• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / En lille blodappelsinkage med glasur og appelsinblomster

En lille blodappelsinkage med glasur og appelsinblomster

12. april 2018 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Blodappelsiner er noget helt særligt for mig. Da jeg var barn, var det vildt eksotisk i min verden at få en frugt, som havde en anden farve end den, man plejede at se. Derfor er jeg så begejstret for blodappelsiner og har bagt en blodappelsinkage, næsten kun til mig selv.

Blodappelsinkage med blodappelsinblomster og -glasur. En opskrift fra Bagvrk.dk.

I år synes jeg, det har været ualmindeligt svært at finde blodappelsiner i Danmark, så når jeg har set dem i Tyskland, har jeg skyndt mig at købe dem. Jeg ved, at Aldi har haft blodappelsinerne i sortimentet. Men du kan dog sagtens bage kagen med almindelige appelsiner også.

Blodappelsinkage

Inspirationen til appelsinblomsterne kom naturligvis fra ananasblomsterne på min Piña Colada lagkage. De blev bestemt ikke grimmere af at blive lavet af blodappelsiner. De er supernemme at lave. Du skal bare have et mandolinjern eller være ferm til at skære frugter i tynde skiver.

Blodappelsiner giver en smuk farve til glasuren på din blodappelsinkage. Glasuren bliver nærmest laksefarvet. Til gengæld tog dejen ikke meget farve, men smagen er der.

Blodappelsinkage med blodappelsinblomster og -glasur. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Jeg har bagt kagen i den ene halvdel af en kæmpemuffinform. Bunden måler 13 cm i diameter, og kagen er ca. 10 cm høj, så kagen er ikke så stor, som den måske ser ud. Der bliver dog fint 8 stykker kage af den, fordi den er så høj.

Er du vild med appelsin, kan du også bage de små appelsinkager med chiafrø. – Og har du for mange blodappelsiner, kan du både bruge dem til blodappelsinpunch og en blodappelsin-upside-downkage.

Blodappelsinkage med blodappelsinblomster og -glasur. En opskrift fra Bagvrk.dk.
Blodappelsinkage med blodappelsinblomster og -glasur. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Blodappelsinkage med appelsinblomster

En saftig kage med blodappelsin, pyntet med tørrede appelsinblomster. Kagen kan sagtens bages med almindelige appelsinder.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 45 minutter min
Tørretid appelsinblomster 30 minutter min
Samlet tid 1 time t 30 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 8 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Appelsinblomster

  • 1 blodappelsin

Blodappelsinkage

  • 190 g blødt smør, stuetemperatur
  • 190 g sukker
  • 3 æg, str. M/L, stuetemperatur
  • 190 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 1½ tsk bagepulver
  • ¾ tsk natron
  • 1½ spsk revet blodappelsinskal fra usprøjtede appelsiner
  • ¾ dl blodappelsinsaft (ca. 2 blodappelsiner)

Glasur

  • 100 g flormelis
  • Blodappelsinsaft af en appelsin

Sådan gør du
 

Appelsinblomster

  • Start med appelsinblomsterne. De kan godt laves en dag eller to i forvejen. Vask blodappelsinen grundigt. Skær tynde skiver på 1½ mm tykkelse, og sæt skiverne i en form til minimuffins. Tryk midten af blomsten ned, så den bliver blomsterformet. (Og tryk evt. i midten et par gange under tørringen eller læg lidt vægt i midten af skiven, så den bliver nede.)
  • Tør appelsinskiverne i ovnen i ca. 30 minutter ved 120° varmluft, til de er tørre. Lad blomsterne køle af i muffinformen, så de bevarer formen.

Blodappelsinkage

  • Forvarm ovnen til 170° (Alm. ovn, ikke varmluft). Klargør din kageform ved at smøre den godt med smør. (Tag en klat på et stykke smørrebrødspapir, og sørg for at komme godt ind i alle formens kanter og hjørner.) Drys formen med et tyndt lag mel. Læg et stykke tilklippet bagepapir i bunden af formen. Sæt din form på en bageplade.
  • Vask blodappelsinerne grundigt, og riv skallen fint på et rivejern. Pres saften ud af blodappelsinerne. Du skal bruge ¾ dl. saft.
  • Pisk smørret godt med sukkeret. (Jeg bruger K-spaden i min røremaskine, men du kan sagtens bruge en håndmixer.) Rør æggene i ét ad gangen og rør godt imellem hvert æg. Skrab skålens sider ned. Tilsæt appelsinsaften og rør godt.
  • Sigt mel, bagepulver og natron sammen i en skål og bland det godt med et piskeris. Bland den fintrevne blodappelsinskal med melet.
  • Vend mel i dejen ad et par omgange med lange tag med en dejskraber. Du skal ikke røre for længe, for så bliver kagen kompakt. Det skal kun lige blandes, så der ikke er mere tørt mel.
  • Fordel dejen i formen, men fyld ikke mere i, end at den max. er ¾ fyldt. Bag din blodappelsinkage i nederste tredjedel af ovnen i 45-50 minutter. Mærk efter med et trægrillspyd i midten af kagen, om den er gennembagt, eller der følger dej med op.

Pynt

  • Lad kagen afkøle helt i formen, før du vender den ud på et fad.
  • Rør en tyk glasur af flormelis og blodappelsinsaft. Fordel den på toppen af din kage og pynt med blodappelsinblomsterne.

Noter

Kagen er fryseegnet uden glasur i op til tre måneder.
Tags Appelsin, Formkage, Kagepynt
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram
Blodappelsinkage med blodappelsinblomster og -glasur. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Tags: Appelsin, Billig, Blodappelsin, Formkage, Glasur, Kagepynt, Nem, Nem opskrift, Rørekage

Previous Post: « Chokoladeboller – den bedste opskrift på store, fluffy boller
Next Post: Æltefrie grovflutes til sandwiches – helt uden bøvl »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme