• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Kanelstang med æbler – en nem, flettet æblekringle fuld af sød og lækker efterårssmag

Kanelstang med æbler – en nem, flettet æblekringle fuld af sød og lækker efterårssmag

25. september 2025 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Vinden rusker i træerne, det er efterår. Der findes ikke noget bedre end et lunt stykke kage, når vi med røde kinder vender hjem efter en tur i skoven. Bag en kanelstang med æbler og find hverdagsmagien.

Efterår er bagetid. Der er ro til at fordybe sig i køkkenet, og haven kalder ikke i samme grad som om sommeren. At stå med hænderne i en gærdej er en kærkommen form for mindfulness.

Kanelstang med æbler Æblestang Bagvrk.dk udvalgt høj

Kanelstang med æbler

Har du for mange æbler? Måske nogle, der har set bedre dage eller en pose Too good to go, som du ikke lige har fået spist? I stedet for at smide dem ud, skal du bage dem ind i en gærdej.

Den bløde, saftige kanelremonce kombineret med æbler sender dit mundvand ud i de yderste afkroge af mundhulen bare ved tanken. Et stykke er slet ikke nok. Heldigvis bliver der to gode stænger af opskriften, så du kan roligt spise løs.

Den smidige gærdej holder på fyldet uden at lade den mindste smule sive ud på bagepladen. Når toppen af en kanelstang med æbler flettes som her, får den damp, der siver ud fra de varme æbler, lov at forsvinde fra dejen, så den ikke bliver for våd eller revner.

Der er marcipan og rosiner i fyldet. Begge klæder både æbler og kanel, men kan undværes, hvis du vil. Mængden af remonce skal skrues lidt i vejret, hvis du undlader marcipanen.

Kanelstang med æble på tallerken Bagvrk.dk

En smidig gærdej

Den blanke, smidige dej er nem at have med at gøre, når den er æltet længe nok. Det er nemlig vigtigt, at gluten i dejen udvikles, så dejen kan strække sig, når den hæver. Glutenudviklingen gør også dejen nem at rulle ud uden at hænge i bordet.

Ligesom den navnkundige Søren Ryge kringle eller Bagvrks kringle virker dejen klistret, indtil den er æltet nok. Derfor er mange tilbøjelige til at putte mere mel i, end der står i opskriften. Lad være med det.

En dej med for meget mel vil aldrig kunne blive lige så luftig, og dit bagværk bliver hurtigere tørt.

Jeg ælter dejen ved lav til medium hastighed i 15 minutter. Så slipper dejen skålens sider og er blank og elastisk. Den klistrer ikke til fingrene, og du kan nemt trække dejen af dejkrogen. 

Kanelstang med æbler klar til ovnen penslet med æg Bagvrk.dk
Kanelstang med æbler drysset med perlesukker og svensk perlesukker (haglsukker).

Når du senere ruller dejen ud, giver den sig. Du behøver ikke drysse så meget mel på bordet som med en dej, der ikke var æltet grundigt. Flyt på dejen under udrulningen og drys bordet let med mel, når det er nødvendigt.

Det er nemmest at ælte dejen i en røremaskine, men du kan godt ælte den i hånden. Så skal den æltes i mindst 20 minutter, før du har den samme glutenudvikling som på maskinen. Der skal armmuller og en grydeske til;-)

Prøv at bruge bagemargarine i blok i stedet for smør i din kanelstang med æbler. Det giver en luftigere dej, når kagen er bagt. Med smør bliver krummen mere bastant og tung, men den får selvfølgelig smørsmagen af det.

Vær opmærksom på, at en dej godt kan æltes for længe. Lad være med at ælte den fx en halv time i maskinen. Når en dej er overæltet, revner den og falder fra hinanden. Så er den lige til skraldespanden, for du vil aldrig kunne få et godt resultat med en dej, hvor glutenstrengene er revet over.

Hel kanelstang med æbler Bagvrk.dk
Kanelstang med æbler efter afkøling.
Kanelstang med æbler Æblestang Bagvrk.dk udvalgt

Kanelstang med æbler

En luftig gærdej med fyld af kanelremonce, marcipan og æbler.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 25 minutter min
Tilb. tid 18 minutter min
Hævetid 1 time t 15 minutter min
Samlet tid 1 time t 58 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 2 stænger
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Gærdej

  • 1 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 2 æg, str. M/L
  • 25 g sukker
  • 1 nip groft salt
  • 350 g hvedemel, gerne med glutenindhold på 12%
  • 150 g blød margarine (ikke smør)

Fyld

  • 200 g æbler, skrællede i tynde skiver
  • 75 g blødt smør eller bagemargarine
  • 75 g sukker
  • 75 g groftrevet marcipan
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 spsk stødt kanel
  • 30 g rosiner

Pensling og drys

  • 1 sammenpisket æg
  • Perlesukker
  • Svensk perlesukker

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt æg, salt, sukker og ⅔ af melet. Saml dejen, før margarinen æltes ind, til der ikke er mere synligt margarine. (Det gøres nemmest med K-spaden i røremaskinen.)
  • Skift til dejkrogen, tilsæt resten af melet og ælt dejen grundigt i ca. 15 minutter, til dejen slipper skålens sider og er blød, blank og smidig. Når dejen er færdigæltet, klistrer den stort set ikke til fingrene.
  • Dæk skålen til med en opklippet frysepose, fastgjort med en elastik og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 45 minutter.
  • Imens laver du fyldet: Rør en remonce ved at blande smør, sukker, marcipan, vanillesukker og kanel godt sammen. Skræl æblerne og skær dem i tynde skiver.
  • Når dejen er færdighævet, ruller du den ud til et kvadrat på 40×40 cm på et let meldrysset bord. Flyt på dejen undervejs og løft den op fra bordpladen i begge sider, så dejen slapper af og ikke trækker sig sammen, når du begynder at skære i den.
  • Del dejen i to felter på 20×40 cm. Flyt dem lidt fra hinanden.
    Kanelstang med æble remonce rosiner Bagvrk.dk
  • Fordel remoncen på midten af de to dejstykker. Drys med rosiner og læg æbleskiverne tæt.
    Kanelstang med æbler skårne strimler Bagvrk.dk
  • Skær nu skrå strimler ud fra midten med en lille smule afstand til fyldet. Fold enderne ind og flet dejstrimlerne ind over fyldet. Gentag med den anden kanelstang.
    Kanelstang med æbler start på flet Bagvrk.dk
  • Flyt stængerne over på en bageplade klargjort med bagepapir. Dæk dem til med et tørt viskestykke og lad dem efterhæve i 30 minutter.
  • Varm imens ovnen op til 220°. (Alm. ovn, ikke varmluft.)
  • Når dejen er færdighævet, pensles den med sammenpisket æg og drysses med svensk perlesukker (haglsukker) og perlesukker.
  • Bag kanelstængerne i nederste tredjedel af ovnen i 5 minutter, før ovnen skrues ned på 200°, og de bages i yderligere 12-15 minutter, til de er gyldentbrune.
  • Dæk de færdigbagte kanelstænger til med et tørt viskestykke, mens de køler af.

Noter

Kanelstænger med æble er fryseegnede i op til tre måneder.
Når du tager den op igen, kan du enten lade den ligge på køkkenbordet i fryseposen i 2-3 timer og lune den i ovnen ved 200° – eller du kan pakke fryseposen ind i et viskestykke og lægge kringlen på en lun radiator i et par timer.
Tags Æble, Dansk Klassiker, Gærdej, Kanel, Marcipan
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!
Følg mig på Instagram.

Tags: Æble, Billig, Dansk klassiker, Efterår, Familiefavorit, Fødselsdag, Gær, Gærdej, Gærkage, Kanel, Marcipan, Nem opskrift, Remonce

Previous Post: « Brownie cookies – en glutenfri småkage med kun 6 ingredienser
Next Post: Pølsemumier – mumiepølsehorn til halloween er (u)hyggelig godt til madpakken »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Dorthe

    29. september 2025 kl. 15:05

    Kan kringlen koldthæves, så den kan forberedes i god tid?

    Besvar
    • Lene Tranberg

      3. oktober 2025 kl. 10:21

      Hej Dorthe:-)
      Ja, det kan du godt. Brug 10 g gær i stedet for de 25.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Røde, grillede peberfrugter i olie – lækkert…
  • Fløderand – Lær at lave den lækreste dessert…
  • Othellolagkage – udførlig opskrift på den…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme