• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Forudbestilling
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Nemme Sarah Bernhardt kager, som alle kan bage

Nemme Sarah Bernhardt kager, som alle kan bage

15. marts 2024 af Lene Tranberg

Forudbestil Bagvrks Gærdej
Gå direkte til opskrift

En lille, lækker mundfuld med en blød chokoladeganache, en smagfuld mandelmakron og et tyndt lag mørk chokolade. Sådan er en rigtig Sarah Bernhardt kage.

Sarah Bernhardt kager nemme Bagvrk.dk

Svigermors Sarah Bernhardt kager

Min tidligere svigermor bagte fantastiske Sarah Bernhardt. Så snart jeg kunne finde på en anledning til, at hun skulle komme med en portion, blev hun bedt om det. Desværre er mine børn nu så store, at konfirmationer og studenterfester er overstået, så jeg kan ikke rigtig ønske dem mere.

Heldigvis har jeg fået hendes opskrift, og min søn, Nikolai har godkendt smagen. De er ligeså gode som Farmors.

Jeg troede, det var lidt vanskeligt selv at bage makronbundene, men det er det overhovedet ikke. Hvis du kan piske æggehvider stive og forsigtigt vende dem i, kan du sagtens være med.

Der er ingen grund til at købe færdige makroner (som slet ikke smager som de hjemmebagte), medmindre du virkelig er i bekneb for tid.

Sarah Bernhardt kager lys Bagvrk.dk

Hvem var Sarah Bernhardt?

Sarah Bernhardt, som levede fra 1844 til 1923, var en fransk skuespillerinde med international stjernestatus. Kagen, som er opkaldt efter hende, blev skabt af den danske konditor, Johannes Steen, hvis konditori lå på Amagertorv 9 i København.

Det var almindeligt, at man opkaldte kager efter berømte skuespillerinder, så da Sarah Bernhardt kom til København i 1911 i anledning af, at hendes erindringer blev udgivet på dansk, skabte Johannes Steen en kage til ære for hende: En makron toppet med chokoladecreme, overtrukket med mørk chokolade og pyntet med kandiserede violer.

Andre klassiske konditorkager?

En anden, klassisk konditorkage er fragilité, som også er opfundet af Johannes Steen. Derudover er flødekagerne gåsebryst og Napoleonskager naturligvis også at finde her på bloggen.

Nemme Sarah Bernhardt kager Bagvrk.dk udvalgt

Sarah Bernhardt kager

Små Sarah Bernhardt kager med hjemmebagte makroner, en blød chokoladeganache og et tyndt lag mørk chokolade.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Køletid 8 timer t
Samlet tid 8 timer t 45 minutter min
Ret Kage
Køkken Bagværk, Dansk
Antal 60 stk.
Undgå sort skærm

Ingredienser
  

Chokoladeganache

  • 100 g mørk chokolade
  • 4 dl piskefløde
  • 25 g smør

Makroner

  • 100 g mandler
  • 100 g sukker
  • ¼ tsk hjortetaksalt
  • 2 æggehvider

Overtræk og pynt

  • 200 g mørk chokolade
  • Kandiserede violer

Sådan gør du
 

Chokoladeganache

  • Hak chokoladen til cremen. Varm fløden op til kogepunktet. Tag gryden af varmen. Hæld chokoladen i og lad det trække lidt, før det piskes glat indefra og ud. Tilsæt smørret og rør igen massen glat.
  • Hæld ganachen i en beholder og dæk den med husholdningsfilm helt ned på overfladen og stil den i køleskabet i mindst fire timer, men gerne natten over, til den er helt kold (5° C.)

Makroner

  • Varm ovnen op til 160°. (Alm. ovn, ikke varmluft.)
  • Hak mandlerne meget fint sammen med sukkeret i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt hjortetaksalt og bland godt. Pisk æggehviderne meget stive i en helt ren skål.
  • Rør halvdelen af æggehviden i mandelmassen, så det er blandet godt og vend derefter resten af æggehviderne i med lange tag med en dejskraber.
  • Hæld dejen i en engangssprøjtepose og sæt dejen i små kager på 2,5-3 cm i diameter på bagepapir, som du har drysset let med mel. Der bliver ca. 60 makroner af portionen.
    Sarah Bernhardt
  • Bag dem i 13-15 minutter. Lad dem afkøle et par minutter på bagepladen, før de flyttes til en bagerist med en paletkniv. Lad dem afkøle helt.
  • Pisk chokoladeganachen luftig og stiv. Pas på ikke at overpiske den, for så gryner den.
  • Vend makronerne, så den buede side på makronen vender nedad. Fyld chokoladecremen i en sprøjtepose og fordel den ligeligt på alle makronerne. Glat cremen med en smørekniv, så der er en top på alle kagerne, og så cremen går helt ud til kanten. Sæt kagerne i køleskabet i minimum 4 timer, gerne natten over.
  • Smelt chokoladen til overtræk (temperer den, hvis du bruger rigtig chokolade, ellers skal den bare smeltes over vandbad).
  • Dyp toppen af kagerne i den varme chokolade, sæt dem på en rist, og drys lidt fint pynt på toppen. Dyp ikke for mange ad gangen, for pynten skal på, før chokoladen størkner.

Noter

Sarah Bernhardt kager er fryseegnede, hvis du ikke får spist dem alle på én gang. – Dermed kan de også laves i god tid før en særlig dag.
 
Foretrækker du kagerne med en diameter på 5 cm, skal der bruges 1,5 gange ganache og dobbelt så meget chokolade til overtræk.
Tags Chokolade, Dansk Klassiker, Flødekage, Ganache, Mandler
Har du prøvet opskriften?Lad mig høre, hvordan den var!

Tags: Bagvrks bedste, Barnedåb, Bryllup, Buffet, Chokolade, Dansk klassiker, Fest, Flødekage, Ganache, Gæster, Kagetapas, Konditorkage, Konfirmation, Mandler, Student

Previous Post: « Flagkage som Dannebrog – til fødselsdage og landskampe
Next Post: Syltede ramsløgknopper – nemme og med smag af hvidløg »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Sasha

    20. januar 2026 kl. 9:54

    4 dL til 100g chokolade er vist ikke helt rigtigt.. med mindre man skal lave varm chokolade med fløde.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      20. januar 2026 kl. 12:16

      Hej Sasha:-)
      Jo, der skal 4 dl fløde til 100 g chokolade, fordi det er til den creme, der skal ovenpå makronerne og overtrækkes med chokolade.
      Ha’ en dejlig dag.
      Kh Lene

      Besvar
  2. Bjarne Kjøller

    14. april 2026 kl. 10:03

    5 stars
    Den bedste opskrift so far – jeg har afprøvet nogle stykker

    Besvar
    • Lene Tranberg

      19. april 2026 kl. 16:56

      Hej Bjarne:-)
      Tusind tak for din tilbagemelding.
      Det glæder mig:-)

      Kh Lene

      Besvar
  3. Bjarne Kjøller

    14. april 2026 kl. 13:37

    5 stars
    Hvordan undgår jeg at makronerne bliver bløde når cremen kommer på og de venter i køleskab inden chokoladen kommer på?
    Det er umuligt at dyppe dem i chokoladen – de går i stykker.

    Besvar
    • Lene Tranberg

      19. april 2026 kl. 16:55

      Hej Bjarne:-)
      Når dine makroner er så bløde, at de går i stykker, når du dypper dem, skulle de gave bagt lidt længere. Det hjælper dig selvfølgelig ikke nu, men du kan notere det til en anden gang.
      Står du med problemet igen, kan du fryse kagerne ned, før de overtrækkes. Så bevarer de formen.
      God bagelyst.

      Kh Lene

      Besvar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk portræt Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er præcisionsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Ciabattabrød – opskrift på hurtigt eller…
  • Hvidløgsmarinerede rejer – en nem opskrift til…
  • Hindbærsnitter – små, mundrette kager uden snit
  • Napolitansk pizza – den bedste pizzadej til…

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2026 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme