• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
Bagvrk.dk
  • Forside
  • Opskrifter
  • Bagvrks bageskole
  • Om mig
  • Kontakt
  • Navigation Menu: Social Icons

    • Bloglovin
    • Email
    • Facebook
    • Instagram
    • Pinterest
Du er her: Forside / Opskrifter / Kager / Rabarbertærte med zigzag mønster – den smukkeste tærte

Rabarbertærte med zigzag mønster – den smukkeste tærte

30. april 2025 af Lene Tranberg

Gå direkte til opskrift

Wow! Har du nogensinde set så smuk en tærte? Zigzag mønsteret på den her rabarbertærte gør den til noget helt særligt. Du kan roligt finde rabarber og tærteform frem, for det er ikke så svært, som det ser ud.

Det allerbedste ved at lave et fint mønster på en tærte er, at rabarberne beholder formen efter en tur i ovnen. De bliver selvfølgelig bløde af at blive bagt, men mandelfyldet holder sig under rabarberne i stedet for at hæve op imellem.

Mandelfyldet er tykt, blødt og lækkert! Du behøver ikke creme fraiche til tærten, for det cremede mandel-/marcipanfyld behøver ikke andet modspil end de syrlige rabarber. (Men hvis du gerne vil, må du selvfølgelig gerne.)

Snit rabarbertærte mandelfyld Bagvrk.dk
Snittet i rabarbertærten: Tynd, sprød mørdej, tykt lag mandelfrangipane og syrlige rabarber.

Det fine zigzag mønster på din rabarbertærte

Hvis du søger på chevron på nettet, dukker der alle mulige smukke ting frem med zigzagmønster. Nogle af dem er fra tøjmærket Missoni, som er kendt for netop det.

Chevronmønsteret er ikke opkaldt efter benzinmærket, Chevron, det er snarere omvendt. Første gang man brugte mønsteret, var 1.800 år før vor tid på antikke krukker i Knossos på Kreta.

Rabarber skåret til rabarbertærte Bagvrk.dk

For at få et ensartet mønster på din kage, er det en god idé at sortere rabarberne lidt efter størrelse og farve. På den måde bliver striberne lige tykke tværs henover kagen.

Skabelon til rabarbertærte Bagvrk.dk

Med en skabelon tegnet op på papir, er det nemt at skære rabarberstykkerne helt ensartet. Rabarberen holdes hen til stregen, og med en skarp kniv skærer du den på skrå, før du fører det næste stykke hen til skærelinjen. Dermed bliver alle stykker lige lange og får den samme vinkel. (4 cm i længden med en vinkel på 45°.)

Det er nemmest at lave en skabelon på ternet papir og lægge et stykke madpapir eller bagepapir henover skabelonen, så rabarberen ikke kommer i kontakt med stregerne på skabelonen.

Lav en prøvelægning i formen, før du begynder at lægge mosaikken, så du har en fornemmelse af, hvordan det endelige resultat bliver.

Når du lægger rabarberne i mandelmassen, vender du dem skiftevis med den buede og den flade side opad. Så passer vinklerne nemlig sammen, og da alle stykker er lige lange, går det som en leg at lægge dem på plads.

Når du har fyldt formen ud, kan du vente med de små tilpasningsstykker, til du har forbagt mørdejen og fordelt mandelfyldet. Så kan du nemmere måle, hvor store pas-stykkerne skal være.

Nærbillede af rabarbertærte Bagvrk.dk
Nærbillede af den færdigbagte rabarbertærte.

Rabarbertærte i en firkantet form

Den firkantede form i opskriften måler 12,5×25 cm. Kanten er perforeret, og det gør, at dejen holdes på plads i ovnen, så den ikke glider ned, men den sørger også for, at tærten bliver jævnt bagt og sprød over det hele. (Formen er købt til 40,- i Netto, men Kagegrisen har en firkantet form, som også passer fint i størrelsen.)

Mandel frangipane i mørdej Bagvrk.dk
Den firkantede tærteform med perforerede sider lægges på en perforeret bagemåtte, så luften kan cirkulere frit.

For at bunden bliver lige så sprød som kanten, sætter jeg tærteformen på en perforeret bagemåtte. Så kan luften slippe ud under bunden af tærten, især når jeg lægger måtten på bageristen, så varmen kan cirkulere frit i ovnen.

Når tærten er færdigbagt og kølet let af, kan du uden problemer løfte tærteformen op, så den står helt frit og skarpt.

Færdigbagt rabarbertærte chevron Bagvrk.dk
Den færdigbagte tærte, endnu med tærteringen på.

Bruger du en anden størrelse form, skal du huske at omregne målene i opskriften, så de passer til din form. Det kan du få hjælp til ved at læse indlægget her om størrelsesforhold.

En sprød mørdej er alfa og omega, når du bager tærter. Kagen skal have det rigtige knæk. Det hjælper at bruge hvedemel med lavt proteinindhold, for det er nemlig glutenudviklingen i dejen, som driller, når tærter bliver bløde eller seje.

Dejen skal ikke æltes længe eller meget. Den skal kun lige samles og på køl.

Blindbagning

Når du skal rulle dejen ud, gør du det bedst mellem to stykker bagepapir. Dejen skal nemlig være tynd og er svær at flytte på. Formen har nemlig så lige og tynde kanter, at dejen nemt går i stykker, når du flytter på den.

Du kan godt rulle dejen ud, stikke en firkant ud med tærteformen og så rulle en lang, smal strimmel ud til kant. Jeg rullede dejen ud og flyttede den over i ét stykke. Det, syntes jeg, var nemmest.

Revner dejen, tager du bare noget af den overskydende dej fra kanterne og fylder revnerne ud. Hvis du trykker den godt sammen, ses det ikke på ydersiden af tærten.

For at få mørdejen sprød og tynd, blindbages den, før fyldet kommes i. Blindbagning betyder, at man lægger et stykke bagepapir ovenpå dejen i formen, fylder den op med fx kikærter eller ris og forbager den i ovnen. Når tærten er forbagt, fjernes kikærter og bagepapir, og du er klar til at gå videre med opskriften.

Man kan købe små kugler i ler, specielt til tærter, som man kan fylde formen op med. Jeg har bare et glas med tørre kikærter, som jeg bruger igen og igen. Når kikærterne er kølet ned, kan de fint hældes tilbage i glasset og genbruges næste gang.

Er din tærteform ikke af metal, skal du regne med, at din rabarbertærte skal bage noget længere. En porcelæns- eller fajanceform er længere tid om at fordele varmen end en form af tyndt metal. Ret bagetiden til under forbagningen af mørdejen, så dine rabarber ikke får for meget.

Rabarbertærte skåret Bagvrk.dk chevron

“STOP! Sådan må du ikke skære den!”

Junior stod ved siden af min mand, da han ville servere den smukke rabarbertærte. Morten ville dele tærten på langs, så vi ville få kvadratiske stykker. Den gik ikke med August.

Han råbte højt, for selvfølgelig skulle tærten skæres i aflange, smalle stykker, så linjen fulgte mønsteret på kagen. Det er klart.

Mørdej frangipane mandelfyld rabarbertærte Bagvrk.dk
Rabarbertærte udvalgt Bagvrk.dk

Rabarbertærte med zigzag mønster

Den smukkeste tærte med lækkert, cremet mandelfyld.
Udskriv Gem på Pinterest
Forb. tid 40 minutter min
Tilb. tid 50 minutter min
Køletid 30 minutter min
Samlet tid 2 timer t
Ret Kage
Køkken Bagværk
Antal 8 personer

Ingredienser
  

Mørdej

  • 20 g mandler
  • 100 g hvedemel (gerne med lavt proteinindhold)
  • 35 g sukker
  • 60 g koldt smør
  • ca. ½ sammenpisket æg, str. M/L

Fyld/frangipane

  • 100 g mandler
  • 100 g sukker
  • 50 g groftrevet marcipan
  • 100 g smør
  • 1 æg, str. M/L
  • Resten af det sammenpiskede æg
  • 350 g rabarber, ikke for tykke

Sådan gør du
 

Mørdej

  • Hak mandler, mel og sukker fint sammen i en food processor eller minihakker. Tilsæt smørret og kør igen, så konsistensen ligner sand. Saml hurtigt dejen med ca. halvdelen af det sammenpiskede æg. (Gem resten af ægget til fyldet.)
  • Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg dejen på køl i 30 minutter.

Fyld

  • Hak mandler og sukker fint sammen i en food processor eller minihakker. Tilsæt marcipan og smør og kør igen. Tilsæt det hele æg og resten af det sammenpiskede æg fra dejen. Stil det til side.
  • Skær rabarberne ud i 4 cm lange stykker med en vinkel på 45° i enderne, så de danner et zigzag mønster, når du lægger dem skiftevis med den buede og den flade side opad. Sorter dem gerne efter farve og tykkelse.
    Rabarber lagt op som zigzag Bagvrk.dk
  • Lav en prøveoplægning i tærteformen, så du ved, hvordan mønsteret skal ligge. Bare lad mønsteret ligge på bordet, mens du forbager mørdejen.

Bagning

  • Tænd ovnen på 180° (alm. ovn, ikke varmluft). Smør evt. formen med smør eller en bagespray. Stil den på en perforeret bagemåtte.
  • Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Flyt dejen over i tærteformen og sørg for, at den kommer godt ud i alle hjørner. Skær kanten ren foroven med en lille kniv, så kanten bliver lige og skarp.
  • Læg et stykke bagepapir ovenpå dejen i formen. Fyld formen op med fx tørrede kikærter og blindbag tærten i 15 minutter i nederste tredjedel af ovnen. Fjern bagepapir og kikærter.
  • Fyld mandelfyldet i den forbagte tærte. Læg rabarberne i zigzag mønster, så de fylder formen ud.
    Mandel frangipane i mørdej Bagvrk.dk
  • Skær rabarberstykker til langs hjørner og kanter, så rabarberne dækker hele tærten.
    Firkantet form med rabarbertærte klar til ovn Bagvrk.dk
  • Bag tærten endnu 35 minutter, til kanten er sprød og gylden. Lad tærten afkøle 10-15 minutter på en rist, før du fjerner tærteringen og flytter tærten over på et serveringsfad.

Noter

Tærten er fryseegnet i op til tre måneder, men mørdejen vil være lidt blød, når du tør den op. Derfor kan du med fordel lune tærten i ovnen efter optøning.
Server evt. creme fraiche til.
Tags Forår, Rabarber, Sommer, Tærte

Tags: Bagværk, Forår, Fødselsdag, Gæster, Kage, Mandler, Marcipan, Mørdej, Nem opskrift, Rabarber, Sommer, Tærte

Previous Post: « Æggefri lagkage med jordbær og mascarpone – når det skal være nemt og festligt.
Next Post: Surdejshveder – luftige hvedeknopper bagt med surdej. En traditionsrig favorit »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften




Primær Sidebar

Bagvrk profilbillede Lene Tranberg

VELKOMMEN TIL BAGVRK!

Jeg hedder Lene. Jeg er surdejsnørd, bageheltinde og passioneret fan af godt bagværk.

Bagvrk er bagværk, alle kan bage. Bagvrk er lækkert, nemt og fuld af smag.

Opskrifter, der begejstrer og inspirerer på alle niveauer.

Vil du vide mere om mig?

Det får du!

Alle kan lære at bage! Du skal ikke bruge andet end lidt øvelse og gode opskrifter. Det sidste giver jeg dig. Øvelsen får du hen ad vejen.

Her finder du skudsikre opskrifter, så du kan bage sprøde marengs, vandbakkelser som ikke falder sammen eller holde liv i en surdej.

Alle opskrifter er omhyggeligt forklarede, så du ikke lades i stikken eller bliver usikker på, om du gør det rigtigt. Det gør du:-)

Bliv den bedste bager i dit køkken!

Kontakt

Læs, hvordan du kan kontakte mig på min Kontaktside.

Instagram

🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - 🇩🇰 I dag fejrer vi Dannebrogs fødselsdag - og her hos mig betyder det flagkage, selvfølgelig!
For når man ikke har en flagstang, må man bage det selv😉

Den her klassiker med jordbær og hyldeblomstmousse går man aldrig galt i byen med - og du finder opskriftslink i min story (eller på bloggen, hvis du ser med senere: Søg på flagkage på Bagvrk.dk).

🎂 Pro tip: Hyldeblomstmoussen skal være stiv - ligesom nationalfølelsen i dag🇩🇰🇩🇰

#flagkage #valdemarsdag #dannebrogskage #bagvrk #søndagskage #allekanbage #hjemmebag #hjemmebagt #lagkage #lækkersulten #lækkerier
🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot 🥐 Er det en snegl - eller bare en virkelig flot bolle?
De her fibersnegle er grove, men med masser af bid, saft og smag🤎
Perfekte til madpakken, brunchbordet eller som et lækkert mellemmåltid. 

👩🏼‍🍳Vil du bage med? Opskriften finder du i første kommentar👇🏻
🎥 Næste gang viser jeg forskellen på at skære med kniv vs. sytråd - det gør faktisk en verden til forskel!

👉🏻 Gem opskriften til næste bagedag. 
📲 Send reelen til én, der elsker snegle med god samvittighed. 
❤️ Synes godt om, hvis du vil se flere nemme og lækre hverdagssnacks!

#fibersnegle #sundeboller #hjemmebag #bageglæde #bagværk #bollerderdur #madpakkeinspiration #bagvrk #bagedag #nemmeopskrifter #hverdagsmad #brunchideer #snackinspiration #allekanbage #hjemmebagteboller #hjemmebagt #nemopskrift
Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af de Nogle brød SKAL bare bages. Focaccia er ét af dem.
Det er simpelt, smagfuldt og ret svært ikke at elske:
Supernem dej, tynd, sprød skorpe, luftig krumme - og den magiske kombination af olivenolie, flagesalt og rosmarin.

Det passer til alt fra suppe og salat til tapas og grill - og det kræver hverken langtidshævning eller avanceret teknik.

Swipe for opskriften, gem den - og bag et brød, der stjæler opmærksomheden ved bordet.

Hvad ville du servere det til?

#allekanbage #bageglæde #focaccia #madbrød #hjemmebag #brødbagning #gærbrød #gærdej #bagværk #bagvrk #hjemmebagt #italienskbrød #lækkersulten #nemopskrift #nemmeopskrifter
Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte Her stod jeg og passede mig selv, mens jeg skrabte glasset for det sidste af en ny, lækker dessert - og så sprang der nærmest et stykke kage af skeen og ned på gulvet🤷🏼‍♀️😂

Ingen kom til skade under optagelsen af denne film😉😅

Ha’ en skøn onsdag😃

#allekanbage #bagvrk #fraklip #ups #dessertiglas #lækkersulten #lækkerier #grinlidtafdigselv #grinlidtmere #værglad #smil
🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎶 Der findes to slags kunst: Musik og focaccia 🎨🍞
I dag får du begge dele på én gang!
Mens Mozart spiller, danser mine fingre blidt hen over dejen, for focaccia skal prikkes med kærlighed 💛

Det her er verdens nemmeste og bedste madbrød - og ALLE kan være med! 🙌🏻

Om et par dage deler jeg opskriften i en karrusel, så du også kan trylle en luftig, sprød og lækker focaccia frem i dit eget køkken 🫒🥰

Indtil da: Læn dig tilbage, nyd musikken – og glæd dig til at bage med 🎵
Ha’ en skøn weekend☺️

#allekanbage #bagvrk #hjemmebag #focaccia #madbrød #hjemmebagt #bageglæde #bagværk #nemmeopskrifter #nemopskrift #italienskbrød
Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i d Smid, hvad du har i hænderne! Det er pizzadag i dag🤩🍕
Derfor er det deep pan pizza-aften hos os i dag🍕🎉 (Og så endda på en fredag😉)

Hvorfor? Fordi du simpelthen ikke får bedre pizza end den her! (Har du smagt den, ved du, jeg har ret😉)

Deep pan pizzaen har en ultratynd, sprød skorpe, et luftigt indre, og det lækreste fyld på toppen: Blød, frisk mozzarella, en supernem tomatsauce, pepperoni, jalapenos og oregano.

En simpel, seriøst lækker, smovsende, saftig, sprød, sanselig, spektakulær, sørens god pizza!

Behøver du (virkelig?) flere gode argumenter, kan du gemme opslaget her, så du har opskriften til en anden dag. 

Det var bare det. Dejlig pizzadag til dig😃🍕

#pizzafredag #deeppanpizza #bagvrkspizza #allekanbage #verdensbedstepizza #pizzaaften #pizzapizzapizza #aftensmadinspiration #hjemmelavetpizza #hjemmebagtpizza #bagvrk
Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponer Kæmpekanelsneglen - rullet og klar til at imponere! 😍
Her viser jeg, hvordan du samler den - trin for trin. Det er faktisk meget lettere, end du tror 💪🏻

💬 Har du prøvet at bage den? Eller tør du godt kaste dig ud i det? Skriv “JA” i kommentaren, hvis du er klar! 🙌🏻

👉🏻 Selve opskriften finder du i min karrusel fra den 17. maj - scroll tilbage og gem den, hvis du ikke allerede har gjort det 💾 (Eller søg den frem på Bagvrk.dk)

🎥 Gem videoen her, så du kan finde den igen, når dejen er klar!

Rigtig god bagelyst☺️

#bagværk #kanelsnegl #kæmpekanelsnegl #bageglæde #bagvrk #hjemmebag #kageinspiration  #reelopskrift #allekanbage #hjemmebagt #lækkersulten #lækkerier #nemmeopskrifter #nemopskrift
Tør du lade være? Hvis du også følger mig, få Tør du lade være?
Hvis du også følger mig, får du alle mine tips og tricks til at lykkes med bagværk i køkkenet - direkte i dit feed😊

#bagvrk #allekanbage #hjemmebag #bageglæde #bagværk #hjemmebagt #nemmeopskrifter #bagvrkssmåtipsstorforskel
🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad m 🍪 Jeg tror, jeg skal bage cookies i dag. Hvad med dig?

Det får ikke problemerne til at forsvinde, men måske hjælper det lidt😁😂

#godtråd #bagvrk #allekanbage #bageglæde #kageterapi #bageterapi
Følg på Instagram

Søg

Andre læser også:

  • Surdejsbrød for begyndere – start med det her brød!
  • Jordbærtærte som Lagkagehusets – verdens…
  • Test af Cozze 17 pizzaovn – min anmeldelse og…
  • Fristende chokoladesmåkager: Én bid, og du er afhængig;-)
  • Fejlfinding – “hvorfor ser min kage…
  • Fødselsdagsboller – de bedste og blødeste bamseboller

Etisk ansvarlig influent

Etisk ansvarlig influent

Copyright © 2025 Bagvrk.dk on the Foodie Pro Theme