. marts 2022 kl. 15:28

      Hej Marianne:-)
      Njah, jeg tror ikke, det vil blive godt.
      I stedet vil jeg anbefale dig at kigge forbi hos Valdemarsro. Hun har en opskrift på bananmuffins uden sukker:-)

      https://www.valdemarsro.dk/hverdagsmuffins-uden-sukker/

      God bagelyst!

      Kh Lene

      Svar
      • Marianne

        25. marts 2022 kl. 20:18

        Tusind tak Lene

        Svar
      • Lone Skov Pedersen

        30. marts 2022 kl. 18:28

        5 stars
        Hej Lene tak for dejlig opskrift jeg prøvede i dag at skifte sukker ud med Sukrin Gold og ca 80 g af de 225 g mel blev skiftet ud med fuldkornshvedemel. Dette med stor succes
        Hilsen Lone

        Svar
        • Lene Tranberg

          30. marts 2022 kl. 22:13

          Hej Lone:-)
          Det glæder mig meget:-)
          Tusind tak for tilbagemeldingen.
          Kh Lene

          Svar
  5. Katrine

    9. maj 2023 kl. 12:25

    5 stars
    Plejer at brug den her opskrift https://www.maduniverset.dk/opskrift/bananmuffins-ii, men da jeg så din opskrift med chokolade på toppen er bananmuffinen bare blevet endnu mere lækker 🙂 som om chokoladen giver kagen det sidste løft

    Svar
    • Lene Tranberg

      10. maj 2023 kl. 9:54

      Hej Katrine:-)
      Det glæder mig, du har opgraderet din sædvanlige opskrift med min:-)
      Tak for alle stjernerne.

      Kh Lene

      Svar
  6. Marianne

    25. februar 2025 kl. 9:58

    Hej. Du skriver man kan bruge frosne bananer. Der er temmelig meget væde ved når de er tøet op. Skal jeg bruge al den væde også, eller hælde den fra?

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

Hvad er det første ord, du får øje på? ☀️⛱️😎

#sommersjov #sudoku #godsommer
Den italienske dessert, der altid imponerer 🇮🇹
Tiramisu er blød, luftig og fuld af smag - og med min udførlige opskrift får du den helt rigtige balance mellem kaffe, marsala og mascarpone.

Den er nem at lave, kan fryses og bliver kun bedre af at trække natten over.

Swipe gennem karrusellen og se, hvordan du lykkes med den klassiske dessert - uden at stå med smattede kager eller skilt creme.

♥️ Gem opslaget, så du altid har opskriften ved hånden - og del det gerne med en, der fortjener en skefuld italiensk lykke😉

#tiramisu #nemopskrift
Der findes én eneste pizzadej, hvor du må svinge Der findes én eneste pizzadej, hvor du må svinge kagerullen:
Flammkuchen! (Som jo ikke er en rigtig pizza, vel?)
(Uden hævemiddel = ingen risiko for at ødelægge lufthullerne.)

Alle andre gange?
Kagerullen bliver i skuffen, og du former pizzaerne med hænderne🙌🏻🫶🏻
Ellers kommer jeg efter dig - med min marmorkagerulle til en alvorlig snak 😅

Find opskriften i et tidligere opslag👌🏻

#flammkuchen #pizzaregler #kagerullenbliveriskuffen #allekanbage #bagvrk #hjemmebag #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #aftensmad #aftensmadinspiration #kagerullen #lækkersulten #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
Det tog kun et par tørre boller, tre sammenfaldne Det tog kun et par tørre boller, tre sammenfaldne vandbakkelser og en dej, der nægtede at hæve😅

Men nu har jeg knækket koden og deler alle mine bedste opskrifter og tips her og på Bagvrk.dk.

Så du (forhåbentlig) slipper for at begå de samme fejl👌🏻

Følg med, hvis du også elsker duften af hjemmebag - og gerne vil lykkes hver gang♥️

#allekanbage #bagvrk #succesikøkkenet #bageglæde #hjemmebag #hjemmebagt #bagværk #nemmeopskrifter
Denne pizza vil din kagerulle elske!🍕 Flammkuch Denne pizza vil din kagerulle elske!🍕
Flammkuchen er den eneste pizzadej, der skal rulles tyndt ud – og gerne helt ud over kanten.

Fyldet? Creme fraiche, løg, bacon og emmentaler. Det bliver ikke mere klassisk – eller lækkert!

Gem den, og send den til en, du gerne vil dele den med 😍

#kagerullevenlig #flammkuchenelskere #sprødpizza #flammkuchen #tarteflambée #nemaftensmad #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #allekanbage #bagvrk
God karma til alle - undtagen dig, der skriver ops God karma til alle - undtagen dig, der skriver opskrifter uden at skrive, om det er varmluft eller over-/undervarme😉

Alle mine opskrifter er testet i en almindelig ovn, og jeg skriver ALTID, hvad ovnen skal indstilles på, så du aldrig skal gætte dig frem eller være i tvivl😊

Rigtig god bagelyst🥐

#allekanbage #bagvrk #bageglæde #bagværk #bagvrkssmåtipsstorforskel
Hej og velkommen til Bagvrk.dk♥️ Her finder d Hej og velkommen til Bagvrk.dk♥️

Her finder du:
🥐 Gennemtestede opskrifter. 
💡 Små tips, der gør en stor forskel. 
😃 Masser af bageglæde. 

Følg med, hvis du også elsker duften af nybagt brød og kage i køkkenet og gerne vil have succes med dine bageprojekter. HVER gang👌🏻😉

#allekanbage #bagvrk #bagværk #hjemmebag #hjemmebagt #bageglæde #nemmeopskrifter
Sådan tænder du et godt bål🔥 Her er opslage Sådan tænder du et godt bål🔥

Her er opslaget, som du skal gemme, så du er klar til Skt. Hans i morgen og alle de andre aftener, hvor du gerne vil vise, at du er en sand bålmester💪🏻🔥

🔥 Lad være med at bruge tændvæsker til at starte bålet😉 Det er pivfarligt!

🔥 Lav dine egne optændingsblokke af vatrondeller, som du dypper i stearin (fx et fyrfadslys uden alukappe, som du lader smelte i en underkop). Riv små flænger i kanten på den størknede vatrondel og sæt ild til den. 

🔥 Mens du bygger bålet op, så husk, at du skal starte med grenkvas og pinde på tykkelse med din lillefinger. Derefter skal du bruge pinde som din tommelfinger, pinde som dit håndled og først derefter de store kævler.

🔥 Du skal lade bålet brænde så længe, at der er gløder, som du kan bage dit snobrød henover. Det duer ikke at bage snobrød i flammer.

Huskede du at gemme opslaget?

#bålihaven #bål #skthans #skthansaften #skthansbål #midsommer #midsommar #sommer #sommeraften #engangspejder #hygge #havehygge #havedrømme #bålhygge #iminhave #bagvrkshave
Lavendelsaft smager blødt, sødt og krydret👌🏻🩷 Til gengæld har det en syret, næsten selvlysende, pink farve😍

Forestil dig de endeløse, duftende lavendelmarker i Sydfrankrig. Hvis du så forestiller dig duften i de mange souvenirbutikker med sæber og cremer, tager du FULDSTÆNDIG FEJL😃

Lavendelsaft er helt sin egen, men den smager hverken parfumeret eller “sæbeagtigt”😶‍🌫️

Det er nemt at lave saften, så du kan overraske med en saft, som ingen andre har smagt☺️😉 
Swipe blot for opskriften, hvor du også får opskriften på at lave resterne til likør👉🏻🩷

Hvem ville du servere lavendelsaft for i varmen?😅🩷

#lavendelsaft #lavenderlemonade #lavendel #lavendula #hjemmelavetsaft #saft #sommerdrik #bagvrkssaft #bagvrksdrikke #sommerstemning #lavendelduft #lavendler #gemsmagenafsommer #sommerhygge #sommerdrinks #bagvrksdrinks #madblog #bageblog #madblogger #nemmeopskrifter #opskrift #bagvrkshave #havedrømme #iminhave
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme