• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Pesto, dip & dressing / Pesto med et twist: Ramsløgpesto giver den klassiske opskrift et frisk pust. Pluk ramsløg i skoven!

Pesto med et twist: Ramsløgpesto giver den klassiske opskrift et frisk pust. Pluk ramsløg i skoven!

25. marts 2026 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

I dag regner det. En hel del, faktisk, så jeg glæder mig over, at det var i går, jeg plukkede ramsløg i skoven. Jeg plukkede mange flere ramsløg, end jeg egentlig skulle bruge, men har bl.a. lavet ramsløgpesto og ramsløgsalt af dem. Resten har jeg lagt i fryseren.

Ved du ikke, hvor du kan finde ramsløg i nærheden af dig, kan du finde den opdaterede liste her.

Jeg ved ikke, hvor der er ramsløg heromkring, men jeg vidste, at der er ramsløg ved Middelfart. Der er mange i skoven omkring Hindsgavl, men også i skoven ovenfor Restaurant Fænøsund.

Ramsløg. Bagvrk.dk

Ved du, hvor der er ramsløg, så skriv endelig en kommentar herunder, eller under listen med ramsløgsteder i Danmark. Du ved, “Sharing is caring” 🙂

Ramsløg kaldes også vilde hvidløg. De smager nemlig kraftigt af hvidløg. Og lugter endnu stærkere. Jeg plukkede godt et kilo blade og lagde dem i bilen. I dag lugter bilen stadig af rå løg, selvom den blev luftet godt ud i går.

Ramsløgsalt. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Ramsløg kan plukkes, fra de dukker op i foråret og hen til juli måned, bare du plukker de nye blade og ikke de gamle, træede blade. Der er derfor en lang sæson. Du kan sagtens bruge ramsløg, som du ellers ville bruge purløg, fx. på en kartoffelmad eller i en kartoffelsalat.

Er der forvekslingsmuligheder?

Ramsløg ligner meget høsttidløs på bladene. Høsttidløs er en løgplante, som blomstrer i efteråret, og som er stærkt giftig. Liljekonvaller er også giftige og kan forveksles, men de kommer senere end ramsløgene.

Ramsløg gror i store tæpper i skoven, men i haver og parker kan det være svært at skelne dem fra liljekonval og høsttidløs på udseendet alene. (Se billeder her.)

Men du kan ikke tage fejl, hvis du gnider bladene mellem fingrene eller plukker et blad og lugter til det. Ramsløg lugter stærkt af hvidløg. Det gør hverken høsttidløs eller liljekonval.

Ramsløgpesto. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Ramsløgpesto og ramsløgsalt er nemt

De to opskrifter er supernemme at gå til. Det er en fordel at have en blender eller en foodprocessor, men hvis du er ferm med en skarp kniv, kan du sagtens klare dig med den. Der findes mange variationer over emnet pesto.

Brug, hvad du har, er mit bedste råd. Lav ramsløgpesto af lige dele nødder (mandler, pinjekerner, cashewnødder alt efter, hvad du har i skufferne) og blade og så olivenolie, indtil det er tilpas i konsistensen.

Pesto holder sig ca. 14 dage i køleskabet. Hvis du laver en større portion end det, kan du fryse det ned i små portioner, så du altid har en lækker ramsløgpesto på lager.

I fryseren kan pesto holde sig ca. tre måneder pga. olieindholdet. Jeg lavede ramsløgpesto uden parmesan, men det kan du gøre nøjagtig, som du vil.

Ramsløgsalt. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Ramsløgsalt holder stort set evigt. Det mister lidt af smagen over tid, men der går laaang tid. Brug det, som du ellers ville bruge kryddersalt fx i en salatdressing, eller når du steger kylling eller en steak, som gerne må få en snert af hvidløg.

Ramsløgpesto. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.
Ramsløgpesto. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Ramsløgpesto

En lysende grøn pesto med smag af hvidløg.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 10 minutter min
Samlet tid 10 minutter min
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 130 g cashewnødder eller andre nødder
  • 130 g blade af ramsløg
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 dl jomfruolivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du
 

  • Skyl bladene af ramsløg meget grundigt, så du får fjernet al jord. Du kan sagtens bruge stænglerne også. Tør bladene i et viskestykke.
  • Rist nødderne på en varm pande. Lad dem køle af et par minutter, før du hakker dem meget fint i en foodprocessor.
  • Tilsæt bladene og kør igen, til det er hakket meget fint. Tilsæt citronsaft og olivenolie, mens maskinen kører, til det har en passende konsistens. Smag din ramsløgpesto til med salt og friskkværnet peber.
  • Opbevar pestoen i køleskabet eller frys den ned med det samme.

Noter

Ramsløgpesto kan holde sig op til 3 måneder i fryseren.
Tags Pesto, Ramsløg
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Ramsløgsalt. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.
Ramsløgsalt. En supernem opskrift fra Bagvrk.dk.

Ramsløgsalt

Ramsløgsalt kan bruges som hvidløgssalt.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 3 timer t
Samlet tid 3 timer t 10 minutter min
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 90 g blade af ramsløg (30-40 stk.)
  • 250 g groft salt

Sådan gør du
 

  • Skyl bladene af ramsløg meget grundigt, så du får fjernet al jord. Du kan sagtens bruge stænglerne. Tør bladene i et viskestykke.
  • Hæld blade og salt i en foodprocessor, og hak det meget fint.
  • Bred dit ramsløgsalt ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og tør det i ovnen ved 45° varmluft i 2-3 timer, til det er helt tørt. (Hvis din ovn ikke kan gå længere ned end 50 grader, bruger du selvfølgelig bare det.)
  • Sørg for god udluftning undervejs. Duften af hvidløg er meget stærk i hele huset;-)
  • Når saltet er helt tørt, blender du det for at fjerne evt. klumper. Opbevar dit ramsløgsalt i et tætlukket glas.

Noter

Ramsløgsalt kan holde sig i månedsvis.
Tags Forår, Ramsløg, Salt
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

PS: Husk nu at skrive en kommentar herunder, hvis du ved et godt sted med masser af ramsløg!

PPS: Hvis du også kunne tænke dig at lave pesto af skvalderkål, er min opskrift lige her.

Tags: Buffet, Dip, Forår, Gæster, Grill, Nem, Pesto, Ramsløg, Tapas, Tilbehør, Vegansk, Vegetarisk

Previous Post: « Ramsløg er det grønne guld. Se den hemmelige liste, hvor du kan plukke ramsløg lige nu!
Next Post: Surdejshveder – Luftige hvedeknopper bagt med surdej. En traditionsrig favorit »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Janni Gade

    25. april 2018 kl. 12:51

    Treldenæs nord for Fredericia er fuld af ramsløg i skoven.

    Besvar
    • Lene

      25. april 2018 kl. 13:13

      Perfekt, Janni, det var et godt tip:-)
      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Den perfekte Waldorfsalat: En klassisk favorit med…
  • Taquitos med kylling – når 7-Eleven snacks…
  • Festlige græskarboller – bag madbrød til…
  • Hjemmelavet coleslaw – den bedste og nemmeste…
  • Tærte med savoykål og en savoysalat – sprød madtærte

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme