• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Aftensmad / Chicken quesedillas – Texmex quesedillas med kylling

Chicken quesedillas – Texmex quesedillas med kylling

17. februar 2021 af Lene Tranberg

Køb Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

Du har lyst til mexicanske pandekager. Det må bare gerne være noget andet end det fyld, du plejer at komme i pandekagerne, ost, oksekød, salat. I aften skal du lave supernemme chicken quesedillas.

Blød ost i chicken quesedillas Bagvrk.dk

Sprøde quesedillas med fyld af kylling, grønsager og smeltet ost. Du mangler ikke andet end en god guacamole til.

Inspirationen til den her opskrift er Juniors fortjeneste. Du kender godt typen, som ser alle slags videoer på nettet, ikke? Som sender billeder og gode ideer: “Mor, synes du ikke, vi skal prøve det her?”

Vi har spist chicken quesedillas i Berlin på vores yndlingsrestaurant, Mexico, der ligger et stenkast fra vores lejlighed. Der får man enten kartoffelbåde eller ris til. – Sammen med tre slags dip efter eget valg, men oftest guacamole, salsa og creme fraiche. Vi vidste derfor godt, hvilken smag, vi skulle gå efter.

Chicken quesedillas lodret Bagvrk.dk

Hvad er chicken quesedillas?

Quesedillas er hvedetortillas, som er fyldt med – i dette tilfælde – kylling, løg, rød peberfrugt og to slags ost: Cheddar og mozzarella. Selvfølgelig kan du lave dem med andet kød eller en vegetarversion.

Kylling og grønsager blandes med salsa og fordeles på pandekagerne sammen med osten, før de foldes og steges sprøde på begge sider i lidt olie på en pande over medium varme.

Salsaens styrke afgør du selv. Er i hærdede chilispisere, som ikke kan få maden stærk nok, kan du tilsætte ekstra cayennepeber eller tabasco. Er du begynder eller ikke vild med stærk mad, er en mild tomatsalsa helt klart stærk nok;-)

Vil du slet ikke have chili i, kan du selvfølgelig bruge hakkede tomater og smage fyldet til med salt og peber.

Du kan godt lave fyldet i god tid. Du kan endda folde pandekagerne på forhånd. Hvis der er rester efter aftensmaden, er de stegte pandekager gode at lune i ovnen til frokost.

Chicken quesedillas med kylling og guacamole Bagvrk.dk

Nogle laver quesedillas ved at bage dem i ovnen, men de bliver sprødere ved at blive stegt på panden. Hvis du skal lave mange, kan du holde dem lune i ovnen undervejs.

Brug revet mozzarella og revet cheddar. Ikke blandingsprodukter som fx. pizzatopping.

Chicken quesedillas med kylling og guacamole Bagvrk.dk

Quesedillas med kylling

Texmex chicken quesedillas med grønsager og to slags ost.
5 fra 1 stemme
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 25 minutter min
Samlet tid 45 minutter min
Ret Aftensmad
Køkken Texmex
Antal 4 personer
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

  • 6 hvedetortillas (25 cm i diameter)
  • 300 g kylling i mundrette stykker
  • 2 løg i tynde skiver
  • 2 rød peber (eller snackpeber) i fine strimler
  • 150 g tomatsalsa (du bestemmer styrken)
  • Salt og friskkværnet peber
  • 150 g revet mozzarella
  • 150 g revet cheddar
  • Smagsneutral olie, fx rapsolie til stegning

Tilbehør

  • Tomatsalsa
  • Guacamole
  • creme fraiche
  • Salat eller fx kogte ris

Sådan gør du
 

  • Steg kyllingen i lidt olie, til den skifter farve. Tilsæt løgringe og rød peber og svits det med. Når kyllingen er gennemstegt og løgene bløde, blandes salsaen i, og der smages evt. til med salt og peber.
  • Læg hvedetortillas på køkkenbordet. Fordel kyllingefyldet på den ene halvdel af alle pandekagerne. Læg osten ovenpå og luk den anden halvdel af tortillaen ind over.
  • Varm lidt neutral olie op på en stegepande. Steg alle pandekagerne på begge sider ved mellem varme, til de er gyldne, sprøde og osten er smeltet.
  • Halver dine quesedillas og server dem guacamole, salsa, creme fraiche og en grøn salat.

Noter

Hvis du skal stege mange quesedillas, kan du holde dem varme i ovnen ved 160°. 
De færdige quesedillas er fryseegnede i op til 3 måneder, hvis du ikke får spist dem alle. 
Tags Mexicansk, Supernem, Texmex
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Aftensmad, Billig, Børnevenlig, Budgetvenlig, Familiefavorit, Hurtig, Hverdagsmad, Mexicansk, Nem opskrift, Texmex

Previous Post: « Når livet tager en drejning. Helt personligt.
Next Post: Æltefrit grydebrød – verdens nemmeste brød »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Pia

    29. april 2021 kl. 19:35

    5 stars
    Vi fik disse til aftensmad og både mand og barn var vilde med dem. Det var jeg også selv.
    Manden mener at de også vil være gode med ananas i

    Besvar
    • Lene Tranberg

      30. april 2021 kl. 21:13

      Hej Pia:-)
      Jeg er sikker på, at både ananas og mango vil være lækkert;-)

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Velkommen til Bagvrks Bageskole – nyt på bloggen
  • Store marengs med tyggegummi og chokoladestriber
  • Koteletter i fad med cremet flødesauce – nem aftensmad
  • Grønne padronpeber – pimientos de padrón…
  • Fyldte champignons med Serranoskinke. Tapas igen.
  • Babyshower cupcakes – en særlig anledning til at fejre

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme