Flytte hjemmefra kogebog og One pot pasta a la puttanesca

(Anmeldereksemplar) “Ja, dén bog får jeg ikke brug for. Vi skal jo bo lige ved siden af Bones…” Udtalelsen kom fra min 21-årige, som denne sommer er flyttet hjemmefra og nu bor i centrum af Aalborg sammen med en kammerat. Jeg slog en høj latter op som svar og tog mig til hovedet:-D To ungersvende med smag for ribben, smurt ind i lækker barbecuesauce – på SU. Åh jo, jeg tror nok, de får brug for Louisa Lorangs seneste kogebog, ‘Flytte hjemmefra kogebog’!

‘Flytte hjemmefra kogebog’ af Louisa Lorang er udgivet på forlaget Lindhardt & Ringhof og koster vejl. kr. 199,95. Bogen udkom den 22. august 2018.

Louisas nye kogebog er en ægte Flytte hjemmefra kogebog, hvor man får opskrifter på nemme, billige og sunde måltider, lavet i et basiskøkken uden den store maskinpark. Samtidig får du tips til, hvordan du kan imponere i dit første køkken ved at lave en ordentlig pesto eller en hjemmerørt bearnaise.

I kapitlet om ‘Nemt & hurtigere end pizzabudet’ finder du opskriften på One pot pasta a la puttanesca. Min kogebog kan allerede selv slå op på siden, så det er en af dem, hvor jeg flere gange har savlet over billedet.

Det tager 21 minutter at lave One pot pasta puttanesca. Du skal bruge en stor gryde, hvor pastaen kan ligge nede i saucen og koge, en grydeske, en kniv, et skærebræt og en dåseåbner…

Opskriften er til 2 personer, så jeg fordoblede den for at have rigeligt til tre. Det gav rester, så der er aftensmad til to personer i aften. Du må ikke tvivle på Louisas portionsstørrelser. De er store nok.

Den unge mand

Nikolai kan faktisk godt lave mad. Han laver en god spaghetti carbonara og en stærk chili con carne, men som alle andre unge kan han godt være doven og tage den nemme løsning. Han er ikke meget for grønsager – eller i hvert fald kan han på lang afstand spotte, om en ret er uden kød. Min søn er bestemt i målgruppen for ‘Flytte hjemmefra kogebog’, selvom der er kødløse retter i den. Cirka halvdelen af retterne er veganske/vegetariske, mens resten er med fisk, skaldyr eller kød.

Jeg havde på forhånd besluttet, at Nikolai skulle have bogen efter endt gennemlæsning, så jeg var sikker på, de to unge mænd fik ordentlig og (hjemmelavet) nem mad. Sådan kommer det ikke til at gå. Jeg beholder nemlig kogebogen selv, for jeg vil ikke af med den igen.

Da jeg var ung (i gamle dage)

Husker du den første tid, efter du var flyttet hjemmefra? Hvad fik du at spise? Jeg flyttede til Aarhus for at læse og lejede et værelse med adgang til køkken og bad. Jeg fik ‘God mad, let at lave’ af min mormor i fødselsdagsgave, og jeg bruger den stadig af og til.

Min allernemmeste ret som studerende var nogle grønsager, som blev svitset på panden sammen med karry og rosmarin og derefter blandet med kogte ris. Billigt, nemt og ret hurtigt.

Hvis jeg havde haft Louisas kogebog, havde jeg sikkert lavet alle retterne fra en ende af.

Mit dilemma

Jeg var uendelig meget i tvivl, da jeg havde gennemlæst ‘Flytte hjemmefra kogebog’-en. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg kunne li’ bogen. Jeg var uendeligt meget i tvivl om, hvilken ret jeg skulle lave først.

Hvilken af de 63 retter skulle jeg afprøve, fotografere og dele med dig? Det var en stort set umulig opgave. 208 sider, 63 retter. What to do?

Juniors valg

Min søn, August går i 8. klasse. Når man går i 8., er det ikke så fedt at have en svedig spegepølsemad på rugbrød med i madpakken. Rugbrød er sundt, og det får han herhjemme i weekenden. Men det har ikke meget street-cred i skolen.

Junior har tit rester fra aftensmaden med i madpakken. Han har indsmigret sig hos lærerne, så han får lov at bruge microovnen, mod at lærerne suger al næringen ud af maden og er misundelige på ham;-) Nogle gange har han en salat med. Oftest i et syltetøjsglas, for det er lidt mere lækkert at spise af et glas end af en tilfældig plasticbøtte, der måske har været is i, ikke?

August fik lov at vælge den ret, han ville prøve først fra ‘Flytte hjemmefra kogebogen’. (For man behøver ikke være flyttet hjemmefra for at bruge den. Man skal bare være lidt madinteresseret.) Valget faldt på den første ret i kogebogen: Cup Noodles, som kan tilberedes på 11 minutter.

Jeg startede som sagt ud med, at August lavede en portion cup noodles til sin frokost. Jeg syede en pose til hans madpakke-glas og ville fotografere den sammen med den portion cup noodles, jeg lavede til min egen frokost.

Jeg fik taget vældig fine billeder, men desværre var jeg i gang med at spise nudlerne, før jeg kom i tanker om, at jeg altid tager et billede af retten sammen med bogen, så man ved, hvilken bog man skal kigge efter hos boghandleren. (Her må du gerne selv indsætte den emoji, som himler med øjnene og derefter den med aben, der holder sig for øjnene over sin egen tåbelighed.)

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for det gav mig lejlighed til at afprøve en opskrift mere til vores aftensmad. – Og her huskede jeg at tage billeder af maden sammen med bogen:-)

Kop nudler fås til næsten ingen penge i alle butikker. Men det tæller ikke som rigtig mad, når det er frysetørrede grønsagsstumper og pulver, som bare skal overhældes med vand, gør det?

Louisas opskrift på Cup Noodles er med nudler (naturligvis), gulerod, spidskål, forårsløg og bønnespirer, som overhældes med en god grønsagsbouillon. I Augusts madpakkeversion blev det nudler, gulerødder, lidt porre, bønnespirer – og bouillonen havde han med i en termoflaske ved siden af, så den kunne holde sig varm indtil frokost. Genialt, ikke?

Jeg har skrevet mere om juniors madpakke i et indlæg, hvor jeg også deler fremgangsmåden til at sy en madpakkepose af et par gamle jeans, så du undgår fryseposer og engangsbestik.

De tre kapitler

Bogen er inddelt i tre kapitler efter, hvor lang tid det tager at tilberede maden.

1. Hurtig som en ninja. Mad på max 15 minutter.
2. Nemt & hurtigere end pizzabudet. Mad på max 30 minutter.
3. Slow down. Mad på 30 minutter plus.

Selvom kapitel 3 kaldes Slow down, tager den langsomste ret 59 minutter (ekskl. hævetider), så det er ikke egentlig slow food. Der er simpelthen ingen undskyldning for ikke at spise ordentlig mad, uanset hvor sent man kommer hjem!

Ved alle retter er der angivet, hvor lang tid man skal forvente, det tager. Fx. tager det 13½ minut at lave Broccoli beef, en asiatisk ret med ris og oksestrimler.

Billederne

Louisa har haft Chris Tonnesen til at fotografere maden. Det har han gjort godt. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at grønsagerne er sprøde, når de skal være sprøde, at kebab bowlen er mindst lige så god som på Nørrebrogade, at den smeltede ost trækker lange tråde, eller at man har lyst til at slikke gryden med One pot pasta a la puttanesca.

Det matte papir, bogen er trykt på, gør sammen med billedernes lyssætning, at du nærmest kan smage maden gennem billederne. Du bliver nærmest trukket ind i bogen og kan hurtigt forestille dig, hvordan det er at sidde overfor din kæreste og dele din yndlingsret.

Har du lyst til at se, hvor talentfuld Chris ellers er, så kast et blik på hans fantastiske madbilleder på hans hjemmeside. Så er du ikke i tvivl om, hvorfor han er efterspurgt:-)

Flytte hjemmefra kogebog

Louisa Lorang er lige ud af landevejen. Hendes sprog er letlæseligt og rapt, men uden at det bliver for smart eller “ung med de unge”.

Der er én side med tips til at komme i gang med madlavning. Én! Det er heller ikke nødvendigt med mere end det, for alle opskrifterne er ligetil og let forklarede, og der er ingen sjældne ingredienser, som man ikke kan købe både i København og i langt de fleste velassorterede supermarkeder i provinsen.

Kort og godt lyder hendes råd:

1. Læs opskriften, før du går i gang.
2. Vask op, mens du venter på, at maden koger.
3. Vær modig og find et alternativ, hvis du ikke kan få den helt præcise ingrediens.
4. Skræl et par ekstra gulerødder, og sæt dem i køleskabet til snacks.
5. Gem opskrifterne ved at tage et billede eller lave æselører i bogen. (Der kommer så aldrig æselører i mine bøger, men måske har du en anden holdning end jeg;-))
6. Slap af, mens du laver mad og lad være med at få præstationsangst. Det er jo bare mad.

Louisa Lorang har naturligvis også sin egen hjemmeside, blog OG gratis online magasin. Du finder Louisas hjemmeside her.

Hvad synes jeg?

Som du måske har kunnet læse mellem linierne, har jeg klappet i mine små hænder, mens jeg læste ‘Flytte hjemmefra kogebog’.

Giv dit unge menneske kogebogen med i flyttekassen, og du behøver ikke være bekymret for om hun (eller han) lever af take-away og fast food.

Nogle retter er til en person, mens Bøf Bearnaise er til 3-4 personer. Derfor er det nemt at fordoble opskrifterne til det rette antal personer, men samtidig er de fleste retter lagt an på, at man er single eller et par, så man ikke står med en bradepandefuld flødekartofler eller en hel roastbeef.

Den eneste lille svipser, mit kritiske korrektur-øje er stødt på, er en underoverskrift, som er gentaget, hvor den kun hører til den ene ret. Jeg udfordrer dig til at finde, hvilken opskrift det drejer sig om, for der er ikke en finger at sætte på resten af bogen! ♥

Ville jeg have købt bogen selv? JA! Men jeg ville have købt Flytte hjemmefra kogebogen som indflyttergave til mine sønner og måske ikke selv have læst den så nøje, som jeg har gjort nu. Det ville have været en stor fejl.

Mangler der noget i bogen?

Næh… Der er både et alfabetisk register og en oversigt, hvor retterne er inddelt i veganer, vegetar, retter med fisk og skaldyr og retter med kød. Nemt og overskueligt, når resten af bogen er inddelt efter, hvor lang tid det tager at tilberede retterne.

Jo, måske mangler der en “bogmærkesnor”, så man kunne lægge den ind ved sin yndlingsopskrift. Men lur mig, om bogen ikke med tiden slår op på den mest brugte opskrift helt af sig selv, ligesom min ‘God mad, let at lave’ selv kan slå op på opskriften på pandekager;-)

PS:

Alle billeder i denne boganmeldelse er mine egne. Billederne er taget i forbindelse med boganmeldelsen og afprøvningen af opskriften. De har derfor intet med billederne i bogen at gøre.