• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Pasta med valnødder, salvie og bacon – juniors nye favorit

Pasta med valnødder, salvie og bacon – juniors nye favorit

20. marts 2019 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Du har lavet verdens bedste friske pasta, men synes, der skal noget andet til end den sædvanlige kødsovs. Det kunne være den klassiske spaghetti carbonara, men du kunne pifte den lidt op til at være denne pasta med valnødder i stedet.

Pasta med valnødder, salvie og bacon Bagvrk.dk

Linguine er en af mine favoritpastaer, når jeg skal købe pasta. Det er nemt at få en sauce til at hænge fast, den er rarere at bide i end almindelig spaghetti, og ikke så stor i munden som båndspaghetti, fettuccine.

Den nemmeste opskrift på hjemmelavet pasta finder du her.

Tagliatelle, tagliolini, taglierini, linguine?

Same, same, but different? Der findes 400 forskellige typer pasta i Italien. Det er så mange, at det er umuligt at overskue. Jeg har spurgt Wikipedia om forskellene og blev ikke meget klogere.

Linguine har et ovalt tværsnit og en bredde på ca. 4 mm. Det er bredere end spaghetti, men ikke så bredt som fettuccine. Hvis pastaen er tyndere end linguine, hedder den linguettine.

Tagliatelle er smallere bånd end fettuccine. Tagliatelle har en bredde på mellem 6,5 og 10 mm. Det italienske ord ‘tagliare’ betyder ‘at skære’. 

Tagliolini og varianten taglierini er lange, smalle bånd med en tykkelse på under 3 mm.

Pasta med valnødder, salvie og bacon Bagvrk.dk

Forvirringen er total. Mange af forskellene er regionale. Mens fettuccine er populær i det romerske og toscanske køkken, er tagliatelle en typisk pasta i Bologna.

Jeg ved ikke, præcis hvilken type min friske pasta blev. Den blev virkelig god og har fået sit eget blogindlæg. Og uanset, hvad den hedder, kommer den alligevel ikke, når jeg kalder:-D

Jeg har ikke lavet pasta i 10 år, og det fortryder jeg nu. Det er nemlig ikke ret svært.

Frisk pasta - Bagvrk.dk

Pasta med valnødder

Aftensmaden blev et ret vellykket forsøg. Jeg lavede en flødesauce med salvie, valnødder, sprød bacon og masser af friskkværnet peber. Meget simpelt og megalækkert.

Valnødderne giver et godt bid til retten, så det er helt klart en ny favorit på det italienske repertoire.

Junior er altid med på at teste nye retter. Og ikke mindst går han op i at finde på nye navne til retterne. Hans bud var, at min pastaret skulle hedde ‘iuglandis’, fordi det betyder valnød på latin. Jeg er ret sikker på, det bliver sværere at finde pasta iuglandis på Google end pasta med valnødder…

Frisk pasta i denne tykkelse skal kun koge 3-4 minutter, men hvis du bruger en anden pasta, skal du bare kigge på kogeanvisningen på pakken.

For en gangs skyld brugte jeg kun kort tid på at tage billederne. Maden var simpelthen så lækker, at vi kastede os over den, før nogen kunne nå at sige “Instagram”.

Pasta med valnødder, salvie og bacon Bagvrk.dk

Find listen med alle mine pastaopskrifter her.

Pasta med valnødder, salvie og bacon Bagvrk.dk

Pasta med valnødder, salvie og bacon

Frisk pasta med en cremet flødesauce med valnødder, salvie og bacon.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 5 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet tid 25 minutter min
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 50 g valnødder
  • 200 g bacon i skiver
  • 1 spsk smør
  • 6 g friske salvieblade (12 mellemstore)
  • 1 dl piskefløde
  • 65 g friskrevet parmesan
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • 450-500 g frisk pasta

Sådan gør du
 

  • Rist valnødderne på en tør pande i ca. 10 minutter. Læg dem i et tørt viskestykke og gnid skallerne af. Hak valnødderne lidt groft. 
  • Steg baconskiverne sprøde på en tør pande. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle, og klip dem i mindre stykker med en køkkensaks.
  • Varm smørret op på en ren pande. Hak salviebladene i tynde strimler, og rist dem på panden, indtil smørret begynder at brune. Tilsæt valnødderne, hæld fløden i panden, og rør det sammen Tag panden af varmen og stil den til side.
  • Kog rigeligt vand til den friske pasta. Tilsæt salt til kogevandet, og kog pastaen efter anvisningen på pakken. Lad det dryppe af i et dørslag.
  • Bland den kogte pasta med saucen med salvie og valnødder, bacon, parmesan og smag den til med salt. 
  • Hæld pastaretten over i et serveringsfad, og krydr med masser af friskkværnet peber.
Tags Bacon, Pasta, Valnødder
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram

Tags: Aftensmad, Bacon, Billig, Børnevenlig, Familiefavorit, Hurtig, Hverdagsmad, Nem opskrift, Pasta, Salvie, Valnødder

Previous Post: « Blondie med blåbær og Bülow lakrids – og taknemmelighed!
Next Post: Nicolines grovbrød – ALLE kan lære at bage! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Hanne

    8. januar 2021 kl. 18:21

    5 stars
    Uden tvivl den bedste, nye pastaret, vi har prøvet i familien.
    Vores piger var vilde med den.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      8. januar 2021 kl. 21:03

      Hej Hanne:-)
      Det glæder mig, I kunne li’ den.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Taquitos med kylling – når 7-Eleven snacks…
  • Høje kanelsnegle af wienerdej – nem opskrift…
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Surdejsfocaccia – blød, lækker og nem til sandwich
  • Chokoladeboller – den bedste opskrift på…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme