• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Boller & brød / Chokoladeboller – den bedste opskrift på store, fluffy boller

Chokoladeboller – den bedste opskrift på store, fluffy boller

6. april 2018 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Du kan allerede ved at se på billedet, kan regne ud, hvordan de her chokoladeboller smager?

Luftige, bløde, søde, smeltende… Og selvfølgelig med smag af chokolade. Sunde? Nej, overhovedet ikke! Og det er der en god grund til.

Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Lærerkonflikten

Da jeg skrev opskriften, var der våbenhvile i konflikten på det danske arbejdsmarked mellem lærere og kommuner. Forligsmanden (som var en kvinde) havde udsat konflikten i håb om, at parterne kunne nå til enighed i overenskomstforhandlingerne, så vi undgik både strejke og lockout.

Jeg havde besluttet mig for at bage chokoladeboller allerede før påske. På det tidspunkt ville denne uge være den sidste inden lockouten, og jeg forventede at have junior hjemme fra skole i nogle uger ligesom sidst, der var konflikt. Jeg ville gerne vise min søns lærere, at jeg syntes, de gør et godt job, ved at bage boller til dem.

Men hvilken slags boller bager man til lærere? Skal det være nogle sunde boller med fuldkorn og kerner? Så de bliver mætte i lang tid? (Ikke indtil den forventede lockout var slut, bare resten af dagen, ikke?)

Nej. Det skulle være boller fulde af nydelse, med fuld sukker, hvidt mel og chokolade! Med tandsmør. Jeg ville give lærerne noget at stå imod med. For det havde de fortjent.

Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Det blev ikke en lang, politisk snak om arbejdstid, ferie, løn og vilkår. Jeg var ikke misundelig. I min verden fortjente de mere – og ikke mindst respekt for at brænde for at formidle viden til “andre folks børn”.

Selvfølgelig er det ikke kun lærere, der fortjener chokoladeboller! Pædagoger, sygeplejersker, politifolk, jordemødre, sagsbehandlere, plejepersonale, togkontrollører… Der må være nogle af jer andre, som lige bager en portion chokoladeboller til dem, I sætter pris på, ikke? 😀 Tak.

Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Chokoladebollerne

Det er let nok at få bollerne store og fluffy.

Der skal bare en bradepande med vand ind i bunden af ovnen, når de hæver anden gang. Kunsten er, ikke at lade dem hæve for længe. For så falder de sammen og bliver flade. Jeg skottede lidt til opskriften på mine hveder fra sidste år. Det varer ikke længe, før vi skal bage dem igen.

Bollerne skal stå med lidt afstand i en lille bradepande, så de har noget at støtte sig til hele vejen rundt. Så kan de kun vokse opad, når de er vokset sammen. Min bradepande måler 23×33 cm.

Lad nu være med at putte mere mel i dejen, før du sætter den til hævning første gang. Dejen skal være klistret, for melet suger væske, mens dejen hæver.

Prøv at træne dét at arbejde med en lidt klistret dej. Du får meget bedre boller, de bliver luftige og bløde og holder sig friske i længere tid. Øvelse gør mester, og pludselig kan du sagtens håndtere den klistrede dej.

Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.
Chokoladebollerne klar til at komme i ovnen. Bemærk, hvor meget de er hævet op over bradepanden;-)

Jeg bruger ofte kærnemælk i gærdej. Jeg har tit en rest, der skal bruges, og jeg kan godt li’ både smagen og den lange holdbarhed, det giver mit gærbrød. Du kan sagtens bruge almindelig mælk, hvis du ikke har kærnemælk i huset.

Chokoladen er almindelige chokoladeknapper, som jeg hakkede i lidt mindre stykker. Jeg behøver ikke de små, pæne, runde knapper. Bollerne er vildt gode med almindelig, mørk (60-70%) chokolade i. (Eller mælkechokolade, som børnene sikkert ville foretrække.)

Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Vil du hellere bage chokoladescones med din chokolade, finder du opskriften her.

Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Chokoladeboller

Store, bløde, fluffy chokoladeboller. De bedste i hele verden!
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 25 minutter min
Tilb. tid 12 minutter min
Hævetid 1 time t 20 minutter min
Samlet tid 1 time t 57 minutter min
Ret Brød
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 15 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 3½ dl kærnemælk (eller lunet mælk)
  • 50 g gær
  • 1 æg, str. M/L
  • ½ tsk salt
  • 5 spsk sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 100 g blødt smør, stuetemperatur
  • 625 g mel
  • 120 g grofthakket, mørk chokolade
  • Til pensling: Sammenpisket æg

Sådan gør du
 

  • Smuldr gæren og rør den ud i kærnemælken. Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme, og rør det let sammen.
  • Ælt halvdelen af melet ind i dejen, før du tilsætter det bløde smør og rører det godt sammen, så smørret er blandet helt ind i dejen. (Jeg plejer at starte med at bruge K-spaden i min røremaskine, og så skifter jeg til dejkrogen, når smørret er æltet i.)
  • Tilsæt resten af melet, og ælt dejen i 5-8 minutter, før du ælter den hakkede chokolade i. Chokoladen skal altid æltes i til sidst, så den ikke smelter ind i dejen. Stop, så snart chokoladen er fordelt.
  • Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik og stil den til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter. Dejen skal hæve til dobbelt størrelse.

Formning og damphævning

  • Klargør en lille bradepande på ca. 23×33 cm med bagepapir. Det er nemmest at få det til at blive liggende helt ud i hjørnerne, hvis du gør papiret vådt, og vrider det som en karklud, før du lægger det i bradepanden.
  • Drys et tyndt lag mel på bordet, og skrab dejen ud af skålen. Ælt kort dejen igennem, før du deler den i 15 lige store stykker. Jeg vejer dejen af, så jeg er sikker på, de bliver lige store. Chokoladebollerne vejer ca. 90 g.
  • Stram hver bolle op ved at trække kanterne ind mod midten, vende bollen med samlingen nedad og trille den rund under en hul hånd på køkkenbordet. (Hvis du ikke forstår, hvad jeg mener, kan du se det i videoen til min opskrift på pitabrød.)
    Sæt bollerne med en lille smule afstand i bradepanden med den pæne side opad.
    Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.
  • Pensl bollerne med lidt sammenpisket æg, før du stiller dem til hævning. Så slipper du nemlig for at komme til at presse dem sammen med penslen, når de er færdighævede og luftige.
    Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.
  • Sæt risten ind øverst i den kolde, slukkede ovn, og sæt den lille bradepande herpå. Placer ovnens bradepande nederst i ovnen. Hæld en liter kogende vand i bradepanden i bunden, og luk ovnlågen.
    Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.
  • Lad dine chokoladeboller hæve på denne måde i 20 minutter. Tag forsigtigt bradepanden med bollerne ud af ovnen, og sæt dem på køkkenbordet. Fjern også bradepanden med vandet, og hæld det ud. Flyt risten ned til nederste tredjedel i ovnen.

Bagning

  • Tænd ovnen på 220° (almindelig ovn, ikke varmluft), og lad bollerne hæve yderligere 15 minutter på køkkenbordet, mens ovnen varmer op.
  • Når ovnen er varm, flytter du – igen forsigtigt, så du ikke kommer til at slå luften ud af bollerne – den lille bradepande ind på risten i ovnen, og bager dine chokoladeboller i ca. 12 minutter, til de er flot brune.
  • Læg et tørt viskestykke over bollerne, straks de kommer ud af ovnen, og lad dem stå og køle af i bradepanden i ca. 15 minutter, før du flytter dem over på en rist (stadig med viskestykket over), og lader dem afkøle helt.

Noter

Chokoladeboller kan fryses i op til tre måneder, hvis du ikke får spist dem alle.
 
De må meget gerne spises med (tand)smør, hvis du vil, men er altså også dejlige helt uden noget, hvor du bare trækker dem fra hinanden.
Tags Boller, Chokolade, Dansk Klassiker, Supernem
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Fluffy chokoladeboller, helt uimodståelige. En opskrift fra Bagvrk.dk.

Tags: Billig, Boller, Børnevenlig, Chokolade, Dansk klassiker, Familiefavorit, Fødselsdag, Gær, Gærbrød, Gærdej, Nem opskrift

Previous Post: « Kæmpekanelsnegl, verdens bedste kanelsnegl i delestørrelse
Next Post: En lille blodappelsinkage med glasur og appelsinblomster »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Heidi

    14. april 2018 kl. 13:51

    Tak for opskriften, Lene! Bollerne var så dejlig bløde og laekre. Damphaevningen var spandende og virkede super fint. Et stort hit på børnefødselsdag ;-). Jeg vil helt sikkert lave dem igen.

    Besvar
    • Lene

      14. april 2018 kl. 13:55

      Kære Heidi.
      Hvor er det dejligt at høre:-) Din kommentar glæder mig meget;-)
      Ha’ en dejlig weekend!
      Kh Lene

      Besvar
  2. Maria

    23. april 2018 kl. 13:29

    Kan man bruge 2 s/m æg istedet?

    Besvar
    • Lene

      23. april 2018 kl. 13:32

      Hej Maria:-)
      Ja, det kan du sagtens. God fornøjelse med dem.
      Kh Lene

      Besvar
    • Lene

      25. april 2018 kl. 12:12

      Hej Maria.
      Beklager det sene svar. Ja, det kan du sagtens:-)
      Kh Lene

      Besvar
      • Lissi Birkholm

        8. juni 2023 kl. 15:50

        Hej Lene
        Kan man lade bollerne hæve på det lune komfur i stedet for at dampe dem.
        Mvh. Lissi Birkholm

        Besvar
        • Lene Tranberg

          10. juni 2023 kl. 10:01

          Hej Lissi:-)
          Det kan du godt, men du vil ikke få samme resultat. Dampen gør, at bollerne hæver ekstra meget, så de vokser sammen og bliver høje ligesom fx hveder.
          Alternativt kan du hæve over damp i din køkkenvask eller på bordet med en stor plastickasse over. (Se fx her: https://bagvrk.dk/hveder )

          God bagelyst.

          Kh Lene

          Besvar
  3. Marianne

    16. oktober 2018 kl. 12:04

    Kan man tilsætte bageenzymer?

    Besvar
    • Lene

      16. oktober 2018 kl. 12:37

      Hej Marianne:-)
      Ja, det kan du godt.
      Kh Lene

      Besvar
  4. Patricia

    1. juli 2019 kl. 22:07

    Hej Lene
    Måske dumt spørgsmål, men skal kærnemælken lunes? Det skriver du nemlig ikke noget om. Kun hvis det er alm. mælk man bruger

    Besvar
    • Lene Tranberg

      1. juli 2019 kl. 22:09

      Hej Patricia:-)
      Du kan godt lune kærnemælken, men jeg plejer ikke at gøre det, når jeg bruger kærnemælk eller creme fraiche.
      God fornøjelse med dem:-)
      Kh Lene

      Besvar
      • Patricia

        1. juli 2019 kl. 22:50

        Mange tak for svar 🙂 Er hvad man ville sige helt ny inde for bagning 🙂 men vil du bruge samme fremgangsmåde hvis man ikke har en røremaskine??

        Besvar
        • Lene Tranberg

          1. juli 2019 kl. 23:08

          Hvis jeg ikke havde en røremaskine, ville jeg smelte smørret, blande det med mælken/kærnemælken og mærke efter, at det ikke var varmere end 37 grader, før jeg smuldrede gæren i.
          Ælt dejen med en grydeske eller hånden, men lad det blive i skålen, og lad være med at putte ekstra mel i for at det ikke skal klistre. Det er nemlig den bløde og klistrede dej, der gør, at bollerne bliver så luftige. Hvis du putter for meget mel i, bliver bollerne kompakte og tørre i stedet for:-(

          Besvar
  5. Mia

    29. september 2020 kl. 18:46

    5 stars
    Ungernes farvorit

    Besvar
  6. Dina Larsen

    26. november 2020 kl. 16:39

    1000 tak for en vildt lækker opskrift. Nøj, de smager vidunderligt <3

    Besvar
    • Lene Tranberg

      26. november 2020 kl. 17:10

      Hej Dina:-)
      Tusind tak:-) Sammen med gulerodsbollerne og hvederne er chokoladebollerne også blandt mine egne favoritter.
      Kh Lene

      Besvar
  7. Bibi Andersson

    18. december 2020 kl. 21:03

    Hej Lene

    jeg har forsøgt 2 gange at bage chokoladeboller og begge gange er bollerne i midsten faldet sammen og er virkelig klæ.
    Jeg har begge gange fulgt din opskrift slavisk, så kan du evt gætte på hvad der går galt for mig? Er det bagt for lidt?

    De bedste hilsner
    Bibi

    Besvar
    • Lene Tranberg

      19. december 2020 kl. 8:48

      Hej Bibi:-)
      Tak for dit spørgsmål:-)
      Når boller falder sammen, er det fordi de er overhævet.
      Hævetider er kun vejledende. Man skal kigge på sit bagværk undervejs og ikke kun følge en opskrift slavisk:-)
      Prøv at lade dem hæve fx 10 eller 15 minutter kortere næste gang og se, om det ikke løser problemet.

      Rigtig god bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
  8. Pia

    6. januar 2021 kl. 12:18

    Hej Lene
    Hvis jeg hæver bollerne i dampovn ved 35 grader, skal jeg så stadig tage bollerne ud mens ovnen varmer op? Ved rundstykker bliver de bare i ovnen, kan jeg gøre det med bollerne også og så bare holde øje med bagetiden?
    Kh Pia

    Besvar
    • Lene Tranberg

      6. januar 2021 kl. 12:21

      Hej Pia:-)
      Ja, det kan du i princippet godt. Du skal nok også holde lidt øje med dem under hævningen i dampovnen, så de ikke overhæver.
      God bagelyst!

      Kh Lene

      Besvar
      • Namnam

        4. april 2021 kl. 19:59

        De er Fantastisk lækre! De er et kæmpe hit hos min mand og veninder

        Besvar
        • Lene Tranberg

          4. april 2021 kl. 23:24

          Hej:-)
          Tusind tak, men jeg giver dig ret. Chokoladebollerne er virkelig gode.

          Kh Lene

          Besvar
  9. Sandra

    26. december 2025 kl. 13:53

    Forstår ikke helt hvad jeg gør forkert, men mine boller blev bare helt flade selvom jeg spændte dem godt op

    Besvar
  10. Brian Østergaard

    9. januar 2026 kl. 10:06

    Øv øv.
    Mine chokoladeboller var underbagte og klæg. Jeg vil påstå at 12 min ved 230 grader er alt for lidt bagetid.
    Ideen med at dække dem til med et viskestykke efter bagning forstår jeg hellere ikke. Bollerne faldt sammen efter turen under viskestykket.
    Ærgerligt
    Mvh Brian.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      9. januar 2026 kl. 11:50

      Hej Brian.
      Når dine chokoladeboller bliver underbagte, klæge og endda falder sammen efter bagning, er det, fordi dejen er overhævet.
      En hævetid er altid vejledende. Dejens og rummets temperatur påvirker nemlig dejens hævning meget. Hvis dejen er blevet varmet godt op under æltningen, vil dejen hæve væsentligt hurtigere, end hvis den er koldere.
      Prøv at lade bollerne hæve fx 10 minutter kortere næste gang.

      God weekend.

      Mange hilsner
      Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • En skøn duft af efterår: En bagt æblekage er…
  • Den perfekte Waldorfsalat: En klassisk favorit med…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller
  • Verdens bedste kringle – Bedre end Søren Ryge kringle!

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme