• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Desserter & drikke / Blommesaft eller mirabellesaft? Få brugt al frugten fra haven.

Blommesaft eller mirabellesaft? Få brugt al frugten fra haven.

21. august 2021 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Haverne bugner med blommer lige nu, mens de levende hegn langs mange marker hænger tungt af mirabeller. Du kan koge en nem blommesaft (eller mirabellesaft) og gemme smagen af sensommer.

Blommesaft udvalgt lodret Bagvrk.dk

Jeg har tidligere lavet indlæg om den bedste blommemarmelade med vanille og rosmarin. Den er virkelig værd at prøve! – Eller en tærte med blommer og mandelfrangipane.

Blommesaft eller mirabellesaft?

En nem måde at få brugt alle de gode blommer på, er ved at koge saft af dem. Det er ret simpelt, og saften får den smukkeste, dybe, røde farve. (Undtagen, hvis du bruger gule eller grønne blommer, selvfølgelig.) Blommesaft er dejligt forfriskende.

Drinks med blommesaft Bagvrk.dk

Du kan sagtens bruge samme opskrift til mirabellesaft, hvis det er dem, du har for mange af. Mirabeller er noget mere sure end blommer, så du skal sandsynligvis justere på sukkermængden, når du har kogt den igennem med sukker.

Det er valgfrit, om du vil tilsætte rosmarin som i blommemarmeladen, men det klæder den godt.

Min blommesaft blev ret stærk i smagen, men smag dig frem, når du skal blande den op. Der kom ca. 1½ liter koncentreret saft ud af det.

Blommesaft hældes op Bagvrk.dk

Vil du lave en drink med din saft, kan du hælde et mål hvid rom, vodka eller gin i saften og garnere med limeskiver, en kvist rosmarin og en blomme eller mirabelle.

Det er ikke nødvendigt at udkerne mirabeller eller blommer. Bare kog dem godt møre, så de bliver helt bløde. Så skal saften nok løbe fra, og du behøver ikke bruge tid på at udkerne.

Mirabellesaft til afdrypning Bagvrk.dk
Læg et rent, gammelt viskestykke i en grovmasket si og lad saften løbe fra.
Blommesaft eller mirabellesaft udvalgt Bagvrk.dk

Blommesaft eller mirabellesaft

Nem måde at lave blommesaft på. Mirabeller kan naturligvis koges til saft på samme måde.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 5 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet tid 27 minutter min
Ret Drinks, Saft
Køkken Dansk
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 2 kg modne blommer eller mirabeller
  • 2 tsk citronsyre
  • 2 dl vand
  • 750 g sukker
  • 2 tsk Atamon

Sådan gør du
 

  • Skyl blommerne og læg dem i en gryde sammen med citronsyre og vand. Bring det i kog og lad det simre en halv time, til blommerne er helt kogt ud.
  • Hæld blommerne til afdrypning i en saftpose eller en sigte foret med et viskestykke. Lad så meget saft som muligt dryppe af.
  • Hæld saften tilbage i den rengjorte gryde og bring den i kog sammen med sukkeret, indtil al sukkeret er smeltet. Smag på saften, om den er så sød som du ønsker.
  • Tag gryden af varmen, tilsæt de to tsk. Atamon (husk, det må ikke koge med), og hæld den varme saft på Atamon-skyllede flasker og bind dem til med det samme.

Noter

Blommesaft opbevares mørkt og køligt og kan holde sig længe.
Tags Blommer, Efterår, Mirabeller, Saft, Sensommer, Syltning
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Billig, Blommer, Børnevenlig, Drinks, Efterår, Mirabelle, Nem, Saft, Sensommer, Sommer

Previous Post: « Hjemmelavet coleslaw – den bedste og nemmeste opskrift!
Next Post: Brunsvigersnegl – opskrift på store, snaskede wienersnegle »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Hanne

    21. august 2021 kl. 11:36

    5 stars
    En lækker og nem måde at gemme blommer og mirabeller på. Tak for opskriften.

    Mvh Hanne

    Besvar
    • Lene Tranberg

      21. august 2021 kl. 11:38

      Hej Hanne:-)
      Tak for din kommentar og velbekomme;-)

      Kh Lene

      Besvar
  2. Diana

    21. august 2021 kl. 22:54

    Kan blomme kødet bruges efterfølgende ? Hvis man nu udstener blommerne først

    Besvar
    • Lene Tranberg

      22. august 2021 kl. 9:18

      Hej Diana:-)
      Ja, det kan du sagtens.
      Du kan tilsætte det en større portion marmelade eller bruge det i en kage som kringle eller i en lagkage.
      Når først frugterne er kogt godt ud, kan du nemt pille stenene fra. Du behøver ikke udstene dem;-)

      God fornøjelse og dejlig søndag!

      Kh Lene

      Besvar
  3. Dana

    21. juli 2024 kl. 21:48

    Hej Lene! Jeg skal til at lave saften, og undrer mig om det kan betale sig at koge saften lidt mere ind, så den bliver mere koncentreret- og fylder mindre? Jeg har en hulens masse blommer og skal lave litervis af saft..

    Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Pastel de Nata – sprød butterdej, silkeblød…
  • Verdens bedste romkugler – tril dig til lykke…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Gulerodsboller med kærnemælk og chia – verdens…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme