• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Boller & brød / Majsstykker – gule, sprøde, lækre morgenstykker

Majsstykker – gule, sprøde, lækre morgenstykker

12. marts 2019 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Behøver man stå tidligt op for at bage i weekenden? Eller endnu værre til hverdag? Ikke hvis man ved, hvordan man får brødet til at smage friskbagt igen. Som fx disse majsstykker.

Den sprøde skorpe på et majsstykke. Bagvrk.dk

Jeg bagte majsstykkerne i fredags. Omkring middagstid. De blev knippelgode. Sprøde udenpå, blød, luftig krumme indeni. Jeg spiste en enkelt med Nutella på, for der skulle jo tages billeder til opskriften. (It’s a hard job, you know…)

Resten af bollerne kom i fryseposer. Nogle blev lagt i fryseren. Andre blev lagt på køkkenbordet. Dagen efter var skorpen forventeligt blød, som alt brød bliver, når det bliver lagt i en plasticpose.

Majsstykker med luftig krumme. Bagvrk.dk.

Tricket til at opvarme majsstykker

Dette trick virker naturligvis til alle andre rundstykker også. Også dem fra bageren, hvis du får nogle til overs en dag. Brug det på flutes. Eller endda hele franskbrød.

Du opvarmer ovnen til 200° (alm. ovn, ikke varmluft). Kør dit brød ind under den løbende vandhane og ryst overskydende vand af. Sæt brødet på risten og lun det i ovnen, til skorpen er sprød igen. På rundstykker tager det 5-6 minutter, med franskbrød eller flutes tager det lidt længere tid.

Behandlingen med vand gør, at skorpen bliver sprød igen, uden at brødet indeni bliver tørt. Det er ligesom at få friskt og nybagt brød igen.

Det var faktisk det vigtigste at få fortalt med denne opskrift, for hvis du vil koldhæve den natten over, skal du kun bruge 5-8 g gær. Ellers tager opskriften godt et par timer, før der er friske majsstykker.

Majsstykker overskåret med smør. Bagvrk.dk

Udblødning af majsgrynene

Jeg brugte majsgryn fra Urtekram til mine majsstykker. Både til drys og i dejen. Men i stedet for at lade majsgrynene suge væsken ud af dejen og gøre dejen mere tør, udblødte jeg dem i kogende vand, som fik lov at stå og køle af. Det blev ligesom en majsgrød. Alt vandet blev suget op af grynene.

Stykkerne efterhævede ikke længe. De hvilede ca. 10 minutter, før de kom i ovnen.

Dejen skal bare hakkes ud. Jeg dryssede bordet med majsgryn, skrabte dejen ud, dryssede med majsgryn igen og brugte min dejskærer til at skære dem ud.

Du kan også bruge en stor kniv eller et pizzahjul. Det vigtige er bare, at du dypper dejskæreren i vand, så dejen ikke hænger i. Så er det supernemt at flytte stykkerne over på bagepapir.

Majsstykker. Udskåret dej klar til ovnen. Bagvrk.dk

Bagestål eller en bradepande?

Jeg bruger tit mit bagestål, når jeg bager rundstykker, pizza og flutes. Det giver nemlig et varmeboost, så dejen hæver flot op i ovnen.

Et bagestål er en 6 mm tyk, massiv stålplade, som er beregnet til at komme i ovnen, og som er fødevaregodkendt. Jeg har skrevet et indlæg om mit bagestål her.

Hvis du har en pizza- eller bagesten, bruger du bare den. Har du ingen af delene, kan du sagtens bage majsstykker alligevel.

Du vender en bageplade eller din bradepande på hovedet i ovnen, så du ikke har nogen kanter opad på den. Varm den op sammen med ovnen, så den er rygende varm, når brødet skal ind.

I stedet for at sætte en (kold) bageplade med majsstykkerne ind i ovnen, hvor ovnen først skal varme pladen op, før den begynder at bage dem, så trækker du bagepapiret over på den omvendte bageplade og booster på den måde varmen fra ovnen.

Denne metode kan du også bruge, når du bager pizza, naan eller pitabrød. Det gør en kæmpe forskel.

Majsstykke, krummefoto af den luftige krumme. Bagvrk.dk.

En smule damp gør underværker

Når du giver dine brød et skud damp i starten af bagningen, forsinkes dannelsen af skorpen på dit brød, så det får lov at hæve mere op, før der kommer skorpe på.

Du behøver ingen dampovn for at kunne bage med damp. Jeg har en (næsten) almindelig ovn, men jeg bruger et støbejernsfad, som jeg varmer op sammen med ovnen.

Når brødet er sat ind, hælder jeg ½ dl vand ind i fadet, som nu er så varmt, at ovnrummet fyldes med damp.

Andre bruger en alubakke, som de lægger et par cm granitskærver i. (Ja, det er de ganske almindelige, som man bruger i indkørsler. De skal bare skylles godt først.) Også de varmes op sammen med ovnen, så de er rygende varme, før vandet hældes over.

Hæld ikke vand direkte i bunden af din ovn. Udover at der kommer grimme kalkskjolder, kan du også risikere, at bunden slår sig, så ovnen bliver utæt eller skæv.

Majsstykke, hvor der er taget en bid, sættes tilbage. Bagvrk.dk.

Mel til majsstykker

Jeg brugte Manitoba mel fra Valsemøllen til mine majsstykker. Jeg kan godt li’ Manitoba melet, fordi det har et højt indhold af gluten, så jeg får et luftigt resultat med en flot krumme og sprød skorpe.

Manitoba er oprindelig en hvedemel fra den canadiske provins Manitoba, men dyrkes i dag også i Europa. Manitoba mel har et højt indhold af gluten, så det er bagestærkt.

Noget Manitobamel har et proteinindhold på 15 g pr. 100 g mel (kig på varedeklarationen på posen), men den fra Valsemøllen ligger på 12,5 g.

Du kan godt bruge andre typer hvedemel end Manitoba. Det er blot vigtigt, at gluten-/proteinindholdet ligger på minimum 12 g pr. 100 g mel.

Mine majsgryn var fra Urtekram. Jeg købte dem i et almindeligt supermarked og bruger dem også til italiensk polenta.

Majsstykker, dejen før udskæring, Bagvrk.dk
Den sprøde skorpe på et majsstykke. Bagvrk.dk

Majsstykker

Sprøde majsstykker med en luftig, blød krumme.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 14 minutter min
Hæve- og hviletid 2 timer t 25 minutter min
Samlet tid 2 timer t 59 minutter min
Ret Brød, Morgenmad
Køkken Bagværk
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 60 g Urtekram majsgryn
  • 1 ½ dl kogende vand
  • 2 dl lunkent vand
  • 15 g gær
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk groft salt
  • 2 spsk rapsolie
  • 525 g Manitoba mel
  • Majsgryn til drys

Sådan gør du
 

  • Hæld det kogende vand over majsgrynene og bland det godt, så der ikke er nogen klumper. Lad det stå, indtil det er håndvarmt. Det tager ca. 45 minutter.
  • Smuldr og opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt honning, salt, rapsolie, majsgrøden og halvdelen af melet. Ælt det godt sammen, før du tilsætter resten af melet, og ælter dejen i 8-10 minutter.
  • Dejen er stadig meget klistret, når du stiller den til hævning. Det skal den være.
  • Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik, og stil dejen til hævning et lunt sted i en time. 
  • Sæt skålen med dejen i køleskabet, når du tænder ovnen på 270° (alm. ovn, ikke varmluft). Sæt dit bagestål ind på risten i den nederste tredjedel af ovnen, og varm det op sammen med ovnen. Stil et ildfast fad (fx en støbejernstallerken) ind i bunden af ovnen.
  • Det tager i alt 45 minutter at varme ovnen og bagestålet rigtig godt op. Når dejen har stået i køleskabet i 30 minutter, tager du den ud.
  • Drys bordet rigeligt med majsgryn. Skrab forsigtigt dejen ud på bordet. Træk evt. lidt i den, så den bliver mere firkantet. Drys godt med majsgryn ovenpå dejen.
  • Dyp en dejskærer i koldt vand, og skær dejen ud i 12 stykker. Dyp dejskæreren ofte, så den ikke hænger i. Flyt dejstykkerne over på bagepapir. Lad dem hvile i 10 minutter, til ovnen er helt varm.
  • Skru ovnen ned på 240° (alm. ovn, ikke varmluft). Lad bagepapiret med majsstykkerne glide ind på bagestålet. Hæld ½ dl vand ind i det ildfaste fad, og luk straks ovnlågen. 
  • Bag dine majsstykker i ca. 14 minutter, til de er gyldne og sprøde. Lad dem afkøle på en bagerist.

Noter

Majsstykker er fryseegnede. Skorpen kan friskes op som beskrevet i teksten ovenfor.
Tags Majs, Majsgryn, Morgenbrød, Morgenmad
Majsstykker med Nutella. Der mangler to bidder. Bagvrk.dk.
Følg mig på Instagram

Tags: Bagestål, Billig, Gær, Gærbrød, Gærdej, Majs, Morgenbrød, Morgenmad, Nem opskrift, Rundstykker

Previous Post: « Græskarbrød – groft og sprødt – du MÅ bage det her!
Next Post: Syltet æblepickles – nyt tilbehør til din burger »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Elsebeth

    18. marts 2019 kl. 15:19

    Det var nyt! Hvad opnår man ved at sætte den hævede dej en halv time på køl, inden den skæres ud til boller – og så kun lader dem hæve i 10 minutter?
    Normalt bager jeg med dej, der er langtidshævet på køl.

    Svar
    • Lene

      18. marts 2019 kl. 15:28

      Hej Elsebeth:-)
      Du kan sagtens lade dejen hæve natten over på køl. Det her er en hurtigere måde at få næsten samme resultat på.
      Jeg sætter dejen på køl, fordi den er nemmere at skære ud, når den er kold. De hviler kun 10 minutter før bagning for at komme lidt op i temperatur igen, for de er egentlig færdighævede og klar til bagning. Dejen hæver kun en gang og skæres så forsigtigt ud.
      Ha’ en dejlig dag!
      Kh Lene

      Svar
  2. Sara

    30. april 2020 kl. 11:03

    Kan man bruge majsmel i stedet for majsgryn?

    Svar
    • Lene Tranberg

      30. april 2020 kl. 15:44

      Hej Sara:-)
      Ja, det burde du nok kunne.
      Kh Lene

      Svar
  3. Zofia

    27. juni 2020 kl. 10:03

    Hej Lene

    Min datter har korn og æg intolerance så jeg leder efter en opskrift der er med hirse og majs og uden æg.
    Kan jeg bruge denne opskrift og udskifte Manitoba mel med hirse mel eller måske bytte rundt så det meste mel er majs og den mindste del er hirse mel?

    På forhånd tak!

    Hilsen en mor som er på udebane

    Svar
    • Lene Tranberg

      27. juni 2020 kl. 10:21

      Hej Zofia:-)
      Jeg vil være helt ærlig og sige, at jeg ikke ved det. Jeg bager aldrig glutenfrit, men det gør Tekla. Prøv at kigge på hendes hjemmeside og se, om du ikke kan finde en masse inspiration og gode opskrifter hos hende:-) https://teklaskoekken.dk/

      Rigtig god bagelyst.

      Kh Lene

      Svar
  4. Lynn

    28. januar 2022 kl. 19:03

    Hej

    Er lige ved at lave dine majsstykker for første gang. Men min dej er overhovedet ikke klistret. 2dl vand på 525 g mel og 60 g majsgryn lyder ikke meget. Jeg har en opskrift på manitobastykker, hvor der kommer 600 ml vand på 680 g mel.
    Eller hvor kan min fejl ligge?

    Svar
    • Lene Tranberg

      28. januar 2022 kl. 19:07

      Hej Lynn:-)
      Du glemmer at medregne de 1,5 dl kogende vand, som hældes over majsgrynene.
      Ellers kan det være, at dejen er æltet, indtil den er skær. Det afhænger nemlig af røremaskinens hastighed.

      Ha’ en dejlig weekend!

      Kh Lene

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

Hvad er det første ord, du får øje på? ☀️⛱️😎

#sommersjov #sudoku #godsommer
Den italienske dessert, der altid imponerer 🇮🇹
Tiramisu er blød, luftig og fuld af smag - og med min udførlige opskrift får du den helt rigtige balance mellem kaffe, marsala og mascarpone.

Den er nem at lave, kan fryses og bliver kun bedre af at trække natten over.

Swipe gennem karrusellen og se, hvordan du lykkes med den klassiske dessert - uden at stå med smattede kager eller skilt creme.

♥️ Gem opslaget, så du altid har opskriften ved hånden - og del det gerne med en, der fortjener en skefuld italiensk lykke😉

#tiramisu #nemopskrift
Der findes én eneste pizzadej, hvor du må svinge Der findes én eneste pizzadej, hvor du må svinge kagerullen:
Flammkuchen! (Som jo ikke er en rigtig pizza, vel?)
(Uden hævemiddel = ingen risiko for at ødelægge lufthullerne.)

Alle andre gange?
Kagerullen bliver i skuffen, og du former pizzaerne med hænderne🙌🏻🫶🏻
Ellers kommer jeg efter dig - med min marmorkagerulle til en alvorlig snak 😅

Find opskriften i et tidligere opslag👌🏻

#flammkuchen #pizzaregler #kagerullenbliveriskuffen #allekanbage #bagvrk #hjemmebag #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #aftensmad #aftensmadinspiration #kagerullen #lækkersulten #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
Det tog kun et par tørre boller, tre sammenfaldne Det tog kun et par tørre boller, tre sammenfaldne vandbakkelser og en dej, der nægtede at hæve😅

Men nu har jeg knækket koden og deler alle mine bedste opskrifter og tips her og på Bagvrk.dk.

Så du (forhåbentlig) slipper for at begå de samme fejl👌🏻

Følg med, hvis du også elsker duften af hjemmebag - og gerne vil lykkes hver gang♥️

#allekanbage #bagvrk #succesikøkkenet #bageglæde #hjemmebag #hjemmebagt #bagværk #nemmeopskrifter
Denne pizza vil din kagerulle elske!🍕 Flammkuch Denne pizza vil din kagerulle elske!🍕
Flammkuchen er den eneste pizzadej, der skal rulles tyndt ud – og gerne helt ud over kanten.

Fyldet? Creme fraiche, løg, bacon og emmentaler. Det bliver ikke mere klassisk – eller lækkert!

Gem den, og send den til en, du gerne vil dele den med 😍

#kagerullevenlig #flammkuchenelskere #sprødpizza #flammkuchen #tarteflambée #nemaftensmad #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #allekanbage #bagvrk
God karma til alle - undtagen dig, der skriver ops God karma til alle - undtagen dig, der skriver opskrifter uden at skrive, om det er varmluft eller over-/undervarme😉

Alle mine opskrifter er testet i en almindelig ovn, og jeg skriver ALTID, hvad ovnen skal indstilles på, så du aldrig skal gætte dig frem eller være i tvivl😊

Rigtig god bagelyst🥐

#allekanbage #bagvrk #bageglæde #bagværk #bagvrkssmåtipsstorforskel
Hej og velkommen til Bagvrk.dk♥️ Her finder d Hej og velkommen til Bagvrk.dk♥️

Her finder du:
🥐 Gennemtestede opskrifter. 
💡 Små tips, der gør en stor forskel. 
😃 Masser af bageglæde. 

Følg med, hvis du også elsker duften af nybagt brød og kage i køkkenet og gerne vil have succes med dine bageprojekter. HVER gang👌🏻😉

#allekanbage #bagvrk #bagværk #hjemmebag #hjemmebagt #bageglæde #nemmeopskrifter
Sådan tænder du et godt bål🔥 Her er opslage Sådan tænder du et godt bål🔥

Her er opslaget, som du skal gemme, så du er klar til Skt. Hans i morgen og alle de andre aftener, hvor du gerne vil vise, at du er en sand bålmester💪🏻🔥

🔥 Lad være med at bruge tændvæsker til at starte bålet😉 Det er pivfarligt!

🔥 Lav dine egne optændingsblokke af vatrondeller, som du dypper i stearin (fx et fyrfadslys uden alukappe, som du lader smelte i en underkop). Riv små flænger i kanten på den størknede vatrondel og sæt ild til den. 

🔥 Mens du bygger bålet op, så husk, at du skal starte med grenkvas og pinde på tykkelse med din lillefinger. Derefter skal du bruge pinde som din tommelfinger, pinde som dit håndled og først derefter de store kævler.

🔥 Du skal lade bålet brænde så længe, at der er gløder, som du kan bage dit snobrød henover. Det duer ikke at bage snobrød i flammer.

Huskede du at gemme opslaget?

#bålihaven #bål #skthans #skthansaften #skthansbål #midsommer #midsommar #sommer #sommeraften #engangspejder #hygge #havehygge #havedrømme #bålhygge #iminhave #bagvrkshave
Lavendelsaft smager blødt, sødt og krydret👌🏻🩷 Til gengæld har det en syret, næsten selvlysende, pink farve😍

Forestil dig de endeløse, duftende lavendelmarker i Sydfrankrig. Hvis du så forestiller dig duften i de mange souvenirbutikker med sæber og cremer, tager du FULDSTÆNDIG FEJL😃

Lavendelsaft er helt sin egen, men den smager hverken parfumeret eller “sæbeagtigt”😶‍🌫️

Det er nemt at lave saften, så du kan overraske med en saft, som ingen andre har smagt☺️😉 
Swipe blot for opskriften, hvor du også får opskriften på at lave resterne til likør👉🏻🩷

Hvem ville du servere lavendelsaft for i varmen?😅🩷

#lavendelsaft #lavenderlemonade #lavendel #lavendula #hjemmelavetsaft #saft #sommerdrik #bagvrkssaft #bagvrksdrikke #sommerstemning #lavendelduft #lavendler #gemsmagenafsommer #sommerhygge #sommerdrinks #bagvrksdrinks #madblog #bageblog #madblogger #nemmeopskrifter #opskrift #bagvrkshave #havedrømme #iminhave
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme