Tænd ovnen på 175° (alm. ovn, ikke varmluft) og læg 12 papirforme i en muffinform med 12 huller.
Rør smør, sukker og vanillesukker lyst og cremet. Tilsæt ægget og rør igen. Mos bananerne med en gaffel, bland mosen med kærnemælken og rør det i dejen.
I en skål blandes mel, bagepulver og natron. Chokoladen hakkes og blandes med melet. Vend de tørre ingredienser i dejen med lange tag med en dejskraber. Du skal ikke piske, så får du kompakte muffins.
Fordel dejen i de 12 muffinforme. Put ikke mere dej i, end at formene ikke fyldes højere op end ¾.
Bag dine bananmuffins i nederste tredjedel af ovnen i ca. 22 minutter. Mærk efter med en tandstikker af træ, om kagerne er gennembagte, eller om der følger dej med op.
Lad dine bananmuffins afkøle 5 minutter i metalformen, før du tager dem ud og lader dem afkøle helt på en bagerist.
Chokoladeganache
Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad. Tilsæt smørret og lad det smelte, mens du rører i ganachen.
Overtræk de afkølede bananmuffins med chokoladeganachen og drys med chokoladekrymmel.
Noter
Bananmuffins er fryseegnede i op til 3 måneder.Hvis du laver ganachen med fløde, skal du gøre således:Varm fløden op til kogepunktet i en kasserolle. Tag gryden af varmen og tilsæt den finthakkede chokolade. Lad det stå et øjeblik og rør med en dejskraber, indtil massen er blank og glat.